Anno 1791

Den 19. Januar var Marie Christine 2den Gang hos Præsten tillige med de andre, der kom for sig selv, de gemene kom aparte en Gang hver Uge.

Den 25. Januar 1791. Betalte i Dag 3 Mark til Ribe Domkirke, som skulle koste 10.000 Rigsdaler i Reparation.

Marie Christine bliver presenteret i Kiøbenhavn

Den 2. Februar 1791 rejste min Kone og Marie Christine om Formiddagen Kl. 9½ til Kiøbenhavn.

Den 6. Februar 1791. Brev fra min Kone, at Hestene var løbet løbsk med hende og hendes Datter ved Tappernøje, da Kusken havde taget bidselet og skyklapperne af dem for at give dem Brød. Kusken, som var af Vognen, stod for dem og ville se at holde dem, men maatte slippe dem for ikke at komme under dem, de løb da i fuldt fart, men strax efter løb mod en høj bakke, som, da de ikke kunne komme over den, drejede de af, hvorved vornen, som var aaben, væltede, gik i Stykker, saa de løb med den forreste Del af den. Ved væltningen faldt de begge af Vognen paa ansigtet, og begge stødte Næsen meget, Marie Christine blødte meget, men slet ikke havde været bange, min Kone havde været noget bange.

Den 13. Februar 1791. Brev. Min Kone og Marie Christine havde været paa det militære Ball i Fredags den 11. Februar. Alle havde talt meget med dem og complimenteret dem og fundet Marie Christine meget smuk. De havde ogsaa været paa Comoedien i Calmets Loge, som og paa den Franske Comoedie, som opførtes hos den russiske Minister af kavallerer og Damer, en af printzerne spillede og med deri. Med alt dette ville Marie Christine dog heller hiem igien og bad mig i et Brev, om hun maatte Reyse med Posten hertil for ikke at forsømme hendes Confirmation, og for hun ikke var liebhaber af saadanne adspredelser, men mest de mere og rolige og stille i Vordingborg. Grev Knuth og flere havde strax giort dem Visit.

Den 14. Februar 1791. Saa Stiftamtmand Øder var død 63 Aar gammel. Han havde tilforn, da han laa paa Hospitalet, forskrevet Engelske Bøger for mig fra England.

Den 20. Februar 1791. Brev fra min Kone. Til Calmets (hvor min Kone og Datter spiste hver Middag og Aften) kommer ellers alle de fornemste i Byen. En af dagene skulle 5 Printzer og den gamle Bernstorff spise der.

Den 25. Februar 1791 var byfogdens fuldmægtig her tillige med 4 mestre for at taxere Huuset til assurance i brandkassen, som sker hver 10de Aar, blev taxeret for 990 Rigsdaler.

Den 9. Marts 1791 i aftes Kl. 8½ kom Marie Christine fra Kiøbenhavn.

Den 13. Marts 1791. Udgav min obligation til T. Staal for 198 Rigsdaler.

Den 14. Marts 1791. Om Morgenen, efter at Marie Christine i nogle Dage ikke havde været ret vel, saa ieg hun havde røde pletter i ansigtet, som mig syntes var mæslinger. I Kiøbenhavn gracerede de stærkt, hvor hun uden Tvivl var blevet smittet.

Den 20. Marts 1791. Brev at min Kone kom ikke, som hun først havde i sinde, da hun hørte hendes Datters Sygdom, man havde trøstet hende med, at det farlige nu var forbi, og at det ikke kunne Nytte, hun rejste. At Conferentz Raad og Liv Medicus Berger var død 68 Aar gammel ved det, han havdeladet sig bore ved Kiølpin igiennem Øret for at faa sin hørelse, men som ikke var lykkedes, saa der var gaaet Inflimation i Hovedet.

Den 25. Marts 1791. Kunne kiendelig se, at det og blev mæslinger med Helene.

Den 10. April 1791. Brev, at min Kone var taget med Calmets og Knuths paa Friderichsværk til General Clasens, de førstes stedfader, havde alt for 5 á 6 Dage siden reyst dertil.

Den 10. og 11. April 1791. Havde knug af Feberen med Mattighed, fortumling, Tand-Piine tillige.

Den 17. April 1791. Saa, at der endnu i forrige Uge var død 41 af mæslinger. Brev, at General Clasen sagt offentlig til min Kone, at ieg havde maatte været et victime for de udenlandske sagers Skyld, men som nu burde redresseres igien. Dette var saa meget desto mere sagt af ham, da han var Guldbergs og den forrige regierings intime Ven, der havde styrtet mig. Han havde inviteret os paa sit Gods Corzelitz paa Falster i Sommer. At Frue Calmet havde bedet om min Kones miniaturskilderi til at bære paa siden, og som Justitz Raad Høyer havde skildret.

Den 19. April 1791. Var Marie Christine 4de Gang hos Præsten; hørte frøerne første Gang.

Den 27. April 1791. Om Eftermiddagen Kl. 4½ kom min Kone tillige med den unge von Aphelen fra Kiøbenhavn, havde lagt i Køge i Nat, og var det i Dag 12 Uger siden, hun rejste dertil. Von Aphelen var med, for at hun ikke skulle Reyse alene.

Den 30. April 1791. Var Marie Christine 6te Gang til Præsten, gav ham 10 Rigsdaler. De fornemste havde stedse været for sig selv paa en anden Dag, da var ellers i alt 61 i Tallet.

Den 1. Maj 1791. stod min ældste Datter til Confirmation i Vordingborgs Kirke hos Sogne-Præsten hr. Grubbe, hun svarede meget vel, stod næst efter Frøken Giøring, som stod øverst. Var i Kirken fra Kl. 9 til 1, stod sort, da alle de andre stod saaledes. Da drengene blev confirmerede, havde hun nær faaet ondt, da hun nylig havde været syg, var tyndt klædt, det var koldt og havde sat 3 Timer i Kirken. Det var en haard Storm i Dag, kiørte i T. Staals diable. Steffensen var her i Eftermiddag.

Den 11. Maj 1791. Kiøbte et levende pindsvin i Dag.

Den 18. Maj 1791. Min Kone havde en stærk Tand-Piine i Eftermiddag med benovelsesfeber. Hendes portræt af miniaturskildrer Høyer, som Frue Calmet skulle have, indfattet i Guld, og havde kostet 70 Rigsdaler, kom fra Møn i Aften. Det lignede meget, var vel skildret, men saa lidet ligesom grædagtigt ud.

Den 23. Maj 1791. Sommerbysfolk fra Bakkebølle var herinde i Dag.

Den 27. Maj 1791. Fangede i Aften et stort pindsvin i Haven.

Den 1. Juni 1791. I Aften fik mine Døtre en ny moderne Seng med udtræk fra snedkeren, som kostede 5½ Rigsdaler.

Den 5. Juni 1791. Jomfru Lassen og Staal var her i Eftermiddag. Den første rejste til Kiøbenhavn igien i Morgen tidlig. Man sagde, hun skulle have den gamle Drevesen, der havde papirsmøllen, der var Enkemand, havde en Del Børn og var 59 Aar, men ejede, sagde man, 80.000 Rigsdaler. Hun skulle til Confirmation om et Aar, ey fyldt 15 Aar, men var højst raffineret og havde god Forstand og talenter til meget.

Den 15. Juni 1791. Om Eftermiddagen kom Greve Rantzau og Agent Frølich hertil fra Kiøbenhavn. De giorde begge Visit hos os noget efter.

Den 16. Juni 1791 spiste Greve Rantzau og Frølich her til Aften efter Invitation, varm Mad. Om Aftenen mod skumringen, da vi alle var i Haven, slog 2 Nattergale, den ene tæt foran i Kirkeskoven fra den ene Side og en omtrent ved Urte-Hans’ tæt ved omtrent lige for Haven. Lærke, frøerne og gøgen hørtes og. Solen var nylig gaaet ned, og aftenrøden gav endnu et rødt skiær paa Vordingborg Slots gamle mure, der forhøjede dem og giorde dem end mere antique, saa de syntes, stedet var romantisk her og meget Indtog dem.

Den 17. Juni 1791. Var Nattergalen hele Dagen i min have og slog meget. Grev Rantzau og Kammer Herre Calmet havde kiøbt Vordingborgs Færgegaard i disse Dage for    Rigsdaler og ville der lade indrette Værelser og spisning for Passagerer, at de ikke have nødig at tage her til Byen, som næsten var ¼ Miil, hvilket var til stor Skade for Hoff, skiønt meget ordentligere.

Den 25. Juni 1791 giorde Frue Calmet Visit her om Eftermiddagen. De havde alle paa Reysen til badet været 3 Dage til Søes og nu maatte løbe herind igien for modvind, laa paa Iselinge.

Den 3. Juli 1791. Saa, at Kongen af Frankrig med hele sin Familie var flygtet fra Paris den 21. Juni Kl. 2 om Natten.

Den 8. Juli 1791. Om Middagen blev Fuglen nedskudt. Professor Bernt, Rector i Herløvsholm, blev fuglekonge og om Aftenen ført hiem i procession til Amts-Forvalteren, da Fruentimmerne, som havde været derude, og gik med.

Om Formiddagen giorde General Clasen Visit, da han kom her igiennem for at gaa til Corselitz paa Falster. Vi havde undskyldt os i Aar at tage dertil.

Den 17. Juli 1791. Saa, Vice-Admiral Stephansen død den 13. Juli, 78 Aar, som ieg 2de Gange havde fahret med og nærved den 3die Gang og 1769, men som ieg afværgede. Han var en fordum bekendt Skipper Oles Søn. General Løvenørn, med hvem hans Fader var kendt, havde giort hans Lykke, selv hed han og Ole. En skræk var det for de Officerer, der skulle fahre med ham for hans ilde Opdragelse, og kaldte man gemeenlig hans Skib Tugthuuset.

Den 29. Juli 1791. Gik vi alle til Skrifte og cumuniserede hos hr. Grubbe. Lod i Dag min kilde i Haven rense og udøse til bunden samt giøre et nyt udløb for den med en stenrende igiennem Haven, hvorved Vandet blev friskere og sundere, og at den nu ikke kunne løbe over.

Den 31. August 1791. Fangede en stork i Dag ude i engen, som havde nogen Skade i den ene Fod, saa at den ikke kunne flyve eller søge sin føde. Lod den gaa eller krybe i Haven og Gaarden, bandt en klud med Salve paa om skaden, gav den frøer og Kiød at spise, som den i stor Mængde nedslugede.

Den 3. September 1791 om Aftenen hørte vi i vore Vinduer til Hoffs en Consert af en herlig violin, en citrink etc., blev afholdt af 3de jøder, hvoraf en tilligemed Sang diskant, en anden bas etc. som alt var meget smukt.

Den 4. September 1791. Brev at jagtjunker Nägler havde været hos min Broder i Fredags og sagt, at den Skade, han havde faaet i sin Fod engang ved exercicien at træde et søm op i den for nogle Aar siden, ytrede sig nu igien, og at Winsløv havde givet attest, at dersom han fatiguerede den, kunne han staa megen fahre i den, hvorfor han nu attraaede civile betieninger, som ham baade af Kronprintzen og Printzen af Hessen var lovede, og derfor forlangte, at naar nogle blev ledige, han kunne faa det at vide. Den rette Aarsag var mulig, at han skulle giftes med General MajorAuberts Datter, der var meget smuk, og derfor ikke kunne bie den lange Tour op i den militære etat; dog stod han nu for Touren i det Sjællandske Jægerkorps at blive Capitain, han havde ellers været hos sin Fader i Jylland, som mulig havde raadet ham det.

Den 15. September 1791. Om Eftermiddagen Kl. 3, da en returkaret kom her forbi og skulle gaa til Kiøbenhavn, fik min Kone lyst til at gaa til Kiøbenhavn med, som kuns skulle koste 2 Rigsdaler, for at se paa nogle lyststeder i Nærheden af Kiøbenhavn, der var til kiøbs, især og et i Vedbæk, der var 5 á 6 Tønder hartkorn til, var grundmur, laa paa en bakke tæt ved Søen med en liden Skov til og kuns ½ Fierding-Vey fra Dyrehaven, blev om Sommeren beboet af Conferentz Raad Anker, der kuns skulle koste 1400 Rigsdaler. Der var og nogle til kiøbs i Birkerød. Kl. 5½ kiørte hun tillige med Helene herfra til Kiøbenhavn. Hun stod i Vognen uden for Porten, han tænkte at køre en Del af Natten, da det var god Vey, godt Veyr og mest Fuldmaane. Om 12 á 14 Dage kunne hun komme frit tilbage med min Broders Vogn, som skulle køre Anne Leth ind, og med det samme faa soleniteterne at se ved Kronprincessens nedkomst, som hver Dag forventedes.

Den 19. September 1791. Fik mine Døtre et stort nyt Chatol fra snedkerens med skab indvendig, som i alt med maling, laase, Knapper, skilte kostede 12½ Rigsdaler. Forærede Tanning storken i Dag, der nu var vel i sit Ben igien og gandske kommen sig, vokset en Del i denne korte Tid.

Den 25. September 1791. Fik at vide i Kirke, at Kronprincessen havde giort Barsel i Torsdags aftes Kl. 8 med en Printz, som kuns havde levet til Fredags Morgen.

Den 26. September 1791. I morges  havde været gandske forstenet indvendig og i blæren ikke en draabe Vand. I denne lange Tid havde han lagt i de største smerter, var henimod 60 Aar, havde Kone og 6 Børn. Hans Kone var et Engelsk Fruentimmer født paa Barbados i Westindien, selv havde han tilforn været Kongelig fuldmægtig paa vores eylænder.

Den 30. September 1791. Kom min Kone og Helene om Eftermiddagen Kl. 5 fra Kiøbenhavn. Hun havde set Gaarden i Vedbæk, men ikke været i Værelserne. Den laa herlig, var 2 Etager høj, Egnen og synet der omkring fortryllende, 2½ Miil fra Kiøbenhavn, midt imellem samme og Helsingøer, bygget af endnu levende Major Brandemand ved brandvæsenet; men den behøvede Reparation indvendig for at være skikket til en vinterbolig, hun syntes og den ville være for enlig om Vinteren at bo i, der var Lystgaarde nok i Nærheden af den.

Den 17. Oktober 1791. Kom Admiral Moltke her igiennem tillige med sin Brud, han lod sig melde hos mig for at giøre Visit, var meget artig, fortalte mig mange anekdoter min Sag angaaende, blandt andet at Echsted havde sagt, at lever og lunge burde rives ud, hvortil Kronprintzen havde svaret, at var forseelsen saa stor, saa var Livet jo nok.

Han spatzerede en Tour i Haven, fortalte, hans Kone var opdraget i Hamborg, at hun forstod mange Sprog endog Latin, han ville endelig have, ieg skulle komme over til Hoffs for at sen hende, men ieg undskyldte mig og bad min Kone giøre hende en Visit, som og skete; men han kom dog siden over med hende og hendes Søster komtesse Raben. Hun saa meget vel ud, meget liden af Ansigt og var kuns 17 Aar, var yngre end den ugifte. Saavel ved Kommende som gaaende embracerede han mig og lovede alle Steder at skulle sige den Uretfærdighed, ieg var sket.

Den 14. Oktober 1791. Var inde i Kirken, som i Aar fik en temmelig Reparation især udvendig for de Penge, som formedelst en Skov var vundet fra Iselingen. Reparationen skulle formedelst licitation koste 11 á 1200 Rigsdaler.

Saa ved daaben paa Væggen i et fladt indelukket skab et ordentlig Marie-billede endnu med Barnet, stærk forgyldt, fuldkommen conserveret og temmelig vel giort, ved at slaa Dørene op paa Væggen saas det fuldkommen ligesom i de katolske Kiærker, og et Tegn paa, man i de Tider, den lutherske Religion blev indført, dog ikke har haft nogen urimelig iver til at ruinere alt, hvad der smagte af katolsk, siden man har ladet denne levning blive tilbage, som en katolik skulle være meget vel tilfreds med; men hvis Døre uden Tvivl har været dets frelse.

Den 17. Oktober 1791. Knuth havde i Formiddag til Kl. 2½ været paa Raadhuset og efterset byens regnskaber. Han tilbød mig, om ieg ville kiøbe et lyststed i Vedbæk eller andet Sted, ville han imod min obligation laane alt dertil.

Den 30. Oktober 1791. Saa Madam Gede, proviantsforvalter Gedes Kone var død i 37. Aar fra 16 Børn, et af de smukkeste Fruentimmer i sin Tid.

Den 9. November 1791. Hr. Grubbe var her i Formiddag for at tale med Helene, tilbød sig at ville komme her i Huuset for at preparere hende til Confirmation, men som ieg ikke ville tillade.

Den 12. November 1791. Om Aftenen blev har ringet med alle Klokkerne i Byen for at probere dem, da de var nystøbte, continuerede 1 Time.

Den 15. November 1791. Formiddag Kl. 10½ rejste min Kones Søster og mine Døtre og til Marienborg paa Møen efter Invitation, saa ieg var alene hiemme, da ieg havde undskyldt mig. De skulle bivaane nogle baller og feter, der skulle være i disse Dage, hvortil Greve Knuth og flere fremmede fra Kiøbenhavn og kom.

Den 21. November 1791. Man lod vide Eftermiddag Kl. 3, at den gamle Madame Heiberg, Madam Steffensens Moder var død for ½ Time siden, meget hastig, paaklædt, uden at have været syg, over 80 Aar gammel, var en smuk gammel Kone, meget morsom at snakke med, da hun havde en herlig hukommelse og stedse talte.

Den 29. November 1791. Blev bedt i Dag at følge Madam Heiberg til Iorden i Morgen, undskyldte mig.

Den 12. December 1791. Var Helene første Gang til Præstens hr. Grubbe for at gaa til Confirmation til Paaske, gik gandske ene til ham, da de andre almindelige gik en anden Dag, og blev 1 Time examineret af ham.