Anno 1812

Kaperen Schiønning på Besøg igien

Den 5. Juni 1812. Var Lieutenant og Kiøbmand P. Schiønning her om Eftermiddagen, der fortalte han havde udstaaet en Haab siden han var har sidst. Han havde været i England og Sverige som han sagde efter regieringens Forlangende paa søkonstruktion og Landets Vegne, var bleven fanget eller opbragt til englænderne og havde i 8 Uger maattet fahret for gemene Matros, man havde frataget ham hans Gevæhrer, Klæder og alt endelig var han desserteret fra englænderne, men sagde dog siden og han var frigivet paa hans æresord. Han havde haft bestandig skjult paa Brystet en guldbrystnaal tæt besat med diamanter og rosetter, hvoraf en meget stor, som han viste os, hvilken Naal han vurderede for 20.000 Rigsdaler og han i Tilfælde om han blev forlegen ville brækket en Steen af og solgt. Var sidst klædt med lange blaae og hvide Bukser, og omtrent som en Matros, men nu med en blaa Klædning og en Sabel uden Felttegn. Talte temmelig vel Engelsk. Havde som han sagde en, indgivet alle sin Rapporter, Tegninger og alt. Talt tre Gange med Kongen og nu igien ville gaa til Friederichsberg for at faa Audientz. Han havde nu solgt sine ejendomme i Norge og for altid var flyttet derfra. Hans Frue var her og i Byen. Foruden at han havde tabt sin store proces om det rige opbragte Skib, ejede han endnu omtrent en Tønde Guld, havde etableret sig i Jylland, mig synes i Nærheden af Viborg. Han begiærede Pen og Blæk, og ville strax skrive et lidet Vers extemp. til hans Erindring hos os, som og havde Sted. Han fortalte blandt andet at han i en attakke til Søes var med en pistolkugle bleven skudt igiennen under Livet, men saa lykkelig, at han blev helvredet igien i 3 Uger. Men man vidste ikke ret hvad man turde tro af det alt eller ikke, han var 42 Aar. Mig syntes han forekom mig, som en halv avanturier. I hans barndom i Vordingborg syntes det mig, han blev kaldet Hendrig, nu sagde han sig at hedde Peter, Fordmodentlig har han begge navnene. I disse Dage havde det været 18 og 19 graders Varme.

Anna Leth dør

Den 13. Juni 1812. Fik at vide, at Anna Leth skulle være bleven maalløs, og saa slet, at man ikke ventet hun kunne leve.

Den 14. Juni 1812. Søndag om Morgenen fik at vide, at hun alt i gaar morges Kl. 4 d. 13. var død stille og rolig formodentlig af et let Slag, at hun var gandske afkræftet. Hun døde ikke af kræften, som Doctoren sagde, men altsaa af det Tilfælde for Brystet, hun længe havde haft. Alle Weisvoigts var her i Dag og spiste til Aften. De var i Haven, ieg var et Stykke oppe i Alleen imod Haven, ved jødens Hus. Fuldente i Dag Bogen Pensee Detachees No 49, T18 fra p. 6800-7200, Maj 1811-Juni 1812.

Den 15. Juni 1812. Var i Kiøbenhavn om Formiddagen i min Broders nye Værelser og saa Anna Leth lig, som vel uagtet bleven meget mager, dog havde ligning endnu, især var minen ved Munden meget kiendelig. Hendes død har hun ikke vidst af, eller ventet den Gang, begge hendes Broders Døtre laa inde hos hende den Gang, som sædvanlig, men ikke havde hørt noget til hende den Gang. Hun skulle begraves paa Onsdag d. 17. paa nye Nordre Kirkegaard. Min Broder kunne for Alder ey følge hende til Iorden. Var og hos Helene i sine nye Værelser, hvor de logerede temmelig vel, havde 4 Værelser og pulterkammer, gav 300 Rigsdaler aarlig. Blev der at spise til Middag, da ieg ikke maatte slippe. Hørte Kongen ville givet General-Lieutenant Berger Afskeed, Cheff for husarerne, og at hans generaladjudant, Oberst Lieutenant Friboe ville han have igien, skulle have hans regiment. Berg. som vel begyndte at blive til aars, men fandt sig meget rørig endnu, skulle have svaret, at det dependerede af hans majestæt, men at han da ville udbede sig at blive ansat som gemen Husar, da han baade havde lyst og fandt sig skikket til at tiene endnu.

Den 16. Juni 1812. Blev Anna Leth begravet om Middagen paa Nordre Kirkegaard i Hellig Geistes Kirkes distrikt. Claus Peter, Niels Leth og den unge Kreidal, samt præsterne til Kirken, Kofod og Bull, fulgte hende til Iorden. Hun havde 4 Heste for Vognen, en smuk Kiste med sokler eller Fødder, som hun selv havde henlagt 100 Rigsdaler til, og var af den smukkeste slags. I Dag rasede min Kone fælt.

Den 29. Juli 1812. Saa, at General Mecklenborg nu var død, som i en subordinationssag blev nødet til at duellere med 3 subalterne Officerer og mulig død af dem blessur, han fik i foden, som man sagde. Saa og at den berømte Professor Heine i Göttingen var død.

Den 30. Juli 1812. Skiød man efter Fuglen herude paa Broen, Kongen var der. Weisvoigts var her tillige med alle deres Børn, Eftermiddag og spiste til Aften tillige med Student Kynsberg, her logerede.

[Her slutter dagbogen med blanke Sider.]