Anno 1775
Den 1. Januar 1775. o.M.i.Fro Præken.
Den 5. Januar 1775. Var Schoutbynacht Flensborg og Frøken Flensborg hos os og spiste her til Aften.
Den 6. Januar 1775. Havde Vagt. Ordet Christiania. A. Stibolt paa Bommen, Arenfeldt paa Christiansholm, Brøer var natterunderende.
Den 14. Januar 1775. Var paa Conserten til von der Lyhes med min Kone og Jomfru von Aphelen. Grevinde Schulin, Madam Gram, Lieutenant Le Febre, etc. Sang.
Den 15. Januar 1775. Vagt. Ordet Tøndern. Schumaker paa Bommen, Haaber paa Christiansholm, Premier-Lieutenant L. Fischer runderede. Lieutenant Kiærumgaard som i tre Maaneder her i Vagten havde været arresteret, var kommen ud i gaar; det var for drikfældighed. Han spilte vel paa Claveer.
Den 16. Januar 1775. Udleverede munderingerne til 5. Compagni. Aften a.s.a.S.M.
Den 17. Januar 1775. Presenterede 1. og 4. Division de nye Munderinger for Admiralitetet paa Gammel Holm.
Den 18. Januar 1775. Afbetalte hele Compagniet.
Den 20. Januar 1775. Var paa Conserten paa Kiøbmagergade. Kiærkoff spillede solo paa Harpe, Hartmann paa Phiolin, Falbe paa fløyte, Frøken Berger paa et dæmpet Clavsin etc. Grevinde Schulin, conferensraadinde Gram, Conferentz Raad fabritius, Capitain Rømeling Sang.
Den 25. Januar 1775. Formiddag g.k.N.m.m.s.t.g.d.v.b.r.b.o.st.
Den 26. Januar 1775. Vagt. Ordet Glud. Kiærumgaard paa Bommen, Gyldenfeldt paa Christiansholm, Second-Lieutenant Fisher runderede. Isen var lagt saa vidt man kunne se. Om Morgenen Kl. 4½ blev skudt et Canon-Skud for to desserteurer, som var gaaet fra Kastellet. Commandanten udbad sig dette Skud ved en Officer.
Den 27. Januar 1775. Paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone. Dammen spille solo paa Claveer.
Den 30. Januar 1775. Paa Slottet til Apartement, da der var Ball parée tillige i Anledning af Kongens Geburtzdag i gaar.
Den 2. Februar 1775. Var paa Ball parée en Domino med min Kone Aftenen og Natten paa Hoftheatret.
Den 7. Februar 1775. Vagt. Ordet Rendsborg. Løwenørn paa Bommen, Risbricht paa Christiansholm, Obelitz runderede. Det lyde af Holmen i morges tidlig for Kulde, blæst og Sne. Eftermiddag Kl. 5 var Vandet saa lavt, at man vanskelig kunne komme op af Broerne, 30 Tommer under daglig vande, det var og et stærkt isslag tillige.
Den 10. Februar 1775. Paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone.
Den 17. Februar 1775. Afbetalte hele Compagniet.
Den 18. Februar 1775. Vagt. Ordet Anholt. Wium paa Bommen, van Dockum paa Christiansholm, W. Risbricht runderede. Eftermiddag Kl. 2 lydede det af for Regn.
Den 21. Februar 1775. Saa Orlog-Skibet Princesse Sophia Friderica paa 74 Canoner løbe af Stabelen paa Nye Holm. Kongen og det hele Kongelige Hus var der, Cron Printzen og. Det var det første af Gerners Orlog-Skibe og af en ny Construction.
Den 24. Februar 1775. Paa Conserten paa Kiøbemagergade med min Kone.
Den 28. Februar 1775. Blev commanderet til i Parolen at have Jouren ved 4. Division i næste Maaned.
Den 1. Marts 1775. Vagt. Ordet Kiøbenhavn. Galtrup paa Bommen, Risbricht paa Christiansholm, Carlsen havde runden.
Den 3. Marts 1775. Var min Kone med Frøken Schulten paa Kiøbmagergades Consert, hun spiste hos os til Aften.
Den 5. Marts 1775. Søndag. Var alle von Aphelens hos os Eftermiddag og Aften.
Den 6. Marts 1775. Var paa dansk Comoedie med min Kone, Christian og Anne Leth i en hel parterreloge. Der blev opført Comoedien Julestuen. Oparet De 2 Gierrige og en Ballet.
Den 7. Marts 1775. Fik Commandeur Capitain Becker egentlig først Afskeed med 300 Rigsdaler aarlig Pension, som hans kreditorer ikke maatte røre, og tillige mentioneret, at han ikke mere maatte søge om at komme ind i Marinen igien. Eftermiddag A.e.n.K.k.a.s.S.M.s.r.b.o.v.V.d.e.st.o.
Den 10. Marts 1775. Var paa Conserten paa Kiøbmagergade. Kiærkoff spillede solo paa Harpe.
Den 11. Marts 1775. Vagt. Ordet Sorø. Kiærumgaard paa Bommen, Schrøder paa Christiansholm, Arenfeldt runderede. Stærk Storm om Natten.
Beenfeldt forbedrer Frue Schiønnings portræt
Den 14. 15. og 16. Marts 1775. Var skilderen Beenfeldt, som havde skildret min Kone hos os hele Dagen for at ændre og forbedre samme skilderi, der ingen ligning havde; det blev bedre, men lignede dog ikke synderlig. Han fik aparte Betaling for dette (2 Rigsdaler) og giorde sig megen flid, men han traf Mandfolk langt bedre end Fruentimmer med fine liniamenter.
Den 21. Marts 1775. Vagt. Ordet Faaborg. Wium paa Bommen, Gyldenfeldt paa Christiansholm, Riegelsen havde Natte Runden.
Den 22. Marts 1775. Var ombord paa Orlog-Skibet Frid. 5. paa 100 Canoner, som laa ved Gammel Holm og blev ophugget, og besaa det alle Steder for sidste Gang.
Den 24. Marts 1775. Var paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone, som var den første faste- eller spirituelconsert.
En voldsom Storm
Den 29. Marts 1775. Vagt. Ordet Korsør. Pheiff paa Bommen, v.d. Lyhe paa Christiansholm, Hauch havde Natte Runden. Det var en haard Storm af SSW med Sne og Frost, saa at Klokken lyde strax af, om Morgenen. To Mand paa vagtsfolkene ved Bommen, som ville bjærge en kabuds med en Jolle, kunne intet formaa med Vind og Strøm, men drev nordpaa. Min Hat, etc. En amagervogn paa Knippelsbro blæste om og kom i Søen. En Duc. d’Albe blev oprykket og Skibe, som laa for den, drev ned og ilde beskadigede Knippelsbro, et af Skibene fik hul i sig. Ved Vagten bjærgede vi nogle Fahrtøyer og en Haab Tømmer og Træ, som kom drivendes.
Den 30. Marts 1775. Lyde det ligeledes af for samme Veyr.
Den 31. Marts 1775. Blev commanderet fra Admiralietet til næste Maaned at sidde i Combinerede Ret. Havde haft Jouren ved 4. Division i denne Maaned.
Den 6. April 1775. Var paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone, som var spiritual Consert og sidste Gang for denne Vinter. De syngende var Grevinde Schulin, Madame Mauritzen, kastraten Crassi, Capitain Rømeling, Lieutenant Le Favre, acteur Musted. Indholden var St. Augustini Omvendelse.
Den 21. April 1775. Var efter Skriftlig Ordre for det meste hele Dagen paa Nyboders huses besigtigelse for 4. Division for at eftersee, om det forrige aars Reparation og virkelig var sket, samt hvad Reparation med videre for dette Aar kunne behøves. Stadsbygmester Rosenberg og inspecteur Giemtzøe var tillige med.
Den 22. April 1775. Var første Gang i Kongens Have i Aar.
Den 23. April 1775. Søndag. Var i Rosenborg Have med min Kone etc. da der var overmaade fuldt. Kongen, Dronningen, Printz Frideich etc. tillige med.
Den 24. April 1775. Giorde min Kone 13 Visiter, etc.
Admiral Fischer i politisk modvind
Den 25. April 1775. Blev Commandeur Capitain T.E. Stibolt og Capitain Wintherfeldt commanderede med Orlog-Skibene Dannebrog og Holsten at gaa til Trosvig i Norge og der at forblive ved samme i to Aar. Contreadmiral Fischer var i Begyndelsen af Maaneden ved en Cabinetz Ordre commanderet til at være Cheff over Friderichsværns Værft og Flotillien i Norge. Ovenmeldte Commando var meget imod Admiral Fischers Villie, men man havde og noget imod ham fra de Struenske Tider. Admiral Rømeling deklarerede, at han havde været gandske uvidende derom. Saaledes havde cabinetsordrerne alt længe igien begyndt at svie for mange.
Den 26. April 1775. Havde den ældste Frøken Ployart Bryllup i Helsingøer med Raadmand van Deurs. Han havde friet til hende længe for her, men da havde hun sagt ham nej, nu hun havde arvet 10.000 Rigsdaler tog hun ham for at giøre ham lykkelig. Han var byskriver, Enkemand og havde en Del Børn.
Den 29. April 1775. Vagt. Ordet Helgeland. Wium paa Bommen, Tiegelsen paa Christiansholm, Risbricht runderede. Printzen af Bever passerede. Fik to ordrer i Dag, nemlig at Natte Runden ophørte og morgenekcerceringen af de nye vagtsfolk begyndte. Havde i denne Maaned siddet i Combinerede Ret med Commandeur Capitain T.E. Stibolt, Capitain Thaae, Capitain-Lieutenant C. Lütken og C. Günthelber, Premier-Lieutenant Wium.
Først i Maaneden blev vagtskibscheferne commanderet. Capitain Stockfleth med Fregatten Langeland, 18 Canoner, paa Reden, Ramshardt med Amager, 10 Canoner, paa Bæltet, C. Tønder med Hvide Ørn, 30 Canoner, i Sundet. Efter mange chikaner fra Hoffet var Tønder ved en generalkrigsret samme Tid dog bleven frikendt (formedelst Kofod Ankers og nogle admiralers Retfærdighed og fermité), at han ikke ved sine maneuvres kunne giøre ved, at den før omtalte Koffardimand ved hans Skib blev sejlet i synk; man sagde, Kongen nu maatte betale i det ringeste halvdelen af ladningen og skaden. Guldberg, som er en fjende af de militære, skulle ved denne Leylighed have vist sig meget virksom og ville haft Tønder skyldig. Admiral Fontenay fortalte mig, at da han engan spiste ved Taffelet, havde Guldberg sagt der, at det var ligesom han ville sige til sin kusk, du skal køre til og køre paa alt, hvad der kommer dig i Veyen. Fontenay sagde da, at have svaret ham, at lignelsen kunne for saa vidt passe, nemlig om Hestene blev løbske, saa at han ikke kunne styre dem.
Den 1. Maj 1775. Eftermiddag gik med Christian ud af Nørre Port over den store Mark og af Jagt Alleen til Friederichsberg, gik ind igien ad den store alle og af den gamle kongevej, derfra om til Nørre Port hiem.
Den 2. Maj 1775. I Kongens Have om Formiddagen med min Kone ved at komme til at følges med Admiral Arff og Kriger, fortalte den første meget om sin russiske ekspedition som Admiral, at han havde haft Tilladelse at giøre Officerer, hvoraf han og havde giort adskillilge, blandt andre en Printz Gallizin, etc. som og saa snart mulig af kejserinden blev confirmeret, om Basballe, trætte, etc.
Uroligheder og opløb på Slotspladsen
Den 13. Maj 1775 var et opløb paa Slotspladsen af Pøblen for ved Banken at bytte Rigsdalers bancosedler, da de troede, de ligesom 2-skillingerne skulle blive reducerede. Man var i megen Forlegenhed paa Banken derved, og man maatte strax lade udfærdige en Kongelig placat for dem, som blev oplæst for dem, at samme var et falsk Rygte. De begik ellers adskillige uordner, afslog Vagten ved Banken, etc. Ville ikke gaa bort, etc. Man maatte da lade en Vagtmester med 6 Mand af Garden med dragne pallasker ride imellem dem, etc.
Den 16. Maj 1775 havde Admiral Fischer Bryllup med den yngste Frøken Ployart, som og havde arvet 10.000 Rigsdaler. Han var for 14 Dage siden bleven Vice-Admiral fra 21 Oktober 1774, men desuagtet lod stedse mærke sin Misfornøyelse. Søe Etaten som sædvanlig, naar Lykken gaar imod, begyndte nu at fortale ham, der dog tilforn havde været meget vel fornøyet med ham.
Den 17. Maj 1775. Vagt. Ordet Sorø. Premier-Lieutenant Hvid paa Bommen, Horstmann paa Christiansholm. Bording løste mig af, etc.
Den 18. Maj 1775. Lyde det om Morgenen af for Regn. Gammel Holms Hovedvagt blev nu nedreven for at opbygges ny igien med mere Plads og Beleylighed for Arrestanterne, som var høy fornøden. Man havde af Bræder opført en Vagt saa længe imellem Hovedmagasinet og Broen, etc.
Den 20. Maj 1775. Saa Fregatten Kiel og snoven Lærken løbe af Stablen paa Nye Holm. Min Kone var med for at se samme.
Den 22. Maj 1775. Gik om Formiddagen til Friderichsbergs Have, ud giennem Nørre Port af Alleerne, kom samme Vey hiem Kl. 3.
Den 23. Maj 1775. Kiørte om Eftermiddagen Kl. 2 til Charlottenlund med min Kone, Christian, Anna Leth og den lille Peter, kom hiem Kl. 10 ½ om Aftenen. Hørte der om Aftenen i Skoven 3 ´½ 4 Nattergale.
Den 24. Maj 1775. Fik man første Gang 5 Rigsdaler banco-Sædler i brug.
Den 25. og 26. Maj 1775. Hørte om Aftenen i Rosenborg Have 5 á 6 Nattergale. Haven syntes som fortryllende ved denne mægtige Sang alle Steder i den.
T.E. Stibolt i selvmordstanker
Den 27. Maj 1775. Vagt. Ordet Samsøe. Brøer paa Bommen, Lasson paa Christiansholm. Thaae løste mig af. Fregatten Samsøe lagde ud i Renden i Dag. Orlogsskibene Dannebrog og Holsten som skulle gaa til Trosvig i Norge laa paa Reden inden for Trekroner. Admiral Fischer gik op med samme. T.E.Stibolt, der ikke kunne tage sin Kone og Børn med til Norge, og heller ikke kunne finde sig i at skille fra dem for den Tid, var derover bleven distraix i Hovedet og havde adskillige Gange villet sprunget over Bord ud af kahytsvinduerne, saa man stedse maatte have et vaagent Øye med ham. I Søndags d. 21. fejlede han intet endnu, da mødte ieg ham uden for Holmen, og persuaderet mig til at gaa ind til Admiral Rømeling med sig, blandt andet ønskede Rømeling, at Skibene hastig kunne blive færdige for at gaa Seyl. Stibolt havde da den Uforsigtighed at sige, at han kunne og behøve nogen Tid med sinne affærer, da han for adskullige Aar skulle rykke op til Norge, udentvivl sagde han dette for naget at give sin Missfornøyelse over denne Tour tillkende. Men dette Svar kunne ieg se stødte Rømeling, som svarede at Kongens Tieneste ikke kunne bie efter saadant, etc. og da vi gik sagde han endnu engang, at han ville udbede sig med Skibet al den Hast af ham som mulig, for Resten var han ikke i nogen Maade uhøflig imod ham. Men Stibolt, der var Krabbes Svoger var vant til i Etaten at blive føjet i alt hvad han ville, kunne nu ikke have denne Fordeel, da man maa sige til Rømelings Berømmelse, at han ikke tog noget Parti i Etaten, som Rosenkrantz, men stedse forlangede Tienesten af enhver eftersom den tilkom, og Krabbe kunne derfor intet i hans Tid udvirke for sin store Familie, som den ikke kunne tilkomme. Dette Svar derfor af Rømeling og denne strengering kunne ieg derfor se, var Stibolt fremmed, og at han tog fortrydelig, da han var meget ærbar og tavs, da han kom ud, og ieg hørte nogle Dage derefter, Begyndelsen til hans Sygdom. I sig selv ser ieg dog ikke, han kunne have noget at klage. Han var en flink Officer, men skøttede ikke om at gaa til Søes, en Tour maatte han dog tage, for ikke at blive anset for de aldeles uskikkede og ubrugelige Officerer, sidst han blev udcommanderet havde han strax den første Dag han gik ombord den Maleur at brække sin Arm saa at en anden maatte commanderes, nu kunne han ikke slippe sin Tour bedre end blot med denne oversejling til Norge, hvor der endog var en Admiral ombord der havde som overcommando, og for Resten divertere sig i Norge disse Aar, hvor da næsten intet havde at forrette. B. Bille ældre end han havde for ham maatte giort samme Tour. Ieg anfører kuns dette, fordi Krabbes Familie ved denne Leylighed har villet fortalt Admiral Rømeling som ieg dog ikke kan se paa noget Maade at have Skyld. Stibolts egen svigerfader, Commandeur D. Bille holdt og paa ingen Maade med ham, men selv havde giort ham bebrejdelser ved denne og flere Leyligheder.
I Maj blev Dommen over overkapelmester Sarti, Capitain Hansen, Vedel etc. nogle hoffruentimmer etc. bekendtgjort. Sarti skulle miste sin bestilling og sit Gods, Hansen betale 10.000 Rigsdaler dobbelt etc. de fleste dømte uværdige til nogen Tid at have Betiening. Kongen formildede Sarti’s Dom, at han kunne beholde sit Gods, men derimod have sin stilling forbrudt og rømme Kongens riger og lande inden 8 Dage og aldrig indfinde sig der. Ved at informere Kongen havde han for Betaling stræbt at skaffe Folk betieninger etc. Man sagde Kongen havde redet paa ham etc.
Den 1. Juni 1775. Eftermiddag Kl. 1 kiørte i Dyrehaven tillige med min Kone, Anna Leth, Christian og Peter, von Aphelens kiørte med i en anden Vogn. Vi drak Caffe i Klampenborghuset, spiste i Skoven, som vi plejede og tog ind om Aftenen Kl. 9. Var commanderet til at have Jouren i denne Maaned.
Den 7. Juni 1775. Vagt. Ordet Utersen. Kiærumgaard paa Bommen, Kiønig paa Christiansholm. Grev Moltke var længe i Vagten hos mig i Formiddag. Talte om Newton, Leibnitz, stadig vægt, etc..
Den 9. Juni 1775. Ifølge Skriftlig Ordre eftersaa om Eftermiddagen Nyboders Huse i 4. Division, da som havde indhegnet enhver deres Gaard for sig, de som ikke havde indhegnet skulle dette ske for, og derfor hver Mand betale 4 Skilling. Ieg indgav Skriftlig Raport derom til Admiral Fontenay.
Den 11. Juni 1775. Søndag. Var vi alle til von Aphelens efter Tour som sædvanlig.
Den 12. Juni 1775. Var i Kastellet og i Rosenborg Have.
Den 15. Juni 1775. Gik om Morgenen Kl. 6 til Lundehuset og drak Caffe, derfra igien Kl. 12 til Kiøbenhavn.
Den 18. Juni 1775. Vagt. Ordet Samsø. Premier-Lieutenant Færy paa Bommen, Schrøder paa Christiansholm. En Karl af Vagten, som, imedens han var hiemme om Middagen for at spise, ville bade sig ved Saugmølle-Pladsen, druknede med det samme. Hullet til det nye Land eller Batteri uden for Christianus Sextus Batteri var nu gandske opfyldt. Thaae løste af.
Den 20. Juni 1775. Var Frøken Schulten for os til Aften. Spatzerede i Rosenborg Hauge.
Den 22. Juni 1775. Blev fldt. Sg. ftt.t d.g. var. sm.(?)
Den 23. Juni 1775. Betalte Sanager den sidste obligation paa 100 Rigsdaler, han tilbød mig stedse saa meget, ieg ville have. Middag i Rosenborg Have med min Kone, fik en Platz-Regn, etc.
Den 25. Juni 1775. Var alle til von Aphelens her til Aften efter Tour.
Den 26. Juni 1775. Gik om Morgenen Kl. 4 ¾ til Gyldenlund ad Østerport, hvorudenfor ieg saa det Holsteinske Regiment at manouvrere, var i Skoven Kl. 6 ¾ Kl. 7½ gik til Constantia og drak Caffe der, gik derefter til Gyldenlund igien, derfra Kl. 9½ Strandvejen forbi Wilhelmsdal og ind i Dyrehaven ved Klampenborghuset, hørte nogle Slag af Nattergalen endnu, gik igiennem Dyrehaven forbi Fortunen og ud ved Ermelundshuset til Kiøbenhavn, kom hiem Kl. 2. Saa paa Hiemveyen en cariol væltede, og at et Fruentimmer derved fik nogen Skade.
Den 28. Juni 1775. Om Eftermiddagen var atter i Nyboder angaaende Plankeværkerne for 4. Divisions Huse.
Den 29. Juni 1775. Vagt. Ordet Rørvig. Gyldenfeldt paa Bommen, Kønig paa Christiansholm. Vagten blev repareret saa man Dag og Nat maatte være paa Salen ovenpaa.
Den 30. Juni 1775. Da ieg gik af Vagt, saa de nye grønlandsfarere, som blev byggede paa det nye værft, forrige Toldboe Vej, 12 á 16 Stykker. Mester Eskildsen, den yngste af brødrene byggede samme og var nu bleven en vigtig og anselig Mand ved Schimmelmann.
Garnisonsregimenterne gør Maneouvre på Nørre Fælled
Den 7. Juli 1775. Saa om Morgenen Kl. 6½ at alle garnisonsregimenterne giorde deres manoeuvrer paa Nørre Fælled, ligesom de næste Dag skulle giøre for Kongen. Da var i 2de brigader som commanderedes af General MajorJensen og Pentz, de havde en Del Artilleri med. Printzen af Bevern havde overcommando. Siden om Formiddagen saa 4. Artillericompagni exercere ved Christiansholm med Canoner paa Fregatten Møen, som nu dertil var raseret til en Pram. H. Bille havde som Tøymester Opsigt dermed, og som gik ret godt.
Den 8. Juli 1775. Eftermiddag. Saa Garnisonsregimenterne at manouvrere paa Nørre Fællet for det hele Kongelig Hus. Exerceringen dertil var begyndt den 19. Juni. Borgerne havde i 3 Dage besat vagterne i Kiøbenhavn derfor. Manouvreringen var i den Faldet mærkværdig, at det var den første, der var sket for Kongen og Generalitetet, hvor kommanderingen var sket paa dansk efter den nye anordning, og som gik godt.
Den 9. Juli 1775. Søndag. Var alle til von Aphelens efter Tour. Eftermiddag og til Aften var og Rosenborg Have.
Den 11. Juli 1775. Vagt. Ordet Krogstrup. h. Brun paa Bommen, Schøler paa Christiansholm. Vagten blev endnu repareret. Var Dag og Nat ovenpaa.
Den 18. Juli 1775. Betalte atter en obligation paa 100 Rigsdaler og 4 Rigsdalers rente for syv Maaneder.
Den 19. Juli 1775. Cumuniserede i Holmens Kirke med min Kone.
Den 20. Juli 1775. Gik om Formiddagen til Friederichsberg Kl. 10 ud af Nørre Port med min Kone og Anna Leth, igiennem Jagt Alleerne. Kl. 2 kom Christian derud til os, vi spiste alle paa Fazan Gaarden til Middag, etc. Var i deres have og paa Bakken udenfor. Min Kone vred, etc. Gik om Aftenen samme Vey tilbage og kom hiem imod Kl. 8, var paa Hiemveyen inde paa Kirkegaarden.
Den 22. Juli 1775. Var om Eftermiddagen paa Amager og saa 1. og 2. artillericompagni giorde exercise fra Admiralitetet ved at exercere og skyde med Haandgevæhr og Pistoler, kaste med granater og bomber, skyde efter Skiven med Canoner, etc.
Besøg hos Professor Hee
Den 29. Juli 1775. Om Eftermiddagen ved at spatzere med Professor Hee paa Volden, bad han mig følge hiem med sig for at se et lidet Observatorium, han havde ladet indrette øverst paa sit Hus i St. Peders Stræde. Samme var som et meget lidet, og som man med nogen vanskelighed kom op i. For Resten ret vel med et Enkelt af de nødvendigste astronomiske Instrumenter, som hørte til et Observatorium og mangfoldige flere burde have, en temmelig god horisont, dog ikke over alt. Huset, der var hans Residentz, er som kendt og nær ved Vester Vold. En reflectionsteleskop paa stativ, en rota meridiane, en akromatisk kikker etc. Han havde og en Haab mashiner og Instrumenter og et smukt Sø-Bibliotek, han havde ladet giøre nye reoler til omkring paa væggene. Da ieg sagde, det var Skade, de ved hans død ville blive skilt ad igien, svarede han, at han ville nok se til, de ikke skulle blive skilte ad. Han forsikrede, at han var svagelig, og at man mulig snart ville høre, at et pludseligt Tilfælde var hændtes ham; var ellers, saa vidt ieg kunne mærke, uvis om tilstanden efter Døden og syntes ikke at tro et nyt Liv efter samme, sagde, man ikke skulle tro, at nogen efter Døden ville tilføje os noget ondt etc. Han viste mig en geometribog in folio, han havde forfærdiget eller skrevet med sin egen Haand i sin Ungdom, som der var smukke Tegninger i, som han dog ikke giorde meget at, men kastede hen i en krog igien.
Ieg var og i hans have, hvor han i Midten et Sted havde ladet anlægge noget skiønt Græs, at han netop kunne lægge sig i det, men meget større var det heller ikke. En Mængde urtepotter havde han og med fremmede og rare Blomster og vækster i, som han alle erindrede de linéiske Navne paa. Et Glas af en rød, styrkende Vin, ham var Raad at drikke, maatte ieg og drikke med ham. Han havde været en af de flittigste og bedste ved Academiet i sin Ungdom og manddom, hans Force var i Algebra, som han var stærk i. Han var fød i Jylland og kaldte sig ofte derfor en dum jyde. I Astronomien var han og meget habil og opholdt sig ofte over, at C. Horreboe var bleven Professor i astronomi ved Universitetet førend han, som han kuns lidet agtede. To Gange havde han reyst udenlands paa Søe Etatens Bekostning for at være dens mechanicus og erhvervet sig mange kundskaber, men han ville aldrig tage sig noget af dens arbejder paa, men holdt stedse om Vinteren mathematiske Collegier for Søe Officererne. Skrive noget offentlig var han ikke for, og i en Del Aar havde han ikke foretaget sig andet end at holde Collegier. Gifte ville han sig ikke, saa stor en liebhaver han end havde været af det smukke køn endog, som sagdes til udsvævning. Ieg erindrer, han sagde engang paa sit Collegium, da han dog kuns var 51 Aar, at dersom han giftet sig nu, saa var det kuns for at lade sig krone. Dog var det hans største Fornøyelse at tale om Fruentimmer etc, og saa ieg i hans skrevne Collegier, at han iblandt deri ikke havde kunnet vogtet sig for lignelsevis at nævne et og andet amoureux, vel vittigt, men for Resten ikke af det fineste. Han havde ellers en god levemaade, talte vel og sirlig, holdt skiønne, mulig altfor tydelige Collegier, men efterlignende Wolff, som han i sin Ungdom havde hørt. Mod studenterne skal han iblandt ikke have været for høflig, havde ellers, som mig syntes, meget originalt.
Den 30. Juli 1775. Søndag. Var vi alle til von Aphelens efter Tour, hvor Capitain Frydenreich og var.
Den 31. Juli 1775. Gik om Morgenen Kl. 5½ til Tueborg og drak Caffe. Det bekiendte store lindetræ der i havde med Trekroner, som ses langt borte, er omtrent 80 Aar, dets grene, som udstrækker sig i en circul, maalte ieg omtrent at være 14 á 15 Skridt eller Alen. Der var bænke under det, og med Fornøyelse sad ieg undet tør, imedens en temmelig Regn gik over. Formiddag Kl. 11 var i Byen igien. Blev i Dag commanderet til næste Maaned at sidde i Combinerede Ret.
Den 3. August 1775. Blev Mecklenburg og Just Bille Capitain-Lieutenanter i Søe Etaten, Jens Akeleye var noget tilforn bleven det tillige med at være bleven oberlods i Vestindien. Var i Eftermiddag i Kastellet tillige med min Kone og Anna Leth, vi gik voldene og de yderste Værker ved Søen rundt.
Den 4. August 1775. Vagt. Ordet Taasinge. Premier-Lieutenant Pheiff paa Bommen, Haaber paa Christiansholm. Wleugel opmaalede noget paa Reden.
Den 7. August 1775. Morgen Kl. 2 tordnede det stærk i Nærheden, havde et op. luk. ved. etc. Om Aftenen fra Kl. 7½ til Klokken imod 12 tordnede og lynede det ligeledes stærk, for det meste i Nærheden, og var et Slag særdeles stærkt og nær. Lynilden var nedslagen adskillige Steder i Kiøbenhavn, men uden at giøre Skade.
Familieudflugt til Holmen
Den 13. August 1775. Søndag. Var alle von Aphelens hos os Eftermiddag og Aften. Om Eftermiddagen efter at ieg havde begiæret Tilladelse af Holmens Cheff, gik vi alle til Nye Holm, ieg tillige med min Kone, von Aphelen, hans Kone, Datter, etc. Christian, A. Leth, den unge Cadet Frisch, som besøgte os, han var ved Artilleriet, en Søn af etatsraaden i Helsingøer, etc. Vi gik ind forbi Bommens Vagt, ad Flydebroerne forbi Flaaden til Christiansholm, saa om ad Langøen og Ankerøen til Nye Holm og besaa alle Steder. Bille, Løwenørn og Rigelsen havde Vagt, kom først hiem Kl. 9. Frisch blev hos os til Aften.
Den 14. August 1775. Gik om Formiddagen til Kalkbrænderiet, vog og ved Classens Hauge, etc. Uden om ved Kastellet og alle de Steder der, etc. Slags. M. etc.
Den 17. August 1775. Døde Commandeur Capitain Nissen 70 Aar, han var enrolleringschef over Sjællands Distrikt. Afbetalte Compagniet i Dag.
Den 18. August 1775. Saa præmiestykkerne paa Charlottenborg.
Besøg på Sydsjælland
Den 19. August 1775, Løverdag, rejste om Morgenen tidlig Kl. 5½ til Langebæk Præste Gaard tillige med min Kone, Christian og Anna Leth og den lille Peter. Havde en Caret med 4 Heste for til Weybyholt, som kostet 9 Rigsdaler. Kl. 9 kom til Køge Kro, som er 2 Miil, og bedet der. Kl. imod 2 kom til Køge, som og er 2 Miil, spiste i gæstgiverhuset, besaa Toldboden og den liden Havn, men som er fordærvet, saa jagter kuns kan gaa derind. Samme Havn løber med en aa til Ringsted, som er 3 Miil derfra, saa at man med en Jolle kan tage dertil. Saa epitaphierne i Kirken, Ostens, Schølers etc. og mange antikke gamle ligstene og Malerier etc. Blev omvist af Sporon den yngre, som var fød der, og hvilken vi antraf i Giæstgiver-Gaarden der i Byen. Eftermiddag Kl. 3½ tog af Kiøge, og kom til Carise Kl. 7 ¼ som var 2 Miil, saa Moltkes Kapel i Kirken, etc. Kom til Saxværd Kl. 8 ¾ som var 1 Miil, tog en forridder der for at vise Vey til Weybyholt, som Kusken ikke ret vidste, rejste i Mørke og kom der Kl. 10½ som var 1 Miil, laa der om Natten, hvor Jørgen Leths chæse var for at bringe os til Langebæks Præste-Gaard.
Den 20. August 1775. Om Morgenen Kl. 8 rejste i samme fra Weybyholt og ankom til Langebæk Kl. 12½ under Præken (da det var Søndag) som var 3 stive Miil, havde paa denne sidste Vey stærk Lynild, Torden og Platz-Regn – havde været inde i Mærens Kirke undervejs. Jørgen Leths Hauge havde nu faaet megen forbedring siden sidst, besaa den tillige med enghaugen alle Steder. Da godsets ejer, Kiøbmand og grosserer Peder Johansen havde faaet vores Ankomst at vide, invitere han os alle til at spise hos sig næste Middag. Hans ene Datter var gift med Lieutenant Wulff i Søe Etaten.
Den 21. August 1775. Spiste vi alle til Middag. J. Leth ligelede hos Hr. Johansen, som boede i Kallehauge ½ Miil derfra tilllige med sin Kone og Familie i et rent lidet Hus, indtil han fik sin Herre Gaard færdig, som han ville lade opføre prægtig. En stor Mængde Bønder var forsamlede der om Eftermiddagen for at skulle forene sig med Johansen om noget, de havde været ham imod i. En Procurator Wulff var til stede for at tage imod deres udsigende. Det lykkedes ikke, saa der blev proces af.
Den 22. August 1775. Var om Formiddagen i Gammel Mark og saa kæmpebegravelserne og Markerne med mere.
Den 23. August 1775. Var om Formiddagen ved Svingelen, etc. Om Eftermiddagen i Tjørnehoved Skov og ved Vandet,ets. Paa Hiemveyen saa en mægtig tyk og stor Eg, vist af en 1000 aars Alder, for at tage et maal af dens tykkelsen, forsøgte vi paa, hvor mange af os, der behøvedes til med udstrakte Arme at spænde om den, vi var fem, nemlig Christian, Anna Leth, min kong, ieg og Petersen, og var det effen, vi alle fem saaledes kunne omspænde den.
Den 24. August 1775. Om Formiddagen gik vi igien til Tjørnehoved til Søen, derfra tog med Bonden Christopher Løves Fahrtøy til Øen Tærø, der ligger under Sognet og en god Fierding Miil borte, hvorpaa bor fire selvejerbønder, sejlede saa fra Øen til Svingelen, som er en liden halv Miil, sejlet frem og tilbage for en halv Vind, med en god Bramsejlskuling, et slet styret og Fahrtøy u-baglastet, vi maatte lade os bære til og fra fahrtøyet. Anna Leth, min Kone, Christian og Petersen var med.
Den 25. August 1775. Eftermiddag kiørte til Kallehauge Kirke som ligger lidet fra Byen paa en bakke og besaa den indvendig, indtegnet nogle epitaphier, etc. Kiørte derfra til Kallehauge Færge-Gaard, som ligger en liden Miil fra Langebæk og giorde Madam Dreyer der har samme en Visit. Var og inde i Kallehauge hos Degnen Husum, da vi havde en Hest som giorde sig gal imellem, maatte vi for fruentimmernes Skyld staa af den engang. Vi var de samme samlet som i gaar. Maalte i Dag med Skridt J. Leths Hauge, som var lang 156 Alen, bred 125 Alen. Enghave Gangen, som løber lige med Bredden 208 Alen, altsaa tilsammen en Længde paa denne Side af 333 Alen.
Den 26. August 1775. Gik vi fem atter samlet igien om Eftermiddagen igiennem Hestehauge Skov, og hiem igien igiennem Niels Røspers og Jacob Løves Skov, over Stensbys overdrift og forbi Langebæks Mølle. Bi gik ud Kl. 5 og kom hiem igien Kl. 8.
Den 27. August 1775. Søndag var i Kallehauge Kirke i Præstens Stol, hvor Jørgen Leth prædikede, hans mæle kunne godt følde Kirken, at han kunne høres overalt. Vi tog først derhen Kl. 10 Formiddag og var der samme Dag Skrifte og cumunion, daab, jordspaakastelse eller Begravelse, prken, kirkegangskoner, etc. Anna Leth, min Kone, Christian og ieg kiørte hen og hiem i chaisen. Jørgen Leth og Petersen i færresvognen forud, og var det bestandig Regn baade han, hiem og hele Dagen.
Den 28. August 1775. Tog om Eftermiddagen Kl. 1½ til Vordingborg. Man paastaar, at Yngelen af de store Slanger, som fandtes i Ormetaarnet til at opæde de Misdædere, som der blev nedkastede, endnu skulle findes der i Egnen. De var saa tykke som en Arm, af en stor Længde, der fantes liggende i Bugter med Hovedet høyt oprejst i Midten, paa Hovedet havde de gule udvækster, som Bønderne kaldte Guld-kroner.
Den 29. August 1775. Om Formiddagen var i Gamme Mark, etc. Sad paa den nedhulede Steen, etc. hvor der havde været dommersæde i fordums Dage, og mulig Steenene fra de Dage til idelig rud endnu lidet udhulede og magelige til at sidde paa. Gik igiennem Skoven der. Om Eftermiddagen var med min Kone, Anna Leth, Christia, kiørende til de smukke Skove paa venstre Haand, naar man vil tage til Stensby, vi havde Chaisen, Jørgen Leth og Petersen var ridende. Vi gik igiennem Skoven paa den Side, hvor Stensby Bag Gaarde vender ud til, paa den anden til imod Søen. Havde paa Hiemveyen stærk Regn, etc.
Den 30. August 1775. Efter Invitation spiste Prokurator P. Schiønning fra Vordingborg her hos os til Middag tillige med hans Kone og ældste Søn, der omtrent kunne være 12 á 13 ar. Hans Kone var artig og beleven, ikke gammel, havde kunnet synge vel, var en Kiøbmandsdatter der af Byen, Sønnen, sagde faderen, at han ville skulle være Præst, som han holdt for at værre det sikkerste og reelleste af alt.
Den 31. August 1775. Var om Formiddagen i Sønder Vænget, saa der og Bolle Mose, som støder dertil og begge af Jørgen Leth, af Kongen var ham tilfæstede paa hans livstid.
Den 1. September 1775. Var om Aftenen i Mørkningen to Gange i den saakaldte Mortens Skov, et Stykke forbi den store Eg. Den sidste Gang var Jørgen Leth og Christian med, da vi nær havde gaaet vild. Maalte i Dag med Skridt nogle Gange i Enghaugen. Den Philosophiske Gang er 154 Alen, Snegle Gangen 52, Gangen op ad Bakken til Lysthuset 62 Alen. Enghaugen forskiønnes meget ved en aa, som løber der tværs igiennem, hvis morsomme rinden lydelig kan høres, ligesom og Jørgen Leth har anlagt frugtalleer igiennem den, sat Lysthus, græsbænke, etc.
Den 2. September 1775. Om Formiddagen gik ieg Mortens smukke Skov helt igiennem. Om Eftermiddagen Kl. imod 4 rejste vi igien til Kiøbenhavn, havde Jørgen Leths Chaise til Windbyholt. Kiørte igiennem Wiemose og kom om Aftenen Kl. 8 ¾ til Windbyholt, som er 3 Miil. Havde bestilt en Caret fra Kiøbenhavn dertil, for næste Dag at reyse i, den kom og om Aftenen Kl. 10. Laa i Windbyholt om Natten.
Den 3. September 1775. Søndag. Rejste om Morgenen Kl. 6 ¾ fra Windbyholt og kom til Karice Kl. 8½, besaa atter Kirken og Moltkes prægtige kapel. Hans første Kone staar der alt i en prægtig hvid marmorsKiste, ikke af nyeste Gout, men omtrent af samme som Christian d. 6s, hans egen ligeledes kostbare marmorKiste i moderne Gout var ligeledes udbragt og stod paa sin Plads, men med laaget hævet til Tegn paa, at den var tom endnu. Den havde Anseende som en katafalk. Kom imod Kl. 10 til Kiøbenhavn. Rejsen kostede mig i alt imod 24 Rigsdaler.
Den 6. September 1775. Døde Contre Admiral Hansen 58 Aar gammel. Man sagde, han havde forkiølet sig ved en Nat i Skoven at have opholdt sig under aaben Himmel med sin Maitresse Madam Tyrot.
Den 7. September 1775. Blev Commandeur Capitain Schultz enrolleringschef over Sællands District i Nissens Sted. Ziervogel fik Compagniet.
Den 8. September 1775. Var Frøken Schulten her tillige med von Aphelens, fulgte hende hiem om Aftenen.
Den 9. September 1775. Vagt. Ordet Bodinge. Premier-Lieutenant O. Lütken paa Bommen, Horstmann paa Christiansholm. Tre russiske Orlog-Skibe laa pa Reden, hvoraf det ene førte Stander. Den nye Gammel Holms Hovedvagt var nu kommen under tag.
Den 10. September 1775. Søndag. Var alle til von Aphelens efter Tour. Befandt mig i Dag og nogle Dage efter ikke vel, havde Mattighed og ingen Appetit.
Den 13. September 1775. Gik om Formiddagen Kl. 10½ til Friederichsberg ud af Nørre Port over Marken og ind ad alleerne ved Falkener Gaarden, gik hiem igien forbi Lade Gaarden, kom hiem Kl. 3. Om Eftermiddagen saa paa Østerfælled Christians Plejehus’ Drenge og Piger holdt sig lystig og danset med hinanden.
Den 14. September 1775. Kiøbte paa Lykkes Auction paa Christianshavn en Del Bøger, omtrent for 5 Rigsdaler.
Schiønnings Kone bliver syg
Den 15. September 1775. Efter at min Kone i nogle Dage havde haft nogen diarré, men i Dag med Smerte tillige, og ieg troede der var Tegn til det var Begyndelse til dyssenterie, blev Liv Medicus Aaskow i Formiddag strax hentet, som mente man nogle Dage endnu dog kunne se det an, men da der endnu i Eftermiddag endog kom noget Blod, fik hun om Aftenen efter hans ordination strax Pulvere til at tage ind Aften og Morgen, etc.
Den 16. September 1775. Afbetalte Compagniet. Ommeldte Pulvere tog min Kone i Dag et af ind hver anden Time, da der i Dag baade kom Blod og som Materie. Om Aftenen fik hun et brækpulver, som virkede saa stærk og hun gav sig saa meget ved at der endnu Kl. 11 om Aftenen maatte Bud til Doctoren, som og kom og stillede det blot ved en kop The med brav Mælk i. Det blev derefter stedse bedre.
Den 17. September 1775. Søndag. Vagt. Ordet Jentofte. Wolfsen paa Bommen, Schrøder paa Christiansholm. De tre russiske Krigsskibe laa endnu paa Reden. En liden svensk Vimpelmand var og kommen om Morgenen.
Den 18. September 1775. Lod lille Peter bringe hen til hans grandforældre i Kastellet, da han ved stedse at løbe ind og til Sengen ellers let kunne blive smittet, da Sygdommen vedvarede stedse endnu med Blod, men som Doctoren der kom to Gange om Dagen, nu mente uden fahre.
Den 21. September 1775. Vagt. Ordet Søllerød. Premier-Lieutenant Schultz paa Bommen, Stub paa Christiansholm. De tre russere laa endnu paa Reden. Denne hastige Vagt var for en anden, som havde taget min da ieg var paa Landet. Saa til Peter i Dag i Kastellet, som var vel.
Den 26. September 1775. I Dag ar saa vel Blodet som smerten ophørt, der havde været temmelig stærk. Efter al formodning som og Doctoren mente var denne Sygdom kommen af at hun havdde spist for megen Frugt paa Landet. Der var nogle skiønne store pærer paa den Tid modne, som hun meget elskede, og da vi alle raade hende fra at spise for mange af dem, stod hun op om Morgenen tidlig og ned og spiste af de nedfaldne, som havde lagt Natten over. En Lykke var det, og som Doctoren endog holdt for et under, at da hun lavede til Barsel, en abor ikke ved samme Leylighed havde indfunden sig. Gik i Formiddag Kl. 9½ til Gyldenlund, var der Kl. 11, gik derfra igien Kl. 12½ og var i Byen igien Kl. 2.
Det var saa varmt i Dag, som midt paa Sommeren, hvilket og alle disse Dage havde været, ligesom og Skoven indvendig intet endnu havde tabt af sin Anseende. Saa atter til Peter i Dag.
Den 29. September 1775. Michelsdag. Vagt. Ordet Skovshoved. de Kløker paa Bommen, Runge paa Christiansholm. De 2 kongefahrtøyer, jagten Laxen, commanderet af Premier-Lieutenant Hviid, og skonnerten Støren, commanderet af Premier-Lieutenant Herbst halede til Trekroner i Dag, de førte Vimpel og skulle ned ene gaa Nord og den anden sønder paa, som man sagde for at oppasse kontrebanditeriet. I morges iagttog at Cadet Fregatten laa til Ankers ved Kastrup. Om Aftenen Kl. 11 blev forlangt af Cheffen for det oldenborgske regiment, om der maatte skydes et Skud for tre desserteurer, som og skete. I Dag som sagdes skete en Haab Ulykker paa Holmen; fire Matroser faldt ned og slog sig meget, hvoraf en døde, 11 TømmerMænd huggede sig, etc. Eqvipage Mesteren der uddeele om Morgenen spiste stedse som sædvanlig hos os om Middagen.
Den 30. September 1775. Morgen Kl. 7 ¼ kom Cadet Fregatten Samsøe sejlende op sønderfra og gik til Ankers her paa Reden. Exerceringen af vagtsfolkene ophørte i Dag. I Dag kom den lille Peter igien tilbage fra hans grandforældre, da min Kone nu var frisk igien og Doctoren mente Smitten nu aldeles var forbi. Vi havde ellers tillige med brugt alle mulige precautioner med Røgen og stænken med eddike, aabne Vinduer, etc. som Doctoren og havde raadet til, da det er bekendt, at denne Sygdom er meget smitsom, især og ved excrementerne som derfor og ikke noget Øyeblik blev til stede.
Den 1. Oktober 1775. Var alle von Aphelens hos os efter Tour.
Den 2. Oktober 1775. Gik om Formiddagen Kl. 10½ til Friederichsberg ad Nørre Port over den store Mark, kom hiem igien Kl. tre samme Vey.
Den 3. Oktober 1775. Vagt. Ordet Altona, Wulfsen paa Bommen, Runge paa Christiansholm. En russisk vimpelførende bombarderhukkert halede ud giennem Bommen næste Morgen for at kiølhales ved Gammel Holm. Cadetfregatten laa indenfor Trekroner. De 2de Kongelige vimpelførende Fahrtøyer var gaaet Seyl.
Den 4. Oktober 1775. Var vi alle til von Aphelens.
Den 9. Oktober 1775. Var i Kastellet med min Kone.
Bogindkiøb, istandsættelse og katalogisering
Den 11. 12. og 13. Oktober 1775. Istandgjorde og overtrak med marmorpapir 54 Bøger af mit Bibliotek, samt klinede røde titler bagpaa dem. Dette var især indhæftede Bøger, som enten havde løse Ark eller blade, brodne eller smuskede bind, hvorved de fik en ny Anseende og styrke i bindet, og at de ikke vanzirede de andre Bøger.
Den 14. Oktober 1775. Vagt, Ordet Varde. St. Bille paa Bommen, Lindholm paa Christiansholm. Paa Reden laa en russisk Escadre af 9 Krigsskibe, en bombarder og et transportskib under Vice-Admiral Elmenouv. Opmudringen ophørte i Dag for i Aar, og var hullet eller det nye Land uden for C. 6ti Batteri nu opfyldt lige med Holmen.
Den 16. Oktober 1775. Begyndte at forfatte en katalogo over mine Bøger med stedet hvor de var trykte, aarstal, bind og hvad de havde kostet mig.
Den 17. Oktober 1775. Var Anna Leths gamle Informator paa Claveer, navnlig Biørnsen, en Student, her og forespilte os en Haab ny Musik, og blev her til Aften. Han var en Mester i Claveer.
Den 19. Oktober 1775. Afbetalte mit Compagni til Huus Leyen, som var imod 300 Rigsdaler.
Den 24. Oktober 1775. Var udkiørende til Kastellet med min Kone, da hendes Fader, som vu nu først havde faaet at vide, havde i 8 Dage haft en stærk 2dendagsfeber, men som nu tillige med skulle være fornemt med en galdefeber; eftersom han gav sig til, syntes hen meget slet.
Den 25. Oktober 1775. Vagt. Ordet Vordingborg. Premier-Lieutenant Fogh paa Bommen, Schrøder paa Christiansholm. Admiral Elmenouvs Escadre var gaaet Seyl. En russisk kejserlig pink med Vimpel passerede Reden om Formiddagen nordfra og gik synderpaa uden at salutere.
Den 28. Oktober 1775. Var fra Flensborgog hendes Datter Eftermiddag og Aften hos os.
Den 29. Oktober 1775. Søndag. Var alle von Aphelens hos os Eftermiddag og Aften efter Tour.
Den 31. Oktober 1775. Blev i Parolen commanderet til i næste Maaned at have Inspection paa Proviant Gaarden, ligesom og at have Jouren ved 4. Division. I denne Maaned havde paa ommeldte Maade faaet 700 vol. eller Bøger optegnede, skrev tillige mit Navn i dem oventil paa den blanke Side af titelbladet med Pris og mere, etc. samt satte dem alle i bogreoler efter materierne samlet.
Den 2. November 1775. Var paa Conserten til von der Lühes paa Store Kiøbmagergade, hvortil ieg for denne Vinter havde taget Sædler, og var dette første Gang, den i denne Vinter var opført.
Den 6. November 1775. Vagt. Ordet Gladsaxe. Dam paa Bommen, Haaber paa Christiansholm, Stub havde Natte Runden, som med denne Maaned var begyndt igien. Nägler var nu meget bedre.
Den 9. November 1775. Paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone og paa Ball en domine med hende om Aftenen, vi talte begge med Juul Windts.
Den 10. November 1775. Var vi alle herhjemme paa dansk Comoedie, da de opførte Den Stundesløse, en Comoedie af Holberg, og Balletten Kongen paa Jagt. Kongen var der.
Den 11. November 1775. Besigtigede paa Proviant Gaarden en Mængde Tønder bornholmsk Smør. Om Aftenen Kl. 9 stærk Ildebrand i Friederichsberggaden, Trommen gik, og var ieg paa alarmpladsen ved Toldboden.
Den 12. November 1775. Søndag. Var vi alle til von Aphelens efter Tour.
Den 14. November 1775. Havde ieg paa en Gang som jour 14 Mand at lade afstraffe for Pælen om Aftenen for at være kommen for sildig til Vagt om Morgenen.
Den 15. November 1775. Vagt. Ordet Glostrup. Premier-Lieutenant O. Lütken paa Bommen, von der Lühe paa Christiansholm. Runge havde Natte Runden. Havde en trætte med den Engelske Envoyé, der selv var i Bommens Vagt og ville man skulle tage hans pas for en Englænder for gyldigt til at reyse bort paa med et Skib, men da Lütken lod mig forhøre derom, lod ieg svare, at kuns ambassadeurer havde Friehed til saaledes at udstede passer for deres Nation, som han da tog meget fortrydelig og ville melde ved Hoffet.
Den 16. November 1775. Besigtigede 200 Sider Flæsk og imod 200 Tønder saltet Oxe Kiød paa Proviant Gaarden.
Den [tomt]. November 1775. Døde Capitain-Lieutenant Nissen i Søe Etaten 33 Aar, eneste Søn af commandeurcapitainen, som døde i August. Hans Sundhed havde faaet Skade i russisk Tieneste, som var Aarsag til hans død. Meldte som jour efter Ordre samme dødsfald i Collegio.
Den 17. November 1775. Besigtigede en Mængde Tønder Islands Lammekiød paa Proviant Gaarden. Biørnsen var herr igien at spille i Dag. Von Aphelens var her og i Dag
Den 19. November 1775. Spiste om Aftenen i Kastellet med min med min Kone, Frøken Schulten var der og, etc. Nægler var gandske vel nu.
Den 20. November 1775. Var atter paa Proviant Gaarden, havde i Dag og d. 17. besigtiget 600 Tønder Islands Lammekiød. Middelvægten af hver Tønde var 16 Lispund. I Formiddag afbetalte Compagniet.
Den 22. November 1775. Besigtigede imod 400 Sider flæst paa Proviant Gaarden, af hvilke omtrent 170 blev casserede.
Den 23. November 1775. Paa Conserten paa Kiøbmagergade med min Kone.
Den 24. November 1775. Besigtigede imod 200 fjerdinger Smør, hvoraf 7 blev kasserede, en Mængde Sider Flæsk, hvoraf en Del blev kasserede. Alt, hvad som blev antaget, blev brændt med et vist mærke, flæsket og, som gav samme tilkende, det kasserede derimod med et O, etc.
Den 28. November 1775. Døde Admiral Rømeling om Eftermiddagen Kl. 6 af en geschwür indendig i Hovedet, han tog imod alle meldinger paa sin Seng til det sidste og gav Ordre igien, naar samme behøvede det. 68 Aar.
Den 29. November 1775. Paa besigtigelse paa Proviant Gaarden.
Den 30. November 1775. Lod oplæse om Morgenen tidlig paa paraden for Divisionen en Kongelig Ordre, at ingen Matroser maatte holde tienestepiger. I Dag blev Vice-Admiral Kaas virkelig Admiral, 1ste deputeret i Admiralitetet og referendarius for Kongen fra Søe Etaten med 4000 Rigsdaler aarlig Gage. Han var endnu ikke 50 Aar. Han havde stedse været en særdeles lykkens glut frem for alle. Hans Svoger Schak Ratløv var i statsraadet og fra 17. Januar 1772 i megen Grace. Selv kunne Kaas og mægtig insinuere sig, den algieriske ekspedition nu aldeles glemt og alt meget vel.
I November havde Jouren med 4. Division og inspektionen paa Proviant Gaarden.
Gammel Holms nye Hovetvagt
Den 1. December 1775. Vagt. Ordet Kiøbenhavn. Premier-Lieutenant Bredal paa Bommen, Risbricht paa Christiansholm, Premier-Lieutenant Pheiff havde Natte Runden. Paa Gammel Holm var fjælevagten næsten nu gandske nedreven igien, som i Sommer havde været opbygget strax indenfor Broen paa venstre Haand, imedens den nye Hovetvagt blev fra Grunden af ny opbygget og i hvilken Vagten og arrestanterne nu for 14 Dage igien var indflyttet. Den nye Vagt var bygget paa samme Sted som den forrige, men gik lidet længere frem lige med Combinerede Ret, hvorved indgangen til Gammel Holm nu og her var bleven noget smallere end forhen. Forresten var Vagten nu meget bedre og smukkere indrettet end forhen, saa og et arrestekammer indrettet, som til Officerer, der af arrestantkamrene havde No. 1. Opgangen og beleyligheden udenfor Combinerede Ret, hvor ofte saa mange maa opholde sig, var og bleven større og skiønnere indrettet, dog syntes mig, at Vagten selv i det hele ikke havde Anseende og Skiønhed nok, men som det indknebne Rum mulig noget har været Aarsag i.
Den 4. December 1775. .... Blev Admiral og geheime statsminister Rømeling begravet til Reformert Kirke og efter hans eget Forlangende meget simpelt og som en civil Mand, bortbaaret af Studenter om Middagen Kl. 2, ingen commandostav eller Orden baaret for ham, ingen Kaarde engang paa Kisten, der alene var overtrukket med beg uden plade, blot blev Liiget trukket af 6 Heste. Ieg kan erindre engang ieg var hos ham, at han havde talt om, at han saa simpel ville begraves og alene indsvøbes i et vokslagen. Han efterlod sig ellers en Haab gæld.
Den 6. December 1775. Var Biørnsen her at spille igien.
Den . December 1775. Befalet i Parolen, at Søe Officererne nu herefter i stedet for de glatte høye gule Knapper skulle have flade gule med et Anker paa.
Den 7. December 1775. Var min Kone tillige med Jomfru von Aphelen paa Conserten til von der Lühes paa Kiøbmagergade.
Den 8. December 1775. Blev mariagen declareret imellem hofjægermester, Kammer Herre Grev Rantzau og den ældste Frøken Iseling.
Den 12. December 1775. Vagt. Ordet Kolding. Gyldenfeldt paa Bommen. Runge paa Christiansholm, W. Riisbricht runderende. Printzen af Bevern passerede. Fregatten Hvide Ørn fra Sundet, aftaklede inden for Trekroner.
Den 14. December 1775. Takkede Contre Admiral C.F.F. af fra Divisionen i alle Divisionesofficernes nærværesle og Commandeur A. Fontenay forestillede sig som divisionchef ved at lade oplæse den Kongelige Resolution. Var paa Conserten i Kiøbmagergade i Eftermiddag.
Den 18. December 1775. Var ifølge skritlig Ordre i en Commission tillige med Commandeur Capitain H. Frisch og Capitain C. Frisch paa Gammel Holm, ved hvilken Commandeur a. Fontenays Compagni i 4. Division blev overleveret til Capitain Stockfledt som Cheff, der tillige blev forestillet for det.
Den 19. December 1775. Var atter efter Skriftlig Ordre i en Commission tillige med Commandeur Capitain H. Frisch og Capitain Budde paa Gammel Holm, ved hvilken Contre Admiral C.F. Fontenays 4. artillericompagni i 4. Division blev overleveret til Commandeur A. Fontenay.
Den 20. December 1775. Kiøbte 33 Alen blaat og hvidt dynevaar til en skibsseng á al 2 Mark 9 Skilling, var 14 Rigsdaler 9 Skilling, 2 underdyner og 3 hovedpuder.
Den 21. December 1775. Besigtigede Nyboders Huse som tilhørede 4. Division om den Reparation, som i Foraaret blev fastsat at skulle foretages med dem, og virkelig og forsvarlig var sket, og der om indleveret et Skriftlig underskrevet dokument til Admiralitetet. Det var ingen behagelig Commission paa denne Aarets Tid, fra en klingrende Kulde saa mangfoldige Gange en hel Dag at gaa ind i en steghede og atter i en stærk Kulde igien igiennem trækken af de mange Døre og forstuer og Gaarde.
Min Kone var i Dag paa Conserten til von der Lühes tillige med Jomfru von Aphelen.
Den 22. December 1775. Spiste min Kone om Middagen tillige med Peter i Kastellet, ieg hentede hende om Eftermiddagen. Havde Presentation for Collegiet for Budde i Dag.
En stærk Storm – Schiønning nær druknet
Den 23. December 1775. Vagt. Ordet Køge. Premier-Lieutenant Bredal paa Bommen. Lindholm paa Christiansholm, Riegelsen havde Natte Runden. Det halve af Elephantbroen var bortskyllet af det højvande, med blæst af NO, som havde været i Torsdags, da skildvagterne paa Linien og Elephanten maatte indtages og ingen kunne passere den Vey. Smedene kunne for Søen ikke Arbeyde. Braadet og stænkene af Søen stod i Veyret i lige Høyde med taget af Vagten. Vandet stod høyt op paa Landet, etc. Vagtskibet Langeland paa Reden var indlagt, men det fra Bæltet ikke kommen endnu.
I Formiddag Kl. 11½ havde ieg nær faldet i Søen ved Bradbænken paa Elephanten, da ieg derfra af ville paa en temmelig smal Planke gaa ombord paa Fregatten Hvide Ørn, som laa noget derfra, men da Planken var fugtig og glat gled den ene Fod uden for den, saa ieg faldt udenfor den, men i faldet uden at vide det selv, havde ieg grebet en quarteermesters kjole, som stod paa Planken inde ved Skibet, i hvilket han holdt sig, saa ieg derved og formedelst det venstre Ben, som endnu laa paa Planken, hævede mig selv strax op igien. Gav samme Qvarteer-Mester 2 Rigsdaler. Artig er det, hvorledes Naturen ved saadanne Leyligheder ligesom veed instinkt i Øyeblikket indgiver os det bedste som til vores Frelse er at foretage, næsten uden at vi ved deraf eller kunne faa Tid til at overlægge noget derom. Ved dens moderlige Omhu ser vi os ofte med Forundring frelset paa den bedste Maade det var muligt, vi ser det var den der hjalp os da vi selv ikke kunne, og at instinkt ofte er sikrere end Overlæg og Fornuft. Det er ikke uden Fahre saaledes i Flaaden ved et Skib at falde i Vandet, hvorved mange bliver borte, naar man ikke strax kan fatte dem med en Hage, ofte bliver de staaendes fast i det meget Mudder der stedse er, ofte komme de og op under Flakket af Skibet, og ved ikke at kan komme videre, da snart synker med alle.
Den 25. December 1775. Kom Vagtskibet Amager først fra Bæltet. I Dag 1. juledag var alle von Aphelens hos os og spiste.
Den 26. December 1775. Morgen i Frue Kirke, Prædiken.
Den 29. December 1775. Fik følgende Avancement i Søe Etaten at vide, som d. 27. var nedkommen....
Ieg var hos Bording om Aftenen som to sig det meget nær, ieg raadte ham til at indgive noget Skriftlig, for at erfare, hvorfor han var foretrukken, da han ikke vidste sig ringeste Aarsag dertil, og da han ikke vidste, hvem der skulle opsætte samme for ham, loede ieg at ville giøre dette saa godt ieg kunne, eller blot som et udkast, han selv kunne tage af, hvad han ville. Kaas havde ellers ved denne Leylighed faaet sin animositet tilfredsstillet mod adskillige. Hørte og at han til sin fætter have et mægtig had, fra den Tid af, de havde været i den Disput om Linie de Batallie ved Bordet paa Flagskibet, som før er ommeldt.
Den 31. December 1775. Kom der om Aftenen Ildløs i Rybergs Gaard i Store Kongens Gade, var paa allarmpladsen ved Toldboden til Kl. 2 om Natten, som stedse blev søgt naar Trommen gik, og hvor man forblev til man fuldkommen var Mester af Ilden, og der kom Ordre at Folkene kunne gaa fra hinanden. Blev i Dag commanderet til at have Jouren ved 4. Division i næste Maaned.
Endnu i Aar var døde af Søe Officererne Capitain-Lieutenant Frantz Harboe, Premier-Lieutenant F.L. Nimb, Schytte de Falsen. Commandeur-Capitain Eller har faaet Afskeed.