Anno 1782.

Den 1. Januar 1782. Var i fro Præken med min Kone i Frue Kirke i von Aphelens Stol, de nye psalmer var de med Kirke Aarets Begyndelse bleven begyndt. Verset i prædike stolen var Syng Høyt min Siæl, etc. I steden for Et Lidet Barn.

Den 11. Januar 1782. Var Aaskow her og sagde, Dronningen havde lovet Pension i Februar Maaned.

Den 16. Januar 1782. Betalte ieg Skiøning Andersen det sidste af de 300 Rigsdaler, ieg havde skyldt ham, imdens ieg var arresteret havde ieg sendt Penge til.

Den 18. Januar 1782. Fik en nye gesvindt kjole fra skræderens af Søe officersklæde md Slag paa og maadelig smalle galloner med ægte lau i, lyseblaat for under, vesten ligesom kjolen med falloner, som klæde overmaade vel. I Aften gik en Tour til Borhandler Steman for at se paa encyclopedien. Gik siden med min Kone om Slottet.

Den 19. Januar 1782. Fik at vde at alle Skibene som var tagne af de tre Engelske Fregatter var bleven frigivne. Og tillige at ieg ikke fik Douceur mere end for et Aar.

Den 20. Januar 1782. Var Familien alle hos os.

Den 28. Januar 1782. Om Aftenen gik en Tour med min Kone

Den 29. Januar 1782. Kiøbte den store Franske Encyclopedie hos Steeman, edition Lausanne 1778 for 70 Rigsdaler, som bestod af 36 vol. tekst i stor 8vo og 3 vol. Kobbere. Egentlig 72 vol. tekst.

Den 30. Januar 1782. Læste de 2de Kongelige forordninger om justitzens bedre pleye i Søe Etaten og explication paa den 752 § i Søe Krigs Articles Brevet. 2de forordninger de eneste i sit slags.

Den 3. Februar 1782. Var vi alle hos min Broders, ieg havde ikke været der i 2de Aar.

Den 6. Februar. Kiørte om Aftenen imellem 11 og 12 med min Kone for at se illuminationen til den Franske ministers de la Housse, som boede i Laurvigs Gaard i Bredgaden, og var i Anledning af Dauphins Fødsel. Dette var den 3die Cron Printz som paa kort Tid var født og givet for for, nemlig den Svenske og russiske ikke for lang Tid siden.

Den 10. Februar 1782. Var min Broder med hans Kone og smaa hos os til Aften. Saa i Dag i Aviserne, at Procurator Schiønnings Gaard skulle sælges. Gav Commission paa den ved Justitz Raad Engelbrecht til 800 Rigsdaler.

Den 11. Februar 1782. Var vi med de smaa igien hos min Broder.

Den 14. Februar 1782 om Natten til den 15. brændte Madam von Ostens Gaard i Nye Havn rent af, og havde man maattet kaste nogle Børn ud af Vinduerne i puder. En Gaard, vi skulle bo i i denne Vinter, men som en ringe Ting forhindrede ey skete.

Den 15. Februar 1782. Døde Greve Skimmelmand efter en kort Sygdom i sit Alders 58 Aar, en Mand, som havde været den anden store helt i min Sag oghavet ladet sig meget fortrydelig, at ieg ikke havde været hos ham, førend ieg rejste. Man sagde, han efterlod sig 6 á 8 til 10 millioner.

Den 17. Februar 1782. Fyldte min Kone 27 Aar. Hele Familien var i Dag hos os til Aften efter Tour.

Den 22. Februar 1782. Om Aftenen fik Brev fra Søe Commissariatet nogle Penge angaende mig tilkom, og hvori ieg blev nævnet for forrige Capitain Schiønning.

Den 1. og 2. Marts 1782. Var Anna Leth Schiønning hos os hele dagene, da en ny slaabrok til mig blev syet.

Den 2. Marts 1782. Fik et Brev fra Søe Commissariatet med antegnelserne for mit Kost- og pengeregnskab paa søtogterne ad Middalhavet og Westindien i aarene 1779, 80 og 1781. Hovedantegnelserne var 15 poster men ingen af nogen Betydenhed, besvarede samme omtrent paa 6 Quart-Sider.

Den 3. Marts 1782. Var vi alle til min Broders efter Tour, maatte om Aftenen da vi ingen Vogn kunne faae, gaae hiem Kl. 12 i Regn, etc. med de smaae.

Den 6. Marts 1782. Fik at vide, at Lieutenant WAltersdorph var tilsat paa Engeland og Folkene allene bierget, og at Capitain M. Bille med Fregatten Bornholm havde i haardt Veyr mistet fokkemasten, Stængerne, etc. Havde maatte kastet Canoner over Bord og kommet ind næsten som Vrag i en Havn i Irland uden selv at vide hvor, etc. Skaden kunne ikke under 12.0000 Rigsdaler sættes i Stand. Coffardi Skibet, han havde under Convoy og skulle gaa med Presenter til Algier var uden Skade kommet til Lissabon.

Den 9. Marts 1782. Var Egholm og Madam Martin hos os for at optegne og vurdere det Tøy, ieg ved Auction ville sælge, førend vi rejste, bestaaende af Sølv, tin, kobber, messing, jernfang, porcellain, Speyle, kommoder, trævarer, linned, Malerier, kobberstykker, søbøger og korter etc. hvilket ieg enten kunne undvære eller ville falde bekostelig at flytte. De spiste begge hos os om Middagen og blev klar om Aftenen.

Kakkelovnsbrand – Schiønnings Kone får Pension

Den 11. Marts 1782. Om Formiddagen Kl. 9½ kom der Ild i røret i vores dagligstue, kakkelovn til Gaarden, som var meget skiden, hvorved luen slog høy i Veyret ind i Stuen da Døren til det øverste rør af min Kone blev aabnet, med meget Allarm, da tromle og rør over alt var fulde af Ild og luer kunde det ikke slukkes men maatte brænde ud, hvorved en Haab Ild stod op i Skorsteenen som dog ikke fængede da den var temmelig ren, det brændte omtrent i en Time og bleve rørene tilsidst for en deel gloende, især det hvor spieldet var, men sprang dog ikke, havde taget alting fra kakkelovnene og adskillige spande Vand med den for om samme skulde hendtes. Imedens det brændte syntes heele Skorsteenen indvendig at være gloende, men dog ikke saaledes, ligesom og ingen Gnister slog oven ud af den. Da vi boede i underste Etage.

Den 15. Marts 1782. Fik at viide vist, at min Kone ved maanedens udgang fik Pension, ligeledes at det Hus, ieg i Vordingborg havde givet ved Justitz Raad Engelbret Amts-Forvalteren Reiersen der i Commission at kiøbe efter min fætter Procurator P. Schiønning, som var død, havde ieg faaet tillige med det næste hos beliggende, som var solgt tilsammen begge for 1056, men hvilket sidste var overladt til en anden, saa at mit kuns kom paa 603 Rigsdaler, 3 Mark, hvori befandtes 8 Værelser og Kamre foruden spiskammer, Kiælder, Kiøkken, Loft, græsning etc, og som havde den smukkeste have i hele Vordingborg med Bue-Gange, Mængde frugttræer, havestue, prægtig Udsigt til Falster, etc. Gaarden overskygget af valnøddetræer. Fik og i Dag katalog paa mit Tøy, som skulle sælges paa 1½ Ark, hvoriblandt var indsat noget fra dmiralinde Arff, og var Auctionen fastsat at skulle være d. 20, en Onsdag.

Den 16. Marts 1782. Var Christian Schiønning om Morgenen til Moltke, fik at vide alt og at Guldbergs og Colbiørnsens Parti, etc. 

Den 17. Marts 1782. Var Familien efter Tour hos os, Egholm og Madam Martin var her i Eftermiddag for at sætte numre paa Tøyet og i Orden til Auctionen.

Schiønnings Kone aborterer - Auction

Den 18. Marts 1782. Om Eftermiddagen fornam min Kone som Begyndelsen til et Omslag, hun lagde sig strax, fik et tempererende pulver og om Aftenen Kl. 11 blev aareladt, havde en Del Smerte. Ieg fik i Dag encyclopædien fra bogbinderen.

Den 20. Marts 1782. Var smerten endnu om Morgenen stærk, og alle Tegn til et Omslag, hvorfor atter blev sendt Bud til Doctor og jordemoder, og var det da næsten færdig førend denne sidste,  nemlig Madam Petersen, som strax tog imod en liden Søn, der var omtrent 14 Uger gammel, dog alting fuldkommen bildet og kiendelig, men meget liden og kunne ligge lige ud i en spølkum, som var halv fuld af Vand, det ene Ben var krummet indad endnu, samme blev lidet klædt og strax lagt i en ny æske med sejlgarn ombundet og begravet paa Runde Kirkegaard efter coutume af svøbekonen. Da dette var forbi var smerterne og mest borte, efter nogle Gange at have været nær ved at besvime.  Suiter af Ilden d. 15.

I Dag var og Auctionen, hvor der var mange liebhabere, da den var paa en belejlig Tid, nemlig imod Paaske, en porcellain-Taffel-service løb i 96 Rigsdaler 3 Mark. Der blev auctioneret i et væk til Eftermiddag Kl. imod 4, da den fik Ende, og løb det, som tilhørede mig, i 673 Rigsdaler 4 Mark. Sølvet løb i 4 Mark 9 á 10 Skilling loddet. Egholm, Madam Martin, min Broder og hans Kone, Anna Leth Schiønning, Kreidal, som skrev og cousinne spiste hos os om Middagen Kl. 4½.

Om Eftermiddagen saae et prægtig Taffel uhr med mechanik som jøden vi boede hos lod bringe ned til for at see, det havde blandt andet en syngende canarie Fugl, som naar den havde udsiunget, hver Gang sprang om paa den anden Side af pinden, etc.

Den 22. Marts 1782. Var ieg hos Frue Flensborg om Eftermiddagen, hvor ieg siden min hiemkomst endnu ikke havde været, hun var nu 84 Aar og meget rørig og vel efter den Alder. Frøken Hyer, Frue von Aphelen, var der og. Var og til Stemans. Min Broder var hos os og von Aphelen til Aften.

Den 23. Marts 1782. Skrev Nägler til paa tre Folio-Sider, Frue Stockfledt, Hendriques var hos os om Eftermiddagen.

Den 28. Marts 1782. Stod min Kone op igien.

Det havde i over 14 Dage været en usædvanlig Frost for denne Aarets Tid, saa at Søen aldeles havde lagt sig over til Skaane. I gaar Nat var 2de Svenske husarer kommen hertil, og imod en halv Snees Mand gaaet fra os paa Iisen til Sverige.

Den 30. Marts skrev min Kone Dronningen Fr.   d.   L    Guldberg og hans Kone til.

Den 3. 4. Marts 1782. Pakket ieg fire store Kister og kasser fulde med Bøger og Papirer, skilderierne og alt Tøyet var og i disse Dage bleven nedpakket og indsyet i motter, de 2de meget store Skilderier ligeledes.

Flyttelæs sendes til Vordingborg

Den 5. og 6. Marts 1782 blev vores Gods kørt og baaret om Bord paa Skipper Sporres galleas, som laa ved Knippels Bro, der havde hiemme og gik direkte til Vordingborg.

Den 8. Marts 1782 fik samme Skib endnu et læs fra os ved Toldboden, da det om Eftermiddagen gik Seyl, havde foruden en Fortegnelse paa hvert læs eller Dragt, som kom, faaet en General paa det alt, som han maatte underskrive.

Den 8. 9. 10. og 11. April 1782. forfattede en Fortegnelse paa de Bøger, ieg agtede at sælge, som i alt var imod 1000 volumina.

Den 10. April 1782. Var min Kone i Kirke efter hendes abort.

Vi var alle i Eftermiddag til min Broder, da hans Kone skar sig i fingeren. Var i Haven, hvor et Træ stod med inskribtion paa, der var halv afbrændt paa stammen i den store Ildebrand 1728 og dog formedelst den anden halve Del af stammen hver Aar stod fuldkommen grønt.

Den 11. April 1782. Fik om Morgenen at vide af Aaskow, at der var kommet Brev, at Capitain M. Bille var død, der var Cheff paa Fregatten Bornholm, den Næst-Commanderende Sneedorff og meget syg, samt alle Officererne paa en nær og næppe 30 Mand friske, samt Capitain Herbst, der med Krudt og Kugler og Canoner skulle gaa til Algier og nu formedelst Bornholms Ulykke maatte gaa uden Convoy, opbragt af Spanierne, en stor skam for Regieringen og det Kongelige Flag, da han tillige med Vimpel førte samme, og altsaa denne untænkt og overlagt alene af Hoffet løbet saa ulykkelig af som den kunne, især naar man regner hændelsen med Barkassen til. Herbst, som ikke havde holdt raadelig imod overmagt at slaas som en fortvivlet Mand, men alene forlagt ikke at maatte blive visiteret i Søen, som man og havde tient ham i, havde nu, da han havde Ordre til at slaa til det yderste for at hindre Visitation, fortjenet ifølge den sidste herlige Forordning at skydes ihjel i Ryggen eller Brystet ligesom den regierende Minister og auditeuren i Krigsretten kan blive enig med hinanden om, eller aftale sammen det skal være man kan sige denne Hændelse er uden Exempel hos os, at et kongeligt krigsskib er opbragt med fuld Last af kontrebandevarer til spaniernes fjender, og havde Papirer til Malta, som et andet Coffardie-Skib.

Den 13. April 1782. Fik endelig mit tilgodehavende fra Reysen, som man nu næsten et Aar havde forholdt mig, som nogle sagde, fordi ieg skulle komme i yderlige Omstændigheder og nød til at suplicere, andre, at man frygtede, ieg ville Reyse af Landet da. Var med betienternes Gage 2078 Rigsdaler 40½ Skilling og med gratialet 2200 Rigsdaler. Proviantskriverens var 113 Rigsdaler.

Den 16. April 1782. Lod køre 5 kasser og Kister med Bøger til Borhandler Junges tillige med 3 store boghylder for at sælges, sendte ham Fortegnelse derpaa tillige med. Omtrent 1000 vol. i alt.

Den 17. April 1782. Lod bringe en kasse endnu dertil med omtrent 170 Bøger, ieg ikke havde faaet Tid at optegne. Min Kone giorde i Dag 11 Visiter.

Den 17. April 1782. paa en indklæbet seddel med hans Kones Haand:

Til min kiäre Mand.

Livet for mig intet er

Naar du skilles skal fra mig

Ieg for Døden Frygt ey bär

Naar ieg ey mer tilhører Dig

Pragt og Rigdom mig ey Gavner

Er Du min ieg intet savner.

Kiøbh. d. 17 April 1782M. C. Schöning

Rejsen til Vordingborg - indflytning

Den 19. April 1782. Som var den almindelige flyttedag, rejste om Morgenen Kl. 8 ¾ med alle fra Kiøbenhavn tillige min Kone og 2de Børn. Havde lejet en Caret direkte til Vordingborg for 17 Rigsdaler. Ankom til Køge om Eftermiddagen Kl. 2 3/4, havde paa samme sandede Vey haft 6 Heste for Vognen. Bedede og spiste Middagsmad i et værshus strax foran for Byen, som kostet 10 Mark.

Den 20. April 1782. Om Eftermiddagen Kl. 5½ kom til Vordingborg. Tog ind paa Vin Huset, som var lige over for mit Hus hos en Kiøbmand, navnlig Hoff, hvor vi forblev om Natten og indtil vores Hus var bleven rengjort og repareret til beboelse. Alle Værelserne vel bleven hvidtet og udpakket i min fraværelse strax efter Auctionen paa de afdødes Gods, som var d. 8. April men laa endnu overmaade fuldt af skarn allevegne. Gik til Amts-Forvalteren og fik nøglerne og besaa endnu samme Aften. I Huuset var 3de reelle stuer, de 2de hver paa tre Fag Vinduer til Gaden. Ligeledes 3de gode Kamre, det ene paa   Fag til Gaden, foruden Kiøkken, Spise-Kammer, Pige-Kammer, mælkekammer, Loft, Kiælder, stald, etc. En smuk Gaard overskygget af 7 store valnøddetræer. En Bue-Gang som gik hele Længde og Bredden af den, en Mængde frugttræer og rosentræer, morbærtræer, carneolkirsebær, jasmin, syren er, gule Roser, etc. 2de kilder var og i Haven af det bedste Vand man havde i Byen.

Den 22. April 1782. Flyttede alt vores Gods fra amtsforvalterens hen i Huuset. Fik boghylderne opsat, de store Skilderier ophængt, skabe og chatoller sat paa sin Plads, etc.

Den 23. April 1782. Flyttede vi over i Huuset om Aftenen og laa der første Gang om Natten. Betalte Hoff for de 3 Dage 5 Rigsdaler 1 Mark, pigen douceurpenge 1 Rigsdaler. De fornemste af Byen, byfogden, Amts-Forvalteren, tolderen, regimentsfeltskiæren, siden sognepræsen, Kiøbmand Stephansen og hans Kone havde været hos os og giort os den første Visit.

Den 25. April var Amts-Forvalter Reiersen her, byfoged Wulff og Amtmand, Kammer Herre Bielke fra Næstved hos os.

Den 27. April 1782. Blev bedt af Amts-Forvalteren tillige med min Kone til næste Dag, hvor der var stor Selskab af de fornemste i Byen, men vi undskyldte os, skiønt samme var giort for vores Skyld.

Den 28. April 1782. Var alle salig Schiønning 5 Børn hos os hele Eftermiddagen. Den ældste Søn var 21 Aar og skulle deponere til Michelie. Den ældste Datter 14 Aar, spillede vel paa Claveer, denne og den næstældste Søn skulle i Huuset til deres farbroder i Flekkefjord i Norge, Kammer Raad og tolder Jens Schiønning. 

Fik Brev fra Major Nägler, hvori han berettede at Guldberg havde skrevet ham til med egen Haand, hvor han forsikrer ham, at ingen tog mere Del end han i den store sorg, som var hændtes i Henseende til mig, og at ieg havde alene at adressere mig til ham for at blive hjulpen, men som var langt fra mine Tanker at giøre ham denne Ære.

I April Maaned havde udgivet 1151 Rigsdaler 15 Skilling, hvori var indbegrebet de 600 Rigsdaler for Huuset, Enkekassens udbetaling, 113 Rigsdaler, Husleye 70 Rigsdaler. Perbøl og Fogh 100 Rigsdaler. Det meste af Reysen som i alt løb til 121 Rigsdaler 35 Skilling. En skrædderregning betalt paa 66 Rigsdaler, en Del husreparation, etc.

Den 29. April 1782. Kom Leth til os fra min Broder i Kallehauge, Madame Stephansen og Hoff var her og.

Den 2. Maj 1782. Blev begyndt at grave i Haven som vedvarede for det første til d. 11. Alle 6 quarteererne og Iorden neden for voldene ved Plankeværkerne saa vel paa længden som breden af Haven, blev gravet og noget deraf gødsket.

Den 5. Maj 1782. Fik Brev fra C.S. at Frue Flensborg var død d. 28. April om Aftenen Kl. 8, mulig meget af  alderdom, da hun var i 85 Aar, dog klagede hun og over det stød hende for Brystet, endog da ieg d. 18. var hos hende for at tage Afskeed, da hun dog ellers var aldeles frisk, vel og munter. I Sygdommen havde hun selv troet at have forraadnelsesfeber, som Doctoren Kølpin syntes heller ikke at nægte. Hun skulle begraves Mandagen d. 6. Maj i vores Begravelse i Runde Kirke, hvori endnu var Plads til et stort lig. Uagtet contreadmiraler da hendes Mand døde ikke havde den Rang, som nu og i 2den classe, blev hun dog begravet som en af samme klasse, med 6 Heste for ligvognen. Men Officerer til at bære hende ville hun ikke have at skulle forlanges. 

I Dag blev saaet forskellige slags kiøkkenurter i min have.

Den 6. Maj 1782. Kom Skipper Møller fra Kiøbenhavn med det sidste af vores Gods, fik det om Eftermiddagen i Land.

Den 7. Maj 1782. Lod saa ordinaire ærter i 1½ Qvarteer i Haven. Saaede selv adskillige rader med sukkerærter. Laante Hoff i Dag efter Begiæring 200 Rigsdaler paa obligation.

Den 8. Maj 1782. Skrev C.S. 3 Folio-Sider til. Leth var her i Dag og fik ieg Spanske syrer med ham fra Jørgen Leth at Plante. 

Mod Aften blev ieg med stærkt angrebet af den grasserende syge, som var i Kiøbenhavn og ligeledes havde begyndt her. Ieg maatte strax lægge mig og havde Feber stærkt om Natten, at ieg ofte syntes ikke ret at kunne samle mine Tanker, men var nær ved fantasi, næste Dag var og slet med en stærk Mattighed, at ieg 2de Gange, da ieg forsøgte paa at staa op, var nær ved at besvime. Om Aftenen lod ieg lægge surdajg under Fødderne, næste Dag efter befandt ieg mig meget bedre og kunne for den største Del være oppe. Pulsen havde jaget meget hastig, en stærk hoste og Hovet-Piine fulgte med saa ieg antog det for en flosefeber eller attaque af Inflimation, dog var der og nogen Heede med. I Kiøbenhavn kaldte man den ”Den nye Sygdom” og som Medici ey ret kende. Man døde ikke af den, dog var nogle døde formedelst en hidsig Feber, som ofte kom efter den. Næsten var der intet Menneske, uden de havde en mindre eller mere angreb af den. Min Kone og begge Børnene havde ligeledes haft noget. Mulig var det den Frue Flensborg var død af, da Doctoren ikke syntes ret at forstaa sig paa hendes Sygdom, der maaske for gamle er farligere og at slimen for Brystet kvæler dem, i Kiøbenhavn og over alt var og mange flere døde end fødte og døde især gamle. Ieg brugte ellers ingen Doctor eller medicin uden surdejg.

Den 12. Maj 1782. Giorde min Kone Contra-Visit til de været her, Amts-Forvalteren var her.

Den 13. Maj 1782. Lod Plante syrer, porre, purløg, saaede rødløg, hvide bønner etc. Hørte i Dag skovduen, kukken i Haven, om Aftenen frøerne i en strax udenfor liggende park, og Nattergalen i en liden Skov nær ved Marken uden for Haven. Sognepræsten Grubbe var her i Dag.

Den 14. Maj 1782. Gik om Aftenen en Tour igiennem Skoven udenfor Haven med min Kone og de smaa. Mødte Ritmester Keil, gik ind og saa hans nyopbygte Hus, Skilderier og conqvilier. Han havde Afskeed, var 72 Aar og havde tillige med hans Fader og stedfader tjent Kongen i Dannemark i 152 Aar. Saa salig Schiønnings Grav tillige med hans Kones paa Kirkegaarden. Hans var meget bred og syntes hel nedsjunket imod alle de andres. Steff. her.

Den 16. Maj 1782. Om Morgenen Kl. 4 tordnede det stærk, uagtet al den Kulde, vi havde, intet Træ var udsprunget endnu.

Den 17. Maj 1782. Var alle salig Schiønnings Børn hos os i Eftermiddag efter Invitation og spiste hos os til Aften. Ieg giorde byfogden, tolderen, Amts-Forvalteren Contra-Visit i Dag. Besaa min lejevaaning indvendig, etc.

Første Gang i Vordingborg Kirke

Den 19. Maj 1782. Første Pintze-Dag var første Gang i Vordingborg Kirke til Høymesse. Organisten spillede vel en Time udi Kirken, førend Tienesten begyndte, Kirken var over alt udziiret med grønt, som egentlig skulle været Christi Himmelfarts Dag, som formedelst det haarde Foraar ikke havde været at bekomme. I kirkestolene var lagt poquetter af Blomster. Tienesten begyndte først Kl. 10½, da Præsten havde et Annex først at prædike i. Man Sang her endnu de gamle psalmer. Sognepræsten Hr. Grubbe prædikede, som havde været skibspræst med Orlog-Skibet ”Slesvig” 1759, som Capitain A. Fontenay commanderede. Efter Prædiken ofrede Bønderne. Kirken var liden og smuk med nogle epitaphier.

Den 21. Maj 1782. Lod ieg male 11 Døre i mit Hus, som aldrig endnu havde været malet. Ritmester Keil var hos os i Dag og blev til Aften. Saa mine conqvillier, etc. De 2 af Schiønnings Børn som skulle Reyse var her og tog Afskeed.

Den 22. Maj 1782. Lod ieg begynde at Arbeyde paa en havestue i Haven, hvor et gammel Hus til at slaa kalk i havde været.

Den 23. Maj 1782. Observerede vi at Marie Christine havde faaet 2de takkede fortænder i Munden i steden for 2de hun havde fældet. Alle hendes første Tænder fejlte intet.

Den 25. Maj 1782. Lod saa to beder pralbønner, 3 beder agurker. Lod Plante 2 beder spansk syrer og 320 grønkaalsPlanter. Altsammen i 2 Qvarteerer.

Den 26. Maj 1782. Var i Høymesse, gik i kirkeværgen, Kiøbmand Steffensens Stol, som var stor og indelukt. Leth hos min Broder i Kallehauge, spiste hos os om Middagen.

Den 27. Maj 1782. Lod Plante 100 rødkaals og 50 hvidkaalsPlanter. Lod opbinde vinrankerne som var 7 i Tallet. Lod sætte støtter ved en Del unge valnødtræer og andre. Om Aftenen gik en Tour med min Kone i Skoven ved Haven og hørte Nattergalen.

Den 28. Maj 1782. Sendte ieg Keil en Del conqvillier, Petrifacta, etc. til Foræring.

Den 29. Maj 1782. Skrev C.S. til 3 Folio-Sider og sendte 30 Rigsdaler til adskilligt. Giorde regimentsfeltskiær Petersen Contra-Visit, som havde fahret med mig som Ober Mester for 32 Aar siden, 1750. Var hos Tanning paa Slottet og saa Rudera af kong Valdemars Slot, var i Lysthuset hvor der er en prægtig Udsigt. Spiste i Haven i Dag.

Den 30. Maj 1782. Gik om Fredagen Kl. 9 ¾ med min Kone til Langebæk, som er 5/4 Miil, gik igiennem Nyraad, var der Kl. 12 ¾ . spiste der om Middagen, havde ey set Jørgen Leth i 3 Aar. I Haven var prægtige Bue-Gange, saa i Enghaven en allé af unge kastanietræer, saaet af kastanier, der for 7 Aar siden alle havde haft hiem i mine Lommer i Kongens Have. Spatzerede i Skoven der omkring. Tog derfra om Aftenen Kl. 7 ¾ paa Kurvevogn, kom hiem Kl. 9 ¾ hørte Nattergalen paa Hiemveyen i Skoven, saa vel som og derudi i Enghaven.

Den 1. Juni 1782. Var de fleste af de hvide bønner kommen op, med det halve af Bønnen som et blad paa hver Side, agurkerne begyndte og at komme op.

Den 2. Juni 1782. Fik at viide at Waltersdorff var bleven Kammer Herre, Rodney ventet at seyre over Grasse. Min Broder 200 Rigsdaler tillg. Rodney var muelig en af de sletteste admiraler England havde, Grasse muelig den habileste Frankrig havde efter Admiral Arffs sigende.

Brev fra C.S. at han ved Klagenbergs død havde faaet 100 Rigsdalers tillæg, og ligeledes ventede endnu at faae 100 Rigsdaler formedelst lotteriet, han var kommet ved. Havde da 1400 Rigsdaler aarlig berettet og admiralinde Fiscer var død efter fire ugers svaghed. Enke efter den afdøde Vice-Admiral Fischer.

Den 3. Juni 1782. Begyndte pral bønner at komme op.

Den 4. Juni 1782. Lod alle steentrapperne i Haugen reparere. Muurmesteren kom i Dag for at mure haugehuset og Stuen, samt eftersee alle tage, spekke ud og reparere over alt som varede i tre Dage med to svende.

Den 5. Juni 1782. Lod grave gangene uden for alleerne for at Plante Jordbær der siden, skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Den 8. Juni 1782. Lod begynde med at linde Bue-Gangene sammen, etc. Lod vinranken opbinde ved haugestuen.

Den 9. Juni 1782. Lod Plante 100 rødkaals Planter, Dagen efter 100 hviid kaals og 50 blomkaals, da de andre aldeles var miss lykkes og opædt af jordlopper. Spiste til Middag i haugestuen. Om Aftenen gik en Tour med min Kone og de smaa i Skoven paa Marken. I Dag begyndte først morbær Knopperne at aabne sig.

Marie Christine var i Dag med min Kone første Gang i Kirke til Høymesse.

Den 10. Juni 1782. Lod atter Plante kaal. Sætte krusemynter, beskiære endeel unge valnød Træer som havde mange udgaaede grene og sætte støtter ved adskillige. J.L.S. kom til os i Dag fra Kallehauge, blev her til Aften og tog sildig bort.

Den 11. Juni 1782. Lod stænge sukkerærter og bønner, og paa nye saaede to beder med silderie, da de første ikke kom op. Lod Bue-Gangene binde. Disse silderie frø kom heller ikke op, da ieg saa vel som flere af Rosenfeldts gartner var bleven bedraget med det meste Hauge frø.

Den 15. Juni 1782. Lod Tiære med brunrødt i, alle Porte og Døre i Gaarde, som hørte til stald, remise, etc.

Den 16. Juni 1782. Var i Aften Sang første Gang og hørte Kapellanen Staal der prædike meget kort og var den Præst, som Guldberg for noget siden havde skrevet et haardt og slet Brev til uden Navn, fordi han ikke ville overlade sin parcel, etc. og som havde averteret samme i Aviserne, at han havde faaet saadant et Brev med et segl for, hvori befandtes et bjerg med gule Kugler, etc. og tillige at med de Ord, at han var forsikret paa, at Hoffet ikke talte igiennem denne bagvaskers mund.

Den 18. Juni 1782. Var den første røde rose ganske udsprungen i Haugen. I alle disse Dage havde Haugen bestandig været hvid over alt som naar det Haar sneed, af affaldende Blomster blade af Træerne, som lovede meget Frugt.

Den 19. Juni 1782. Lod Hr. Grubbe og Madam Grubbe sig melde til Besøg i Eftermiddag, men som min Kone havde forfald blev undskyldt. Ritmester Bagge som kom fra Kiøbenhavn lod sig og melde og havde endeel hilsener fra Kiøbenhavn, skrev C.S. i Dag tre Folio-Sider til.

Den 20. Juni 1782. Giorde Hr. Staal os Visit. Om Aftenen spatzerede ieg med de smaae i Skoven paa Marken. Mødte Hr. Grubbe, etc. Spatzeret siden med min Kone omkring Slottet, ved Stranden, var ved Kong Waldemars Taarn, etc.

Den 21. Juni 1782. Talte min Kone med Baronesse Iseling, som sagde det villle blive hendes Datter Grevinde Rantzau en stor fornøyelse, at finde hende her. Saa at det syntes man endog ved Hoffet ikke giorde meget af Guldbergs vrede og den Kongelige Unaade han vilde bilde Folk ind tillige fulgte med.

Den 23. Juni 1782. Lod os melde  hos inspecteur Lassen paa Slottet, som en fremmet der for noget siden var kommet til at boe her. Drak Caffe der. Ieg giorde siden Contra-Visit hos Hoff. Kammererreinde Calmette var hos os i Eftermiddag.

Brev fra C.S. som berettede, at Aaskow havde sagt til ham, at Enke Dronningen havde spurgt ham, om det endnu ikke var kommen i rigtighed med at min Kone havde faaet Pension, og da han sagde nej, svarede hun at det alene maatte komme af, at samme maatte være kommen iblandt nogle andre Ting, som imod formodning var bleven udsat, og igien tog da de forrige forsikringer, nemlig at hun vist skulde faae same. Som og at Forhøret og Dommen var faat beskrevet og havde kostet 17 Rigsdaler.

Den 24. og 25. Juni 1782. Lod brolægge adskilligt i Gaarden og udenfor Porten. Lod rendestene lægge saaledes at Vandet fra renden strax løb ud af Porten, som tilforn løb rundt omkring i Gaarden for at løbe ud ved Haugen, hvor ved Gaarden stedse var skiden og stinkende, saa at valnøddetræerne gik ud deraf.

Den 26. Juni 1782. Skrev C.S. tre Folio-Sider til.

Den 27. Juni 1782. Kiørte efter Invitation Kl. 9 om Formiddagen til Jørgen Leth Schiønning i Kallehauge, tillige med min Kone og de smaae, blev der hele Dagen, kom hiem igien om Aftenen Kl. 9. Han havde ladet os hente med sin Chaise. Spatzerede i Skoven, for Regn Skyld kom ey til Peters Værft, Guttens Vager, etc.

Den 28. Juni 1782. Tog for motions Skyld en steyl Steen Trappe bort i Bue-Gangen, og giorde en flad bakke deraf. Fik i Dag mit Forhør og Dom beskriven fra Kiøbenhavn, havde kostet 17 Rigsdaler at udskrive, som var 24 Skilling arket. Fik en stor have canopé fra snedkeren.

Den 30. Juni 1782. Var baade i Høymesse og Aften Sang med min Kone.

Fik Brev fra Christian Schiønning, som berettede at den Hændelse der var hændtes med Herbst, der som Orlogsmand var bleven opbragt af de Spanske til Cadiz, for der at lade sig visitere, var gaaet saa vidt, at ministerne havde faaet Ordre til at begive sig fra hofferne.

I Juni Maaned havde udgivet 93 Rigsdaler, 88 Skilling. Kiøbt 5 Favne brænde á 15 til 16 Mark, Forhøret 17 Rigsdaler, Hus repareret 20 Rigsdaler. Havde ellers fra d. 8. November 81 da ieg kom fra Vagten til nu, Juni Maaneds udgang udgivet 204 Rigsdaler, 53 Skilling.

Var meget plaget i disse Tider med Mattighed og Smerte i Fødderne, der især var værst, io mere varmt Veyret var, og var en suite af den Westindiske Clima. Fødderne var i sær slemmest om Natten, der ofte aldeles hindrede søvnen.

Den 2. Juli 1782. Lod al kaalen i Haugen hyppe og al ukrud alle Vegne, og paa voldene, afskiære, med en le, førend det kom i frø, at det ikke paa ny skulde give en Haab ukrud af sig.

Den 4. Juli 1782. Lod giøre rent paa Lofterne hvor i salig Schiønnings Tid hvde været duer og lod udkiøre 9 hjulbører med dueskarn, som laa i krogene og det øverste Loft.

Den 6. Juli 1782. Lod Plante 100 silderie og 200 portulaks Planter.

Den 7. Juli 1782. Min Kone og de smaa i Aften Sang og var det 1ste Gang Lene var i Kirke. Spatzerede med min Kone og de smaae om Eftermiddagen, mødte Grubbe som gik med og fulgte hiem.

Den 8. Juli 1782. Gik om Morgenen Kl. 8 med min Kone til Ørneskoven og til skovhuset deri. Gik og til Kong Waldemars Kilde og saa samme, som er ved Strand-Kanten ikke langt fra Ørnehuset, hvor støttet er. Saa de 3 Tegn i stenen ved kilden, som ligner nøje aftrykning af tre maadelige hestesko, og som man siger er af Kong Waldemars Hest. Vandet er meget godt, endskiønt tæt ved Stranden.

Gik siden om Middagen en Tour i Skoven paa Marken. Om Eftermiddagen kom Jørgen Leth Schiønning fra  Langebæk og besøgte os.

Den 10. Juli 1782.Skrev Christian Schiønning 3 Folio-Sider til.

Den 11. Juli 1782. Var Frue Brun, Hr. Grubbe og hans Kone her. Grubbe giorde samme Tid ext. et Vers til min Kone i Anledning af hende skyggestykke, etc.

Den 13. Juli 1782. Sendte min Kone Grubbe Jordbær, Blomster og et Vers igien, fik igien et str. efter. Gik om Aftenen en Tour med min Kone og de smaae.

Om vores Statz Gield.

Kuns et bedragerie, Schumaker veed at lære

Hvorledes paa vor giæld vi snart kan Ende see

Guldhøy og Cimbrius, som srger for vor Ære

Med Ret forkaster det, os lærer tusinde

Den 14. Juli 1782. Var i Kirke. Om Eftermiddagen var Reisch og Keil her.

Den 15. Juli 1782. Giorde min Kone Grevinde Rantzau om Eftermiddagen Visit som for nogle Dage var andkommen. Madam Pren og Staal fra Kiøbenhavn var her om Eftermiddagen.

Den 16. Juli 1782. Lod sætte to bænke i Haugen, den ene i Enden af Bue-Gangen og den anden i Enden af rosengangen, foruden have canopeen som stod i skovgangen og hvori kunne magelig sidde fire. Lod sætte et Trin til havestuen. Min Kone sendte Frue Rantzau Jordbær og Brev i Dag, fik igien Brev tilbage.

Den 18. Juli 1782. Var market her i Vordingborg paa alle slags kramvarer. Kiøbte omtrent for 5 á 6 Rigsdaler. Var inde tillige med min Kone til Grubbes. Grev Rantzau giorde os Visit i Dag, hans Frue havde været syg i disse Dage.

Den 19. Juli 1782. Var market endnu om Formiddagen. Grevinde Rantzau giorde Visit i Dag, drak The her. Var i Haugen, etc.

Den 20. Juli 1782. Lod slaa lister paa Loftet i mit Kammer over alle sprækker hvorfra der faldt Støv ned. Min Kone var i Eftermiddag med Frue Brun paa Rosenfeldt udkiørendes hos Kammer herreinde Calmette, som ilforn havde giort Visit her.

Den 21. Juli 1782. Lod inoculere ved gartneren fra Peters Gaard 17 rare kirsebærtræer med 29 ayne af slotzhaven. 5 abricos og 8 ferskentræer hver med 2 Øyne fra Hoffs have. Beskiære alle vinrankerne. Ieg giorde Ritmester Bagge Contra-Visit. Fru Rantzau var her hele Eftermiddagen og Aftenen, drak Thevand i Haugen, spatzerede siden med min Kone. Talte med hende. Huge.

Den 22. Juli 1782. Var Frue Rantzau om Formiddagen her. Afpilte ieg 2 Pund valnødder til at sylte. Min Kone og de smae var i Eftermiddag og Aften hos Rantzaus. Hvor der var et Bondegilde med dantz. Calmettes, Gatz, Bagge var der og. Min Kone dantzede.

Den 23. Juli 1782. Skrev Christian Schiønning tre Folio-Sider til.

Den 24. Juli 1782. Var Frue Rantzau hos os hele Aftenen, etc. Steff.

Den 25. Juli 1782. Var min Kone med Grevinde Rantzau og Frue Lassen kiørendes en Tour til Bondebyen Q. Havde pralbønner alt længe haft smukke, røde Blomster. De hviide bønner, hbie og gule Blomster-. Agurkerne gule Blomster. Vindrueblomsterne var og da udsprungen og en stor Del affaldne. Nogle faae morbær var begyndt at blive røde.

Den 26. Juli 1782. Keil her. Min Kone spatzerede en Tour om i Byen med Frue Rantzau.

Den 27. Juli 1782. Lod sætte dør for kilden, reparere forstue og dagligstuegulvet. I Dag og i gaar havde ladet giøre dør og stolperne til en dør paa havePlankeværket ud til Marken.

Den 28. Juli 1782. Min Kone hele Eftermiddagen og Aftenen hos Frue Rantzau.

Den 29. Juli 1782. Min Kone Eftermiddag og Aften hos Calmettes paa Rosenfeld, blev hentet dertil i deres Vogn af Frøken Cleno. Fru Rantzau var der og, og var der ligeledes et Bondegilde med Dantz, - blev afsat af Fru Rantzau.

Den 30. Juli 1782. Reyste Rantzaus om Eftermiddagen Kl. 5 til Kiøbenhavn. Min Kone var der, havde faaet afskedsbrev skrevet fr. Rantzau.

Den 31. Juli 1782 var Kammer herreinde Calmette og Frøken Cleno hele Eftermiddagen hos os, spillede og Sang.

Den 1. August 1782. Lod slaae nye lange hylder i spisekammeret og Kiøkkenet, af hele brede Bræder, da de gamle var borttagne.

Den 3. August 1782. Lod dagligstuen slaa med 60 lister paa lofter som kostet 3 ¼ Skilling stykket. I Dag blev syltet en deel himbær og 2 Pund valnødder.

Den 4. August 1782. Om Morgenen blev havedøren paa Plankeværket opreyst ved stolperne og sat paa sin platz, samt giort en liden Bro fra der over grøften ud til Marken, etc. Talte med Reiersen og byfogden i Dag om havens deling, etc. Bagge var her, etc.

Den 5. August 1782. Var det en stærk Storm hele Dagen og Nætterne for og efter af ONO med en bestandig og stærk Regn. Det store pergemot Træ yderst i rosengangen, mod Marken blæste aldeles om og laa plat paa Iorden, fire unge valnød Træer og to kirsebær Træer bøyet sig ligeledes helt ned, ved det de blæste løse fra deres pæl. En stor Mængde Frugt blæste af alle Træerne, at Iorden næsten laa skiult der af.

Den 6. August 1782. Lod opreyse de seks omblæste Træer, men pergemot Træet som var halv overbrækket kunde ikke reyses men saaledes maatte blive liggende da det mulig ligefuld kunde modne sin Frugt. Lod binde over 30 unge Træer til Pæle som var blæste løse.

Den 7. August 1782. Blev syltet 1 Pund ribs og endeel himbær igien.

Den 9. August 1782. Spatzeret med min Kone og de smaae i Skoven, da der kom en hastig Regn, under Træerne, etc.

Den 13. August 1782. Lod i Dag ald kaalen lægge paa siden, at den skulle knytte sig i hover, lod gire en bred Trappe ned af Volden til den nye markdør. Var en Tour i Kirkeskoven med min Kone og de smaa, giorde hende bange, blev vred. Ieg fyldte i Dag 50 Aar.

Den 14. August 1782. Spiste Ritmester Keil hos os til Middag. Min Kone og de smaa spatzerede i Skoven. Marie Christine faldt i mosen, etc.

Den 15. August 1782. Fik at vide, at A. Bille var død paa reysen fra Cap, og Skibene ieg havde convoyeret frigiven i England af Lords of Appeal.

I Handels Tiddenden stod bekiendtgiørelsen derom saaledes:

London d. 26. july. Lords of Appeal have i Dag afsagt Dommen over 7 Skibe som hørte til den Schiønningske Convoi: Efter denne skal opbringerne erstatte de Danske eiere Skibe og ladninger, dog uden Erstatning for proces og andre Omkostninger. Disse Skibe ere: Christiana, Eagle, Elisabeth, Christiana, Amalia, Ranger, Nancy og St. Thomas. De øvrige tre Skibe som hørte med til denne Convoy vare Jenny, Chatharina og Commandant Malleville. Over disse blev ingen Dom afsagt, siden Acterne ikke produceredes, da Admiralitets Retten paa St. Kitts havde vægret sig ved at udlevere dem, saasom den dertil nødvendige caution ey havde været at tilvejebringe. Det blev vedkommende paa Rettens Vegne paalagt at frembringe disse Documenter fra St. Kitts, og kunde disse Skibe vente sig samme Dom som de forrige naar acterne findes overensstemmende med de forrige acter. Handelen mellem de Danske og Franske Øer i America ansees nu som fuldkommen fri og ingen hindringer underkastet.

Bille var død af Vattersot i Nordsøen.

Den 19. August 1782. Lod lægte fra nye af hele vaaningshusets tag paa to Fag nær, der bestod af 10 Fag. De efterfølgende Dage lod tagstenene lægge paa og mure samme, hvortil 156 nye tagsten endnu blev forbrugte.

Den 20. August 1782. Var min Kone til Calmettes hele Eftermiddagen. Frøken Cleno hentet hende fra og hiem igien i deres Vogn.

Den 21. August 1782. Giorde vi kontraVisiter til Frue Bruns, tolder Jægers og Prens efter at have ladet os melde i forvejen ifølge byens etiquet. Skrev i Dag Christian Schiønning tre Folio-Sider til.

Den 23. August 1782. Tordnede det stærk, stedse nær ved. Keil var her til Aften.

Den 24. August 1782. Var Bagge her til Aften.

Den 25. August 1782. Lom omkappe et stort valnødtræ som stod for møllerens Vinduer, der ganske var gaaet ud, lod afsave de største Greve af et andet stort valnødtræe, der stod ved hønsehuset, der var sygt. Fik i Dag at vide civil Betiening, Brev fra casserer Linde, at 150 Rigsdaler af Particulair Cassen. At nær ved med fredsbrud med Spanien for Herbst var opbragt, etc. Min Kone fik Brev fra Grevinde Rantzau.

Den 27. August 1782. Skrev Christian Schiønning tre Folio-Sider til.

Den 28. August 1782. En stærk Regn hele Dagen. Keil var her til Aften.

Den 29. August 1782. Var Frue Calmette, Lassen og Frue Cleno her.

Den 30. August 1782. Drak The til Keils og saa hans Skilderier, han nyopbygte Hus, hans medallier og rariteter: Dronning Margrethes Vifte, Christian d. 4.s brudetøfler, etc. Min Kone var med. Regn paa Hiemveyen, løb, Veyret er tabt.

Den 1. September 1782. Fik at vide min Kone ikke fik Pension u-agtet Dronningen 3de Gange havde ladet hende hilse og givet hende de stærkeste forsikringer derpaa.

Høst efter en våd Sommer

Den 3. September 1782. Var det sidste af hveden indhøstet paa den store bakke lige for vores have imellem Marken og Skoven, gik tværs over Bakken om Aftenen og spatzeret i Skoven i Mørkningen.

Den 4. September 1782. Regnet det ikke og var en deylig Dag, Morgen og Aften, det havde ellers over i to Maaneder regnet bestandig, ieg erindrer næsten ikke nogen Dag havde været fri, med stærk Platz-Regn imellem, ingen kunne erindre en saa vaad, kold og stormig Sommer, der kuns havde haft faa smukke og Varme Dage. Jørgen Leth kom til os i Formiddag og spiste hos os om Middagen. Ieg var med ham hos Grubbes, etc. Vi fulgte ham om Aftenen et stort Stykke uden for Byen. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 5. September 1782. Havde i tre Dage ladet lægge Bro og Rendestene i Gaarden og noget paa Gaden uden for alle Steder hvor fattedes, havde foruden den Mængde Steen fra Haven af Sten-Trappen forbrugt seks læs Steen og tre læs rød Brosand. Tog i Dag den første Sten-Trappe bort i Bue-Gangen af fem Trin og jævnet ieg selv samme bakke ganske ud, at den blev meget magelig at gaa op af. Min Kone var i Dag hele Eftermiddagen paa Rosenfeldt, hentet fra og til af Frøken Cleno.

Den 6. September 1782. I Dag og i gaar Eftermiddag var ey vel.

Den 7. September 1782. Lod lægge Lem over Kilden, reparere med Karm og Fodtrin for den, Fliserne omlægge der nere, etc.

Den 8. September 1782. Fik at vide den civile Betiening skulle være Controlleur. At Christian Schiønnings Kone Mandags Morgen d. 2. imellem 2 og 3 var kommet ned med en Datter. Fru Brun giorde Visit i Eftermiddag. Aften talt med Obrist Lieutenant Gartz som fulgte os hiem, da vi alle spatzeret.

Den 9. September 1782. Capitain Pontoppidan fra Kiøbenhavn giorde os Visit.

Comoedien Søe Officererne eller Dyden og Æren paa Prøve

Den 10. September 1782. Blev 4 Pund Morbær afpilt at sylte og ¾ Pund carneol kirsebær. Ieg giorde Contra-Visit i Dag til Præsten Staal, Tvede fik i Dag Comoedien Søe Officererne at se.

Den 11. September 1782. Var Procurator Schiønnings ældste Søn Christian Schiønning, der havde faaet i den latinske Skole her, hos os for at tage Afskeed, da han nu skulde i Morgen reyse til Kiøbenhavn for at deponere i denne Maaned. Frue Calmette og Frue Cleno var her hele Eftermiddagen, talte med dem, etc. Skrev C.S. i Dag 1 Folio-Side til.

Den 12. September 1782. Var hr. Grubbe og den unge Greve Holck her. Ieg betalte Kiøbmand Steffensen en Regning for Bræder, lægter, søm paa 11 rd. 2 Mark. 

Læste ”Søe Officererne eller Dyden og Æren paa prøve”, en original Comoedie i  5 Akter af Professor Tode, som var i Henseende til min Sag aldeles skreven i min Faveur, hvori han sagde Hoffet meget ubehageligt, adskillige sande satiriske Rouller, og hvor ieg omtrent blev forestillet under Lieutenant G. King, som og under Capitain [tomt].

Den 15. September 1782. Var rector Stout her med hans Kone, Svigerinde, som alle havde ladet melde. Betalte muurmester Semler 7 rd. 2 Mark for murarbeid. Calmettes reyste med alle til Møen i Dag. Min Kone fik Afskeeds-Brev fra hende.

Den 16. September 1782. Var Lieutenant Berg her med Frue efter at have ladet sig melde. Bagge og Keil var her og. Skrev Major Nägler til i Dag paa tre Folio-Sider, blev dateret d. 18.

Den 17. September 1782. Var Amts-Forvalteren her og betalte mig 730 Rigsdaler, heraf de 600 Rigsdaler til Huuset Engelbr. havde haft at udsætte, og hvilke var for amtsforvaleren bleven betalte i Zahl Kammeret.

Den 18. September 1782. Flyttet om til Vinteren i Værelserne min Kone og Børnene laaee i daglig Stuen, ieg i sove kammeret, hvilket sidste Sted vi ellers i Sommer alle havde lagt i. Frue Lasson var her til Aften. Betalte Madam Bork for 1 qvartal for salig Schiønnings Datter 7½ Rigsdaler.

Den 20. September 1782. Opsamlet ieg i Haven over en Tønde Pærer og Æbler som ved stærk blæst i Nat var nedfalden.

Den 21. September 1782. Fik Due 2 Uger. d. 3. Æg.

Den 22. September 1782. Fik Brev fra Aaskov impt:n og at min Kone nu atter Pension igien.

Den 23. September 1782. Var Bagge her til Aften.

Den 24. September 1782. Ihielslog 21 Firben i Gaarden tildels Unger, i gaar havde ihielslaget 7. Som udentvivl var en Firbeen-Rede der havde været imellem Steenene ved en Muur i syden. Da og en stor var iblandt ommeldte, og en større var for nogle Dage siden set. Ungerne var ½ fingers Længde. Havde 5 tæer paa Bagbenene, men kuns 4 kiendelig paa Forbenene, store og muntre Øyne med laag, etc.

Den 25. September 1782. Skrev Christian Schiønning 3 Folio-Sider. Min Kone skrev As. Fru Rantzau og von der Lühe til. Min Kone fik et artig Brev fra Frue Calmette i Dag.

Den 26. September 1782. Døde Samuel Sumbel i Marokko. Keyserens premier Minister, kiendt ham fra 1752 da han paa Fregatten Christiansborg hvor ieg var blev ført til Marokko, hvor vi daglilg spiste og talte med ham, det var en Jøde af oplysning og Forstand, der forstod Arabisk og mange Sprog, den Gang endnu meget ung, var sendt til Kongen som Ambassadeur.

Den 29. September 1782. Var Jomfru Schiønning, Lassen her til Aften. Keil var her og.

Den 1. Oktober 1782. Var min Kone og ieg og begge Børnene til Sogne-Præstens Hr. Grubbe hele Eftermiddagen og spiste der til Aften, efter Invitation.

Den 2. Oktober 1782.  Skrev Christian Schiønning til paa 2½ Folio-Side. Lassen var her Aften. I Dag og i gaar lod indrette gaase stien, locum til Folkene, beklæde loftbiælkerne i mit Kammer, slaa Lister under Loftet i Sovekammeret, slaa Bræt ved Kilden over Steenmuuringen, etc.

Schiønning ansøger om Pension

Wordingborg d. 2. Oct. 1782

Allerunderdanigst Taksigelse for beviste høy Kongl. Naade, saa og allerunderdanigst Ansøgning om en allernaadigst aarlig Pension med videre.

Til Kongen

For den mig aff Deres Kongelige Mayestæt beviste Høy Kongelige Naade, i at tillægge mig 150 Rigsdaler, nedlægger ieg her ved min allerunderdanigste Taksigelse, hvor hos ieg og opmundtret dertil af Deres Mayestæts Naade, fordrister mig i dybeste Underdanighed, at anholde om at Deres Kongelige Mayestæt til lættelse i den tunge Skiæbne, et Øyebliks Uheld har tilbragt mig, allernaadigst vilde forunde mig min Afskeed som Capitain eller Commandeur Capitain til hvilket sidste endeel af mine Eftermænd, saa vel før som efter ieg kom af Tienesten ere forfremmede.

Hvad Skiæbne ieg i Tiden kan vente mig staar i forsynet og Deres Mayestæts hænder, men da ieg formedelst min ved stærke Fatiguer i Deres Mayestæts Tieneste over 32 Aar, særdeles svækkede Helbred, i sær ved sidste Reyse, ikke paa denne Tiid finder mig i Stand til at forrette nogen Tieneste, hvor ved ieg kunde finde Ophold for mig og Familie, saa er ieg fremdeles nødtvungen til at indflye allerunderdanigst Bøn: At ligesom det allerede har behaget Deres Mayestæt i denne Henseende at værdige mig allernaadigst Erindring, Deres Mayestæt og fremdeeles vilde vende sin Naade, der hen at forunde mig en aarlig Pension til udfordrende underholdning, indtil ieg maatte blive saa lykkelig samme selv at kunde fortiene, og at det da maae være mig allerunderdanigst tilladt at andsøge Deres Kongl. Mayts. Tieneste

Allerunderdanigst

Peter Schiønning

Af denne blev sendt en til Admiralitetet og en ligelydende til Cabinnetet.

Den 3. Oktober 1782. Fik skiødet paa mit Hus af byfogden og derfor betalte 644 Rigsdaler, 18 Skilling. De 607  Rigsdaler var for Huuset, Resten Omkostninger derved. Madam Lassen med Datter spiste her til Aften. Ieg hos. Lassen kom siden. Byfogden drak The her. BesKl. nogle for Ty. Med. Sdomitt. var 2 Off.

Den 4. Oktober 1782. Antog Studiosus Borck til at informere de 2 smaa i Læsning og Skrivning om Formiddagen fra 11 til 12, og Eftermiddag fra Kl. 6 til 7, skulle derfor maanedlig have 2 Rigsdaler.

Den 5. Oktober 1782. Spiste Keil her til Aften. Hoff var her Formiddag.

Den 7. Oktober 1782. Begyndte de smaas Information ommeldte Tid.

Den 8. Oktober 1782. Min Kone til Lassens. Var i Aften Nordlys, som fuld Maaneskin.

Den 9. Oktober 1782. Sendte med Posten min Ansøgning til Kongen in dublo, Brev til Admiralitetet, Schindel, Guldberg. Skrev C.S. til paa 2 Folio-Sider. Begyndte i Dag at røste ald frugten ned af Træerne i Haven. Ieg havde ellers i nogen Tid hver Morgen opsamlet et par kurve fulde af nedfalden Frugt, især pærer og pergemotter. Lassen, Madam Lassen og datteren spiste her til Aften. I Dag var det 10 Aar siden, ieg havde Bryllup med min Kone.

Den 11. Oktober 1782. Spiste Bagge her til Aften. I Dag og i gaar continuerede at tage frugten af Træerne. Min Kone fik sit Skrivebord fra snedkeren, kostet 10 Skilling.

Den 13. Oktober 1782. Stemte organisten Suur min Kones Claveer. Gav 4 Mark 4 Skilling.

Den 14. Oktober 1782. Blev klar med frugtens nedtagelse. Kostet 8 Mark. Alarm.

Den 15. Oktober 1782. Var her atter marked i Vordingborg, men ey saa stort som det forrige. Hestemarked tilligemed.

Den 16. Oktober 1782. Skrev Christian Schiønning 2½ Folio-Sider til, Nägler 1 qvartside.

Den 18. Oktober 1782. Flyttet ieg fra Sommer-Værelserne, ind i Sov-Kammeret for i Vinter, hvor der var Kakkelovn. Af de forommeldte dræbte Firben havde ladet fem løbe ind i en Flaske, som alle var levende endnu i gaar, men i Dag døde de 2de sidste af dem, udentvivl alle af Sult, som nu over tre Uger intet havde nydt.

Den 19. Oktober 1782. Spiste Bagge her til Aften.

Den 20. Oktober 1782. Fik Brev fra Christian Schiønning at Admiraralitetet lovede ansøgningen tilbage. I Dag og i gaar ieg alene med min Kone. Havde i Dag 1 grads Varme. Den 20. døde Princesse Elisabeth paa Horsens Slot, som man sagde hastig.

Den 21. Oktober 1782. Havde det sneet stærk om Natten og Morgenen saa at man kunne kiøre i Kane, Træerne som endnu havde Blade, var gandske fulde af Snee.

Den 22. Oktober 1782. Spiste efter Invitation Præsten Hr. Grubbe, hans Søster og hans Kone, tillige med Amts-Forvalter Reiersen hos os til Aften. Jomfru Lassen ligeledes.

Den 23. Oktober 1782. Skrev Christian Schiønning til. Madam Lassen spiste til Aften.

Den 26. Oktober 1782. Min Kone og de smaa til Lassens spiste der til Aften.

Den 27. Oktober 1782. Fik at vide at Jomfru von Aphelen skulde giftes med et ungt Menneske navnlig Steensen, der eyet 8000 Rigsdaler, var 24 á 25 Aar, Student, men var lovet secretairs caracteer og god emploie, saa vel ud, havde anlagt sin Tid vel og var et meget skikkeligt Menneske. Havde i 3de Aar haft Tanker til hende. Fik at vide Rantzau sls. med Wedel. Saa og at Auctionen paa mine Bøger skulde være d. 4. November. At Admiral Hove slaget den Franske Flaade ved Gibralta. Ieg fik Regning paa 26 Rigsdaler for sukker og Urtekramsvare ieg hvde ladet indkiøbe til Vinteren. All. tg. min Kone.

Den 28. Oktober 1782. Døde Princesse Charlotta Amalie, en Datter af Friderich 4. i Kiøbenhavn, hun havde nogle Aar alt gaaet i Barndommen, var 77 Aar, hendes Frøkener sagde man maatte lege med hende.

Den 29. Oktober 1782. Madam Lassen, etc. her til Aften som gemeenlig 1 Gang om Ugen.

Den 30. Oktober 1782. Skrev Christian Schiønning 3 Folio-Sider til. Marie Christine begyndte paa Catekismus og at skrive.

Den 31. Oktober 1782. Blk. Krnet vltet. have aftegnet.

Den 1. November 1782. I fr. dags Prædiken og hørte Studiosus Borch som informerede mine Børn.

Den 2. November 1782. Min Kone og de smaa til Lassens Eftermiddag og Aften som sædvanlig en Gang om Ugen.

Den 5. November 1782. Blev her i Wordingborg første Gang ringet for Princesse Charlotte Amalie, der var død (fra 12 til ) og som ieg som huseyer ved en Karl denne Gang maatte lade besørge.

Den 6. November 1782. Om Morgenen tog katten hd due. Eftermiddag Madam Hoff her. Skrev Christian Schiønning i Dag 2½ Folio-Side til.

Den 7. November 1782. Om Morgenen havde det frosset Gaden tør om naten. Var i Aften hos Præsten Grubbe at spise tillige med min Kone og Lassens.

Den 8. November 1782. I froprædiken med min Kone og hørte Windekildes Demis Prædiken. I Dag var det et Aar siden ieg kom hiem af Fængsel.

Den 13. November 1782. Skrev Christian Schiønning 3 Folio-Sider til og Jørgen Leth 1 folieside til.

Den 16. November 1782. Madam Lassens spiste her til Aften, ieg med. Krpn. I gaar og i Dag K. min Kone dgtig.

Den 18. November 1782. Om Aftenen blev Princesse Charlotte Amalia udført fra Kiøbenhavn til Roskilde og d. 19. blev her ringet sidste Gang.

Den 21. November 1782. Spiste Bagge her til Aften. Pls.

Den 25. November 1782. Giorde Grev Rantzau Visit her som var kommen her til i gaar. Havde et Brev med fra hans Frue til min Kone. Fortalte de 2 Collegier skulde sammen igien. At Magazinerne Tomme og Ball i dem. At Admiral Kaas tilbage, etc.

Den 27. November 1782. Skrev Christian Schiønning 1½ Folio-Side til.

Den 29. November 1782. Begyndte Marie Christine at lære udenad i Cathekismussen after at have læst den ud.

Den 30. November 1782. Kiøbte ½ Tønde Hol. Smør Kost. 21 Rigsdaler. og 4 Favne br. Kost.

Den 5. December 1782. Blev bedt af Rantzau tillige med min Kone at spise der til Aften, undskyldte os. De smaa var der, hvis Silhouetter eller Skyggestykker Greve Rantzau tog og gav dem. Rantzau giorde Visit Formiddag.

Den 6. December 1782. Min Kone Aften til Lassen, da Rantzau var til Præstens. Rantzau havde allene ved at se hende taget hendes Silhouet og foræret Grevinde Rantzau, samt igien givet hende Grevinde Rantzaus.

Den 5.6.7. og 8. December 1782. Havde ondt i det høyre Øye.

Den 8. December 1782. Fik Brev fra Christian Schiønning med Fortegnelse paa hvad mine Bøger have løbet i som der af d. 4. November havde været Auction paa til Junges. De havde alle tillige med de tre Boghyller løbet i 122 Rigsdaler 1 Mark 11 Skilling. Deraf beregnet han sig i Omkostninger 27 Rigsdaler 1 Mark 11 Skillinger, bekom 95 Rigsdaler.

Den 9. December 1782. Var min Kone til Lassens, glt. tgne. Bog.

Den 10. December 1782. Var Greve Rantzau og hans Broder her at giøre afskeds Visit, de drak Caffe og forblev her til Aften. Fru Lassens var her og, hans Broder som var Officer i Preussisk Tieneste tog min silhouet.

Den 11. December 1782. Om Morgenen reyste Rantzaus til Kiøbenhavn. Skrev Christian Schiønning 3 Folio-Sider.

Den 13. December 1782. Var Ritmester Bagge her og spurgte mig, om ieg ville indtræde i en klub, som skulle være til Hoffs, hvor tillige iblandt blev Consert, undskyldte mig, alle Officererne fra Byen var der.

Den 18. December 1782. Skrev Christian Schiønning1 Folio-Side til. Hel. Dorothea begyndte i Dag at læse i Catekismus efter 3de Gange at have udlæst ABC.

Den 17. December 1782. Lod Grubbes og Præsten Staals Kone sig melde hos os, undskyldte os.

Den 18. December 1782. Var det om Morgenen tøveyr effter  at det bestandig havde frussen siden d. 18. November som er over en Maaned og det de fleste Dage meget stærk, der er rart paa denne Aarets Tid.

Den 23. December 1782. Morg. al. m.m.Kone lod mig høre ulykkelig.

Den 24. og 27. December 1782. Ligeledes.

Den 25. December 1782. Blev inviteret til et Ball som skulde være her i Byen d. 27. men undskyldte os. Stephens Twede, Alle Officerer og civile her fra Byen var der, Ritmester Friis og hans Frue fra Præstøe, etc. Blev holdt til Apothekerens. I Dag var de smaa til Lassens at lege jul. I disse Dage læst et Skrift som kaldes Cahier aux ... lecture von 1781. Finanz sachen Hamburg 1782. Der blev mig sendt afen reysende som kom fra Kiøbenhavn at læse igiennem, hvilken ieg ikke kiendte. Samme var meget stærk skrevet imod en viss Mand. Var som anmerkninger over Fabricii Skrift, om forkls formeninger. Meget deri som til miin Fordeel, havde Henseende paa min Sag, og den Uret der ved var begaaet. Man sagde Kammer here Amtmand Buchvalt have skrevet det.

Den 29. December 1782. Var Madam Grubbe og Lassen her om Eftermiddagen og spiste her til Aften. Den første ladet sig melde. Fulgte hende hiem.

Den 31. December 1782. Os blev foreslaget af Grubbe at tage en Frøken Kaas, som var af de rette gamle Kaaser i Huuset, men var ikke i gode Omstændigheder, saa hun blev kaldet Jomfru. Hun ville betale lidet, men for Resten forrette alt i Huuset, etc. men det var desværre ey vores Leylighed.