Anno 1785
Den 1. Januar 1785. Spiste Frøken Gartz her til Aften.
Den 2. Januar 1785. Saa af Aviserne at Conferentz Raad O.F. Müller var død d. 26. December, 55 Aar gammel, vores største naturkyndiger. Ieg havde kendt ham ung fra Student af.
Den 3. Januar 1785. Var Frue Gartz, Frøken Gartz, Madam Stephansen her i eftermddag.
Den 4. Januar 1785. Blev ieg bedt til at følge salig inspecteur Lassen til Iorden i Morgen, undskyldte mig.
Den 5. Januar 1785. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Saa Formiddag Kl. 11 ¾ man kom forbi med Lassens lig, alle Officerer fulgte. Var et slet regnveyr. Frøken Gartz var her hele Formiddagen og spiste her til Middag.
Den 7. Januar 1785. Saa Solen gaa klar ned.
Den 9. Januar 1785. Fik ieg Brev fra C.S. hvori han beretter, at han igien efter Bernstorffs eget Forlangende havde hørt til ham, som havde udladt sig endnu mere fordelagtig end sidst, sagde at Sagen circulerede omkring til endel og havde alt circuleret i en Maaned, som var Aarsag i det havde taget noget Tid. De, den circuleret til var udentvivl statsraadet, Printzen af Hessen Kassel , etc. Naar den var færdig fra samme, sagde han Kronprintzen skulle havde den. I Anledning at der blev talt om, at der stod i cabinetsordren, der skulle statueres et tilstrækkelig Exempel, sagde han i iver, at det var en barbarisk behandlig at ville statuere Exempel hvor der inngen Skyld var; og at han ikke kunne se, ieg havde nogen Skyld, etc. Fik og at vide, at ieg var bleven indført i den nu udkomne 3die el af Worms lærde Lexicon, for at have skrevet Klage og Formaning til Ægteskab af en Gammel Frøken, Kbh. 1771, som og at foruden andre manuskribter havde ieg skrevet et i 6 qvart vol. om det Practiske Søemandskab. Man havde ved samme Leylighed indført og faaet opspurgt min Faders, Kones og svigerfaders Navn, etc. Amtsforvalteren med hans Kone, Capellan Hr. Staal var her i Eftermiddag.
Den 10. Januar 1785. Spatzeret tillige med min Kone i Formiddag og Middagen et Stykke uden for den nordre Port af Byen, var og i Teglskoven uden for den anden Port af Byen, gik igiennem teglovnshusene til Skoven et helt Stykke ind i den til gærdetm etc. var et smukt mildt frostveyr med Soel-Skin. Frøken Gartz spiste her til Aften.
Den 12. Januar 1785. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Giorde i Eftermiddag tillige med min Kone Visit efter melding til Junges og Frue Bruns. Blomster af ærteskal.
Den 15. Januar 1785. Var Frue Lassen her og spiste til Aften.
Den 16. Januar 1785. Fik Brev fra C.S. at jagtjunker Nægler havde sagt til ham, at han havde hørt Greve Reventlow sige, at min Sag ved ny igiennemsyn var befunden meget fordelagtig for mig, at iblandt andet at Canonerne var ubrugelige var taget i megen, at ieg alt fra i Sommer af var bleven tillagt Pension, at Bernstorff tog sig meget af den, etc.
Den 18. Januar 1785. Var min Kone Eftermiddag og Aften til Frue Gartzes.
Den 19. Januar 1785. Skrev C.S. 1 folieside til.
Den 23. Januar 1785. Spiste Frue Lassen her til Aften med hendes Datter.
Den 24. Januar 1785. Om Eftermiddagen giorde Mauritzen og Frue os Visit i Eftermiddag efter melding, hvilke vi efter byens etiquette først burde have giort, som sildigere ankomne til Byen end vi. Fru Gartz og Frøken Gartz var her og i Eftermiddag og spiste her til Aften, varm Mad. Ieg og min Kone fulgte dem hiem, og var vi lidet inde hos dem.
Den 25. Januar 1785. Om Morgenen var der Ild i røret, brændte i 1 Time for at lade det udbrænde, dæmpede det da med et vaadt klæde. I Dag for 40 Aar døde min Fader. Man sagde i Dag, Stampe udfor for langsom, etc.
Den 26. Januar 1785. Gik om Middagen en Tour med min Kone til Færge Gaarden. Fru Lassen og Datter spiste her til Aften, varm Mad. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.
Den 28. Januar 1785. Var der Ball til Hoffs, man sød Aften, Nat og næste Morgen fra 9 til 27 Skud. Fru Lassen var her og spiste til Aften.
Blanchards ballonfærd
Den 30. Januar 1785. Saa Justitz Raad Dolmer i Helsingøer var død d. 15. December 70 Aar gammel. Saa og hr. Blanchard en Franskmand og Doctor Jeffries en Engelskmand var d. 7. Januar om Eftermiddagen Kl. 1 med en luftmachine fløjet over fra Dover til Calais med NNW Vind, kom til de Franske Kyster Kl. 3, nedlod sig noget efter 2 Miil fra Calais, til hvilket Sted han kom tilbage igien om Natten Kl. 2. Om Morgenen ringede man med Klokkerne og afskiød Canonerne i Anledning af samme, som til en fest. Machinen blev ophængt i hovedkirken der, en Pyramide blev oprettet paa stedet, hvor de nedkom, til en Erindring, da disse var de første, som havde vovet sig over Søen. Distancen imellem Dover og Calais er omtrent 5 á 6 tyske Miil.
Den 2. Februar 1785. Skrev C.S. 1½ Folio-Side til, gik om Formiddagen en Tour ud af Porten med min Kone ud mod Færgegaarden.
Den 5. Februar 1785. Var Frue Lassens her og spiste til Aften.
Den 7. Februar 1785. Drømte min Kone om Natten ieg døde, græd hele Dagen.
Den 9. Februar 1785. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Fru Lassen var her, spiste til Aften.
Den 11. Februar 1785. Troede man Ild i Huuset, da Luften fuld af røg.
Den 15. Februar 1785. Var Frue Lassen og Jomfru Cramer her og spiste til Aften, den sidste var kommen her til Byen i Søndags.
Den 16. Februar 1785. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.
Den 17. Februar 1785. Fyldte min Kone 30 Aar, havde i disse Dage været en meget stærk Frost med nordlig Vind.
Den 20. Februar 1785. Fik brrev fra C.S. at han igien efter Bernstorffs egen Forlangende havde talt med ham, som sagde at nu var min Sag hos Geheime-Raad Reventlow, at de alle havde været enig med ham (nemlig Bernstorff) at ieg skulle faa satisfaction, men vidste ikke om ieg endnu fik en almindelig. Naar et havde circuleret ville han vise Kronprintzen det, undskyldte det havde biet saa længe, som aldeles ikke var hans Skyld, men kom af at alle de det circulerede til havde meget at forrette, saa documenterne ofte blev opholdt hos dem, sagde saa snart han fik nogen underretning videre, skulle han sende Bud, etc.
Den 23. Februar 1785. Skrev C.S. 1 ¾ Folio-Side til.
Den 24. Februar 1785. Om Eftermiddagen var Jørgen Leth Schiønning fra Langebæk hos os og tog bort igien mod Aften.
Den 26. Februar 1785. Havde det været en overmaade stærk Frost om Natten af østenvind, som vedvarede denne hele Dag og Nat, og d. 27. om Aftenen først noget lindrede, da Vinden gik vestlig, Brød, eddikke og alt frøs i stuerne endog.
Den 28. Februar 1785. Spiste Frue Lassen og Jomfru Cramer her til Aften.
Den 2. Marts 1785. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Jomfru Cramer tog Afskeed her i Dag og rejste igien til Kiøbenhavn. Ieg fik i Dag et nyt skab til manuskripter, som havde kostet 7 Rigsdaler, bestod af 6 hylder og 1 skuffe.
Den 3. Marts 1785. Kiørte Kl. 12 i Kane tillige med min Kone til Langebæk til min Broder, var der Kl. 1 ¾ drak Caffe der, kom hiem Kl. 6.
Den 4. Marts 1785. Var den unge Greve Wintherfeldt, Holck hos os og ville persuadere til Ball, som var i Aften til Hoffs, undskyldte.
Den 5. Marts 1785. Var Frue Gartz, Frøken Gartz og Frue Lassen her, den sidste spiste her til Aften.
Den 6. Marts 1785. Giorde Lieutenant Makenay contrevisit, fik at vide i Dag, at 117 Land-Officerer havde faaet Afskeed, hvoriblandt var Obrist Brun, der havvde faaet Afskeed som generalMajor, Røepstorff og.
Den 7. Marts 1785. Var Lieutenant Makenay her og tog Afskeed, som nu skulle til Næstved og en Lieutenant Møller her i steden. Vores kokkepige kom bort i Formiddag og giorde Barsel om Natten.
Den 28. Marts 1785. Anden Paaske Dag, Eftermiddag Kl. 1½ kiørte i Kane tillige med min Kone for raritetens Skyld til Langebæk, til Jørgen Leth, som er 1½ Miil, det var da endnu megen høj Sne og temmelig Frost. Saa om Aftenen Kl. 6, da vi kiørte hiem et mægtigt ondt Veyr at trække op, med Sne, Storm og Kulde af NO, som begyndte noget førend vi kom hiem, og rasede om Natten. Grev Rantzau var kommen til Byen da vi kom hiem og logerede lige over for til Hoffs, ieg giorde ham Visit, da han siden kom her og spiste her til Aften.
Den 29. Marts 1785. Spiste Rantzau her til Middag og Aften.
Den 10. April 1785. kom Posten endnu fra og gik til Kiøbenhavn i slæde.
Der rides ”Sommer i Bye”
Den 2. Maj 1785. Red man Sommer i Bye, to Partier her igiennem Byen fra Rosenfeldt til Iselinge Gaard med grønne kranse, udstafferet med silketørklæder, servitter, baand, faner, Guld, Sølv, perler etc. De danseede og Sang paa Slottet. Her i Byen var det ved Forordning forbuden, dog red det ene Parti fem Gange rundt omkring for vores Hus. Hvert Parti var omtrent 20 Heste.
Den 13. Maj 1785. Man red Sommer i Bye her igiennem Byen op til Slottet, hvor de Sang Maj-visen og dantzede, da samme steds ikke regnes for byens Grund, men uden for den. Da de kom tilbages igien, red de 5 á 6 Gange rundt om uden for vores Hus og hængte krans paa Huuset. De var omtrent en Snees Mand, klædt i rødt med hvide Klæder som remme skraas over Livet fra skuldrene af. Havde som store faner tillige med af nedhængende Stykker Tøy med mange silkebaand og andet, som de kaldte blus, store grønne kranse, store grønne kranse om Livet og meget saadant. Skafferens skafferstok var kostbar omviklet af Guld- og sølvbaand, besat med ringe, Sølv og krystalknapper. Naar de Sang, stillede de sig op i en vis Orden, havde hattene af. 3 á 4 af de bedste Sangere Sang, men de raabte alle de Ord i visen ”Med Glæde”, som ender hvert Vers med. Deres Dantze med pigerne, som saa paa dem, var ikke alene menuetter, men og engelskdanse og polsk, etc.
Den 18. Maj 1785. Alle disse Dage havde det været meget koldt af østlig Vind med Regn, men især i Dag, da vi maatte begynde at lægge Varme igien. Kl. 3½ om Eftermiddagen kom med nordlig Vind en stærk snebyge, som varede en Time med stærk Sne, hvorved tage, Gader og Marker om Sider blev hvide, som især paa Markerne saa særdeles ud, da man af det grønne Græs kunne skimte en liden grøn skiær igiennem Sneen. Sneen satte sig som frossen paa Vinduerne og laa ved murene 2 Timer efter. Nattergalen slog og iblandt, saa det syntes, Naturen var bleven forvendt.
Den 20. Maj 1785. Lod saa agurker, snittebønner, kartofler. Eftermiddag Kl. 4 havde vi stærk Torden, uagtet det bestandig havde været meget koldt og meget contrasterede med Sneen i gaar.
Den 31. Maj. Min Kone kom om Aftenen og sagde nu vist resolveret, at ville forblive her.
Den 22. Juni 1785. En Mængde smaa silkeorme var i Nat og i Dag udkommet af de Æg, de gamle havde lagt forrige Aar i kasserne.
Den 25. Juni 1785. Var bedet i Dag til en Consert, som i Eftermiddag skulle være i Apothekets have af de bekiendte bjærgefolk, der alle spillede mesterlig, undskyldte mig, men lod min Kone og de smaa gaa, som blev der til Aften, og hvor Gartzes og de fleste af Byen var. Kunne fuldkommen høre musikken i min have, som var tæt derved. Læste Agricola.
Den 7. Juli 1785. Spatzerede om Eftermiddagen i Slotshaven med min Kone, der har prægtige Udsigter og overmaade høye og store Træer, især er der 2de kastanietræer af en majestætisk Høyde og skygge, der indjager Taushed, Forundring og ærbødighed, ligeledes et meget stort valnøddetræ, et æbletræ, hvis krone har 22 Skridt i diameter. Næsten ingen af dem havde en samlet stamme, men opgroede i 2de Skud, saaledes at man omtrent kunne sætte sig i kløften. De var alle, syntes det, at anse som monumenter, der havde 3 á 4 seculers Alder og uden Tvivl fra Waldemars Tider.
Den 8. September 1785. Var min Kone til Ball hos Hoffs efter Calmettes persuation, som alle tillige med Frøken Clens kom og hentede hende om Aftenen. Ballet blev aabnet med hende og Kammer Herre Calmet. Hun kom hiem om Natten Kl. 2.
November 1785. Slagtede i disse Dage fra den 9. til den 12., kostede 11 Rigsdaler, 22 Skilling. Alt indkiøbet til Vinteren havde nu ellers kostet 96 Rigsdaler, 92 Skilling foruden brændet, som var 9 Favne.