Anno 1771

Den 1. Januar 1771. I Frue Kirke. Blev med dette aars Begyndelse forflyttet til 4. Divisions 9. Compagni som Commandeur A. Fontenay havde, til 4. Divisions 8. Compagni, som Commandeur Stephansen havde.

Den 2. Januar 1771. Var paa Italiensk Opera, da blev opført Gli Artigliani og en Ballet.

Den 4. Januar 1771. Havde Vagt. O. Lütken paa Bommen. Ordet Maximilian.

Den 7. Januar 1771. Paa Fransk Comoedie da der opførtes en Tragoedie, Ballet, skibbruddet, Operetten Le Soldat Magichien.

Den 8. Januar 1771. Presenterede 4. og   Divisioner Munderinger for Collegiet.

Den 9. Januar 1771. Paa Italiensk Opera, da der blev opført det samme som sidst.

Den 11. Januar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der blev opført en Comoedie, Ballet Skibbruddet, Oparette Ninette a la Cour.

Den 12. Januar 1771. Paa Raadhusstrædets Consert paa Bryggernes Laugshus. Jomfru Torri Sang som sædvanlig 3 Arier. Hendes Stemme, uagtet kunstig og høj, forekom mig dog ikke ren, klar og behagelig nok.

Den 13. Januar 1771. Søndag. Vagt. Wulff paa Bommen. Ordet Rudolph.

Den 16. Januar 1771. Cumuniserede i Holmens Kirke.

Den 18. Januar 1771. Paa Fransk Comoedie som sædvanlig paa Hof-Theatret, da der opførtes Le Glorieux, en Ballet, hvor Pan forliber sig, etc. og en Oparet.

Den 20. Januar 1771. Søndag. Paa Opera, da der opførtes Il Rato Del Spos, eller Den Bortsnappede Brud og en Ballet.

Den 22. Januar 1771. Fik en ny Statz-Mundering, som først Aar 1773 ret skulle anlægges, men dog tilladt enhver at bruge, naar de ville. Den var rigelig besat med temmelig brede Guld-Galoner baade paa Kiol og Vest, endog og under Taskerne; paa Benklæderne blot Guld-knæbaand og Guldtraad-Knaphuller; en maadelig bred galoneret Hat, mest ens paa begge Sider. Kjolen var en smuk mørkeblaa, Vest Opslag og Benklæder højrødt Skarlagen med rødt Underfoer, uden Rabatter og Krave, med flade Anker-Knapper, mig kostede den 65 Rigsdaler 2 Mark. 

Den 23. Januar 1771. Vagt. Wulff paa Bommen. Ordet Poul.

Den 25. Januar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tartuffe, Ballet Pan, etc. og Oparet Les deux Chasseurs.

Den 29. Januar 1771. Kongens Geburtzdag. Saa paa Ridebanen udenfor Slottet en stegt stud med meget Smaaekræ blev givet til Pris for Pøbelen, Kroner og Penge udkastet iblandt dem. Vin sprang ligeledes for dem. Fik i Dag den nye Munderings Hat, som aparte kostede 7 Rigsdaler 2 Mark. Uden dusk.

Den 31. Januar 1771. Blev i Parolen commanderet til at sidde næste Maaned i Combinerede Ret tillige med Commandeur Capitain Krog, Capitain Thaae, Capitain-Lieutenant C. Neuspitzer, Hans Günhelberg, Premier-Lieutenant Gerner, Second-Lieutenanterne Pheiff, Abo, Lütken. Ligeledes til at have Jouren ved 4. Division.

Den 1. Februar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Det Gavmilde Testamente. Balletten til Kongens Geburtzdag, en Operette af Tyrker. Havde siden ieg kom hiem efter Accort spist til von Aphelens, men holdt op med denne Maaneds Begyndelse og lod hente Mad paa Spise-Qvarteer til Winters. Sp. bl. 2 g. Havde Presentation for Collegiet.

Den 2. Februar 1771. Vagt. Ordet Rendsborg, Bredal paa Bommen. Folkene gik i Dag paa Arbeyde første Gang paa en af de afskaffede Helligdage, da det var Kyndelmisse i Dag. Fik Brev i Dag fra Collegiet, om at besvare nogle Antegnelses-Poster fra Vagtskibet, da var ikke af mindste Betydenhed.

Den 3. Februar 1771. Paa Italiensk Opera, der der opførtes Demofonte, Musiquen var af Sarti, og Balletten til Kongens Geburtzdag. Hørte den nye Sangerinde, som nu var Prima Donna, og en fortræffelig Tenorist, den første af Mandfolkene.

Den 4. Februar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie. Den nye geburtzdagsballet, der forestiller et Tyrkisk Seraille, etc. Operette, hvor hun kommer ind med lammet, etc. Besvaret i Dag Antegnelsespost og indleveret samme.

Den 5. Februar 1771. I Krigsret, da der blev dømt i Tømmer-Mandens Sag, som man sagde med Villie havde kastet sit Barn ud af Vinduet paa 3die Etage, men som dog ikke var død deraf, han blev dømt til at tampes i 3 Dage, hver Dag med 50 Slag. Sagen om de Under-Officerer som havde taget imod Contrabande-Varer paa en Mudder-Maschine, etc. blev da og dømt.

Den 6. Februar 1771. Paa Italiensk Opera, da der ligeledes opførtes Demophonte og samme Ballet.

Den 8. Februar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Ballet Le Tyran, Operette Le Maitre en droit.

Den 10. Februar 1771. Søndag. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Demofonte, Ballet; Elskeren, som troes at være en Tyv. Den nye Primadonna mademoiselle Pasi, 19 Aar gammel, gik i tonerne meget højere end Torri og til Forundring med en saa ren tone tillige, hendes Stemme var og angenehmere, dog forekom det mig i Tilfælde lidet hvinende, ligesom Torri nok iblandt noget fistelerende, men Pasi kunne næsten slet ikke eller kuns maadelig slaa Triller. Den nye Tenorist havde en dejlig Stemme, Sang fortræffelig, bedre end Potenza.

Den 10. Februar 1771. Døde Etatz Raad Nissen, 66 Aar, som man sagde af Ærgrelse over det bekiendte Skrift, der var stiklet paa ham.

Den 10. Februar 1771. Døde Kongen af Sverige Adolph Friderich 61 Aar.

Den 12. Februar 1771. Vagt. Ordet Slagelse, Pheiff paa Bommen.

Den 13. Februar 1771. Paa Opera, da der opførtes igien Demofonte og samme Ballet.

Den 14. Februar 1771. Ifølge Skriftlig Ordre eftersaa om Formiddagen og til langt over Middag, den Reparation, som var foretaget paa 4. Divisions Huse i Nyboder tillige med inspecteuren Banner, etc. Det var en mægtig Kulde og ondt Veyr. Lyde af Holmen for Kulde, og meget ubehagelig fra alle de Varme og lumre Huse at komme ud paa Gaden igien, og atter igien ind i Husene paa ny. Inspecteuren havde nogle Gange nær faaet ondt. Fik i Dag en ny Madspand.

Om Aftenen var paa Consert paa Slottet paa Apartementssalen, første Gang med den ny anlagte Mundering. Sarti slog Clausymbalet. Jomfru Torri Sang der første Gang, Operatriserne Almerigi og Baldette Sang med hende vekselvis.

Den 15. Februar 1771. Havde om Formiddagen Presentation for Collegiet. Paa Fransk Comoedie om Aftenen, da der opførtes La Foll. Amoureuses, en Pas de deus af de smaa Børn og Operette Les Diable en quatre.

Den 17. Februar 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Demofonte, Ballet Den Tyvagtige Urtegaards Pige.

Den 18. Februar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tragoedien Le Comt d’Essex. Ballet Le Tyran, Operette Issabel et Giertrude.

Den 20. Februar 1771. Paa Opera da der opførtes Demofonte og samme Ballet som sidst.

Den 20. 21. og 23. Februar 1771. Lod indbinde hiemme i Huuset Journal No. 1 gaaende til 1760, og de 4 første No. af Pensée Detache.

Den 22. Februar 1771. Vagt. Ordet Odense, Koningh paa Bommen.

Den 24. Februar 1771. Paa Italiensk Opera da der opførtes Demofonte og en Ballet; Bønderne som gaar paa Jagt.

Den 25. Februar 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Emphitrion, en Ballet, Oparet On ne s’avis jamais du tout.

Den 26. Februar 1771. Lod oplæse ifølge Ordre paa Nye Holm om Morgenen før uddeelingen for 4. Division, at alle suplikker skulle skrives paa stemplet Papir, da de ellers ikke blev respekterede paa.

Den 27. Februar 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Demofonte og samme Ballet. Havde i denne Maaned haft Jouren ved 4. Division, Presentationsdagene var Torsdag og Fredag Formiddage, den første ved Divisionen og den anden for Collegiet. Havde foruden en Del andre Domme at exeqvere og haft fire med Kat og Tamp, enhver med tre Dages Straf.

Havde og siddet i Combinerede Ret i denne Maaned som holdtes hele Formiddagene og til over Middag Tirsdag og Løverdag.

Den 1. Marts 1771. Paa Fransk Comoedie da der opførtes en Comoedie, en Ballet og Operette.

Den 2. Marts 1771. Kiøbte paa Egholms Auction Skaden, skildret af Pilo, Vildsvinet, etc. Kaabber-Stykker, Bøger, etc. for 7 Rigsdaler 2 Mark.

Slaver desserterer fra Kastellet

Den 3. Marts 1771, Søndag. Som ieg om Eftermiddagen stod i Vinduerne, saa ieg fire slavers Øxer (der huggede Iis op omkring Volden ved Kastellet) med et gik op i Veyret imod og over Hovedet paa deres Foged, en gammel Mand. Han retirerede strax, da de hastig løb bort paa Iisen ad Sverrig og tog Øxerne med sig, uden Tvivl for at forsvare sig med. Ieg lod hastig 7 Mand og en Under-Officer af Vagten løbe efter dem, havende Gevæhrer med sig. De fik tvende af dem en Miil borte paa Iisen, men de andre tvende, som kunne løbe stærkest, havde faaet et for langt Forspring og undkom, ligesom de og havde Iissporer paa, som giorde, de ikke faldt, da Vagten ofte faldt og blev forsinket. En af dem kastede og omsider sine Sko og løb paa Strømperne. Isen var og paa sine Steder saa tynd, at man kunne slaa den igiennem med Gevæhrerne, og havde og store vaager paa sine Steder. Det begyndte at kule haardt op og at mørknes, og de var over en Miil ude paa Iisen. Formedelst blæsten kunne Iisen let brække, saa de ikke ville vove at forfølge dem længere, især og da de flygtende stedse søgte hen til den tyndeste Iis, at de forsikrede, Vandet stod ofte efter dem. Lod de 2de erholdte strax bringe hen til Commandanten, som strax gav Folkene tre Rigsdaler for det første. Lieutenant Abo spiste om Aftenen hos mig.

Den 6. Marts 1771. Paa Opera, da der opførtes Demophonte igien og en ny Ballet Cupido som Harlequin.

Den 8. Marts 1771. Havde Presentation for Collegiet for I. Neuspitzer. Paa Fransk Comoedie. Der opførtes Le Mesandrop og to Balletter.

Den 9. Marts 1771. Paa Torris Consert paa Bryggernes Laugshus.

Den 10. Marts 1771. Paa Italiensk Opera, hvor der opførtes Demophonte og Ballet, den Tyvagtige Urtegaards Pige.

Den 13. Marts 1771. Vagt. Ordet Joachim, Lütken paa Bommen. Isen laa stærk til Skaane, saa at man derfra var kommen med tre Slæder, Iisen var ni Tommer tyk. Det lyde af for Kulde i Dag. Meyer spiste til Middag hos mig i Dag, som Eqvipage Mesteren stedse giorde om Middagen. Lütken til Aften, da Officererne paa Bommen ikke kan være fra deres Vagt om Middagen.

Den 14. Marts 1771. Paa Slottet, da der skulle været Consert, men blev ikke, etc.

Den 15. Marts 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Ecolle des Bourg. og Tyrke-Balletten til Kongens Geburtzdag, samt Oparetten, hvori de mange Skibe i haardt Veyr passerer forbi, etc.

Den 17. Marts 1771. Paa Italiensk Opera, der der opførtes La Contadina in Corte, en lystig Opera, hvori signora Theresia Passi var Bondepigen, der Sang og agerede godt, hun er en Søster til Primadonna; samt og en Ballet.

Den 18. Marts 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Baletten med kularbejderne, Operetten Le Sourhiere.

Den 19. Marts 1771. Paa Passions Consert paa den nye Consert.

Den 20. Marts 1771. Paa Opera, da der opførtes La Contadina in Corte. Ballet Zizilianerne og Bønderne. Om Aftenen Ildløs paa Hospitalet, var paa Toldboden, etc.

Den 21. Marts 1771. Var paa Torris Consert. Kancelli-Collegie-Membra var nu afgaaede, etc.

Den 22. Marts 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie. En kontredans i dansernes og Dantzerindernes egne Klæder, som lod artig. Balletten hvor hun skiær Strengene i tu paa Harpen, etc. Operetten Le Tableau Parlant.

Den 23. Marts 1771. Vagt. Ordet Gabriel. Pheiff paa Bommen. Meier spiste hos mig. Det var stærk Frost med Underseyls Kuling af NO og Osten. Intet aabent Vande, men en alfar Vey til Sverrig og Iisen 9½ Tomme tyk. To Fruentimmer kom her til Holmen i Land fra Sverrig for at tage Tieneste her. Meier antog den ene. Om Natten frøs Iisen 1 Tomme paa klar Vaage.

Den 24. Marts 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes La Cantadina in Corte, og Ballet Den Tyvagtige Urtegaards-Mands Pige. En Storm med Sne og stærk Frost i Dag.

Den 25. Marts 1771. Overmaade stærk Frost. Christian flyttede fra Hullegaards til von Aphelens i Dag.

Den 26. Marts 1771. Var til Apartement paa Slottet i Aften. Talte med Procurator P. Schiønning, som var herinde fra Vordingborg i Dag, etc.

Den 28. Marts 1771. Hørte at ifølge Cabinetz Ordre gik Rømeling, Greve G. Moltke og Top ud af Admiralitetet; og igien indkom Schoutbynacht Hansen og Etatz Raad Willebrandt, Contoirerne skete der og Forandring med. Ieg var just hos Admiral Rømeling tillige med flere Officerer, som meget koldsindig sagde, at der var sket en Forandring med Collegiet. Grev Hachshausen som det hed var meget syg, skulle nu være den første. Man sagde alt var sket med kabaler, Struensee raadte nu for alt, og de som ledede ham.

Den 30. Marts 1771. Var Wintherfeldt hos mig hele Eftermiddagen og Aftenen.

Den 1. April 1771. Vagt. Ordet Oldenborg. Lütken paa Bommen. Man kunne intet aaben vande se. Saa vel Soldater som 8 Bønderslæder kom fra Sverige paa Iisen hertil. En Bondedreng kom om Aftenen Kl. 10, der var skudt for ham, etc.

Den 3. April 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Il Re Pastore, musiken var af Sarti. En Ballet blev og opført.

Den 5. April 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Südne, en Ballet, og nok en Comoedie, Le Manifique. Fik Tidende i Dag, at Fregatten Falster havde i en Storm under Hitland kastet sig paa siden, haft 9 Fod Vand i Lasten. At de havde maatte kappet Stormasten, at den skulle reyse sig igien, men som da tog Mesans-Masten, Rundholterne og Fartøyerne med sig, etc. (udentvivl fordi de har kappet den for langt nere). At de havde drevet seks Uger i Søen især i Tronhiems Bugt som et Vrag, indtil de endelig kom ind i Hitterøe i Norge. Det var d. 27. Januar, da den havde kast sig paa siden.

Den 6. April 1771. Paa dansk Comoedie, da der opførtes en Tragi-Comoedie, kaldet Tronfølgeren i Sidon, af Bredal, Musiken af Sarti. Det var egentlig en dansk Opera i to Acter med en Haab Arier, men ingen Recitativer, etc. med en Ballet og stykket  tilhørende Dantz.

Den 7. April 1771. Paa Italiensk Opera da der opførtes Il Re Pastore og Ballet Zisilianeren. Hørte Magistraten og de 32 Mænd var afskaffet den 3. April.

Den 8. April 1771. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Tvilling Brødrene, en Ballet og endnu en Comoedie til.

Den 10. April 1771. Bekendtgjort, at Commandeur Capitain J. Arenfeldt havde faaet lodsposten i Norge i S. Akeleyes Sted, som var død. Kammer Herre Kommendør W. Kaas faaet Arenfeldts Compagni igien uden nogen videre Pension, som tilforn havde været Holmens Cheff og haft 3-dobbelt. Paa Italiensk Opera da der opførtes Il Re Pastore og en Ballet.

Den 11. April 1771. Vagt. Ordet Jarlsberg, Wigandt paa Bommen. Intet aabent vande kunde sees endnu.

Den 12. April 1771. Saa de udsatte Premie Stykker paa Charlottenborg. Historien var Haman, som maatte omføre Mardokæum.

Den 15. April 1771. Bleve Commandeurerne Rumohr og Schindel, Commandeur Capitainerne H. Frisch og B. Bille, Capitainerne P. Günthelberg, Grotschilling, Capitain-Lieutenant Ramshardt, Premier-Lieutenanterne Jens Akeleye og J. Bille, Second-Lieutenanterne Pheiff og Abo udnævnede til at forrette General adjudants Tieneste hos Kongen, og skiftes til imellem hinanden at have Jouren ved Hoffet.

Apartement på Slottet – Schiønnings Forhold til Struensees system

Den 16. April 1771. Til Apartement paa Slottet. Talte derefter med Juel Vind, som kom selv til mig, spurgte mig adskilligt Søe Etaten vedgaaende, og om en Post af anseelse at antage. Ieg svarede, at dersom ieg blev commanderet dertil, burde ieg ikke afslaa det. Ieg vidste ellers, at min Ordre til Vagtskibet igien mulig laa færdig igien, som det blev anset som en pligt at skulle have to Aar i Rad, hvortil Grunden var for at kunne stoppe de Udgifter, man nødes til det første Aar at giøre. Kammer herren talte meget til min Fordeel. Ieg hverken afslog samme direkte, heller ikke paa nogen Maade gav mit Biefald dertil, saa fordelagtig det end var; men ieg troede ikke Freden med det Systema, som da var, uagtet adskillige skikkelige Folk havde entreret deri, og som mig syntes i nogen Maade selv Juel Wind, men ved en Forandring troede ieg, kunne de vel staa sig, som havde aparte Venner ved Hoffet eller Rigdomme nok at leve af, men det ville gaa ud over dem, som ikke havde dette, og enhver ville da stræbe efter blot at kunne hjælpe sig selv. Juel Wind kunne vel mærke, ieg ikke var derfor. De fleste disapproberede og den Fremgangsmaade in totum, som da havde Sted. Ieg giorde vel dette og i det meste, dog ikke i alt. Men Grunden til det alt var ikke god, for svag og skrøbelig, kuns beroende paa et Fruentimmers yndest, endnu langt usikrere end April Maaneds Solskin, og Partiet derimod alt for vældigt og listigt for en Del.

Saa et Skib kæntre om Aftenen, da Iisen brækkede.

Den 17. April 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes La Citadien in Corte. Ballet den nye. De Bedragne Savajarder. Der var Ildebrand i Byen paa Rosengaarden under Operaen, etc.

Den 18. og 19. April 1771. Flyttede fra Frue Hullegaards paa Kultorvet til Rosenborggaden i Skiønning Andersens Gaard, hvor von Aphelen boede, dog ikkuns til ieg tog til Skibs, da Flyttetiden indtraf i Dag, og ieg ville stræbe at spare Husleye for dette halve Aar, som forestod, da mit Gods kunne forblive der.

Den 20. April 1771. Fik Admiralitetets Ordre til Vagtskibet igien i Aar i Sundet, som atter var Fregatten Hvide Ørn paa 30 Canoner og Premier-Lieutenant Kiøningh. Bemandingsextract som blev sendt tillige med var 89 Mand prime Plan. Wigandt skulle til Skibs i Aar. 

Var paa dansk Comoedie i Aften, da der opførtes Vulcani Kiæp, den nye Ballet og Jeppe paa Bierget. Kongen var der.

Den 21. April 1771. Vagt. Ordet Laurvigen. Kiøningh paa Bommen. Inden for Trekroner kunne man se lidet aabent vande, men intet udenfor.

Den 22. April 1771. Meldte i Collegiet med det samme, ieg leverede min Raport, at ieg havde faat dets Ordre til Vagtskibet. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tvilling Brødrene, Ballet Kulsvierne, og nok en liden Comoedie.

Den 23. April 1771. Lod mig aarelade Formiddag af La Foret. Slog Feyl, etc. Helvede.

Den 24. April 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes La Citadina in Corte, og Ballet De Bedragne Savoyarder.

Den 26. April 1771. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Avocat Patalin. En tyrke Ballet og Les coles des Maris.

Den 28. April 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Il Re Pastore og en Ballet.

Den 29. April 1771. Kiøbte paa en Auction 1 gandske nye tydsk Cask Duug og 12 Servitter med Blomster i, etc. for 14 Rigsdaler, 24 Skilling. Servitterne ey afskaaret endnu.

Usædvanligt lang Vinter

Den 1. Maj 1771. Var paa Nye Holm og saa til Fregatten som blev eqviperet for saa vidt for Iisen ske kunne. Isen laa endnu over alt fra det nye Batteri af paa Reden, saa ikke aabent vande kunne ses, og Skibe laa fast i Iisen. Nogle Skibe med Rug blev i Dag iset ind til Kastrup. 

I Aften paa Italiensk Opera da der opførtes første Gang Dido Abandonata. Ieg havde ofte i Vinter besøgt Italiensk Opera, dels for den herlige Musik og de tryllende Arier der stedse blev smukkere for mig, jo mere ieg blev dem bekendt. Dels og for at profitere i det italienske Sprog som ieg elskede meget og havde giort en Del Fremgang i, og ved stedse at have Bogen tillige med, kunne ieg ved hver en Gang endog mærke kiendelig Fremgang, og mere mulig end ved at holde Informator, der dog ville være bekosteligere, da den skiønne Musik, Dantz, theaters Skiønhed og Pragt her havdes tillige med.

Den 2. Maj 1771. Formiddagen paa Nye Holm ved Fregatten. Saa Fregatten Færøe, der skulle af Middelhavet ved Kiølhalingen blev smurt med Bliant under Vandet, som kostede 300 Rd. 

Var paa dansk Comoedie i Aften for at se Bredals Tronfølgeren i Sidon med Dans, som igien blev opført, og sor ud Comoedien Det tvungne Giftermaal.

Annammet i Dag paa Zahlkammeret Kostpenge til Fregatten, 109 Rd. 4 sk. Gav Kiøningh sine, som dissuden spiste med mig. Havde saa vel denne Gang som i fjord en god Cahyts-Kok, vel kun en Matros, men som stedse kunne lave en halv Snees Retter god Mad. Commissairerne forrige Aar roste end og Madens tillavning meget. Kongen tilstod ellers ikke Cahyts-Kok paa et Vagtskib. Han var tillige Skibs-Kok, og af mig fik maanedlig 7 Rd. tillæg.

Den 3. Maj 1771. Paa Nye Holm om Formiddagen, da det var en overmaade god og varm Sommerdag. Saa en Mængde nyankomne Skibe i Reden som nu var aaben sejlende frem og tilbage, en Del af dem ville til Kiøbenhavn, men kunne ikke komme, da Iisen endnu gandske fuld og hvid af Sne var den over alt i en stor Breede imellem til det nye Batteri, at de ingen Steder kunne komme til Byen. Et Syn ingen saaledes kunne erindre i Maj Maaned og kontrasterede forfærdelig med den skiønne Sommerdag, vi sad længe en Del Officerer uden for Hovedvagten og saa paa dette og deres tilsyneladende store Forlegenhed og Forundring saaledes paa denne Tid endnu at finde Byen besværet med Is.

Den 5. Maj 1771. Paa Italiensk Opera, da der opførtes Dido Abandonata, en skiøn Opera.

Den 6. Maj 1771. Meldte mig i Collegiet, at være klar til at hale ud af Bommen., og til Holmens Cheff, mig blev sagt, ieg kunne hale ud paa Fredag d. 10. Paa Fransk Comoedie i Aften, da der opførtes to Comoedier og en Ballet.

Den 7. Maj 1771. Giorde Afskeeds-Visit til Juul Vind, Schel, Braem, Kiøningh. Om Aftenen var til Apartement paa Slottet.

Den 8. Maj 1771. Medicinerede. Aften paa Italiensk Opera, da der opførtes Dido Abandonata.

Den 9. Maj 1771. Flyttede hvad der hørte til Husholdningen og en Del af mit Tøy om Bord paa Fregatten.

Med HVIDE ØRN til Sundet som Vagtskib – kommandohejsning

Den 10. Maj 1771. Morgen Kl. 5. Hejste Vimpel, Flag og Giøs. Eftersaa Amningen som var agter 14 Fod, 2 Tommer, for 12 Fod, 10 Tommer. Styrlastet 1 Fod, 4 Tommer. Vinden var SO liden Laring. Kl. 6 førte Varp ud igiennem Bommen paa Tønden paa ostvallen. Kl. 8 kom igiennem Bommen. Kl. 4 var fortøyet ved Castels Pyndten med Svær-Ankre i OSO og WNW. Daglig ankret stod paa Vestvallen med ¾ Toug, Tøy-Ankret paa Ost Vallen med 3½ qvart Toug. Næste Eftermiddag udlosset Konge-Baaden Ebenetzer, som havde vores Proviant og 8 Favne Brænde.

Den 11. Maj 1771. Meldte min Udhaling til Collegiet og Holmens Cheff. Man sagde der endnu var Driv-Iis i Sundet.

Den 12. Maj 1771. Satte Stænger og Raaer op, satte Stænge-Vandt og Bardoner, og giort alt klart til at slaa Seyl under. Paa Italiensk Opera i Aften, da der opførtes Dido Abandonata.

Den 13. Maj 1771. Slog Seyl under, svigtet Under-Vandterne, losset vores Krudt af Konge-Baaden Ulven og fyldte i Nat 200 Skud til 12-pundigerne, 100 til 4-pundigerne og 50 Skud til Falconetten. Fik i Dag fra Guldsmeden en Sølv-Ponseske, kostet 5 Rigsdaler 3 Mark, og 10 Sølv Spise-Skeer, vorg. 57 lod a 4 Mark 8 Skilling, loddet var 42 Rigsdaler, 4 Mark, 8 Skilling og Stempel-Penge 5 Mark.

Den 14. Maj 1771. Giorde rent Skib over alt uden og indenbords, udluftet med Kuldseylet alle Stæder. Skrabet Skibet udenbords og lapsalvet med tynd Tiære paa begge Sider. Lempede i Skibet med Baglast Iern, og var Amningen i Aften med laber Kuling agter 14 Fod, 10 Tommer, for 13 Fod, 2 Tommer. styrlast 1 Fod, 8 Tommer.

Den 15. Maj 1771. Kl. 10 blæste vores Canoner af. I Eftermiddag sværtede Skibet rundt om i Vand-Gangen. Havde Folk i Land at hente Brænde, fylde Vand, etc.

Paa Italiensk Opera i Aften, da der opførtes Dido Abandonata. I disse Dage fik Capitain Günthelberg Ordre til Fregatten Færøe ad Middelhavet tillige med Premier-Lieutenant Bielke og Second-Lieutenant Pheiff.

Den 16. Maj 1771. Kom Dragør Lods, Rasmus Envolsen om Morgenen Kl. 6 ombord. Fik og en spil-Pram fra Holmen til at lette svær Ankrene med, da vi ikke selv med Skibet kunde dette for det læge Vand de laa paa, og vi havde ingen Barcas, gik strax i Værk med at lætte dem. Eftermiddag Kl. 1 seylede fra Castels Pyndten af ud i Renden uden for Trekroner, for Fore-Mærsseyl, Krydsseyl og Mesan med StO og SSO Vind, Bramseyls Kuling. Vi gik Seyl for et Spring paa Hukkerten Amager som laa beleylig dertil, faldt bagbord over. Kl. 2½ lod Anker falde i Renden paa 7½ Favne lergrund. Kl. 4 kom Konge-Baaden Ulven ombord med Bord og 9 Favne brænde, som blev losset, og gik fra Borde.

Kiøbte i Dag en bred Lænestol af von Aphelen for 10 Rigsdaler, var til at slaa tilbage, og god til en Skibsstol paaklædt at sove i.

Fregatten HVIDE ØRN – afsejling

Den 17. Maj 1771. Meldte mig seylklar i Collegiet, som sagde ieg kunde seyle naar ieg vilde. Satte stænge vanter og Bardoner. Vilde lættet om Eftermiddagen med Mærsseyls Kuling af SO Vind, men da vi fik heist mærsseylene i top drev vi med langstagsvis et temmelig Stykke ned mod Stuppen, saa at vi maatte lade mærsseylene løbe igien, og stikke en hob Toug i en Hast da formedelst Kulingen og stærk sydenstrøm Ankeret ikke vilde tage stop.

Ieg vilde strax gaaet Seyl igien, men Lodsen forsikrede  det nu var for sildig at  vi var drevet sluppen for nær, frygtet og for, vi skulle falde forkeert imod Stuppen, da Skibet laa mest for sydenstrøm, og Vinden kom nogle Streger ind paa den forkerte Side, etc. Beslog Seylene igien. Dette var et lignende Tilfælde med forrige aars, etc. Hukkerten Amager seylet ud i Renden i Dag.

Den 18. Maj 1771. Giorde strax om Morgenen tilig et Varp paa tre Cabel Touge i SO for at varpe os fra Grunden af, vandt samme stift og lættede Ankeret, Vinden var OSO med laber Bramseyls Kuling. Kl. 10½ gik Seyl for et Spring ved ommeldte Varp, og ved at tage det sidste Cabel Toug ind, af en af de agterste Porte. Kl. 11 var Underseyl og holt nordefter. Formedelst Qvarteer Mesterens Uforsigtighed havde Travallie Chaluppen nær kentret, ved t lade springet komme tværs for den, saa at han maatte lade alting gaa til søes, etc. Satte Fok og alt til. Vinden var SO og SSO med liden Laring, opholdt os meget at faa Travallie Chaluppen med som lettet varpet. Om Aftenen Kl. 8½ ankrede paa Helsingøers Red paa vores Post. Kl. 9 for Lodsen fra Borde. Kl. 10 skiød paa Vagt. Skrev strax Collegiet til. Det var pintze Aften, ingen kunde erindre Vagtskibet ved pintze dags Tider først vra kommen, men som en tilig Paaske og den haarde Vinter og længe liggende Is havde foraarsaget, endnu d. 11. May havde Sundet og Reeden været fuld af Driv-Iis, men som med den syden Vind og Strøm var bort gaaet, men kunde være at formode muelig at komme igien.

Den 19. Maj 1771. Pintze Dag. Fortøyede om Formiddagen med svær Ankeret med frisk Kuling af nordlig Vind og Strøm. Kl. 9 faldt tøy Ankeret paa 9 Favne Leer Bund. Daglig Ankeret stod paa 7 Favne sandbund, havde paa dette 6 qvart Toug og paa Tøyet 3½ qvart Toug. Peylede Kronborg i Norden, den sydlige Teyl Gaard i West ½ N, Helsingborgs Taarn i ONO. Laae fortøyet i OSO og WSW. Folkene fik extra Brændeviin. Bragte en Mand til Sygehuset. I Dag kom 60 Seylere Nord fra.

Om Eftermiddagen tog i Land og afgjorde alle de brugelige Visiter, blev bedet paa adskillige Steder at spise i Morgen Middag. Men da General Hauch havde bedt mig først, havde ieg alt antaget dette. Han maatte nu være ved sin Post.

Den 20. Maj 1771. Fik Told-Inspecteurerne deres sædvanlige fire Mand. Kastede i Dag et Varp-Anker med Cabel Toug til Tøyet som sædvanlig. I Dag kom 101 Seylere ind nordfra. Spiste til Middag hos General Hauch paa Kronborg. Han havde en ærværdig Frue, som var til aarene, og en smuk ung Datter. Der var stort Selskab.

Den 21. Maj 1771. Morgen Kl. 7½ kom Orlog-Skibet Princesse Sophie Magdalene herind nordfra commanderet af Kriger tillige med de 2de Bombardeer Galioter, der vare meget lægge. De fortsatte deres Cours sydefter med en nordlig Vind. Mig var sendt 2de ordres til Kriger af Admiralitetet for strax at leveres ham, da de skulle ligge i Qvarantaine, ieg roede derfor ombord til Kriger til luvarts siden og leveret ham samme, etc. Talte med Major Foss, etc. Giorde de Vahre Rundeholter løse og lapsalvet samme.

Den 22. Maj 1771. Var Justitz Raad Frisch ombord hos mig om Formiddagen. Skrabet og harpixet Master, Stænger og blokværk i Dag. Tog tværs i Land i Eftermiddag. Gik til Klostervangen, Skoven var da ikke udsprungen endnu, nogle faa unge Træer havde alene begyndt at aabne Knopperne, etc. Eftermiddag Kl. 1 saluterede et dansk Coffardi Skib os med tre Canon-Skud og blev betakket med 1 do.

Den 23. Maj 1771. Skrabede og lapsalvede udenbords, etc. Aften Kl. 11 blev Skud et Skud fra Kronborg for Soldater, der vare disserterede. Travallie Chaluppen for strax armeret fra Borde, etc.

Den 24. Maj 1771. Skilte en Sag ad imellem en hollandsk Capitain Duet, som blev hentet ombord, og Dragør Lodsvæsen. Den første ville ikke give den Lods, som havde lodset ham hertil sin Betaling, fordi som han paastod, at han havde lodset ham slet. Lodsen forklarede, hvorledes han havde lodset ham, og hvad Mærker betient sig af, og da samme var de rette og Capitainen ikke kunne sige derved hverken at have haft fahre eller Uleylighed, blev de forligt, saa at han gav ham sine Lodspenge, og et Skyldigbevis, ikke at have noget paa hans lodsning at sige.

Den 25. Maj 1771. Om Natten Kl. 1½ seylede et dantziger Skib paa os, en tremastet Galiot, Skipperens Navn var Gabriel Pettersen, hans Udlægger var kommen ind i vores Stor-Vandt, der ved drev om, saa at hans Ankerstok kom ind af Cahyt Vinduet. Han Sang op for Ankerstokken i Porten og laa os langs paa siden til lovart, Vinden kom lidet ind formedelst Strømmen paa den Side, vi fik ham fri for os efter en halv Times Forløb, da det var sket ved drift med stærk Strøm, da han nægtet at vende, slap ham med at betale Ruderne efter Glarmesterens Regning, da vi for Resten da det var ringe Kuling ingen Skade havde faat. Vi var i disse Dage da det havde blæst temmelig med westen Vind drevet ½ kabel Længde med Tøyet, samt faat en krænge i daglig Touget, som blev udarbeidet og i standbragt, etc.

Den 26. Maj 1771. I Land i Helsingøer, spatzerede i Eftermiddag til Snedkerstenen med Oberst Schulten og Becktolheim, etc. Lod i Dag som ofte Køyerne bringe op udlufte og giøre rent Skib, og da vi alt havde maatte bragt en 4 á 5 Mand til Sygehuset, blev og i Dag røget om Læe, samt stænket med eddikke, da ieg frygtede for, Sygdommen fra forrige Aar endnu kunne have vedligeholdt sig i Skibet, som det er bekendt, de rette Skibsfebre endog kan giøre et helt Aar efter, og Smitten saaledes vedblive endog ved det bare Træ, hvor de syge har lagt.

Den 27. Maj 1771. I Land i Helsingøer. Gik til Klostervangen, paa Hiemveyen Kl. 9½ hørte 2de Nattergale i Skoven.

Den 28. Maj 1771. Middag Kl. 12½ fik fra næsten gandske stille af SSW en svær Bøye af westen med Regn og som en Storm, i hvilken vi drev for et Anker med hel Toug paa, kattet med et Varp Anker ¾ Cabel Længde, Kuling tog af efter ½ Time med rebet Mærsseyls Kuling.

Den 29. Maj 1771. I Land i Helsingøer om Eftermiddagen, gik til Marien Lyst. Om Aftenen var 1½ Time om at ro ombord fra Kl. 9½ til 11, formedelst Kuling af SSO og en haard syden Strøm.

Den 30. Maj 1771. Om Aftenen Kl. 11½ fik nogle haarde Torden Bøyer af SSO og syden med Torden og Lynild og stadig stiv tre rebet Mærsseyls Kuling, efter at det nylig og imellem var som havblik, drev lidet for daglig Ankeret. Strøg Stænger og Raaer. Søen blev strax mægtig oprørt.

Den 31. Maj 1771. Var Justitz Raad Brikvalt ombord hos mig; fortalte at man havde taget den Storm med Torden i Aften an for en slags Orcan, eller Jordskiælv-Vind i Land. At den havde blæst Tagsten af Husene. Søen kastet baade og smaa Fahrtøyer høyt paa Landet, etc. En Islands Kiøbmand Møller kentret i en af Bøyerne, med Skibets Baad og druknet, etc. Om Eftermiddagen tog til Helsingøer, gik til Kloster Vangen, paa Hiemveyen hørte Nattergale i Skoven. Talte med Capitain Pingel og Frue.

Den 1. Juni 1771. Morgen Kl. 4 satte Stænger og Raaer op, satte Stænge-Vandterne.

Den 2. Juni 1771. Tørrede Seyl.

Den 3. Juni 1771. Eftermiddag Kl. 2½ kom Fregatten Falster fra Norge igiennem Sundet og gik syd paa. Den havde sine Stænger med Bramstængerne paa, reyst paa Stumperne af Masterne og Seyl paa dem, som saa særdeles ud, især da den endnu var noget uden for Kronborg. Ieg tog der ombord for at tale med Bording, og sige ham nogle Efterretninger de nye Conjungturer angaaende, for at undgaae Kr. Rt. etc. Akelie Mesteren exerseret Bøsseskiøtterne i Dag, etc. med Haandgevæhr.

Den 4. Juni 1771. Fortøyede om efter at være dreven for begge Ankerne,  ved samme Leylighed lagde os 1½ Cabellængde westligere, og lod Daglig-Ankeret omtrent falde hvor tilforn Tøyet havde lagt, befandt og et Slag om Stokken paa Daglig-Ankeret. Fik 2de Gange Ankerne uklare med hinanden, og engang uklar bøyereb af Tøyet med Daglig-Ankeret, formedelst Strømmen og Vinden som var imod hinanden, Vinden til nords med stærk syden Strøm. Fik 1½ Toug paa daglig og over 3½ qvarter paa Tøyet, det første stod paa 8 Favne sand, det andet paa 10 Favne ler, og laa fortøyet i WNW og OSO. Blev først klar om Aftenen Kl. 10½.

Den 5. Juni 1771. Skrev Admiralitetet til om at faa fire Tønder ærter til Mandskabet som vi ikke havde kunde faat forhen. I Land i Helsingøer, var i Spæts Have, om Eftermiddagen gik til Kloster Vangen, traf uformodentlig Näglers, Frøken Ployarterne, Frøken Frisch, etc. der. Gik hiem igien forbie Borup, Skydebanen, etc. Kattet vores Tøyanker igien i Dag.

Den 6. Juni 1771. Bragte 1 Qvarteer-Mester og en Matros til Sygehuset. Bøsse-Skiøtterne og Travallie Roerne exerceret med Haand Gewæhr i Formiddag. Eftermiddag Kl. 5 kom en svensk Orlogs-Fregat paa 20 Canoner her ind og gik til Ankers, commanderet af Capitain Hessing, den saluterede os med 4 og blev betakket med 3 Canon-Skud.

Den 7. Juni 1771. Om Morgenen giorde den Svenske Capitain Hessing mig en Visit tillige med en Officer, etc. Tog i Land om Eftermiddagen til Helsingøer, gik til Marien-Lyst. Fik Brev om Aftenen fra Christian, at han var kommet i det Danske Kammer Collegium med 1200 Rigsdaler aarlig Gage, og havde under sit Departement Fyn, Laaland, Falster, Møn og Wiborg Stift, saavel Amts- som Consumptionssager. Han havde en Secretair og Copoist til sin Tieneste, som Kongen lønnede, den første med 500 Rigsdaler, og den anden med 150 Rigsdaler.

Den 8. Juni 1771. Formiddag Kl. 10 kom en dansk China-Fahrer nordfra og gik sydefter, han saluterede os med 9 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Tog i Land i Formiddag til Helsingøer for at giøre Greve Osten, der var Told-Directeur en Visit, og var her, etc. Slt. hm. hll. Dgn. Brev fra Admiralitetet at det havde tilskrevet Raadmand Dahl, at levere til Vagtskibet fire Tønder kaage Ærter.

Den 9. Juni 1771. Formiddag Kl. 10½ kom nok en dansk China-Fahrer nordfra Kongen kaldet, ført af Capitain Cixen, og gik sydefter, den saluterede os med 9 Canon-Skud og blev betakket med tre do. Tog til Helsingøer i Eftermiddag. Spiste til Lütkens om Aftenen. Havde i Formiddag giort Capitain Hessing en Contra-Visit ombord.

Den 10. Juni 1771. Morgen Kl. 5 lettet den Svenske Orlogsmand og gik nordpaa. Saluterede os igien med 4 Canon-Skud og blev betakket med 5 do. Tørrede Seyl i Dag. Om Eftermiddagen gik til Klostervangen, hvor Oxens, Plums, Hosm. vare. Om Aftenen paa Hiemveyen hørte to Nattergale i Skoven.

Den 11. Juni 1771. Blev Travallieroerne exerceret med Haandgevæhr.

Den 12. Juni 1771. Blev en Del af Mandskabet om Formiddagen exerceret med Canoner og Haandgevæhr. Om Eftermiddagen gik til Skovhuset i Klostervangen. Hansens og Grüner var der og. Paa Hiemveyen hørte Nattergale, gik og om Aftenen til Borrop.

Den 13. Juni 1771. Om Morgenen skilte en Sag ad her ombord imellem en Skipper og hans Folk, de var hyrede at skulle gaa til Stetin at losse, gaa med Fragt til kiøbenhavn og der være fri, etc.

Den 14. Juni 1771. Gik tværs i Land til Skov-Huset, hvor Frue og Frøken Lütken og var spatzerende til, spatzerede tilbage med dem. Ieg var og i Borup, og gik tværs igiennem Skoven, hørte af og til Nattergalen, etc.

Den 16. 17. og 18. Juni 1771. Havde et haardt Veyr af østen, især d. 17. en haard Storm. Kl. 12 om Middagen strøg Stænger og Raaer, satte fahrtøyerne ind. 2de Skibe havde nær drevet os for Bougen, etc. Hørte siden at Stormen havde omblæst mange Træer i Skoven, bortskyllet broer, etc.

Den 19. Juni 1771. Morgen Kl. 4½ satte Stænger og Raaer op igien. Repareret en pompe i Dag med platting, etc. som var skiøret. Gik til Skovhuset i Eftermiddag, hvor Madam Mll. var Gdries, etc.

Den 21. Juni 1771. I Land i Helsingøer og saa Italieneren, Spanieren og den saakaldte lille Englænder giorde Kunster paa Raadhuset fra 6 til 9 om Aftenen. De fornemste af Byen var der. Saa og talte med den smukke Madam Meulengrad, en Kiøbmands Kone i Byen.

Den 22. Juni 1771. Tørrede Seyl. Lod en Engelsk Brig tage sin Vager ned, etc. Formiddag Kl. 10 tog til Helsingøer, gik til Theilstrup et deyligt skovhus i rødløv Skoven, bestilte der Middagsmad, gik imidlertid derfra til Hammer-Møllen, saa til Theilstrup og spiste. Man saa derfra i temmelig nærhed en stor Mængde stort vildt liggende paa den anden Side af et Vand, og som man kunde gaae temmelig nær førend det fløgtet, etc. Om Aftenen gik til Helsingøer igien og ombord. Obrist Lieutenant Schack, Major Becktolheim, O. Lütken, etc.

Den 23. Juni 1771. I Eftermiddag var i Land i Helsingøer, var hos Engelsk Consul Fenvig, Justitz Raad Bluhme, Bailtons, etc. I Dag med en god østen og SO Vind gik over 160 Skibe syd fra Nord efter. Lod travaille Chaluppen for det meste holde det under Seyl ved Kronborg for om der skulle skydes efter nogen. 

Fregatten HVIDE ØRN – udflugt til Gurres ruin

Den 24. Juni 1771. Tørrede Seyl i Dag. En Westindie-Fahrer som laa her paa Reden gik Seyl nordpaa og saluterede os med 9 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Gik om Morgenen Kl. 9½ til i Land til Helsingøer og derfra Kl. 10 til Gorre, derfra til Kong Waldemars den 3dies forhenværende Slot for at se Rudera deraf, som skal have været paa høire Haand paa en Bakke tæt ved Leddet, førend man kommer til Skovfogdens. Paa Bakken staar Træer i kredse med en dal i Midten. Ieg fandt her og der Murværk i Bakken og nogle Stumper af 2 ældgamle raadne Pæle. Bekendt er det, at det var her ved Søeborg Sø og paa dette gamle Slot, der laa ved Søen, hvor hans Gemalinde, som var forskudt, sad fangen, og at, da han engang forlangte her et Fruentimmer en Nat til sig, kom Dronningen, ham dog uvidende, det var hende, og hvorved den berømte Dronning Margrethe blev til. Dette er nu, som ieg erindrer Historien i en Hast, eller som den fortælles. Gik derfra til Byen Thikiøb og besøgte den gamle Provst Garboe, drak The der, besaa Havnen, Kirken etc. Der var en smuk Jomfru i Huuset, uden Tvivl af hans Familie, det var en munter og lystig gammel Mand, bad mig ofte at komme til sig. Gurre er en Miil fra Helsingøer og Tikiøb en stiv Fierding-Vey fra Gurre. Gik tilbage igien og tog ombord.

I Eftermiddag døde Qvarteer-Mester Hans Pedersen af 4 Divisions 10 Compagni no. 6, i Land paa Sygestuen, ikke af ommeldte Sygdom. Han var temmelig vel for nogle Dage siden, da ieg talte med ham.

Den 25. Juni 1771. Blev exerceret med Canoner og Gevæhrer.

Den 26. Juni 1771. Gik om Eftermiddagen til Skovhuset i Kloster Vangen og tilbage igien. Madam Dock, etc. Fik i Aften et Brev tilsendt fra Admiralitetet med en Forordning forsynet med det Kongelige Seil i rødt Vox dateret 13. juny 1771, handlede om hvorledes de Skibe der kom fra Øster Søen og Middelhavet skulle være forsete med Sundheds Passer, etc.

Den 27. Juni 1771. Lod ommeldte Forordning oplæse for Mandskabet, etc. Eftermiddag Kl. 6½ kom en russisk orlogspinke sydfra og gik nordefter, den saluterede os med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Var i Land i Helsingøer og talte med cancellie Raad og borgemester Wilde, som var i Sundheds Commissionen der i Byen, angaaende Passer og Sikkerhed, etc. Skrev dissuden Magistraten til, etc. Vlügel Adjutant Grüner, Madam Hansen Postmesterens Kone, hvor ieg spiste, Igv. var en Times Tid ombord i en Jolle hos mig.

Den 28. Juni 1771. Tog om Eftermiddagen i Land til Helsingøer, talte og med Capitain Nägler som ligeledes var i Sundheds Commissionen, om Eftermiddagen gik til Marien-Lyst. Travallie Chaluppen recognoserede iblandt de indkomne Skibe.

Den 29. Juni 1771. Formiddag. Travaillechaluppen recognoscerede blandt de fra Østersøen kommende Skibe, og da den antraf et fra Memel, som var et af de mistænkelige Stæder, blev dets Sundhedspas fordret, som det og rigtig fremviste, der blev sendt til Sundheds Commissionen i Helsingøer, og Skibet saa længe bevogtet. Eftermiddag Kl. 6 kom et dansk Coffardie-Skib ind med Enrollerede Matroser fra Norge, det havde en Vager fra Toppen 16 Alen lang, noget efter kom endnu 2de ligeledes med norske Matroser, de havde alle tre imod 600 Mand. Travallie-Chaluppen tog Vageren her om Bord fra den første, men da Skipperen, som blev hentet ombord, troede at fordi han havde Kongens Folk og Officerer inde, at han da havde Tilladelse til samme, og undskyldte sig med samme, fik han den igien. Man rustede stærk i Kiøbenhavn til at bekrige Algier, hvortil alene 8 nye stærke Bombardeer-Galioter blev bygget, der skulle føres af Capitainer, foruden en stærk Escadre, alt efter Struensees Ordre, som kostede uhørt, ingen havde mod til at tale noget derimod, alt andet Holmens Arbeyde laa, ikke en eneste af de bomber, Kaas havde ladet kaste, sagde man var falden i Byen. Hele Eftermiddagen var Justitz Raad Brichwaldt og Kammer Raad Duncan her ombord.

Den 30. Juni 1771. Spiste ieg til Middag efter Invitation hos General Hauch paa Kronborg. Om Aftenen spiste til Lütkens, fik ret der at vide Holmens Tømmer-Mænds Opstand, som ikke var af saa ringe Betydenhed.

Den 1. Juli 1771. Formiddag Kl. 7 tog Travaille-Chaluppen 2 vagere ned paa 2 EngelskMænd, som laa med samme. Kl. 8½ kom en svensk Orlogsbrig herind nordfra, som saluterede Fregatten med 4 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Gik om Eftermiddagen til Klostervangen og tilbage igien.

Den 2. Juli 1771. Formiddag Kl. 4½ kom en russisk Orlogspink sydfra og gik nordpaa, som saluterede Fregatten med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Den havde 16 Canoner, saluterede blot os men ikke Kronborg. 

Om Eftermiddagen var i Helsingøer paa en Consert til Capitain Weinigels, som han og Capitain Lemming entreprenerede. Major Waldow slog clausumbalet, Lieutenant Falbe spillede paa fløyte, alle de fornemste af Byen kom der stedse, Fruentimmer og Mandfolk. Weinigel og Lemming, som logerede sammen paa Stengaden, havde god Leylighed i deres Værelser dertil, den kostede intet. Fik Brev i Dag fra Sundheds Commissionen, hvori den takker mig for beviste Assistance og Aarvaagenhed, og da Færgefolkene var for svage i Tilfælde at tvinge Skipperne, ieg da naar behøvedes ville soutinere dem. Var undertegnet Putscher, Wilde, Nägler.

Den 3. Juli 1771. Fik at vide, at Vice-Admiral Torbiørnsen som var min Divisions Cheff, var død i gaar, 74 Aar.

Den 4. Juli 1771. I Land i Helsingøer, var hos Näglers i Haugen. Frøken Nägler.

Fregatten HVIDE ØRN – matroser sælger deres munderinger

Den 5. Juli 1771. Morgen Kl. 4 iagttog, at den Danske Orlogs-Fregat Færøe paa 20 Canoner, der commanderedes af Capitain P. Günthelberg var ankommen til Ankers her i Nat tillige med Transportskibet Grevinde Wedel, der og førte Vimpel. Tog i Formiddag om Bord til Günthelberg, hvor ieg fik commanderingen at vide til Bombarder-Galioterne, de 6 som var nærmest færdige, var der alt udnævnte af de ældre Capitainer, de 2de som endnu ikke var færdige, Cometen og Den Gloende var reserverede A. Bille og mig, som begge havde Vagtskibe. I Eftermiddag blev 2de Matroser sat i Bøyen og blev tampede for Canonen, som havde solgt deres Munderinger i Land. Ieg lod fordre Munderingerne hos de Folk, som havde kiøbt dem, der maatte levere dem tilbage uden Erstatning, hvorved Sagen forblev. 

Den 6. Juli 1771. Formiddag Kl. 6 kom en dansk Galioth fra Stavanger med 150 norske Enrollerede Matroser. Kl. 8 kom en svensk Orlogs-Fregat nordfra her ind til Ankers, den saluterede med 4 Canon-Skud og blev af os betakket med 3 do. Günthelberg var ombord hos mig i Formiddag. Var i Land i Helsingøer med Günthelberg, hvor vi og andtraf Grodtschilling, etc. Ieg havde en liden Disput med Günthelberg, som rigtig nok, formedelst han var ældre, vilde skyde Vagt-Skud sidst, men da det gav Forvirring og han derved blev af Skibene paa Reden antaget for Vagtskibet og adresserede sig til det, blev det afgiort at han slet ikke skiød Vagt-Skud.

Den 7. Juli 1771. Var i Land i Helsingøer og i Eftermiddag til Näglers, hvor Wintherfeldts, som var her nere, og var. Frøken Nägler forærede mig en vergess mein nicht. I Eftermiddag kom et Skib fra Aalborg med Enrollerede Matroser. Nedkom Dronningen med en Princesse, som blev kaldet Lovise Augusta.

Den 8. Juli 1771. Formiddag Kl. 5 kom Fregatten Færøe med Transportskibet herind igien for modvind. Kl. 10 kom 2de Galioter fra Trondhjem herind, som havde 106 norske Enrollerede Matroser til Flaaden. Tom om Formiddagen i Land til Wintherfeldt, han skrev paa et Skrift, som ieg saa noget af i hans Logement. Han var bedt at spise i Byen til Middag. Om Eftermiddagen var paa Marienlyst.

Den 9. Juli 1771. Da den Borger som havde kiøbt den ene Matros Mundering dog ikke ville lade sig nøje med at levere den tilbage uden Erstatning maatte ieg give en Klage ind over ham til Politi-Mesteren, og deri anføre Krigsartiklernes bydende derom. I Formiddag var der Forhør derom i Land og Matrosen tillige med Baadsmanden paa hans Vegne og i Land derved. Saadanne lidderlige Folk, der sælger deres Tøy sendes gierne paa vagtskibene, for der endnu at blive værre, men for selv at være fri for dem. Blot i Formiddag kom 105 Seylere nordfra herind. 

Var paa Conserten i Eftermiddag til Weiningens, blev i Land om Natten for stærk sydlig Vind og Strøm.

Den 10. Juli 1771. Formiddag Kl. 7 lettede forommeldte Svenske Orlogs-Fregat igien og gik Seyl sydefter, den saluterede Os igien med 4 Canon-Skud og blev betakket med 5 do. I Eftermiddag Kl. ½1 kom det Danske Orlog-Skibe Printz Friderich (der havde været Kaas’s Admiralskib) nordfra og gik til Kiøbenhavn, da ieg havde faaet en Admirals Ordre til dets Cheff Commandeur Capitain Becker, foer Lieutenanten der ombord for at levere samme.

Den 11. Juli 1771. Om Aftenen gik i Værk med at vende og fylde Krud, 200 Skud til 12-pundigerne. Alt som sædvanlig under Lieutenantens Opsigt.

Den 12. og 13. Juli 1771. Havde ondt Veyr af sydlig Vind med 3 a 2 rebet Mærsseyls Kuling med Bøyer og Regn.

Den 14. Juli 1771. Kuling og Regnen vedblev i Formiddag og for det meste om Eftermiddagen var med vestlig og nordlig Vind. Formiddag Kl. 7½ kom Fløyten De 4 Søstre ind nordfra og gik sydefter. Tog i Land til Helsingøer om Eftermiddagen. Spiste hos Lütkens om Aftenen stedse efter Invitation. Fik der at vide, at Schoutbynacht C.F. Fontenay havde faaet Torbiørnsens Division og Wintherfeldt det vacante Compagnie. Man sagde nu og der, ieg skulle have en af de 8 bombardeer Galiother, Hohlenberg, I. Gerner, etc. var alt udnævnte, en elendig Commando synes det for gamle Capitainer, etc. Blev i Land om Natten.

Den 15. Juli 1771. Tørrede Seyl. Om Eftermiddagen spatzerede med Nägler, hans Frue, Datter og Major Waldou, som logerede der i Huuset, til Klostervangen og som sædvanlig drak Caffe og The der. Gik tilbage igien. Madam Meulengrat.

Den 16. Juli 1771. Lapsalvede Skibet udenbords paa begge Sider i Dag, samt sværtet det i Vand-Gangen. Matrosen var atter i Forhør i Dag, og Borgeren fik ingen Erstatning, etc. Var i Helsingøer paa Conserten i Eftermiddag. Var var en rig Frøken Møllenmann fra Norge, etc.

Den 17. Juli 1771. Formiddag Kl. 9 kom den Kongelige liden Brig Postillionen nordfra og gik sydefter som var fulgtes med Escadren, den førte Kongeflag og Vimpel og commanderedes af Premier-Lieutenant C. Lütken. Hele Eftermiddagen var Oberstinde Giese og Datter, Capitain Nägler, Frue, Datter og Søn, Major Waldov, Capitain Weinigen og Regiments-Quarteermester Lund (som ieg havde kendt som en liden Dreng, fra den Tid ieg 1757 var Eqvipage Mester paa Dokken, Weinigen havde været Cadet med mig) om Bord hos mig. Tog bort om Aftenen Kl. 10. Fik Brev fra Collegiet med 2de ordres til Capitain Günthelberg paa Færøe, om han endnu skulle være her, men han var alt sejlet. NB. Fik først dette Brev d. 18. om Aftenen, da han alt var sejlet.

Den 18. Juli 1771. Formiddag Kl. 7 lettede Fregatten Færøe tillige med Transportskibet og gik Seyl nordpaa. Om Eftermiddagen gik til Klostervangen, formedelst en rebet Mærsseyls Kuling af SW med Torden og Lynild som var begyndt at opblæse, maatte blive i Land om Natten. Hørte Struensee var bleven Gehejme Cabinets-Minister.

Den 19. Juli 1771. Kunde hele Dagen for Kuling ikke komme ombord og kuns med megen Nød om Aftenen, var nogle Timer derom.

Den 20. Juli 1771. Formiddag Kl. 4 drægede vi lidet med daglig Ankeret, det blæste da en trerebet Mærsseyls Kuling af SSW med Regn-Bøyer. Strøg Stænger og Raaer. I Formiddag reyste Lieutenant Kiöningh tillige med Proviant Skriveren Roholdt over Land til Kiøbenhavn, for at hente Proviant til Fregatten. Eftermiddag Kl. 7 lettede et svensk Orlog-Skib som havde lagt til Ankers uden for Cronborg og gik til Ankers her paa Reden. En Mand blev sat i Bøyen i Dag formedelst fuldskab og slagsmaal i Land og fik Tamp for Canonen. Da Færøe nu ikke mere kunde ventes tilbage, sendte ieg Admiralitetets Ordre tilbage. Brev fra Admiralitetet.

Den 21. Juli 1771. Søndag. Formiddag Kl. 3½ ved Solens opgang heiste det Svenske Orlog-Skib Flag og Giøs og saluterede os med 4 Canon-Skud, blev igien betakket med 3 do. Kl. 5 satte Stænger og Raaer op, etc. Om Eftermiddagen i Land i Helsingøer var hos Blumes, Frisch’s, Lütkens, Frøken Nägler. Undskyldte.

Den 22. Juli 1771. Formiddag Kl. 4½ gik det Svenske Orlog-Skib Sparre synder paa, saluterede atter Fregatten med 4 Canon-Skud og blev betakket med 5 do. Kl. 6 kom en Jagt fra Kiøbenhavn med 9 Favne brænde til os, lossede samme. Kl. 9½ strøg Stænger og Raaer formedelst Underseyls Kuling af StW med stærk Strøm.

Den 23. Juli 1771. Paa Conserten i Helsingøer. Frøken Nägler.

Den 24. Juli 1771. Gik mod Aften i Svalen til Kloster Vangen og tilbage igien i Maaneskin. Datteren i Skovhuset Anna Margrethe skulle nu giftes. Kl. 9½ om Aftenen blev skudt et Skud fra Cronborg efter Disserteurer, Travallie Chaluppen for strax armeret derhen.

Den 25. Juli 1771. Morgen Kl. 5 indkom et Coffardiskib fra Mandal med 186 norske Matroser, Kl. 6 kom Travallie Chaluppen ombord og ey havde truffet de disserterede Soldater, man havde været nødsaget til mod Svenske Vallen at skyde et Falconet Skud og et flinteskud, efter en svensk Jolle, som de havde mistænkt, og ey vilde oppebie dem. Folkene fik en Tønde godt Øll i Dag. Var om Aftenen i Land i Helsingøer, gik til Lade-Gaarden, en liden spatzere Gang uden for Byen, der tilhører Kiøbmand Fersløv.

Den 26. Juli 1771. Formiddag Kl. 5 satte Stænger og Raaer op igien.

Den 27. Juli 1771. Fik Brev fra Admiralitetet, hvorledes med Sundheds Passer skulle forholdes med de Skibe, som kom fra Østersøen og ifølge efter Forordningen af 13. Maj, dens 7de Artikel.

Den 28. Juli 1771. Eftermiddag Kl. 4 kom en dansk Jagt fra Aalborg med en Del Enrollerede Matroser, den saluterede os med 3 Canon-Skud og blev betakket med 1 Canon-Skud.

Fregatten HVIDE ØRN – lieutenant Kiøningh spiller skibets proviantpenge op

Den 30. Juli 1771. Formiddag Kl. 12 kom Konge-Baaden Ræven synderfra med tre Maaneders Proviant til os, Lieutenant Kiøningh var ikke med, Kost-Pengene han skulle medbringe til sig og mig var kommen fra ham, hvorved han var bleven urolig og lagt sig syg, atter igien forlangt sin Afskeed, som han adskillige Gange havde giort tilforn ved det mindste ubehagelige Tilfælde som havde mødt ham, paastaaet han ikke før kunde blive ret lykkelig, da han kunde fahre, giøre og lade hvad han vilde, da Søe Etatens Orden og den Opførsel, en Officer maatte iagttage, var ham alt for genert.

Men da han som Cadet havde været et særdeles ordentlig og skikkelig Menneske og paa Academiet et Exempel for alle de andre, samt var en sønnesøn af Admiral Kiøningh, havde man afværget ikke at give ham Afskeed, som kuns vilde være til hans Skade. Det var efter nogle Aar at have været Officer, han aldeles var forfalden til den anden extreme, da spil og Fruentimmer var al hans Ulykke, og ved hvilke han forødte alt. Han var kommen paa Vagtskibet for at skulle komme i stilhed, og det er vist, han og havde opført sig meget ordentlig og vel her, men tillige at han og kuns kom siælden i Land, og ikke her den Bekiendtskab for ham, han mest elskede. Men ved at være kommen til Kiøbenhavn og have faat disse mod 100 Rigsdaler i sin Vold, var de gamle Lyster vognet hos ham, man sagde de vare forspilt. Da han forresten var et meget godt Menneske skrev ieg ham strax til, han ikke i nogen Maade maatte forurolige sig over samme tab, som vi nok skulle komme til rettes om, og hvoraf de næsten halve jo var hans egne, og som han ikke brugte da han spiste hos mig, etc. Var om Eftermiddagen paa Conserten i Helsingøer.

Den 31. Juli 1771. I Formiddag var Konge-Baaden udlosset og gik fra Borde. Formiddag Kl. 8½ kom 2de Skibe nordfra som havde 484 Mand norske Matroser. Tørrede Seyl i Dag. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen fra Helsingøer af og tilbage igien. Havde om Natten en trerebet Mærsseyls Kuling med Regn af syden.

Den 1. August 1771. Morgen Kl. 7½ strøg Stænger og Raaer, da det blæste en Underseyls Kuling af SOtS som mod Middag mindskede til trerebet Mærsseyls Kuling.

Den 3. August 1771. Tørrede alle vores Seyl. Travallie Chaluppen recognoserede i Dag og alle disse Dage Skibene, som kom synder- eller nordfra, alt efter som behøvedes for at fordre deres Sundhedspas.

Den 4. August 1771. En dansk Ostindie-Fahrer passerede her forbi i Dag syd paa, der saluterede os med 7 og igien blev betakket med 3 Canon-Skud. Eftermiddag Kl. 8½ kom en svensk Orlogsmand ind nordfra og gik her til Ankers. I Land i Eftermiddag i Helsingøer, var til Näglers, spiste om Aftenen til Lütkens.

Den 5. August 1771. Morgen Kl. 4 satte Stænger og Raaer op. Ved Solens opgang saluterede de i gaar aftes komne Svenske Orlogsmand, Fregat med 4 og blev betakket med tre Canon-Skud. Gik til Kloster Vangen i Eftermiddag og tilbage igien.

Den 6. August 1771. Tørrede Seyl i Dag. Eftermiddag Kl. 3½ gik den Svenske Orlogsmand sydpaa, saluterede os atter med 4 Canon-Skud og blev betakket med 5 do. Om Morgenen saa i Helsingøer, at 2de Under-Officerer af Regimentet der, fik Stubnæsen og Brændemærke paa Grønnehauge. 

Om Middagen spiste til Generalens pa Kronborg tillige med en Del Officerer. Om Eftermiddagen var paa Conserten der i Byen.

Fik Brev fra Collegiet i Aften, tillige med et Udkast til en Forordning som skulle udkomme, hvorefter Lodserne paa Dragøe, alle indkomne Skiippere, etc. skulle rette sig ihenseende til Sundheds-Anstalter, etc. hvorved Forordningen af 13. juny 1771 nærmere kunde rettes og bestemmes. Ieg skulle igiennemsee samme og give mine Betænkninger derover, og om nogle Observationer derved i Besynderlighed kunde passe sig ihenseende til Vagt-Skibet, paa det samme i Forordningen kunde blive indlemmet føren den blev publiceret.

Den 7. August 1771. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen, gik og til Røertang, en liden Bondebye og drak Caffe der, som ligger smuk, gik igiennem Kornet og hiem om Aftenen.

Den 8. August 1771. Var om Eftermiddagen i Helsingøer, var hos Nägler. Kongen var paa Kronborg, saa derved Jæger Corpset, som var med ham, etc.

Den 9. August 1771. I Aften Kl. 10½ kom en svensk Hukkert Galias drivendes os ned om styrbord Side med en rebet Mærsseyls Kuling af SSW og fisket Tøytouget. 

Var i Helsingøer om Eftermiddagen, maatte blive i Land om Natten, da det var begyndt om Aftenen at blæse haardt op af sydlig Vind, med stærk do. Strøm. Var længe ude og proberede paa at komme ombord, men Strømmen var for haard.

Den 10. August 1771. Om Morgenen kom ombord. Travallie Chaluppen blev sendt hen at arbeide Svensken fri for vores Toug, det var med Stokken af hans Anker, han havde fisket vores Toug, men som ingen Skade havde faat. Eftermiddag Kl. 3½ kom Fregatterne Falster og Als seylende synderfra og gik til Ankers her paa Reden. Fik Brev fra Bording som commanderede Falster, at da hans fore Mærseraa paa nedseylingen fra Kiøbenhavn var gaat i Stykker, bad han ieg vilde lade ham faa min Vahre, da han ikke saa hastig ventet at kunde faa en fra Holmen. Lod Ober-Tømmermanden eftersee om den dertil var døgtig, som befandt den saaledes, da han og fik den.

Den 11. August 1771. Vullede og forsaa bagbords Pompe ligeledes med Platting, som og var skiøret. I Land i Helsingøer i Dag, talte med Schiønnebøll som commanderede Fregatten Alsen paa 20 Canoner.

Fregatten HVIDE ØRN – Schiønnebøll ked af tjenesten – Kiøningh afløses

Den 12. August 1771. Formiddag giorde baade Bording og Schiønnebøll en Visit paa deres Skibe som laae mod ½ Miil synder paa. Bording havde ikke havt nogen Uleylighed ved hans Hændelse, etc. Schiønnebøll var som flere meget misfornøyet og ked af Etaten, og sagde, der som han blot havde det, han med Nød kunde leve af, vilde han strax tage Afskeed, og sette sig paa sin Gaard i Kiøge og henleve Resten af sit Liv. Det var en Gaard, han havde faat med sin Kone, som var Professor Ramus’ Datter. Ieg gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen og tilbage igien. I Formiddag kom med en WtS Vind 30 Skibe nordfra, men da Vinden om eftemiddagen gik i syd kom 77 Skibe sydfra og gik nordefter. Travallie Chaluppen iagttog i Dag og stedse ud og indkomne Skibe.

Den 13. August 1771. Havde hele Dagen og til ud paa Natten Kl. 2 en trerebet Mærsseyls og især Underseyls Kuling af ONO og som varierede om til Norden.

Kl. 1 Eftermiddag strøg Stænger og Raaer. Kl. 4 kom en svensk Brig drivende ned paa os for Bugen, som vi hastig stak ½ Toug ud for af Daglig-Touget saa det viste forud, at den netop drev os forbie tæt for over. En forfærdelig Regn, og en svær koplende Søe reyste sig tillige med. Vores Travallie Chaluppe havde nær skiæppet fuld af Vand, men ved pøse fik den igien lentz. Mangfoldige Coffardi Skibe drev paa Reden, Falster og Als ligelgedes, som begge maatte kaste nye Ankere, den sidste havde nær drevet den første for Bougen.

Den 14. August 1771. Morgen Kl. 5 vandt ind igien det udstukne af daglig Touget, maatte klare Toug, og udarbeide en Krænge vi havde faat i svær Touget. Kl. 7 lod den Svenske Brig lætte og legge sig fra os. Fik Brev fra Admiralitetet at da det var kommen i Erfaring, at Premier-Lieutenant Kiøningh var falden i urolige Tanker, der havde foraarsaget, han ikke igien ved Skibet havde indfundet sig, saa skulle en anden Officer igien blive commanderet, da det og lod forhøre, om han havde leveret de tre Maaneders Kostpenge saa vel for sig som mig, etc. Ieg havde ligeledes hørt, at han stedse havde forlangt af Kammer Herre Rumohr som hans Cheff, at han skulle forskaffe ham hans Afskeed, men da Rumohr ikke vilde befatte sig med dette; skrev han mig til og beklagede sig der over, og bad mig at da ieg nu og kunde ansees for hans Cheff, ieg da vilde paatage mig dette, etc. Brevet var vel skrevet, og ikke der af kunde merkes til nogen Urolighed eller Forvildelse, men det var hans virkelige Mening, han vilde ikke forblive i Tienesten, men heller gaae til coffardis, og som det forekom mig fordi der var mere Leylighed til Udsvævning, men som han kaldte Friehed, vi havde ofte talt om dette og stedse raadt ham fra at forlade Etaten, men at dersom han ikke kunde finde sig i Tvang, elskede Friehed og rolighed, muelig og gifte sig, have han jo blot at søge om at komme paa Enrollering, da han om nogen Tid jo og kunde blive Enrollerings Cheff og have sit gode Udkomme; ieg vilde ikke directe raade ham til saaledes at legge sig til Rolighed, men dog før dette end at forlade Etaten, etc. Man sagde ellers, at hans Fader Lieutenant Kiøningh og saaledes skulle været udsvævende indtil endog at forkortet sine Dage derved.

Den 15. August 1771. Havde trerebet Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling hele Dagen af WNW og NWtW med stærke Bøyer og Regn.

Den 16. August 1771. Var i Land i Helsingøer, var hos Nägler en Visit. Lieutenant Frølich kom i Aften til Helsingøer for i Lieutenant Kiøninghs Sted, der stedse forblev syg, at igien skulle være paa Vagtskibet, ieg bad ham med mig paa Post Gaarden for at spise der til Aften. Efter mit Løfte til Lieutenant Kiøningh havde ieg opholdt det at begiære en ny Officer, som han og sit Brev takker mig for, for om han mulig skulle blive frisk, men nu havde Collegiet sendt denne Lieutenant.

Den 17. August 1771. Formiddag Kl. 9 kom Lieutenant Frølich ombord. I Land i Helsingøer, var efter Indbydning hos Nägler om Eftermiddagen og spiste der om Aftenen, Weiningen var der og. Saa om Aftenen der af nogle omløbende kunstige skygger meget naturlig forestillet paa et Lagen ved en Laternae Magica, samt hørte 12 Stykker spille ved en mechanisk Machine.

Den 19. August 1771. Morgen Kl. 5 satte Stænger og Raaer op, det havde næsten bestandig af og til været ondt Veyr og Kuling. Tørrede Seyl i Dag.

Var i Dag i Helsingøer ved Fugle-Skydningen, hvortil ieg Skriftlig var inviteret af fuglekongen Sodenæs. 

Eftermiddag Kl. 4 lettede Fregatterne Falster og Als og gik Seyl nordpaa med en stiv sydlig Vind. Maatte blive i Land i Nat for en StW Vind med torebet Mærsseyls Kuling og Regn. Proberet længe paa ved Strandbredden at roe det op, men kunde ikke faae høyde nok.

Den 20. August 1771. Var ligeledes ved Fugle-Skydningen, hvor alle Helsingøers fornemste og Fruentimmer og var. Om Eftermiddagen blev Fuglen nedskudt paa den gamle Spæts Skud ved Capitain-Lieutenant Hansens Skud, hvorved den først blev fuglekonge og fulgt hiem til hans Hus i procession af alle. Om Aftenen var der et lidet Fyhrværkeri.

Den 21. August 1771. Var i Land om Eftermiddagen i Helsingøer og paa Conserten, Näglers, en Virtuos lod sig der høre paa Phiolin. Sendte Den Gamle Frøkens Klage i Dag til Kiøbenhavn for at trykkes, som Professor von Aphelen besørgede.

Den 24. August 1771. Om Morgenen drev et Skib ned paa os og fattet med sin udlægger vores fokkevandt, som gik i tue, da det drev os forbie agter ud. Hørte at Jomfru Dorothea Leth (en Datter af Professor Leth) laa her paa Reden med et Coffardi Skib for tillige med Hr. Nordmann og hans Familie der nu var bleven Præst i Norge, at følges med dem, hvor hun forblev i Huuset. Ieg tog da i morges der ombord, for at bede hende far vel.

Tørrede Seyl i Dag. Formiddag Kl. 9½ tog i Land til Helsingøer. Gik til Kloster Vangen, hvor man bærget Høe, stmpr. Paa Hiem Veyen gik et Øyeblik ind paa Dalsborg hos Capitain Pingel som han beboede, og bad mig indkomme, hans Frue var en Søster til Godenius, Näglers var der og, fulgtes siden med dem til Helsingøer.

Den 25. August 1771. Formiddag Kl. 10 blev Sæt-Quarteer-Mesteren paa Travaille-Chaluppen sat i Bøyen samt Pligthuggeren og begge Babianerne paa den fik Tamp for Canonen, formedelst de var gaaet fra den i Land, at den var vredet sig løs og drevet ud paa Reden. Om Eftermiddagen Kl. 1 døde Matros Per Andersen af 3. Divisions 10. Compagni No. 12. i Land paa Sygestuen. Havde haardt Veyr hele Dagen og i Nat af ONO og NO med Regn. Om Aftenen overleverede Hendrich som Hovmester alt mit Cahyt-Tøj og Provisioner fra Hans Svandal.

Den 26. August 1771. Formiddag Kl. 8 kom Qvarteer-Mesteren af Bøyen. Eftermiddag lod grave Graven til den afdøde Matros. Styrmanden fik Tilladelse i 5 Dage at tage til Kiøbenhavn.

Den 27. August 1771. I Formiddag blev den afdøde ved Travallie-Chaluproerne og flere begravet i Land paa Kirkegaarden med Flag og de sædvanlige Ceremonier.

I Eftermiddag paa Conserten i Helsingøer til Wenigels, da Virtuosen spillede igien. Spillede Domino paa Post-Gaarden, som vi gierne giorde efter Bordet.

Fik Brev i Aften fra Collegiet paa hvad ieg d. 20. havde skreet dem til om, nemlig; at de Svenske Orlogsmænd havde udladt sig med for ikke at tabe noget Skud, naar de kuns engang om Aaret passerede Sundet, og saluterede Vagtskibet, da de for 4 Skud, stedse kuns blev betakket med 3 do. igien, ønskede de at Vagtskibet ligeledes vilde betakke dem med Skud for Skud, ligesom Fæstningen Kronborg alt længe havde giort; ieg lovede dem at skulle melde deres Forlangende, men tvivlede om det vilde skee. Nu fik ieg og i Dag deres Svar, at der i den Faldet maatte forholdes stricte efter Krigs Artiklerne.

Den 28. August 1771. Tørrede alle Seylene.

Den 29. August 1771. Formiddag Kl. 11 blev fra Kronborg skudt et Skud efter et Skib, som gik nordpaa og havde forseet sig ved Strygningen. Travallie Chaluppen foer strax armeret efter det, for at fordre Betalingen for Skuddet. Var i Eftermiddag i Helsingøer og til Näglers. I Aften tog Travallie Chaluppen en Vager ned fra en svensker.

Fregatten HVIDE ØRN – en engelskmand forsøger at slippe for at betale Sundtold

Den 30. August 1771. Tørrede Seyl. Formiddag Kl. 8½ kom en svensk Skipper ombord som havde uenighed med en af sine Folk, der havde stiaalet, de blev forligt og han forlangte ingen videre Straf over ham. Kl. 10 lod Travallie Chaluppen lægge sig ved Kronbord da en stor Mængde Skibe vilde gaae nordpaa, strax efter skete og et Skud efter en engelsmand, men da han seylede godt stræbte han at undløbe, saa at Chaluppen maatte skyde et Flinte og et Falconet-Skud paa ham, og fik ham først neden for Hornbeck tre Miil borte. Qvarteer Mesteren bemægtede sig Roret, og han maatte først betale det sædvanlige for Fæstningens Skud, derefter aparte 9 Mark for Chaluppens Skud. Eftermiddag Kl. 7½ kom en russisk Orlogsmand nordfra hertil Ankers paa 66 Canoner. Var i Eftermiddag i Helsingøer, var til Näglers og gik til Marien-Lyst siden. Allene i Formiddag gik 143 Seylere nordpaa.

Fregatten HVIDE ØRN – udflugter til Klostervangen

Den 31. August 1771. Formiddag Kl. 9 kom en dansk Westindie-Fahrer ind som saluterede os med 7 Canon-Skud.

Gik i Eftermiddag til Klostervangen og tilbage igien. Major Waldou var og meget ofte i dette Skovhus, mest ridende dertil, ligesom og gemeenlig andre fra Byen. Om Aftenen spiste som ofte paa Post-Gaarden og spillede Domino. Oberstlieutenant Schak, Becktolheim, Weinigel, Lemming, Grüner, etc. var gierne visse Folk der, den sidste logerede der. Han kunne filere 16 slags meget probre forskellige mønstre af phileer, som han og lærte adskillige Fruentimmer i Byen, kunne og brodere nydelig og paa sin Fransk øvede alt dette og ofte, tilligemed en habil Officer, men havde lært dette, da han var i Fransk Tieneste, hvor Officerer der stedse amuserer med saadant iblandt.

Den 1. September 1771. Søndag. Tog om Morgenen til Helsingøer, maatte roe ind efter Compass formedelst Taage. Var i dansk Kiærke til Høymesse og hørte Hr. Poppe. Spiste paa Post Gaarden som ofte. Om Eftermiddagen var hos Frischs, Lütkens, Näglers, spiste hos Justitz Raad Frisch’s til Aften, da han skulle ud tilbød han mig at forblive hos hans Datter som blev ene hiemme, men ieg skulle fleere Stæder om. Blev i Land om Natten og tog om Morgenen tilig ombord. Styrmand var syg, etc.

Den 2. September 1771. Formiddag Kl. 9 gik den russiske Orlogsmand sydefter, saluterede os med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. I Eftermiddag var Capitain Lemming og Søe Lieutenant Falbe ombord hos mig.

Den 3. September 1771. Var om Eftermiddagen paa Conserten i Helsingøer, etc. Frøken Scholten, Frue Kloumann, etc. vare der og. I Aften Kl. 9½ blev skudt fra Kronborg for nogle Soldater der vare disserterede. Travallie Chaluppen foer armeret fra Borde derhen, etc. Saadanne Skud skete og især for Fiskerne der omkring, der snarest dersom nogen kunde træffe paa dem, etc.

Den 4. September 1771. Gik om Eftermiddagen Kl. 2 til Kloster Vangen med Capitain Nägler, som og hans Frue og Datter og drak Caffe der, gik tilbages igien og spiste hos Näglers om Aftenen. Tog ombord Kl. 11 fra Vagten af, hvor Chaluppen lagde til, og hvor man saa silde med officerens minde som har Vagt kan komme til søes, naar ikke vel fra Toldboden eller Havnen.

Fregatten HVIDE ØRN – brev fra C.A. Struensee

Den 5. September 1771. Fik Brev om Aftenen fra Departements-Chef C.A. Struensee, en Broder til Cabinetz-Ministeren, ved hvilket han paa det høfligste anmoder mig om, at da der et Skib skulle være ankommen fra Frederiksværk til Helsingøer med 2de Mønt-Presser, hvoraf den ene skulle leveres til Kiøbenhavn, den anden i Altona, saa bad han mig ieg ville tage denne sidste ombord til mig saa længe indtil den kunne forsendes til Altona, hvorom han nærmere ville tilskrive mig (dette Brev var dateret Hirschholm) Ieg skrev ham til igien og lovede dette skulle ske, men at ieg ikke længere her blev liggende end til mulig sidst i November foruden hvilken Tid ieg da haabede den ville være afhændet. Skrev ligeledes Collegiet til, at han havde begiæret dette, og at samme var lovet.

Den 6. September 1771. Lettede begge vores Svær-Ankre for at eftersee Tougene og derefter fortøyede paany, befandt Daglig-Tovet havde faaet nogen Skade, som saa vidt mulig blev istandsat. Gik i Eftermiddag til Theilstrup og tilbage igien mod Aften. Om Aftenen k. 10 blev skudt fra Kronborg for nogle Slaver som var desserterede. Travallie-Chaluppen for strax armeret derhen.

Den 7. September 1771. Middag Kl. 12 kom en Skipper fra Aabenrade her ombord med 2de af sine Folk som han havde Disput med, og blev forligt. I Dag passerede over 100 Skibe sydfra og gik nordefter. I Eftermiddag gik til Theilstrup med Capitain Nägler og Lieutenant Feingiet, og tilbage igien.

Den 8. September 1771. Søndag Eftermiddag. Kom en svensk Skipper fra Stockholm her ombord, der skulle gaa til Cadiz og bad om Assistance, da hans Folk nægtede at lette Ankeret, lod Travaille-Chaluppen fahre hen og hente alle de opsætsige Folk her om Bord, en af dem, som var ober-Manden for dem, fik Prygl for Canonen, hvorefter Skipperen blev forligt med dem, de kom om Bord igien og lettede Ankeret, og ieg saa Skibet seyle udenfor Kronborg. Var i Dag i Høymesse i Tyske Kirke i Helsingøer og hørte hr. Chemnitz, som prædikede tysk, mig syntes han havde skiønne Gaver til at foredrage og fortælle. Giorde ham en Visit om Eftermiddagen for at se hans bekiendte rare Naturalie-Kammer, hvoraf især Conkylierne havde en stor Skiønhed og Fuldstændighed. I Aften havde der været Slaasmaal i Travaille-Chaluppen, hvorfor 3de af dem blev sat i Bøyen i Nat og en af dem Tamp for Canonen næste Formiddag.

Den 10. September 1771. Formiddag Kl. 12 kom en russisk Orlogspink nordfra, som saluterede os med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Kl. 1 kom et russisk Orlog-Skib ind nordfra, der ligeledes saluterede Flaget med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. var om Eftermiddagen paa Conserten i Helsingøer. Spiste om Aftenen til Lütkens, hvor Frue Rahling, Jomfru Hofmand, etc. og var.  Æble, etc. Tog ombord om Aftenen Kl. 11 fra Vagten. Fik et overmaade høflig Brev fra Struensee igien, hvori han takker at ieg vil tage imod Pressen og melder at Justitz Raad Duncam besørger den videre til sit Stæd.

Den 11. September 1771. Eftermiddag gik til Klostervangen med Näglers og tilbage igien om Aftenen, fik Smaaregn paa Hiemveyen.

Fregatten HVIDE ØRN – planer om Helsingør Havns udvidelse

Den 14. September 1771. Skulle haft den gamle Capitain Lütkens Frue og Døtre samt Sønner ombord til Middag, hvortil var lavet en Haab Mad. Men formedelst det blæste op med haard Kuling og Sø af SSO turde Fruentimmerne paa ingen Maade resolvere dertil, især da de saa den oprørte Sø, etc. I Eftermiddag giorde Justitz Raad T. Rothe en Visit efter C.S. Forlangende, da han var første deputeret eller Departement Chef for Rentekammeret. Han talte meget med mig om Helsingøers Havn, som han gierne ville have udvidet, ieg sagde intet var ønskeligere, mere æret og rimeligt, formedelst den store Mængde fremmede Skibe af alle Nationer her stedse passerede og havde Ærinde paa Toldboden, og ieg viste ham de Stæder, hvor der strax er fem til seks Favne dybde, etc, hvor Steen-Kister skulle nedsænkes, etc. Han var nu og direktør for Øresundstolden. Om Aftningen var til Näglers med flere, hvor vi vekslede i en Leg Sæder, etc. 

Frøkenen tabte en Sløyfe, ieg fandt.

Den 16. September 1771. Var hele Dagen ved Skydningen i Helsingøer til en lystfugl, et No. kostede 9 Skilling. Der var Maaltid om Aftenen og et Fyhrværkeri. Blev i Land om Natten, det var haard Kuling af SSO.

Den 15. September 1771. Søndag. Giorde Visit i Land til Generalens, Bluhmes, Putschers, Lütkens, Näglers, etc. Spiste om Aftenen til Fenvigs, hvor C. Lütken med flere og var, han besøgte sine Forældre her i disse Dage. Ieg blev i Land om Natten.

Den 16. September 1771. Var hele Dagen ved Skydningen i Helsingøer til en lystfugl, et No. kostet 9 Mark. Der var Maaltid om Aftenen og et Fyhrværkeri, blev i Land om Natten, det var haard Kuling af SSO.

Den 17. September 1771. Var paa Madam van Deurs Auction, Frøken Nägler og alle af Byen var og der. Kiøbte et sort Ibenholts Preciose-Skrin, Frøken Nägler roste meget, for 4 á 5 Rigsdaler. Om Aftenen var paa Conserten. Tog ombord om Aftenen Kl. 11 fra Vagten af. Brev fra Admiralitetet i Aften, at et Hollands Skib med Bomuld fra Smirna De Twee Gebroeders kaldet, frygtede man for skulle ankomme og om saa var med Magt tilbageholdes, etc. da det var befængt med Pest.

Den 18. September 1771. Eftersaa vore Touge og lettede Ankrene, ved den Leylighed fortøyede om, ingen af Tougene havde nogen Skade.

Den 19. September 1771. Efter Fortøyningen peylede Kronborg i NtO½Ø, den sydlige Tegl Gaard i wester og Helsingborgs Taarn i OtN½Ø, laae fortøyet i OSO og WNW.

Fregatten HVIDE ØRN – Schiønning har i sinde at fri til frk. Nægler

Den 20. September 1771. Gik til Dalsborg til Capitain Pingels med Capitain Nägler, Frue og Datter, spiste til Näglers om Aftenen. Frøkenen spillede paa Claveer og Sang. Fik i sinde næste Dag at fri. Blev i Land om Natten. 2 rebet Mærsseyls Kuling af SSO.

Den 21. September 1771. En ringe Omstændighed forhindrede det i gaar foresatte. Sejlede i Formiddag ombord med haardt Veyr af OSO der øste brav Vand ind.

Den 22. September 1771. Søndag. Var i Høymesse i Dag i tysk Kirke. Efter Prædiken saa Paraden med Obrist Lieutenant Schack. Om Eftermiddagen til Näglers, Brikwaldts, Frisch’s. Tog om Bord om Aftenen. Glad ved Friehed endnu.

Den 23. September 1771. Travaillechaluppen patruljerede flittig efter det befængte Skib. Skrev til C. S. til,at det let kunne hænde sig, ieg blev forlovet her. Skrev von Aphelen til om det foromtalte Skrift.

Den 24. September 1771. Eftermiddag Kl. 3 strøg Stænger og Raaer for haard trerebet Mærsseyls Kuling af østen og OtS Vind, graa Luft med Bøyer, strax efter tog i Land, seylende ind for en Fok, fik en svær Søe ind over det halve af Chaluppen for, da Søerne stedse var tværs for Chaluppen, som at alle Mand maatte øse. Var paa Conserten i Helsingøer. Da det stedse kulede mere op til Underseyls Kuling blev i Land om Natten.

Fregatten HVIDE ØRN – pistolskydning ved Marienlyst

Den 25. September 1771. Var hele Formiddagen paa Marienlyst. Om Eftermiddagen exercerede mig tillige med Vlügel-Adjutant Grüner at sigte med Pistoler i Nærheden af Skydebanen paa et gammelt Plankeværk. Ieg skiød omtrent 15 á 16 Skud og traf temmelig vel. Han troede, ieg meget var øvet og dog kuns en Gang tilforn i Norge havde sigtet med Pistoler. Tog ombord om Aftenen.

Den 26. September 1771. Skiød tillige med et stort Selskab især Officerer om Eftermiddagen til en Lystfugl med Pistoler paa fri Haand og 15 Skridt derfra, ude paa Grønnehave. Ieg skiød omtrent 10 á 12 Skud, traf Fuglen ofte, en Gang Stangen, etc. Generalen og de fornemst i Byen var med.

Den 27. September 1771. Skiød vi alle samme steds efter Skiven med Pistoler om Eftermiddagen 2 Gange rundt. Indleverede det omtalte Ibenholtsskrin, ziret med Beslag og Billeder af et vis slags Chinesisk Metal, der havde Anseende af Guld, til Frøken Nägler, det var nu gandske istandsat med Laas og nøgle. I Dag havde datteren i Skovhuset Anna Margrette Bryllup i Thiekiøb med Provst Garboes Tiener, han var blevet indtaget i hende, da hun for nogle Aar siden var der til Confirmation. Hun var eneste Arving til Huuset med sine jorder og privilegier, som Kong Frederik d. 5. havde foræret hendes Fader.

Den 28. September 1771. Morgen Kl. 5 satte Stænger og Raaer op. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen og tilbage igien. Tog ombord om Aftenen.

Den 29. September 1771. Søndag. Tog om Morgenen Kl. 9½ til Helsingøer, spiste stedse nu paa Post Gaarden Middag og Aften ved det sluttede Bord. Var om Eftermiddagen til Näglers, Lütkens, etc. Spiste til Frisch’s om Aftenen, blev i Land om Natten, og tog ombord næste Morgen.

Den 30. September 1771. Formiddag Kl. 9½ lod Baadsmanden lufte og vende Touge og Trodsværk, samt andet af Vahre Godset, som kunde behøve det.

Om Eftermiddagen gik til Klostervangen. Anna Margrette havde da haft Bryllup og var nu hjemkommen med sin Mand. Fulgtes hiem tilbage igien med Lemming. Han syntes, det var daarligt at gifte sig uden Penge, og før aldrig forsikrede, at ingen skulle høre han nogen Tid giftet sig uden at have faaet brav Penge, dog kunne han vente selv en Del Penge efter sin Fader og derfor havde dem mindst nødig.

Den 1. Oktober 1771. Paa Conserten om Eftermiddagen i Helsingøer, blev i Land om Natten og næste Morgen tilig tog ombord.

Den 2. Oktober 1771. Middag kl 12 kom et russisk Orlog-Skib ind paa 66 Canoner fra Archangel. Det saluterede os med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Skrev Collegiet til om Skibet med Pest, etc. Myndt Presse.

Den 3. Oktober 1771. Gik om Eftermiddagen til Klostervangen. Gav Anna Margrette en Ducat.

Fregatten HVIDE ØRN – Grev Laurvig kommer til Helsingør – nu i decadence

Den 4. September 1771. Tørrede Seyl. Tog om Formiddagen Kl. 10 til Helsingøer, var hele Formiddagen paa Marien-Lyst til Kl. 12½.

Om Eftermiddagen kom Greve Laurvig her til Byen tillige med Frue Løvenskiold eller Frue Akeleye, der var hans declarerede Maitresse, mulig og viet til hans venstre Haand, som man ikke vidste til visse, men var at slutte, da de paa ingen af Siderne havde nogen tilbageholdenhed. Han var nu gandske i decadence igien, og fra den Tid Collegierne var forandret, eller han 1770 var udtraadt deraf, havde Afskeed og i inactivitet. Man sagde nu, at han enten skulle Reyse til sit grevskab efter Ordre, eller og nødedes dertil hemmelig for sine kreditorer, som daglig ængstede ham, og han frygtede voldsom ville angribe ham. Hans store Grace hos Kongen var nu aldeles forbi, saa hvis han har haft den store Andeel i Danneskiolds Forjagning, som blev sagt, var han nu igien paa samme Maade bleven straffet derfor, og at andre igien havde spildt ham sin Grace hos hans naadige Herre.

Han var steget af hos den unge Spæts, ieg giorde ham strax cour, som det syntes, han tog meget fornøyet imod, han var ellers som nedslagen, bad mig strax, ieg blot ville laane ham min Travaille-Chalup for at gaa over til Helsingborg med, da han ville giøre en Reyse til sit grevskab. Fruen, som ieg havde kendt som Frøken, og været charmeret i, var og meget høflig, men tillige som traurig; hun saa endnu meget vel ud. Da ieg ville gaa, kom der flere fra Byen for at giøre ham cour. Kl. 6 ¾ kom vi til Helsingborg, hvor han tog ind i det fornemste Værtshus, der var strax i Nærheden, hvortil ieg gelejdede Frue Akeleye. Værten spurgte om han til Natten skulle lade giøre 2de senge i Stand, hvortil han efter et Øjebliks Betænkning svarede nej. Det var da alt skummelt. Ieg opholdt mig der næppe et Qvarteer, da ieg bad farvel, embrasserede han mig, gav Chalup-Roerne 2 Ducater. Ieg kom tilbage igien til Helsingøer Kl. 7 ¾, roede baade ud og hiem. Blev i Land om Natten.

Den 5. Oktober 1771. Middag Kl. 12 bragte Travallie Chaluppen paa Land for at rengiøres og calfateres, samt 2de Mand for at giøre Vagt ved den om Natten. I Formiddag kom alene 104 Seylere sydfra og gik nordefter. Formiddag Kl. 10 gik til Kloster Vangen, spiste der om Middagen, gik tilbage derfra Kl. 4½ fik noget Regn paa hiem Veyen. Var paa Post Gaarden om Aftenen, hvor man alt havde kramsfugle med æblegrød til. Blev i Land om Natten. Det var rebet Mærsseyls Kuling med Regn og Hagl-Bøyer. Brev fra Admiralitetet, at det med Pest befængte Skib af Vagtskibet skulle med Magt holdes fra vore Kyster saa vel paa denne som den anden Side af Sundet.

Den 6. Oktober 1771. Var i tydsk Prædiken til Høymesse og hørte confirmationen  tillige af Chemnitz. Frøken Hauch og den yngste Frøken Frisch var til Confirmation. Den første blev examineret som til attestaz og svarede fortreffelig. Var om Eftermiddagen til Näglers og tog ombord om Aftenen.

Den 7. Oktober 1771. Formiddag Kl. 11½ strøg Stænger og Raaer for trerebet Mærsseyls Kuling af SW med Bøyer og Regn, som da begyndte med Underseyls Kuling. Eftermiddag Kl. 5 var det mindsket til Mærsseyls Kuling. I Eftermiddag kom en Engelsk Skipper ombord og begiærede assistence mod en af sine Folk for opsetsigheds Skyld, han blev hentet og sat i Bøyen.

Den 8. Oktober 1771. Formiddag kom den Engelske Skipper ombord og blev forligt med sin Mand, begiærede ingen videre Straf over ham, uagtet han forsikrede, han vilde slaat ham, men sagde nu det havde været i fuldskab. Mod Middag blæste det atter op med trerebet Mærsseyls Kuling og fra Eftermiddag Kl. 3 af med Underseyls Kuling, Bøyer og Regn af WSW som vedvarede hele Natten.

Den 9. Oktober 1771. Brev fra Admiralitetet, at Tolderen og fra Kammeret var tillagt Ordre, at i agttage i hans told district det bepestede Skib, ingen steds uden for Sundet skulle tillades at anlande, eller noget fra samme komme i Land, og at det ikke maatte komme til at passere Sundet, etc. Om Eftermiddagen tog i Land til Helsingøer og forblev der om Natten.

Den 10. Oktober 1771. Var hele Dagen i Helsingøer, da der var Michels Market. Om Formiddagen var til Näglers, Regn. Blev i Land om Natten.

Skrev Collegiet til om Folkene i det ringeste en Gang om Ugen nu til det usunde Efteraar kunde faae fersk Kiød og grønt, da Oxe Kiødet kunde faas her for 5 Skilling Pundet. Folkene havde ellers i Sommer selv skaffet sig Forfriskning, dels ved selv at fiske, dels ved at kunde kiøbe ferske Sild for meget got kiøb, 4 á 5 for en Skilling.

Den 11. Oktober 1771. Var der endnu om Formiddagen market i Byen. Om Eftermiddagen var til van Deurs den hollandske Consul. Skilte en Trætte med to russiske Matroser, etc. Var og til Näglers om Eftermiddagen. Frøkenen gav mig denne Franske devise: Certaine langueur Dantz vos yeux, me dit que vous êtes amoureux.

Den 12. Oktober 1771. Formiddag fik Travallie Chaluppen igien ombord som nu var bleven repareret. I Eftermiddag tog Lieutenant Frølich i Land for i Morgen med Proviant Skriveren at tage til Kiøbenhavn efter mere Proviant til Folkene.

Den 13. Oktober 1771. Eftermiddag Kl. 3 seylede ind for en Fok til Toldboden i Helsingøer med haard Kuling og Søe af SSW, men som lod til at vilde bedage. Var om Eftermiddagen hos Näglers, spiste der om Aftenen. Svarede Brevet. Frøken Frisch fik 2 deviser endnu i Dag af Frøkenen. Blev i Land om Natten. Veyret var tyknet til igien med Kuling og Regn, om Aftenen og Natten havde en Storm af SSW.

Fregatten HVIDE ØRN – en storm

Den 14. Oktober 1771. Maatte blive i Land for Underseyls Kuling af SSW Vind som vedvarede hele Natten.  Om Eftermiddagen var til Näglers. Havde foresat mig at fri, men kom noget i Veyen. Ieg leverede nogle deviser i Dag. Brev fra Admiralitetet i Aften, at da Oxe Kiødet kunne faas for 5 Skilling Pundet, kunne Folkene hver Søndag gives fersk Kiød med suppe og fornøden grønt.

Den 15. Oktober 1771. Rasede Veyret haardt endnu, da Folkene seylede Øll ombord og Travallie Chaluppen ikke kom efter samme, sagde ieg til min qvarteermester, at dersom Veyret for nogen Tid skulle bedage saa meget, at han troede med min Chaluppe at kunde bringe dem 1 fad Øll ud, kunde han giøre dette; han trode da engang at kunde giøre dette, men saa snart han kom uden for Havnen blev den af Brænding og Søe imellem Havnen og Kronborg Eftermiddag Kl. 1½ kastet ind paa Stranden, og blev slaget meget til Skade, saa at den af 2 færgejoller blev buxeret ind i Havnen igien halv fuld af Vand. Var til Lütkens om Eftermiddagen som og paa Conserten til Weinigens, hvor Frøken Nägler og var. J snde e. iie. Fr. fr. dt. frst. [i sinde e. ikke Frieri for det første]. 

Maatte atter blive i Land om Natten, ieg havde heller intet Fahrtøy. Observerede at Skibet stedse havde lagt fast i dette haarde Veyr, som ieg havde taget merker paa.

Den 16. Oktober 1771. Kom Travallie Chaluppen om Morgenen i Land, der den 14. i Førstevagten i det haarde Veyr var bleven slaget til Skade ved Skibet, den øverste Gang hel ind, etc. Lod den strax Kl. 9 sette paa Land og begge Tømmer-Mændene reparere den; Kl. 1 blev Cheff Chaluppen ligeledes halet paa Land for at repareres. Travallie Chaluppen kom endnu i Aften i Vandet igien. Maatte endnu blive i Land i Nat.

Den 17. Oktober 1771. Tog om Morgenen ombord med Travallie Chaluppen, det blæste haardt endnu af NNW. Vinden gik om igien ad wester til SW og StW med haard Kuling, om Aftenen Kl. 11½ blæste det alt en trerebet Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling af StW.

Den 18. Oktober 1771. Morgen Kl. ½1 havde en Underseyls Kuling med Regn af StW, Kl. 3½ en haard Storm af syden som vedvarede med samme Force til Middag, som er den værdste Vind her paa Reden, da den blæser aaben fra Søen, og er lige med Strømmen. Formiddag Kl. 12½ eller om Natten kom et svensk Fregat-Skib drivende os for bugen, stak for ham paa Daglig-Touget indtil Tøyet viste forud, saa at han ragede os forbie, men fisket vores Daglig-Toug og blev liggende der i, hvorved vi klk. 1 og ragede i drift, og drev omtrent ¾ Cabellængde. Strax efter drev en dansk galease ned mod os og fiskede vores styrbords Toug, men noget efter slap sit Toug og gik til søes. I skumlingen af Morgenen Kl. 7 kom en tremastet dansk Galiot drivende os for bugen, men ragede os forbi ved at kappe sit sidste Anker (de andre var forliste) heiste sin Klyver at falde for, og ved den og Mesanen seylede ind og sate Skibet fast paa Stranden. To skive drev ned mod pyndten ved Kronborg; adskillige gik til søes; om Morgenen saa mange Bøyer og fragaaede ankre paa Reden af Skibene, som vare gaaet til søes eller deres Touge gaaet i tue. Vi reed med Fregatten mægtig op, næsten som i aaben Søe, kunde næppe holde vores Travallie Chaluppe lentz. Eftermiddag Kl. tre da Veyret var aftaget til rebem Mærsseyls Kuling foer Travallie Chaluppen, hen til det Svenske Skib som var drevet i vores Daglig Toug og fik ham fri for os, han havde temmelig skamfilet det paa 3½ qvart paa det første Toug ved splejsningen, som ved indvinden i Eftermiddag erfaredes.

Den 19. Oktober 1771. I Formiddag vandt ind paa Tøyet som ingen Skade havde faaet. I Eftermiddag blev lagt Trendsning og klæd med Platting paa daglig Touget paa det beskadigede Sted. Det sidst passerede russiske Orlog-Skib paa 66 Canoner havde i denne Storm maattet kappet sine Master og laae ved Ysted, eftersom Tidenderne lyde fra Søen. Pompede lentz i Eftermiddag med 600 dobbelte Steeg.

Den 20. Oktober 1771. Formiddag var i Tysk Kirke i Helsingøer. Eftermiddag til Näglers som skulle til Brikvalt, til Godenius. jfr. mnk. aft. krst. Blev i Land om Natten, næste Morgen tog ombord.

Den 21. Oktober 1771. Eftermiddag tog fra Skibet tværs i Land, gik til Kloster Vangen, og tilbage igien i Maaneskin til Byen og tog derfra ombord.

Den 22. Oktober 1771. Havde det meste af Dagen, næsten en Storm igien aff syden og SSW. Ieg skulle spist til Lütkens om Middagen, etc. Kl. 12 Middag kom Lieutenant Frølich med en Kongebaad som havde to Maaneders Proviant til os. Ieg havde adskillige Gange villet bedt Lütkens ombord igien, men Veyret havde stedse været slet med Regn eller stormende.

Den 23. Oktober 1771. Formiddag lossede vores Proviant af Windhunden. Tog om Eftermiddagen til Helsingøer, var til Näglers og spiste der om Aftenen. Spilte qvadrillie. Vred Frøken Nägler god igien. Knap foræret. Blev i Land om Natten.

Den 24. Oktober 1771. Formiddag kom en dansk Galiot sydfra som saluterede os med tre Canon-Skud og blev betakket med 1 do. Om Formiddagen var paa Marien-Lyst, om Eftermiddagen gik fra Byen af hen og tilbage fra Klostervangen og tog ombord om Aftenen.

Den 25. Oktober 1771. Formiddag Kl. 10 kom Chef-Chaluppen ombord igien og var bleven repareret. Brev fra Admiralitetet, at det Svenske Skib kunde være fri for Betaling.

Den 26. Oktober 1771. Trerebet Mærsseyls Kuling igien af StW med Bøyer og Regn, Nat og Dag.

Den 27. Oktober 1771. Søndag tog om Morgenen til Helsingøer, det var haardt Veyr endnu af SSW med Bøyer og ofte Regn. Spiste om Middagen til Lütkens efter Invitation. Om Eftermiddagen var til Näglers, saa og til Commerse-Raad Clausen, hvor ieg var bedet til Aften, da ieg ikke kunde komme om Middagen. Der var Justitz Raad Bluhmes, de to Frøkener Ployarter, tre Brødre van Deurs, Justitz raaden fra Kiøbenhavn, Consulen med hans Frue, som han var lidet jaloux over, og Raadmanden, tillige med flere. Blev i Land om Natten, saa vel for Kuling og Strøm, som for at Havnen eller Toldboden lukkes tilig, og ved Vagten med Kuling af den Vind ikke for Sø og Brænding kan landes.

Den 28. Oktober 1771. Om Formiddagen var paa Marien-Lyst. Eftermiddag paa Auctionen til Holsts. Kiøbte en smuk fiin rød og hvid complet The Servis med Guld i, for 3 Rigsdaler, 3 Mark. Blev i Land om Natten.

Den 29. Oktober 1771. Til Näglers om Formiddagen. Frøkenen lukket mig op, gav et Skrig, og løb bort, for ey paa klæd. Om Eftermiddagen paa Conserten til Weignigens, Frøken Frisch Bryllup.

Den 30. Oktober 1771. Tog ombord om Eftermiddagen.

Den 1. November 1771. Eftermiddag lapsalvet Stænge Vandterne og Stagerne samt Bardunerne, etc. Gik om Eftermiddagn til Kloster Vangen og tilbage igien om Aftenen til Byen, og tog ombord. Havde om Natten haft trerebet Mærsseyls Kuling af NWtW.

Den 2. November 1771. Tørrede Seyl. Havde pligttouget, Cabel tougene og alt varpe Godset paa Dækket og at luftes og vendes, og giorde rent om læe, som adskillige Gange tilforn. Om Formiddagen tog til Helsingøer. Eftermiddag var til Näglers og tog ombord om Aftenen.

Den 3. November 1771. Lapsalvet Under-Vandterne og stagene. Tog om Morgenen i tydsk Prædiken i Helsingøer. Om Eftermiddagen og Aftenen var til Frisches og spiste der. Näglers var der og. Vi spillede Domino, etc. samt unge og gamle legede med at forandre stole, naar der blev ringet med en klokke. Der blev givet pant og samme indløst igien.

Den 4. November 1771. Formiddag Kl. 9 kom en dansk Galiot nordfra som saluterede os med tre Canon-Skud og blev betakket med 1 do. Lapsalvet Skibet rundt om udenbords paa begge Sider i Dag.

Den 6. November 1771. Tog om Formiddagen i Land til Helsingøer, da ieg var beed til Ball til Näglers om Aftenen. Om Eftermiddagen, Aftenen og Natten var til Näglers, hvor der var Ball før og efter maaltidet om Morgenen Kl. 4. Der var 24 Personer af begge køn. Lm ng. K. Dec.  og kammeret. Hun pustede selv Lyset ud.

Den 7. November 1771. I Land flere Dage, Aften snpg.

Den 8. November 1771. Var om Formiddagen paa Marien-Lyst, Fenvig og Lemming kom ridende, og til Näglers om Eftermiddagen. Tog ombord om Eftermiddagen Kl. 5. Losset otte Favne brænde i Eftermiddag af en Jagt.

Fregatten HVIDE ØRN – en norsk ”lentz-Mand”

Den 9. November 1771. Tog Bramstængerne ned og satte Trommestokke op. I Formiddag afgiorde en Sag med et Skib paa Reden, som havde fisket et af de forliste Ankre paa Reden, men som Færgefolkene tilegnede sig, formedelst de paastod at have sat Bøye paa det, etc. Om Eftermiddagen tog til Byen, gik der fra hen og tilbage igien paa Kloster-Vangen. Om Aftenen afgiorde en Sag for det første med en norsk saa kaldet lentz-Mand der havde andgivet sig for i Byen ligesom og til General Hauchs af skulle være plyndret paa Veyen imellem Kiøbenhavn og Helsingøer af nogle Folk, der skulle have haft, som han syntes, blaa kioler og røde opslage. Commandanten vilde altsaa have giort det til, at det enten skulle været nogle af Vagtskibets Folk, eller dog nogle Matroser fra Kiøbenhavn af, som var her i Helsingøer med en Mand, etc. Vel kom dette sidste mig noget mistænkelig for, men hvad Vagtskibets Folk var angaaende, som mig syntes commandanten især havde mistænkt, da sagde ieg at skulle fralægge dem denne beskyldning, da ingen af dem havde haft Tilladelse, eller været i Kiøbenhavn, eller to Miile fra Helsingøer, hvor plyndringen skulle være sket. Blev i Land i Nat. Torebet Mærsseyls Kuling af SW med Regn.

Den 10. November 1771. Gik om Formiddagen til General Hauch og bad ham, om han ikke ville lade holde et Garnisons-Forhør om denne Sag, og deri lade Lenz-Manden giøre sit udsigende, da Sagen syntes af betydende, som ieg gierne saa, da Vagtskibets Folk var bleven beskyldt, især da Generalen selv formeente, at lentz-manden vilde gaa til Hirtsholm og klage, etc. Dette vilde han ikke, ieg sagde da, at om han intet havde derimod saa vilde ieg lade holde Forhør ombord, som ieg kunde have andledning til, da Vagtskibets Folk var bleven giort mistænkelig, etc. dette vilde han heller ikke udlade sig paa, men sagde, ieg kunde giøre hvad ieg vilde, etc. Om Eftermiddagen til Näglers, Lütkens, etc. Blev i Land i Nat for Kuling af SW.

Den 11. November 1771. Var om Formiddagen paa Marien-Lyst. Var og paa Auction, etc. Om eftemiddagen til Näglers, chocolade. De havde faaet at vide Regimentet skulle bort. Gr. Tnte i Holst. Blev i Land for Kuling af SSW. Om Natten drev en Kongebaad løs og et Skib for buen, hvor ved den blev hukket læk, saa at den strax maatte sætte sig paa Stranden, tæt østen for Toldboden.

Fregatten HVIDE ØRN – en vanvittig Lieutenant Barlevitz i Helsingør

Den 12. November 1771. Eftermiddag  paa Conserten til Weinigels. Førend samme begyndte, saa der i Huuset en Søe Lieutenant Barlevitz, som var af forlibelse i sin Ungdom bleven berøvet sin Forstand. Han var ejer af en Del Penge, hvorfor han blev holdt vel; var under Frøken Ployarternes Opsigt, der var af hans Familie og havde indlogeret ham der. De var med, da ingen uden deres Tilladelse kunne faa ham i tale. Han sad i en Kammer-Kiole i en magelig lænestol, til hvilken han var hæftet saavel med en bred rem om Livet som begge Armene af stolen ved haandleddene, da han ellers ville bruge gevalt. I denne Tilstand lod han sig nu gandske gelassen, havde som en gammel Tiener hos sig bestandig til sin Opvartning, der ofte, mens ieg var der, holdt ham Tobak til Næsen, som han og strax opsnusede. Han var høj, havde et smukt mandig Væsen paa sig, lod som ingen Ting var, og snakkede med mig om indifferente Ting, siælden kunne ieg mærke noget forvildet derved, syntes at skikke sig alt godt i sin Skiæbne.

I Aften fik Brev fra Admiralitetet, at naar ieg selv skiønnede, at Vinteren ikke tillod mig længere i Sundet at forblive, kunde ieg med Skibet retournere, etc. Fr. Näglers. Blev i Land om Natten.

Den 13. November 1771. Tog om Morgenen ombord. Vores Travallie-Chalup som i Nat havde faaet nogen Skade ved Skibet, blev sendt i Land for at repareres og Tømmer-Mændene tillige med. Da den norske lentz-Mand endnu vedblev at opholde sig i Byen, og paastaa sin udsigende, som der dog var stor formodning om ikke at forholde sig saa, da han og saa snarere ud til at plyndre andre, end selv at blive det, trode ieg i det ringeste at burde giøre Vagtskibets Folk fri for den misstanke som mulig kunde hvile paa dem, hvorfore ieg gav Ordre til Forhør her om Bord at holdes næste Dag, og lod lentzmanden bede at møde der til for at faa en rigtig Skriftlig udsigende af ham, og at det ikke skulle synes ingen vilde antage sig ham. Eftermiddag Kl. 4½ fik Travallie Chaluppen ombord igien.

Den 14. November 1771. Om Formiddagen var Forhøret, lentzmanden paastod at være plyndreet 2 Miil fra Helsingøer af 3de Mænd, hvoraf den ene havde 1 blaa kiole med røde Opslag og en sort peruque, de andre 2de havde trøyer paa, de havde frataget ham hans sølvspænder af skoene, et silke tørklæde af Halsen og 14 Rigsdaler i Penge, men for Resten intet ondt giort ham, etc. Den Matros af Vagtskibets Folk, som der kunde synes at være meest mistanke om, og flere bleve og forhørte, etc. men det blev strax udgiort, at det ingen af Vagtskibets Folk kunde være, ligesom han og selv tilstod det ingen var af dem. Hvad de Matroser var angaaende der havde været her i Helsingøer fra Kiøbenhavn paa den Dag lentzmanden havde klaget til General Hauch d. 9de, da havde ieg ikke allene strax førend de gik tilbage ladet dem visitere i lentzmanden paasyn, førend de gik tilbage, men intet af ovenmeldte fundet hos dem, nogle faa Skillinger undtagen, heller ikke rutde han sige det var nogen af dem; men ieg havde og d. 11 skrevet til deres Cheff, Capitain-Lieutenant R. Tønder, der forestod det Compagni at den mistanke havdes om dem for om han vilde iagttage dem, om de skulle formærkes at have flere Penge end sædvanlig, med saadant mere. Ieg ansaa mig derfor gandske qvit for den Sag, og sagde til den norske, han enten nu maatte adressere sig til General Hauch, han først havde klaget til, eller og i Kiøbenhavn til Capitain Tønder, etc.

Tørrede Seyl i Dag. Om Eftermiddagen i Land i Helsingøer, gik derfra af hen og hiem fra Kloster Vangen.

Det var Konge-Baaden Ulven som forleden Nat havde maatte sat sig paa Stranden, Skipper Paaske var kommen her ned for at faa den af igien. Holmens ober Eqvipage Mester Commandeur A. Fontenay havde ladet mig bede, ieg vilde assistere ham med Folk fra Vagtskibet, om han saadant skulle behøve og forlange. I Eftermiddag havde han Tømmer-Manden 2 Under-Officerer og 16 Mand til hiælp fra Vagtskibet.

Den 15. November 1771. Skipper Paaske fik baads-gierne og adskilligt Gods i Dag til laans, samt 24 Mand, fik saaledes stedse hver Dag Folk og anden assistance af os, alt eftersom han behøvede. Eftermiddag til Näglers. Stge Iern (?). Tog ombord om Aftenen.

Den 16. November 1771. Havde tre og torebet Mærs-Seyls Kuling af SW med Regn. Havde Folk paa Konge-Baaden.

Den 17. November 1771. Søndag Eftermiddag Kl. 2½ kom en preussisk tremastet galioth ind nordfra, som saluterede os med 5 Canon-Skud og blev betakket med 1 do. Kl. 5 blev skudt et Canon-Skud fra Kronborg for Slaver som vare disserterede, Travallie Chaluppen for strax armeret der hen.

Tog i Middags i Land til Helsingøer i temmelig Kuling af SW. Maatte reve begge Seylene. Til Näglers, som skulle til Frisch snd. Fik i Aften Brev fra Capitain Tønder til Svar paa min Skrivelse, at de Folk af hans Compagni, som var mistænkte for Plyndringen, var især den ene en meget skikkelig Karl, at ingen af dem var befunden at have flere Penge end sædvanlig, etc. Som ieg og erfarede var den norske lentzmand nu og i stilhed reyst sin vey, uden at paastaa eller giøre noget videre af Sagen, saa at der var største formodning om, at hans hele Foregivende, som man og holdt for, var opdigtet i Haab om at nogen der ved af Medlidenhed skulle givet ham noget. Blev i Land i Nat.

Den 18. November 1771. Morgen Grd. Var hele Formiddagen paa Marien-Lyst, da det var et deyligt Veyr. I Dag fik Brev fra Told Kammeret underskreven af Bluhme, Pietscher; At de frygtede for t der som sædvanlig paa denne Aarets Tid sneg sig adskillige Svenske Sildeskibe igiennem Sundet uden at clarere, hvorfor de bad, om Travallie Chaluppen saa vidt muelig maatte have et vaagent Øye med samme, etc. Tog ombord om Aftenen.

Den 19. November 1771. Morgen, grd. Svarede Told Kammeret i Dag, at da ieg ikke i min Instruction eller de Vagtskibet angaaende havende Ordres fandt noget, som befalede, at ieg skulle have Agt paa, om Skibe clarerede sig i Sundet eller ikke, saa havde ieg heller ikke hidindtil kundet eller burde bekymret mig om samme som noget mig uvedkommende. Men da ieg fandt, at hvad ieg af Øresunds Told Directeur, eller i hans fraværelse af Told Kammeret til han Mayts. Tieneste maatte vorde begiærende, saa havde ieg i alt undersøgt de ommeldte Svenske Skibe, og skulle fremdeles giøre dette, ligesom ieg og udbad mig en formular af det Toldkammer Pass Skibene fik, samt et aftryk af seilet, for at Qvarteer Mesteren der skulle undersøge passene forud kunde giøre sig samme bekiendt. etc. Da ieg og nærmere skulle give mig den Ære mundtlig at aftale med dem, hvad videre forholdsregler, ieg mente var fornøden at tage, etc. 

Eftermiddag Kl. 4 roede i Land i haardt Veyr af NW, havde om Eftermiddagen Kl. 2½ havt en meget Haar hagel Bøye. I Eftermiddag fik Konge-Baaden Ulven ind i Havnen i Sikkerhed, etc. Var paa Conserten i Aften. Frøken Nägler filr.

Den 20. November 1771. Formiddag var hos General Hauch og fortalte ham hvad ieg havde giort ved Sagen den norske lentzmand angaaende, og at formedelst hans vægelsindede og foranderlige Udsigende, havde ieg ved et ordentlig Forhør taget det Skriftlig af ham, etc. at han havde frikiendt Vagtskibets Folk, etc. at ieg havde skrevet til de mistænkte Folks Cheff, etc. og at ieg overhovedet troede hans hele Udsigende ikke var sandt, etc. Han syntes nu og intet at giøre af samme, som han dog i Førstningen giorde særdeles meget af og frygtet for han skulle gaae directe til Hirsholm at klage, etc. Han forekom mig noget fortrydelig, etc. Var og paa Told Kammeret i Formiddag og aftalte med Told Kæmneren et og andet Skibene angaaende, etc. Bluhme bad mig spise hos sig til Middag, men ieg undskyldte mig. Om Eftermiddagen til Näglers. Weinigen var der og. Om Aftenen tog ombord i et stærkt Veyr med Hagl og Sne af NNW. Sildig om Aftenen og hele Natten havde en Storm af NW og Norden med haarde Sne og Hagl Bøyer tillige med en stærk Frost. Vi drev lidet for tøyret. En ostindie Fahrer som laa paa Reden, drev ned mod Ween til.

Den 21. November 1771. Stærk Frost og Kuling af NtO. Vi havde endnu Folk ombord paa Konge-Baaden til assistance i Dag.

Den 22. November 1771. Var om Formiddagen i Helsingøer, var hos Justitz Raad Frisches, og paa Marien Lyst. Om Eftermiddagen gik hen og hiem fra Kloster Vangen fra Byen af. Om Aftenen tog ombord. Talte med generalkrigs Commissair Tuxen. Tuxen sagde mig at Admiral Arff var bleven missfornøyet i russisk Tieneste og tog sin Afskeed derfra og at han tillige med hans Flag Capitain C. Tønder og Capitain-Lieutenant Nissen og Tuxens Søn Secreteren som var Arffs Tolk, alt var ankommen med Afskeed fra russisk Tieneste. Man havde vildt at Arffs Escadre skulle støde til den russiske Flaade i Middelhavet, og altsaa underlægge sig den russiske Admirals Commando.

Den 23. November 1771. Kl. 3 tog Travallie Chaluppen hen at krysse under Kronborg for at iagttage om nogle af de smaae Svenske Fiskerskibe vilde snige sig igiennem Sundet uden først at clarere sig. Morgen og Formiddag havde haard Kuling af SSW Kl. 12 bragte endnu 8 Mand og 1 Under-Officer til Konge-Baaden. Kl. 3 kom Professor von Aphelen og Christian reysende her til fra Kiøbenhavn for at besøge mig en dags Tid, de logerede til Sprunks. Ieg blev i Land om Natten.

Den 24. November 1771. Søndag hørte Chemnitz prædikede i Tydsk Kiærke, spiste om Middagen hos Sprunk med von Aphelen og min Broder, da de reyste til Kiøbenhavn igien Kl. 12½. Beed til den hollandske Consul van Deurs til om Eftermiddagen og at spise der til Aften. Blev i Land om Natten. Der var stort Selskab til van Deurs, Clausens, Bluhmes, etc. Becktolheim var der og. d.24. afgik Reiersen som Holmens Cheff og A. Fontenay forblev som han forhen var bleven ober Eqvipage Mester.

Den 25. November 1771. Konge baaden blev i Dag krænget over paa siden i Havnen og kiølhalet. I Eftermiddag Kl. 4 kom Orlog-Skibene Seyeren og Princesse Wilhelmine Caroline fra Kiøbenhavn af til Ankers under Ween for at gaa nordpaa. Blev i Land om Natten for Kuling af SSW. Det var undersyls Kuling med syden Strøm.

Den 26. November 1771. Tog ombord om Morgenen. Iagttog at Orlog-Skibene laa syden for Ween, tillige med Transport Skibet Grevinde Moltke. Om Eftermiddagen tog til Byen igien og paa Conserten. Godt humeur. Frøken Näglers. Blev i Land om Natten. Det haglede og regnede stærk.

Fregatten HVIDE ØRN – dødsfald uden epidemi

Den 27. November 1771. Døde Matros Søren Nielsen Malling af 2. Divisions 1. Compagni No 97 paa søgestuen  i Helsingøer. I Aar havde vi ingen smitsom Syge paa Skibet som i fiord, da der dog ingen døde, og i Aar var der død tre Mand, men som og kan have til Aarsag at man sender alle de slette og sygelige Folk man har paa Vagtskibene, der ikke kan gaa paa arbeid paa Holmen, og for der at være dem qvit, og hvis døds Tid da ofte indtræffer. Denne havde meget længe lagt syg af Udtæring. Havde 8 Mand paa Konge-Baaden i Dag. Eftermiddag til Näglers. Gaas, rød Kaal.

Fik Brev i Aften fra Kiøbenhavn med en Lærd Tidende, Den Critiske Journal kaldet, hvor Den Gamle Frøken var meget fordelagtig recenseret, og en stor Del Stykker anført af den. Det var no. 71.

Den 28. November 1771. Formiddag Kl. 7 bragte otte Mand til Konge-Baaden. Kl. 9½ kom Orlog-Skibene op til Ankers her paa Reden. Den døde som der var giort Kiste til blev i Dag begravet i Land med sædvanlig ceremonie, med Flag foran . Flaget paa halv Stang, det. Eftermiddag Kl. ½ 1 lettede en China Fahrer og en ostindie Fahrer her laa paa Reden og gik Seyl nordpaa. I Dag gk 84 Skibe Seyl nordpaa, som er meget for denne Aarets Tid.

Fregatten HVIDE ØRN – en hidsig drik cardinal

Den 29. November 1771. Tog i Land til Helsingøer, en Capitain Reventlou ved Land Etaten spiste og i Dag ved Bordet paa Post Gaarden, der hørte til Orlog-Skibene og til det algieriske tog, og som ieg giorde bekiendskab med, en Mand, for saa vidt ieg af nogle Timers omgang kunde lære at kiende, af en stille og indtagende Charachteer, der havde Forstand og Videnskab tillige, etc. Der var flere Officerer fra Skibene blandt andre Lieutenant Obelitz der 1769 for med mig som Cadet. Fik at vide, Schoutbynachter herefter skulle kaldes Contre Admiraler, etc.

Om Eftermiddagen til Näglers, Drmse, Kys, spilte Claveer.

Blev af Waldow, Becktolheim, etc. inviteret om Aftenen til en soupé til Wegners. Ieg mærkede strax, da ieg kom der, at det især skulle gaa paa en drikken løs, og det af den saakaldte hidsige drik cardinal, som ligesom Biskop af Rødviin laves denne af rinskvin og stegte pommerantzer. Der var ingen uden Officerer: Oberst Schulten, Bechtolheim, Nägler, Weiniger, Hornemann. Lieutenant Scholten blev først slagen og maatte gaa, intet Glas kunne i nogen Maade gaa forbi for nogen, da man ville, at alle skulle være i lige Tilstand med hinanden. Uagtet ieg aldrig havde drukket denne drik tilforn eller nogen Tid drak mere end et á to Glas af nogen Vin, kunne ieg dog godt holde det ud fremfor adskillige andre, som ieg havde troet var store helte i saadant. Becktolheim og Hornemann, som ellers plejede at være de bedste Venner, var nu uens med hinanden og talte høyt og i en saadan tone, at man frygtede for, der skulle komme Duel derefter. Flere primede og havde gandske anderledes manerer og snak, end man ellers var vant til at høre af dem, og som slet ikke klædte dem.

Den 1. December 1771. Til Näglers, fik en Fransk seddel af Frøkenen ”Quoique vous sere Parti”, etc.

Den 3. December 1771. Spiste til Näglers om Aftenen, Frøken Frisch, 6 br.  6 sm. æbl. Frøkenen leverede mig for nogle Dage siden en Fransk Bog (Les illustres Francoises, Histoires veritables etc. á la Haye 1731), som hun havde understreget nogle Steder i, og som ieg da ligeledes havde understreget og nu atter i Dag ligeledes leverede den tilbage, etc., ved hvilken Maade man paa begge Sider kunne sige sine Tanker saa rent ud som muligt, da Materien i Bogen just var paa det bekvemmeste skikket dertil.

Fregatten HVIDE ØRN – afskedsvisitter i Helsingør

Den 5. December 1771. Om Eftermiddagen kiørte om og giorde 21 afskedVisiter. Spiste til Näglers om Aftenen. Sagde om 6te November, etc. Havde leveret Bogen tilbage, fik den igien tilbage. I Aften Brev, etc. Blev i Land i Nat.

Den 6. December 1771. Spiste til Näglers om Aftenen, ieg leverede Bogen igien. Ey ville tage til Ball, uden ieg kom der. Spillede paa Claveer.

Den 7. December 1771. I Land. sl: (?) i dag Aften: snpg.

Den 10. December 1771. Lettede Tøy-Ankeret tillige med katten, fik vores sidste 2de syge om Bord i Dag. Om Eftermiddagen til Näglers, var ude t.  toe, for spøg levered en ring, etc.

Den 12. December 1771. Om Aftenen og Natten var til et stort Ball paa Post-Gaarden i Helsingøer, hvortil alle de fornemste i Byen var, foruden en Mængde Fruentimmer var der og 21 Mandfolk. Ved først at blive opbuden maatte ieg Dantze 4 menuetter, efter ikke at have danset i 15 Aar, med begge frøkenerne Ployarterne, Frue Nägler og Frøken Lütken (den ældste). Fik en Oe de Lavande-Flaske med Sølv-Beslag forærende fra Frue Nägler, fik 100 milde Øyekast fra Frøkenen.

Den 13. December 1771. Spiste til Näglers om Aftenen. Gaas; sgd. grdt, hun græd.

Den 14. December 1771. Tog om Morgenen tilig om Bord for ikke at komme meere i Land, var først inde til Näglers at tage Afskeed. Hun græd. Da Vinden i Nat var gaaet om til Wester, vi havde alt havt sterkt Frost og Farten i Sundet næsten gandske var ophørt, Julen og Friheden ved Holmen for Haanden, syntes mig det var Tiid at forlade Posten. Stænger og Raaer bleve derfore opsatte, og giort Signal for Lodsen at komme ombord. Formiddag Kl. 9½ kom Lodsen Hans Krag ombord, begyndte at gaae i Værk med at lætte. Kl. 12 var læt, og holt Syd efter mid Bramseyls Kuling af WNW. Eftermiddag Kl. 7½ kom i Maaneskin ved Skovs-Hovet eller lidet Norden for Gyldenlund, ankrede der paa 6 Favne Leer Bund. Det var blevet gandske stille og Taaget.

Den 15. December 1771. Havde temmeli haardt Veyr af Syden og StW Vind.

Den 16. December 1771. Haardt Veyr af Syden og StO med Regn-Bøyer. formiddag Kl. 11 strøg Under-Raaerne.

Den 17. December 1771. Formiddag Kl. 11½ Lættede Anker (efter at Under Raaerne i Morges Kl. 8 vare afsatte) med SOtO Vind, Merseyls Kuling, og seylede inden for Trekroner, og Eftermiddag Kl. 2 lod Anker falde uden for Vagt Skibets Vinter Post. Gik strax i værk med i Eftermiddag at slaae Seylene fra imedens de nu vare tørre.

Fregatten HVIDE ØRN – ankomst til Kiøbenhavn

Den 18. December 1771. Lodsen tog fra Borde Middag Kl. 12. Ieg tog i Land i Formiddag. Gik til hr. Ober-Eqvipage Mester, Commandeur A. Fontenay og meldte ham Fregattens Ankomst. Alle forundrede sig over, at denne Mand havde af Struensee ladet sig overtale til at tage imod denne Post endog Capitainer underhaanden tilbuden blandt andre Grotshchilling med titel af Holmens Cheff, men Fontenay higede stedse efter at giøre Lykke. Struensee, sagde man, havde været i stor Forlegenhed for at faa en til den, da han havde givet Reiersen Afskeed uden at være betænkt paa, hvem kan kunne faa til den igien. Fontenay havde derfor i dette Tilfælde giort ham en stor Tieneste. Bragte de Syge i Land i Dag, 5 i Tallet.

Den 19. December 1771. Begyndte strax i Morges at takle af. Konge Baaden Vindhunden fik vores Proviant og Brænde i Dag, og Konge Baaden Maagen vores Krud i Nat. Meldte Fregattens Ankomst til Admiralitetet i Dag, da det i Gaard som Onsdag ikke var forsamlet. Mgt. sl. hmr.

Den 20. December 1771. Lagde Pligten paa Reylingen og stak Pligt-Touget ud. Eftermiddag Kl. 4 lættede Ankeret og begyndte at varpe os længere ind. Om Natten Kl. 12 formedelst en haard Sne Bøye af SO, og at Varpet brast som skulle holde os fra Grunden, svayede hen paa Grunden ved Castels Pyndten, førte strax Varp ud igien for at vinde os fra Grunden, men Vandet faldt sterk.

Den 21. December 1771. Formiddag Kl. 9 fik 40 Mand fra Nyeholm for at vinde os fra Grunden, førte nok et Varp Øster ud, men da Vandet var faldet sterk i midlertid, stod vi 2 Fod tør over heele Livet. Meldte dette til Ober Eqvipage Mester Fontenay, føren andre muelig skulle dette, som syntes efter sin Sædvane at blive vranten over denne Bagatel Sag og frygtet han ikke skulle faae den af igien, da dog intet var lættere saa snart Vandet voxte igien, uden engang at udlosse det ringeste. Ieg forsikrede ham at føren 24 Timer, skulle ieg uden videre hielp faae den af igen, da Vandet føren den Tiid vist vilde voxe igien, og vi skiltes halv Uvenner ad. Det forekom mig som hverken han længe kunde være tient med denne Post, der havde et hypocondrisk og inquet humeur, der stedse i samme vilde foruroliges, hvr saa ofte kan indtreffe Ubehageligheder, heller ikke at andre i saa Fald kunde være tient med ham. 

Eftermiddag Kl. 2 lod ieg lætte vores ene Varp og førte det agter ud om Bagbord, og saaledes vinde begge Varpene stive, og det lidt efter lidt, efter som vi kunde faae noget der af. Kl. 5 kom vi af Grunden igien, formedelst Vandet voxte, continuerede strax der efter at varpe os indtil Bommen, og fortøyede til Natten deri med Cabel Touge for og Agter ud. Vinden var Wester med Bramseyls Kuling. Mgt. sl. hmr.

Læste i Aften, som Christian viste mig, Recensionen over Den Gamle Frøken i Berlings Lærde Avis, som var god og mange Stykker anførte af den deri, man pressumerte deri, at Evaldt skulle have skrevet den.

Livvagten afskediges og gør revolte

Den 21. December 1771. Blev ved Cabinetz Ordre Liv Vagten til Fods, bestaaende af 5 Compagnier nu og afskaffet, hvor ved en Revolte nær var opkommet i Staden, thi da de erfarede de skulle stikkes under andre Regimenter, satte de sig med Magt imod samme, en stoer Deel af dem saae ieg i mit Legement paa Kul-Torvet kom løbende ud af Nørre Port med deres Geværer, dog uden i det Øyeblik at viide deres Hensigt eller Aarsagen der til. Vagt i Porten trad i Gevæhr, Bommen for Porten blev nedladt, men de agtede intet, dukkede under den, og Vagten udrettede intet. Ieg erfarede de løb til Friderichsberg for at vilde tale med Kongen, og fik og udvirket at de blev frie for at riene videre, intet var heller billigere, og det andet meget dispotisk og ueftertænksom. En temmelig Uorden og Allarm havde Stæd føren dette ret blev afgiort. Grotschilling fortalte mig siden at ved den Leylighed da Cabinetz Ordren blev oplæst for dem, og de der ved begyndte at giøre sig rebelsk, vilde Wintherfeldt persvaderet ham til, da de just vare der ved tilstæde, at de nu med hvad Matroser som vare i Nærheden skulle slaget sig til Liv-Vagten, og i Værksette en Revolution som man længe havde havt i Sinde, og hvor til man sagde Ænke-Dronningen og Printz Friderich meget opmundtrede og vilde understytte, men da Grotschilling nægtede dette, paastod Tiden hverken var anstendig eller beleylig der til (som den nok heller ikke var vilde kostet meget Blod og dog ikke lyktes) kaldte Winterfeldt ham adskillige Gange for Cujon og blev meget opbragt der ved, Saa W. har været altfor ivrig den Gang. I en Bye, hvor der er en Guarnison af mod 10000 Mand, maae nok en Revolution i værksettes med langt meere Snilhed og Forsigtighed, hvor det Regierende Partie har saa mange bevæbnede Arme strax til sin Tieneste og Befaling. Da ieg nu næsten i 2 Aar ikke havde ret været til stæde i Byen, men for det meeste fraværende, og nu først i disse Dage var hiem kommen, viste ieg ikke meget af Hemmelighederne, som ingen dristet sig til at skrive om til Fraværende. Man sagde ellers Struensee hemmelig vilde fløgte, men maatte ikke for Dronningen. Det var ikke læt at merke ham hans Hensigter af synes mig. At afskaffe Liv Vagten synes at kunde blive til hans egen skade, thi saa længe den, som var at vente frem for andre blev Kongen og Dronningen troe, saa var han io og sikker for surprice der saa nøye var lieret med dem.

Den 22. December 1771. Formiddag Kl. 11 halede ind ad Bommen med Fregatten med Laber Bramseyls Kuling af OSO, da det var Søndag kunde ikke komme før der igiennem. Eftermiddag Kl. 4 var fortøyet ved Hønsebroen, hvor vi skulle ligge, da Flag og Vimpel blev strøgen.

Den 23. December 1771. Paa Torris Consert i Klosterstræde. Hørte, Livvagten nu var afskediget.

Den 27. December 1771. Fik Ordre fra Admiralitetet om ieg vilde erklære mig paa en Svensk Skipper Lundgreens Klage at Vagtskibet skulle have skamfilet hans Toug ved sin Indseyling, som han begiærede erstattet, han førte en Schonnert.

Den 28. December 1771.  Erklærede mig skriftlig paa samme Klage selv, hvor og Admiralitetets Ordre var skreven. At han først laae til Ankers midt i Løbet og i Veyen for alle som efter Forordningen er saadanne Skibe forbuden. At han havde havt Tiid nok til at legge sig til Siden, da han saae mig at indseyle, da ieg kom med slap Kuling og faae Sayl. Men da han nu dog ikke giorde dette, saa at ieg maatte Ankre for ikke at kunde komme ham forbie, og kom til at ankre ham temmelig nær, sendte ieg Bud til ham at han kom til at legge sig til Siden, men han meente at han nok kunde skikke sig fri for os, og der for blev liggende til om Morgenen. Men da Vinden saa var gaat heel til Østers, og ieg frygtede for at kunde svaye hen over hans Anker paa det læge Vand, og røre samme, sendte ieg ham Bud, at han nu skulle legge sig bort, som han da og giorde, etc. Skulle da nu med hans Toug have faat nogen Skade af Fregatten, saa var samme i alle Tilfælde skylden der ved hans egen, da ieg endog maatte nde ham til at legge sig bort for ikke at faae skade, og ieg ikke anderledes kunde ankre for at have Rum at svaye, for Ankeret til ieg kunde blive fortøyet, men dette er ikke engang muelig, da han efter sin egen Sigende har stukket Touget fra sig, som da er sunket ned i Mudderet, og Fregatten stedse har havt 3 á 4 Fod Vand under Kiølen, og ingen Tiid med den, i alle disse Dages ringe Kuling har redet det mindste. Ieg kunde ved denne Leylighed snarere havt Aarsag tl at klaget over ham, etc. Han blev som Admiral Fischer sagde mig aldeles afvist med sin Klage, og han giorde end og samme Undskyldning for at Admiralitetet havde ladet det gaae til Erklæring, men som i sær var fornøden, formedelst det var en Svendskaer, at de ikke skulle sige de ikke skeete Ret her, ieg forsikrede at var vel tilfreds der med.

Var i Aften paa Italiensk Opera, da der opførtes La Piscatori eller Fisker Pigen og en Ballet.

Den 29. December 1771. I Formiddag var det saadan en tyk og sort Taage, som ingen kunne erindre sig, til sine Tider kunne man ikke se Folk 5 á 6 Skridt fra sig. Ieg ville fra mit Logement paa Kultovet gaa ned til Gammel Holm, men havde endog paa nogen Maade Møye derfor. Man var Folk paa Livet, førend man vidste det ringeste deraf og paa begge Sider maatte giøre Undskyldninger. Ieg troede dette kunne undgaas ved at gaa meget sagte, men dette kunne dog ikke hjælpe, naar det kuns skete paa en af Siderne, alt kom dog som pludselig ud af Skyerne og var strax paa os. Kørende Vogne kunne man ved Lyden forud nogenledes vogte sig for, men de stilleholdende var man tit inde paa og imellem Hestene, førend man vidste det. Man sagde, der var sket megen Ulykke.

Var paa Fransk Comoedie om Aftenen da der opførtes en Comoedie en Balet og Oparet Le Maitre en Droit.