Anno 1758

Den 3. Januar 1758. Blev Chefferne af de Orlog-Skibe og Fregatter udnævnede som i Aar skulle gaa i Søen, commanderet af Schoutbynacht Fischer, Orlog-Skibe Kiøbenhavn, 70 Canoner, Flagskib, Cheff Commandeur Capitain Heldt, Oldenborg, 60 Canoner, Commandeur Capitain Torbiørnsen, Seyeren, 60 Canoner, Commandeur Capitain Munie, Delmenhorst, 50 Canoner, Capitain Platou, Ditmarschen 50 Canoner, Capitain Hansen, Slesvig, 50 Canoner, Capitain C.F. Fontenay, Fregatten Møen, 40 Canoner, Kammer-Junker Capitain F.C. Kaas, Bornholm, 40 Canoner, Capitain Willars, Hvide Ørn, 30 Canoner, Capitain Meyer, Docquen, 30 Canoner Capitain Stephansen.

Den 5. Januar 1758. Havde Kammer Raad Hviid og Madam Thuresen Bryllup.

Den 7. Januar 1758. Paa Comoedie, da de opførte Det Tredobbelte Giftermaal med Sang og Dantz, Den Egensindige, man er mig imod fordi, etc. Intermezze Il Marito a suo dispetto, en Soldaterballet med et teatralsk Feltslag.

Den 8. Januar 1758. Bad Schoutbynacht Fischer mig at tegne hans Vaaben med farver og zire det rundt omkring med krigsarmatur, etc. for derefter at forfærdiges plader til hans chaluproere, etc, d. 9. leverede ham det færdigtegnet.

Den 10. Januar 1758.  Vagt paa Bommen med Huusmand, Ordet Nellinge.

Den 11. Januar 1758. Havde vinhandler Nygaard Bryllup med Jomfru Nygaard.

Den 16. Januar 1758. Vagt paa Bommen med Møller, Ordet Næsbyeholm, stærk Frost saa Søen lagde sig om Natten et helt Stykke ud, lyde af Arbeyde for Kulde.

Den 26. Januar 1758. Vagt paa Bommen, Ordet Tryggevælde. Rund v. der. Spil til Vagten, etc.

Isningsarbejde

Den 27. Januar 1758. Om Formiddagen var ude paa Isen paa Reden og saa en Westindie Fahrer blev indiset. Der blev først med en Økse hugget Render i Isen, og saa efter samme Render Isen igiennemsavet med store Save, paa hvis underste Ende var Vægt, dernæst blev savet tværs over. Naar et Stykke Iis var savet løst, stod en Del Folk paa det og tyngede det ind under den anden Iis, Skibet førte Ankre ud paa Iisen og hugede Hull i Iisen for Fligen og halede sig frem ved. Der arbejdede hver Dag 200 á 250 Mand, hver Mand fik om Dagen udenfor Trekroner 3 Skilling, indenfor 2 Skilling. Efter 5 Dages Iisning blev det fortøyet i Skraapælene og var taget imod 300 Skridt uden for Trekroner. Stadsmægler Willer havde taget sig denne Iisning paa for 1800 Rigsdaler, dersom det kom ind, men hvis ikke skulle han intet have.

Den 30. Januar 1758. Var første Gang til Apartement paa Slottet før Taffelet med Stockfleth, etc.

I Januar d. 5. 9. 11. 13. 18. 20. 23. 25. 27. tog Lection i det Franske.

Den 1. Februar 1758. Holdt op med det Franske, om Eftermiddagen paa Conserten i Raadhusstræde.

Den 6. Februar 1758. Bar Schoutbynacht-inde Vosbein til Iorden tillige med 15 andre Lieutenanter, etc. Hun blev begravet i Holmens Kirke under Orgelværket, Geheime-Raad Greve Holstein og hans Søn Kammer Herre Holstein fulgte. Blev begravet om Eftermiddagen.

Den 7. Februar 1758. Blev Divisionsadjudant ved 4. Division imedens Fasting var syg. C. Neuspitzer var admiralitetsadjudant, Wleugel ved 1ste, Knudsen ved 2den, Kruse ved 3die og Cadet Hooglandt Holmens Cheffs Adjutant.

Den 8. Februar 1758. Paa Comoedie da de opførte første Gang Det Ubekiendte Land, en musicalsk Comoedie, Florentineren og en pas de deux.

Den 12. Februar 1758. Blev igien afløst fra at være Adjutant, da Fasting var bleven frisk.

Den 13. Februar 1758. Paa Comoedie da de opførte Myndlingen, og Det Tvungne Samtykke, og dansk Intermezze første Gang, kaldet Den Tvivlraadige Hyrde, eller Den Vovelige Prøve. Princesserne var der, stærk Trængsel, etc.

Den 20. Februar 1758. Vagt paa Bommen med Wodroff, Ordet Hammershuus, han fortalte mig ved Ronderingen at Lachmand var død. 

Den 20. Februar 1758. Døde Second-Lieutenant I. Lachmand  i Søe Etaten om Aftenen Kl. 10 af en hidsig Sygdom, som Mand sagde var kommen af han havde forkiølet sig paa et Ball, han blev begravet d. 24. i Holmens Kirke, [samme Dato] døde Commandeur Jansen i Norge i 72 Aar, som havde haft den bekiendte Duel med Capitain-Lieutenant Stavanger.

Den 22. Februar 1758. Saa ieg Lachmand lig.

I Februar Maaned sad i Combinerede Ret, Commandeur Capitain Günthelberg, som Preses, assessores: Capitain Reiersen og Huusmand, Capitain-Lieutenant Schultz og Risbricht, Premier-Lieutenant Dilleben og Vosbein, Second-Lieutenant Lachmand, Soelberg, Schiønning og Calitz.

Den 1. Marts 1758. Vagt paa Bommen. Ordet Helsingøer. 

Den 9. Marts 1758. Var der første Gang generalkrigsret, Commandeur Flensborgs og Capitain-Lieutenant Seyfardts Sag angaaende, da der forrige Aar var bleven sat bugt i Orlog-Skibet Seyerens Master, etc.

Den 9. Marts 1758. kom Peder Waldemaer Døstrup her til Byen og logerede hos os i Gotters Gaden, rejste igien til Nyborg d. 18.

Den 10. Marts 1758. Havde Second-Lieutenant Soelberg Bryllup med Frøken Susanne Christiana de Günthelberg.

Den 11. Marts 1758. Havde Vagt. Ordet Vordingborg.

Den 21. Marts 1758. Vagt. Ordet Holbeck.

Havde Premier-Lieutenant T.E. Stibolt i Søe Etaten Bryllup med den ældste af Frøken Billerne, som var meget smuk.

Den 29. Marts 1758. Vagt. Ordet Bogense. 68 Skibe kom ind, og 4 gik ud.

Den 30. og 31. Marts 1758. Var divisionsadjudant ved 4. Division.

Den 31. Marts 1758. Til Apartement før Taffelet.

Den 5. April 1758. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.

Den 6. April 1758. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Mayntz, 18 Arrestanter i Iern og 12 foruden Iern, to paa Livet, kom tre Lig-Ordrer og 27 Passersedler.

Den 7. April 1758. Paa Comoedie da de opførte Eremiten, et Syngespil paa dansk, en Matros-solo og en Skomagerballet. Kronprintzen var der.

Den 14. April 1758. Vagt paa Gammel Holm, løste Roepstorff af. Ordet Kiel. 18 i Iern, 11 foruden, to paa Livet. Om Natten frøs det saa stærk at Kanalerne lagde sig og lyde det af Arbeyde Dagen efter d. 15. for Kulde og Snes Skyld.

Den 17. April 1758. f.s.a.L.s.t.B.s.A. etc.

Den 20. April 1758. K.t.g. om Eftermiddagen gik til Friderichsberg.

Den 22. April 1758. Vagt paa Gammel Holm, Ordet Jena. 15 i Iern, 22 foruden, to paa Livet. En Opløber af Capitain Wodroffs Compagni som var i Iern døde i Arresten, og blev om Aftenen ført bort i en Ligkiste. Fire kom af Arresten og syv kom ind. En Mand kom og meldte at en Tømmermand som i Dag var udkommen af Arresten havde sagt til ham, at han havde slaget sin Kone ihjel, etc.

Togt med DOCQUEN - Udrustning

Den 22. April 1758. Fik ieg Skriftlig Ordre af Collegiet at fahre med Fregatten Docquen paa 30 Canoner, som 3die-Commanderende Officer. Fregatten var da tiltaklet og færdig til at hale ud. Commanderedes af Capitain O. Stephansen som Cheff og Premier-Lieutenant U.C. Kaas som Næst-Commanderende.

Den 23. April 1758. Flyttede ieg ombord med mit Tøy.

Den 24. April 1758. Mandag. Kl. 6 om Morgenen hejsede Vimpel, Flag og Giøs og begyndte at varpe udefter. Kl. 10 varpede igiennem det nye Løb, om Aftenen Kl. 6 var fortøyet i Det nye Løb, giorde et Spring paa tøjtovet, for at hale os til siden og ikke ligge i Veyen naar de andre Skibe skulle hale ud. Laa fortøyet SW og NO fra Bommens Vagt. Kulte med Bøyer af østlig Vind Underseyls Kuling, saa vores Varp-Anker gik med, at vi maatte varpe med 2de varpankre. Slesvig varpede ud samme Dag. Om Aftenen og Natten var ved Krudtet, som blev taget over i Skibet, i alt 54 Tønder af 30, 40, 50 og 60 fods Force.

Imellem d. 25. og 26. om Natten var ieg ved krudtfyldningen. Fyldte til afblæsningen og 452 12-pundige Karduser, hvorved 27 Tønder blev ledige.

Den 26. April 1758. Halede Delmenhorst, Ditmarschen, Pommern og Bornholm ud. Om Natten var ieg igien ved krudtfyldningen, da der blev fyldt 128 12-pundige og 290 4-pundige Karduser, hvorved 11 Tønder blev ledige, var da ongefær fyldt 30 Skud til hver Canon.

Den 27. April 1758. Blev tømmermandspigen rettet paa Gammel Holm.

Den 27. April 1758. Halede Seyeren ud og kom paa Grund ved Kastelspynten, d. 30. kom af Grunden igien.

Den 28. April 1758. Blæsede vi vores Canoner af.

Den 29. April 1758. Eftermiddag blev Stænger og Raaer strøgen paa Escadren for ondt Veyr og først opsat igien d. 6. Maj.

Den 30. April 1758. Halede Kiøbenhavn ud.

Den 1. Maj 1758. Halede Oldenborg ud, og Pommeren gik Seyl ad Sundet, for der at ligge som Vagtskib.

Den 2. Maj 1758. Gik Commandeur Capitain Akeleye Seyl ad Norge til, med sit lidet lystfahrtøy.

Den 3. Maj 1758. Paa Comoedie, da de opførte Arme Jørgen, dansk intermezz. kaldet Den Lykkelige, Hververen første Gang, en soldaterballet med et teatralsk feltslag.

Den 5. Maj 1758. Varpede vi et par Cabel-Længder nordligere og fortøyede ved Kastelspynten.

Den 6. Maj 1758. Hentede ieg vores Seyl ombord, tog imod dem fra sejlmageren. Mønstrede Møen og Hvide Ørn, som skulle convoyere  Coffardie-Skibe og gaa ad Marokko til.

Den 7. Maj 1758. Fr. ombord. fr. Mt. etc.

Den 8. Maj 1758. Kom 2de Svenske Orlogs Fregatter paa Reden, den ene paa 26 og den anden paa 30 Canoner, synderfra, som saluterede med otte og blev fra Fregatten Møen, som da laa i Renden, igien betakket med ni Canon-Skud.

Den 9. Maj 1758. Kl. 10 hejsede Schoutbynacht Fischer sit Flag fra Orlog-Skibet Kiøbenhavn, og Commandeur Capitain Torbiørnsen som den ældste Commandeur Capitain i Escadren hejsede Stander fra Orlog-Skibet Seyeren. Flaget blev af hvert Skib saluteret med syv Canon-Skud, hvilket Flaget igien betakkede med syv do., da der blev giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, som fik Linie de bataille, signalbøger og particulaire Signaler.

Den 10. Maj 1758. Gik Møen og Hvide Ørn Seyl.

Den 11. Maj 1758. Lagde vi krydsningen paa Vullingen om og satte Vant og Stag, samme Dag blev befalet fra Flaget, at Folkene ikke maatte staa langs Rælingen for Admiralen, da samme honeur ikke  var omtalt i Krigsartikelsbrevet.

Den 12. Maj 1758. Hentede ieg 29 Mand fra Toldboden af med deres Tøy, som hørte til vores Bemanding, samme Dag skrabede vi Master, Stænger og Blokke og harpiksede dem.

Den 13. Maj 1758. Skrabede og lapsalvede Skibet udenbords, samme Dag spiste printzerne af Hessen Kassel paa Flaget, og blev saluteret med 15 Canon-Skud.

Den 14. Maj 1758. Afhentede ieg seks Favne brænde i Nyhavn hos Skipper Diderich Isbrand fra Dragøe til Docquen. Samme Dag gik de 2de Svenske Fregatter Seyl, som saluterede med otte og blev fra Vagtskibet igien betakket med syv Canon-Skud.

Den 16. Maj 1758. Spiste den Franske Ambassadeur paa Flaget.

Den 17. Maj 1758. Slog vi Seyl under paa Fregatten E. omb. observerede om Formiddagen, at Fregatten Christiansborg løb af Stabelen paa Nye Holm.

Den 18. Maj 1758. Slog hele Escadren Seyl under, samme Dag fr. omb. fr. Rt. Risbricht og flere.

Den 20. Maj 1758. Varpede de fleste Skibe af Escadren ud i Renden og lagde sig i Linie de bataille den høire Fløy sydlig.

Den 21. Maj 1758. Varpede vi ud i Renden og lagde os tværs ud østen for Flaget og fortøyede.

Den 23. Maj 1758. Lettede vi Ankrene og lagde os 1½ Kabel-Længde østligere og fortøyede.

Den 24. Maj 1758. Kom en svensk orlogsfregate sønderfra og gik nordefter, som saluterede med fire og fra Flaget betakket med tre Canon-Skud.

Den 26. Maj 1758. Saa ieg Guarden til Hest exercerede for Kongen i deres Cyrasser uden Østerport, Dronningen, hendes Moder og Søster var der og tilstede. Om Natten var ieg ved krudtfyldning og Vending.

Den 27. Maj 1758. Kl. 9 Formiddag kom Dronningen, hendes Moder og 2de af hendes Søstre, nemlig fyrstinden og princesserne af Brunsvig Wolfenbüttel ombord paa Flaget, som blev ved Kommende og gaaende saluterede med 27 Canon-Skud, under kippet Vimpel fra Flaget, og med 15 fra hver af os andre, Folk i Vant og Stag og raabt 3de Gange hurra, etc. Fra Flaget blev skudt for 4 Skaaler, for de 2 første for hver 27 Skud og fra hver af os andre 9, de 2de sidste blev skudt 9 Skud for, fra hvert Skib. Kl. 11 tog de fra Borde igien.

Den 30. Maj 1758. Hejsede Schoutbynachten sejlflag.

Den 31. Maj 1758. Laa vi dybt agter 15 Fod, 1 Tomme, for 13 Fod 10 Tommer, samme Dag kom en svensk orlogs-snau paa Reden som saluterede med 4 Canon-Skud og blev fra Flaget betakket med 3 do.

Den 1. Juni 1758. Formiddag Kl. 6 lettede Anker og gik Seyl tillige med hele Escadren. Kl. 8 ¾ ankrede igien for stille og ubestandig veyrlig. Eftermiddag Kl. 2 gik ommeldte Svenske snau Seyl igien og blev saluteret som ved Kommende.

Den 3. Juni 1758. Kl. 3 ½ Signal for at seyle og strax efter Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord og fik vi da at vide, at vi skulle blive liggende og ikke gaa Seyl med Escadren. Kl. 11 ¼ gik Escadren Seyl nordpaa og var den Gang Officerernes fordeling paa de Skibe, som i Aar var i Søen saaledes: [Liste]

Den 4. Juni 1758. Giorde et Varp af alt det Varpegods vi havde og varpede os længere ind ad Byen til og saa ankrede.

Den 5. Juni 1758. Exercerede Folkene i at rebe og beslaa Seylene, samt at drille med Canonerne.

Den 8. Juni 1758. Eftermiddag Kl. 6 passerede os en Engelsk koffardiflaade af omtrent 80 Seylere som kom nordfra og gik ad Østersøen.

Den 9. Juni 1758. Formiddag Kl. 9 gik 8 af Kongens transportskibe Seyl herfra og nordpaa under Commando af Premier-Lieutenant Schiønnebøll.

Den 9. Juni 1758. Var Frue Beck, Jomfru v. Hagerne, etc. her ombord, etc.

Den 11. Juni 1758. Forvildet med Jollen i stærk Taage om Aftenen Kl. 10½, da vi ville seyle til Skibet, etc. Trekroner.

Togt med DOCQUEN - kavalleritransport fra Norge

Den 14. Juni 1758. Hejsede vi sejlflag og giorde foreMærs-Seyl los til Signal for 5 Coffardie-Skibe, hvormed vi skulle gaa til Lakollen i Norge for at transportere kavalleri derfra og til Hals i Jylland. Eftermiddag Kl. 4½ kom transportskibene halendes ud af Bommen til os, lettede Anker og ville strax gaaet Seyl, men som vi fornam, at ingen af Skiipperne var ombord, ankrede igien, og blev ieg sendt i Land for at melde det til Holmens Cheff, at de kunne blive opsagt og strax komme ombord. Fik ved samme Leylighed at vide, at Niels Leth Schiønning var død om Eftermiddagen Kl. 1 af mæslinger, som det Aar var meget farlige, i sin Alders 20de Aar. Saa ham lig og tog saa strax ombord, da Skiipperne mod Aften kom ombord.

Den 15. Juni 1758. Om Morgenen Kl. 2½ gik Seyl med transportskibene nordpaa, Kl. 8 passerede Kronborg og saluterede, etc. Kl. 12 peylede den nordlige Huk af Kullen i NO½N 1 ¼ Miil. Eftermiddag Kl. ½ 1 ankrede formedelst stille, Kl. 1 lettede igien og gik Seyl med transportskibene.

Den 16. Juni 1758. Eftermiddag Kl. 4 peylede Kullen i SSO 5 ¼ Miil og Anholt i WNW 3 Miil.

Den 17. Juni 1758. Formiddag Kl. 1 havde Anholt i SW 1 ¾ Miil Kl. 3 Warbierg i Øster 3½ Miil. Kl. 11 Niddingen i OSO 1½ Miil observerede at Strømmen satte os stærk ind paa Landet.

Eftermiddag Kl. 2½ maatte ankre for ikke med stille og Strøm at drive paa Niddingen, stoppede for et Varp paa 20 Favne stengrund, peylede Niddingen i NOtO nogle Cabel-Længder fra os, Vinden var paa en WSW med laber og stille, NB. Vendte bi fir, etc. Skiød 2de Skud og sendte Fahrtøy i Land efter Lods. Kl. 5 fik Lods ombord fra Niddingen, holdt skibsraad og besluttede at løbe ind saa som vi laa med en læger paa Landet, førte Varp ud og varpede os bedre nordefter, for at komme ind af det norderste løb ved Niddingen og Fastlandet.

Men Kl. 7½ kæntrede Strømmen saa vi fik sønden vande, vinen friskede og lidet af WtN, saa vi giorde Signal for at lette, lettede og Kl. 10 peylede Niddingen i OtN 1 Miil.

Den 18. Juni 1758. Formiddag Kl. 10 saa Læsø fra Toppen i WtN 3½ Miil. Eftermiddag Kl. 1 passerede os et svensk Orlog-Skibe som gik sønder paa. Kl. 8 peylede Wingøe i NOtN 2 ¾ Miil.

Den 19. Juni 1758. Formiddag Kl. 4 peylede Anholt i SWtS 2 ¼ Miil, Vinden WNW med stiv Underseyls Kuling, beslog foreMærs-Seyl og krydssejlet og stak alle Rebene i store mærsesejl og som vi fornam alle transportskibene var borte resolverede vi mens vi endnu kunne lægge Landet fra os, at duve op ad Sundet til, hvor vores rendevous var. Kl. 6½ passerede Anholt Rev ½ Miil nær, Kl. 10 ¼ peylede Kullen i Øster 1 ¾ Miil. Eftermiddag Kl. 1 ¼ passerede Kronborg og saluterede, etc. Kl. 1½ ankrede paa Helsingøers Red, peylede Kronborg i NW ¼ Miil og Helsingborg i NOtO, fandt 2de af transportskibene her, og 2de kom ind strax efter os, her paa Reden laa og en svensk Orlogs-Fregat.

Den 20. Juni 1758. Formiddag Kl. 9½ passerede den Danske Escadre os, og gik ad Østersøen med norsk infanteri, som skulle transporteres til Eckernförde. Eftermiddag Kl. 2½ strøg vi Stænger og Raaer, da det var en Storm med haarde Bøyer af NW og WNW.

Den 21. Juni 1758. Formiddag Kl. 10½ kom den sidste af transportskibene herind, han havde faaet lidet Skade i Søen og stødt paa Anholts Rev.

Den 22. Juni 1758. Formiddag Kl. 11 letet igien og gik Seyl, saluterede Kronborg, etc. Eftermiddag Kl. 8 peylede Anholt i NWtW ½W 2 Miil.

Den 23. Juni 1758. Formiddag Kl. 8 havde Læsø i SWtW 3½ Miil og Wingøe i NOtO 4 Miil. Eftermiddag Kl. 3½ peylede Skagens Fyrtaarn i WtS 1 ¾ Miil. Havde i dette etmaal havt Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling med Regn af WSW og Wester.

Den 24. Juni 1758. Formiddag Kl. 3½ fik Land af Norge at se. Kl. 8 peylede Kiæringebjerget i Nord ½ Ø 3 ¼ Miil, Kl. 12 peylede Kiæringebjerget i NNW1 ¼ Miil og Færder 1 ¾ Miil. Eftermiddag Kl. ½1 fik Lods fra Friderichsværn ombord. Kl. 4½ havde Færder paa siden. Kl. 8 ankrede paa 9 Favne sandgrund i Laekullen, fortøyede med et Cabel Toug i Land. Skiød paa og af Vagt her i Havnen.

Den 25. Juni 1758. Formiddag kom General MajorLützow her ombord for at aftale om embarkeringen etc. Han blev saluteret med 7 Canon-Skud.

Den 27. Juni 1758. Kl. 11 kom en Tømmermand og en Matros her om Bord fra kongegaliothen Giv Paa, hvilke traks blev sat i Bøyen for hele Reysen, saasom de i Land havde paa Marken slagtet en ko og nogle andre kreaturer af indvaanernes og ført Kiødet ombord for at spise.

Den 29. Juni 1758. Indtog transportskibene en esquadron norske nationaldragoner tillige med deres Heste af General Majorvon Lützows regiment. Paa transportskibene var i Lasten paa begge Sider indrettet som stalde med krybber og afdeling til hver Hest. Galiothen Giv Paa førende af Skipper Niels Andersen Indtog 24 Heste, Elisabet, Skipper Peter Mackino, 44. Gotlieb førende af af Skipper Gotfred Sour 38. St. Johannes af Skipper Christer Lenger 40. Galiothskibet St. Anna førende af Skipper Christopher Klilner Indtog 34 Heste, tilsammen 180 Heste. De havde fourage med sig paa hver Reyse for 14 Dage, hver Hest fik 12 Pund hø og ½ skæppe Havre om Dagen, som besørgedes af generalkrigscomissarii Hein i Norge som provision for dragonerne, og medbringende feltreqvisita. Samme Dag fik ieg Ordre tillige med Lieutenant Kaas og Ober-Styrmanden at holde et Skriftlig Forhør over de ommeldte 2de Mand, som i Land havde stukket nogle køer og svin til døde og ført en halv ko ombord med sig. Holdt Forhør samme Eftermiddag hvilke tilstod alting. Eftermiddag  Kl. 7 kom General MajorLützow her ombord med sit Tøy tillige med hans Adjutant, regimentsquarteermester Steenersen og regimentfeltskiær Bentz for med os at overbringes til Hals.

Den 2. Juli 1758. Kl. 1½ Eftermiddag gik Seyl fra Lakollen med transportskibene ad det søndre løb. Kl. 5  for Lodsen fra Borde, havde Store Færder i WSW½W. Kl. 8 peylede Færder i Nord 4½ Miil og Kooster i ONO2½ Miil.

Den 3. Juli 1758. Formiddag Kl. 6 peylede Skagen i SW 2 ¼ Miil. Kl. 11 passerede Holmen. Kl. 12 fik Lods ombord fra Fladstrand, hvilket var oldermanden for Lodserne, og var vi da midt-vaters imellem Holmens og Zeeby. Eftermiddag Kl. 2½ begøndte Skibet at hugge og støde paa Grund, som saaledes continuerede af og til, et Glas, og huggede vi nogle Gange temmelig stærkt, saa at luven over Roret Fløy op tillige med 3 Planker, og nogle ruder i øverste Cahyt gik i tu, Kl. 3 kom vi til at staa paa Grund, lod strax Mærsseylene løbe og bjærgede alle vores Seyl, skiød nødskud og hejsede Flaget i en schiov, samt giorde Signal for transportskibene at ankre, men de blev ved at fortsætte deres Cours til Hals. Satte strax Chalup og Jolle ud, og loddede hvor det dybeste Vand var, saasom Lodsen var i Tvivl om, enten det var Dval Grunden fra Fastlandet, han var løben paa. Befandt at det var Dval Grunden. Vinden var ONO med rebet Mærsseyls Kuling og disig Luft, gik i Værk med at varpe os af Grunden igien, men saasom Skibet Kl. 4 ¼ begyndte igien at hugge med Forenden, satte vi Fokken til, saa Skibet ved samme rompet af Grunden og kom flot, holdt saa westvart hen til paa 5 Favne, da vi Kl. 4½ lod Anker falde paa samme dybde, haard sandgrund, befandt dog ikke vi havde faaet nogen synderlig Skade, uden at vi var bleven noget læk, saa vi fra Kl. 4 til 8 pumpede 16 Tommer Vand ud, og siden efter gemeenlig 8½ Tomme i Vagten. Kl. 5½ for General MajorLützow tillige med de andre staben tilhørende i chefschaluppen tværs i Land til nærmeste Bondeby, som kaldtes Wosse, for derfra at reyse over Land til Hals.

Den 5. Juli 1758. Saasom vi ikke mere turde lide paa Lodsen at gaa til Hals med ham, resolverede vi at gaa tilbage til Fladstrands red, fik en anden Lods til at lodse os derop, og lettede Kl. 6 Formiddag og gik Seyl. Kl. 10 saluterede Fladstrands Kastel med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Kl. 10½ ankrede paa Reden paa 6½ Favne sandgrund, peylede Holmen i N½Ø ¾ Miil og Fladstrands Kastel i NW ¼ N. Om Aftenen og Natten var ieg ved krudtvending.

Den 7. Juli 1758. Formiddag Kl. 11½ fik transportskibene i sigte, som kom fra Hals, hvor de havde debarkeret, Eftermiddag Kl. 1½ lettede og gik Seyl tillige med dem, saluterede Kastellet som ved Kommende, etc. Var ombord med en Ordre under Skagen paa alle transportskibene, etc. Kl. 4 peylede Skagens Fyrtaarn i NtW ¾ W 2½ Miil.

Den 8. Juli 1758. Formiddag Kl. 8 peylede Marstrands Castel  SOtO 4 á 5 Miil. Kl. 12 peylede Marstrand i OSO ½ S3½ Miil er 2½ Miil fra nærmeste Land, Strømmen satte haardt ned paa Svenske Vallen, Vinden var WtN med laber og stilte.

Eftermiddag Kl. 10½ faldt Matros Jørgen Rootenborg af Slesvigs Distrikt overbord fra gallionen af i Sygdom, kastede strax Toug til ham, som 2de Gange laa ham over Halsen, og gik i Værk med at sætte Jollen ud, og kastede et røstværk over Bord, men som han ikke selv havde Samling eller kræfter til at bjærge sig og strax begyndte at synke, blev han borte, førend vi med Jollen kunne faa ham bjærget.

Den 9. Juli 1758. Formiddag Kl. 4½ døde Matros Jens Sørensen Knapmager af Østerjyllands Distrikt (Neuspitzers Oppasser) af plukfeber, havde en Haab syge om Bord af samme svaghed. Eftermiddag Kl. 3 fik Land af Norge at se.

Kl. 5½ skiød efter Lods og peylede Frederiksværn i NNW 2 ¼ Miil.

Den 10. Juli 1758. Formiddag Kl. 6 fik Lods fra Frederiksværn. Kl. 12 havde Færder i SWtS 2½ Miil. Eftermiddag Kl. 6 ¾ døde en Matros. Kl. 7½ ankrede i Lakollen. Kl. 10 døde vores proviantskriver Juul af sprinkel, hvilken Sygdom ogsaa begyndte at grassere her ombord. Han tillige med sidsTommeldte Matros blev begraven i Moss.

Den 12. Juli 1758. Embarkerede en esquadron norsk nationalkavalleri af General-Lieutenant Sehesteds regiment. I Eftermiddag røgede med enebær og stænkede med eddike paa Bannierne. Spiste til Middag hos generallieutenantinde Sundt paa Ævig-Gaard tog derned til Søes, om Eftermiddagen kiørte derfra i kariol tillige med generalinden og frøkenerne, etc. til Lakollen og saa Hestene blev taget ind, etc. Fr. St.

Den 13. Juli 1758. Var til Amtmand og Justitz Raad Fleischers i Moss, etc. Om Eftermiddagen hos Agent Anker og besaa hans hele Værk, save- Canon- og jernværk.

Den 14. Juli 1758. Efter skriflig Ordre overleverede ieg tillige med en Cadet og Under-Officerer kahytskriver N. Barojer al inventariummet, Provianten etc, som den afdøde proviantskriver Juul havde haft i Regnskab, som nu i hans Sted blev antagen tillige med at være proviantskriver. Besigtigede og samme Dag tillige med 2 Under-Officerer efter Skriftlig Ordre al stokfisken, og deraf kasserede og kastede overbord 6 Skippund.

Om Aftenen var i Land paa Ell Øen med Kaas, hvor Lodsen Otte boede, talte med Tidemand.

Den 15. Juli 1758. Eksercerede Folkene med Canoner og Haandgevæhr. Eftermiddag lettede vores styrbords pumpe og forsaa samme med smerting og vulling eftersom den var skøret.

Den 16. Juli 1758. Formiddag Kl. 5½ lettet og gik Seyl fra Lakullen. Kl. 10 for Lodsen fra Borde, havde den sydligste af Søstrene i OtS ¾ Miil. Da vi lettet vores Anker havde bøjerebet fisket Roret, saa Ankeret ved blev let, men hang under Skibet ved bøjerebet i Roret uden at vi kunne vinde en pal ind, proberede med en Kniv paa en stage at skiære bøjerebet, men som det var saa dybt nede ville det ikke lade sig giøre, og som vi kom over lægt vande, hvor Ankeret kunne fatte Grunden og hindre Skibet i styringen, var vi ilde faren der med, men som dog slap læst til sidst, da vi mest stak ½ Toug ud igien paa Ankeret, etc. Synte samme Gang at de 2de underste rorhager var borte.

Eftermiddag Kl. 4 fik vi en Junker Jan, da vi sejlede bi de vindt med bagbords halse, da Vinden skrallede otte Streger med en stærk regnbøye fra OtS og til StW Vagt, etc. I Eftermiddag gik i Værk med at sætte pumperedskabet i de agterste pumper for om da formedelst vores lécage skulle bruges i en Hast, men som vi fornam de var uklare, lettede vi dem, og fandt i den styrbords en stor svamp og 2de tørklæder, klarede dem,  men  som pumpestængerne var for lange kunne ikke faa dem i brugbar Stand.

Den 17. Juli 1758. Eftermiddag Kl. 4 peylede Skagen i StW½W 2 ¾ Miil.

Den 18. Juli 1758. Kl. 5½ ankrede paa Fladstrands Red med Fregatten paa 6½ Favne sandgrund. Peylede Kastellet i NWtN og Zeeby (sic) Kirke i SWtS½S. Transportskibene fortsatte deres Reyse til Hals. Kl. 9½ tog Capitain Stephansen til Fladstrand for at reyse over Land til Hals og være til stede ved debarkeringen. Paa denne sidste Reyse fra Norge har vores lécage taget meget til, saa vi i hver Vagt har pumpet 18 Tommer Vand ud, foruden lænsningen, dog ulige snart mere og snart mindre.

Fik Skriftlig Ordre samme Dag tillige med Lieutenant Kaas, arkelimesteren, Baadsmanden, Tømmer-Manden, skibmanden at besigtige vores Ror, om det da vi stødte paa Grunden havde faaet Skade. Besigtigede det d. 19. og 20. da det stille Veyr nogenledes tillod det, kunne da baade se og med stager føle, at de 2de underste rortapper var gandske borte, hvilket og ved at lade en svømmer gaa ned og føle ad blev bekræftet, og tillige at den tredje var gandske krum, men for Resten ikke kunne observere nogen Skade paa Roret eller Agterstævnen. Havde og stedse fornummet i Skibet, hvor Roret nedentil ved mindste søgang slog haart mod Agterstævnen. Svømmeren som dukket under, var vores undertømmermand.

Den 19. Juli 1758. Satte vores agterste pumper i Stand, saasom vi havde faaet pumpestængerne hjulpet i Land, men som Vandet løb gandske ud af skiørererne, lettede dem og forsaa dem med graat Papir, kardus, etc, samt smerting og vulling. I Eftermiddag besigtigede Roret, etc.

Observerede og i Dag en lécage agter ved stævnen, hvor man i piggen og pumpesodet agter kunne se Vandet temmelig stærk at sive ind.

Den 20. Juli 1758. Var ieg i Land i Fladstrand og besaa Fæstningen og de 2de Kasteller, var hos Commandanten, Hr. Obrist Lieutenant von Stöcken, etc. Tonder.

Røgede med enebær og stænkede med eddike ombord.

Den 21. Juli 1758. Formiddag Kl. 10 ½ kom Capitain Stephansen fra Hals.

Den 24. Juli 1758. Formiddag Kl. 2 fik transportskibene i sigte, Kl. 3 lettede og gik Seyl tillige med dem. Kl. 7½ havde længden af Skagens Rev. Eftermiddag Kl. 7 fik Norge at se.

Den 25. Juli 1758. Kl. 2 peylede Færdens Fyr i NNO½Ø, Kl. 5 fik Lods fra Haresund. Eftermiddag Kl. 4 ankrede i Lakollen. Kl. 6 lettede vores Ror og fandt de 2de underste tapper var afhuggede og den 3die gandske krum, lagde det i en Pram, og Kl. 8½ for ieg ind til Moss med det (lod Jollen bugsere prammen, etc.) for der at faa det repareret ved jernværket, havde 20 Mand med, for at Arbeyde med Roret. Kl. 1 om Natten ankom til Velen med Roret, Regn, Torden, etc. De 2de rorhager, som var i tu, blev fraslaget og smedet 2de nye igien, og den 3die, som var krum, blev fraslaget og rettet i Ilden. Forblev stedse i Moss tillige med Folkene, til det blev færdig, som først skete d. 28. om Aftenen. Proberede strax med Jollen at ville bugsere prammen ombord hvori det laa, men som det blæste haardt af en søvind, som væltede en Haab Sø ind, der stedse skiæppede over prammen der, dissuden var læk, ville ikke hasardere ved nattetide at søge Skibet, helst da Roret ikke kunne flyde. Vendte da tilbage igien. Kl. 12 efter at have roet et par Timers Tid, uden at have vundet synderlig. Næste Dag om Morgenen  Kl. 2, da Kulingen var stilnet af, roede ombord med Roret og kom tilBorde Kl. 5½ om Morgenen, etc.

En Haab af vore syge i Moss var døde og begravet i Moss, tog 11 af dem ombord med mig, som nogenledes var kommen sig, hvoriblandt var obertømmermanden, underproviantskriveren og bødkeren.

Den 26. Juli 1758. Indtog transportskibene en esquadron norske nationale dragoner med deres Heste af General MajorGünters regiment.

Togt med DOCQUEN – Besøg på Moss Jernværk

Den 27. Juli 1758. Saa ieg paa Moss Jernværk om Morgenen Kl. 8 en stor jerncanon blev støbt, hvorledes malmen af Steenene blev smeltet dertil ved et stort baal under 2de store jerngryder, og hvorledes den flød til formen som en gloende ildstrøm, der gav en overmaade stor Heede fra sig, formen til Canonen var i Iorden, etc. skummet af malmen flød en anden Vey, etc. Besaa det hele canonstøberi, og hvorledes de  blev boret etc. I disse Sommermaaneder blev støbt en Canon om Dagen, etc.

Den 28. Juli 1758. Døde en Matros ombord, som blev begravet paa Øen Kollen, hvor der var som en liden Kirkegaard for søfolk, lod Tømmer-Manden giøre sorte trætavler, som deres Navne og etc. blev beskreven paa.

Den 29. Juli 1758. Formiddag Kl. 5½ kom ieg med Roret ombord fra Moss. Kl. 7 gik i Værk med at hænge det, og var hængt Kl. 8. Mens vi nu sidst har lagt her til Ankers i Lakollen, har vores lécage været mindre, saa vi i det højeste har pumpet 8 Tommer Vand ud i Vagten.

Eftermiddag Kl.1 lettede og gik Seyl. Kl. 9 peylede Færder i WNW ½ Miil.

Den 31. Juli 1758. Formiddag Kl. 5 fik Skagen i sigte i SSW 2 Miil fra os. Eftermiddag Kl. 8 ankrede paa Fladstrands Red  og transportskibene gik til Hals. Kl. 8½ for Capitain Stephansen med en Jolle til Hals. Om Natten var ieg ved Krudt-Vendingen.

Den 1. August 1758. Giorde rent Skib overalt, lagde Køyerne paa Rundholterne, hejsede kulsejlet, røgede med Krudt og enebær og stænkede med eddike.

Eftersaa ieg efter Skriftlig Ordre al sejlmagerens virkelige beholdning, der var død i Moss, giorde en forretning derover og overleverede det til Baadsmanden.

Den 4. August 1758. Formiddag Kl. 11 fik vores transportskibe i sigte, giorde Signal for at seyle, Eftermiddag Kl. 1 ¼ kom Capitain Stephansen fra Hals her ombord. Kl. 1 ¾ døde Matros Hans Widt af sprinkel, som blev kastet over Bord. Kl. 2½ lettede og gik Seyl. Kl. 6 lod et Varp-Anker falde formedelst stille og Strøm, saa Skibet ikke ville styre. Peylede Græsholm i SWtS ½ Miil. Skagens Kirke i N ¾ Miil.

Den 6. August 1758. Kl. 7 ¾ lettet og gik Seyl. Kl. 0½ peylede Skagens Fyrtaarn i NNW½W 1 Miil, Strømmen satte ind ad Skagens Bugt. Eftermiddag Kl. 2 ¾ gik 2de af transportskibene til Ankers for ey at drive ind ad Skagens Bugt. Kl. 6½ stoppede vi og for et Varp, beslog Seylene paa stutgarn, peylede Skagens Fyrtaarn i WtN 2½ Miil. Kl. 11½ lettet og gik Seyl tillige med transportskibene.

Den 7. August 1758. Eftermiddag Kl. 5 fik Land af Norge at se. Kl. 8 peylede Kiæringe Biærget i NtW 4 ¼ Miil. Kl. 10½ fik Lods ombord fra Sande Sund.

Den 8. August 1758. Formiddag Kl. 4 peylede Færder i NO½N 2 ¾ Miil.

Den 9. August 1758. Formiddag Kl. 4 havde færder paa siden, Kl. 5½ maatte lade et Varp-Anker falde indenfor Færder paa 30 Favne stengrund, formedelst stilte og Strøm, peylede Færder i WtS ¾ Miil og Strutten i ONO. Eftermiddag Kl. 2½ gik Seyl op ad fjorden. Kl. 11½ kom Lodsen fra Lakollen ombord, da vi var 1½ Miil fra det søndre løb, men som vi ikke kunne beseyle samme formedelst skral Vind, stod vi op ad fjorden til for at løbe ind af det nordre.

Den 10. August 1758. Formiddag Kl. 2 kom vi ind ad det nordre løb, men som vi formedelst skralle Bøyer fra fjeldene ikke kunne lægge den søndre Huk over, maatte vi lade Sværanker falde i løbet paa 16 Favne. Førte strax Varp ud for at varpe os ind i Havnen (Touge op til klipperne, etc.). Kl. 5 ankrede i Lakollen og fortøyede, etc. havde paa hele Reysen ey haft Jollen inde, men brugt den til at bugsere og styre med for stille og Strøm. Om Eftermiddagen gik ieg ad Moss-Veyen igiennem Skoven til Ævig-Gaard, som er ½ Miil.

Den 12. August 1758. Proberede efter Ordre tillige med nogle af Folkene 20 Fade Øll til Docquens Bemanding, som var brygget i Lakollen, de 10 hos Otte Lods paa Elv Øen og 10 hos Rømelhoff, hvilke befandtes gode. Eftermiddag Kl. 2½ blev de ført ombord i en Pram. Samme Tid kom Resten af vores syge fra Moss, da feltskiæren (og nogle af Folkene i Huuset) som havde paataget sig disse syges pleje og Opvartning i Land, var selv af samme farlige Sygdom bleven inficeret og død.

Den 13. August 1758. Var hele Dagen hos Præsten Hr. Wendelboe paa Ryge Præste Gaard, kiørte dertil i Cariol, hørte ham prædike om Formiddagen i Ryge Kirke, etc. Samme Præst var af Løwenørns Familie og havde en Frøken Lachmand. Formiddag Kl. 10½ gik en Jagt Seyl fra Lakollen med norsk Artilleri til Holstein.

Den 14. August 1758. Embarkerede den sidste esquadron norske dragoner af General MajorKoblovs regiment paa transportskibene tillige med Heste og feltreqvisita. Formiddag Kl. 7 døde en Matros, som blev begravet paa Kollen. Samme Dag besigtigede et ølfad, som var gaaet i Stykker.

Den 15. August 1758. Om Eftermiddagen var paa Klosteret hos Obrist Lieutenant Sibern tillige med Stephansen, samme ligge 1 Miil fra Lakollen, vi red frem og tilbage, etc. Fr. Sbr. etc.  Samme Dag hejsede vi sejlflag og giorde foreMærs-Seyl los.

Den 16. August 1758. Eftermiddag Kl. 3 døde vores Understyrmand, Andreas Jensen Møller fra Kiøbenhavn. Kl. 6½ døde en Matros, som begge blev begraven paa Kollen.

Den 17. August 1758. Kl. 12 Døde en Matros, røgede med Enebær og Krudt, samt stænkede med Eddike om Læe.

Den 18. August 1758. Eftermiddag Kl. 1 døde Hovmesteren Ole Christian Tarp, som tillige med ommeldte Matros blev begraven paa Kollen.

Den 19. August 1758. Eftermiddag kom ommeldte Jagt med Artilleri tilbage for modvind.

Den 20. August 1758. Var i Land at skyde vildt med Stephansen etc.

Den 24. August 1758. Var paa Øen Kollen og besaa Kirkegaarden der, etc. Saa Muurene af det gamle Kastel, som har været paa Fastlandet i Lakollen, etc. Red op til Klosteret og tilbage igien.

Havde paa ommeldte Reyser commanderet Dronningens Qvarteer, attesteret daglig Baadsmandens, Tømmer-Mandens, Arkelimesterens, Bødkerens etc. Forbrugelsesjournaler. Staaet for Proviantens udvejning og uddeelelse til Folkene, samt for hver anden Vagt til Ankers. Registreret alle de afdødes Tøy, tillige med Cahytskriverne. Faret ombord paa Flaget efter alle Signaler. Været ved alle Krudtfyldninger og Vendinger.

Togt med DOCQUEN – Hiemkomst til Kiøbenhavn

Den 9. September 1758. Formiddag Kl. 5½ lettede og krydsede os opefter til Kiøbenhavn, havde tillige 3 Fahrtøyer for boven. Eftermiddag Kl. 1 saluterede et viceadmiralflag som var hejset paa Flagskibet af Escadren med 9 Canon-Skud, og blev betakket med 7 do. Kl.1½ ankrede vi op i Renden. Kl. 3 gik en russisk Orlogs-Fregat Seyl som saluterede Flaget med 9 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Fik i Dag Skriftlig Ordre at eftersee endel af Tømmer-Mandens gamle træværk, som blev kasseret og forbrændt i kabyssen. Saa og at besigtige et brændevinsfad, som var noget udlækket, for hvilket blev gotgiort 40 Potter.

Paa sidste Reyse fra Norge have haft megen mangel paa Folk, saasom næsten alle Folkene enten var syge eller havde været syge, saa de endnu ikke havde kræfter til noget svært Arbeyde, og ikke kunne gaa til veyrs, saa naar Folkene paa quarteeret var fordelt til Faldet, Skiøder, halse, etc. var ikkuns nogle faa tilovers, etc. Havde heller ingen Styrmand haft paa Dronningens Qvarteer, saa ieg selv tillige med maatte skrive i logbogen og Arbeyde paa Dækket tillige med Matroserne, etc.

Den 10. September 1758. Eftermiddag Kl. 3½ for Barkassen i Land med 22 syge til Quæsthuset, og de 2de ommeldte Arrestanter. Eftersaa en lécage for.

Den 11. September 1758. Formiddag Kl. 8 ¾ kom en russisk Orlogs-Fregat paa Reden som saluterede. Samme Dag gik ieg i Land i Kiøbenhavn, fik at vide, at Jørgen Leth Schiønning var bleven Provst paa Regensen og Klosteret.

Den 13. September 1758. Observerede en regnbue, som for os paa Skibet syntes akkurat at staa fra det ene Falde-Reeb til det andet, etc. Paa Dokken.

Den 16. September 1758. Flagrede den russiske Fregat og skiød  Kl. 2 21 Canon-Skud og siden af og til hele Eftermiddagen, om Aftenen skiød han med Flinte.

Den 17. September 1758. Formiddag Kl. 6½ lettet Anker og sejlede inden for Trekroner. Kl. 7½ ankrede vi en Kabel-Længde uden for det Nye Løb og bjærgede Seylene, skulle der aftakle Fregatten som formedelst lécage skulle oplægges, og igien med vores Folk tiltakle Christiansborg som førte 24 Canoner, og da vi tillige med Folkene der overtræde for at beseyle i Østersøen tillige med Orlog-Skibet Ditmarschen paa 50 Canoner, commanderet af Capitain Hansen.

Ommeldte Christiansborg var et Skib af en ny Construction, hvortil Capitain-Lieutenant F.C. Kaas og Premier-Lieutenant Krabbe havde giort tegning, der var nu hjemkomne fra deres 7 aars Reyse paa skibbyggeriet. Fortøyede Skibet, Kl. 11 begyndte at slaa Seylene fra, da en Mand om Middagen, navnlig Søren Jensen faldt ned fra Fokke-Raaen paa Bakken, og derved slog sit Knæ af led, brækkede det ene Ben og slog pandebenet i tu. Han blev strax forbunden og Kl. 6½ ført til Quæsthuset. Strøg Stænger og Raaer, og begyndte at takle af.

Togt med DOCQUEN – aftakling

Den 18. September 1758. Taklede Skibet af og varpede Rundholterne overbord og flodet dem.

Om Natten var ieg ved krudtstyrtningen, begyndte Kl. 9 om Aftenen og blev klar dermed Kl. 3 om Morgenen, da det blev udlosset i en Kongebaad, som for strax i Land med det, indgav Skriftlig Raport derom til Stephansen.

Den 19. September 1758. Leverede ieg Krudtet til Krudttaarnene, 35 Tønder grovt, 2 Tønder fint, 2 Tønder granater, 1 Tønde Blikfyrer. Leverede og samme Dag alle vores Seyl, Rundholterne og Takkelagen, blev og i Dag bragt i Land.

Den 20. September 1758. Besigtigede ieg tillige med begge Constablerne en Del fordærvede 12-pundige, 4-pundige, Flinte- og Pistol-Patroner, hvilke blev kasseret og kastet over Borde.

I Dag førte Provianten fra Borde, samt 40 Træbaands Øllfade og 28 Iernbaands, saa og pumpede 22 Læggerser ud.

Den 21. September 1758. Formiddag Kl. 11 passerede en svensk Orlogsmand forbi. I disse Dage hejsede en Del Læggerser op af Lasten med Styk-Gier og styrtet dem paa Dækket.

CHRISTIANSBORG, tiltakling

Den 21. September 1758. Begyndte at eqvipere Fregatten Christiansborg, som laa ved Brabænken paa Nye Holm uden for Kranen, saasom Docquen nu var gandske aftaklet. Formiddag Kl. 5 ¾ for vi fra Docquen med 38 Mand af Skibets Mandskab i Land til Christiansborg, for tillige med dem og Schiouvere at eqvipere den. Kl. 11 tog vi ombord paa Docquen igien tillige med ommeldte Folk for at skaffe, og saa strax igien i Land til Christiansborg, og om Aftenen Kl. 7 for ombord til Docquen igien med Folkene, og continuere saaledes hver Dag til Fregatten var eqviperet.

Eftermiddag Kl. 3 førte cahytskriveren Barojer syg i Land, som døde noget efter, nemlig d. 1. Oktober i Hospitalet.

Haver i Dag Arbeydet med ved Skibet at lægge og strø Baglasten, som bestod af Canoner, Baglast Iern og Steen. Brabænkens Folk lagde og i Dag vores Vulling. Ieg udtog i Dag paa Gammel Holm med 1 Under-Officer og 12 Mand 36 Læggerser til Fregatten og lod dem lapsalve.

Den 23. September 1758. Arbejdede med ved Skibet at strø Lasten, fyldt de 36 Læggerser paa Gammel Holm med Saltvand for at udtrækkes, najet Duxhovederne til Stagen og skaaret dem fuld, for det løse, hentet Steen fra Steen-Kisten, etc.

Om Aftenen Kl. 9 saa et meget stærkt Lyssen paa Himmelen, paa Docquen, som varede et Minut, hørte Torden noget derefter langt borte, som varede nogle Minuter.

Den 24. September 1758. Søndag. Hængte Roret paa Christiansborg med vores faste Folk. Formiddag Kl. 7 gik Oldenborg og Slesvig Seyl nordpaa for at beseyle.

Den 25. September 1758. Styrtet de 36 Læggerser paa Gammel Holm, spulede dem af med Ferskvand og førte dem til Borde, ved Skibet langet Steen over, strøet og garneret Lasten, og da laa Skibet dybt agter 12 Fod, 6 Tommer, for 9 Fod, 9 Tommer.  Henstuvet 53 Læggerser i et glat lav.

Den 26. September 1758.  Hentet ieg paa Nye Holms Takelagie Huuss med 1 Under Officer og 20 Mand vores Takelagie og førte den ombord i en lugt Pram, 1 Under Officer og 30 Mand hentet fra Maste Skurene, vores Rundholter, Merss, etc. Som paa en Flode blev bragt til borde. Ved Skibet blev arbeydet med at sette Vandt og Stag, samt paa Lagt Store og Fore Merset, etc.

Den 27. September 1758. Hentede ieg paa Nye Holm med en Under Officer og 30 Mand vores 5 Svær Touge, hvor af et var gammel og de 4 nye, hvert 15 Tommer tyk. Da Tougene var nedskudt forblev 16 Mand ved Prammen for at splese dem ved Takelagie Huuset, og blev da 3 Nye Touge sammen spleset med Danske Splesinger. Ved Skiibet arbeidet med at legge Kryss Merset paa, taget Stængerne op, Merse Raaerne i Merset, taget alle Under Raaerne over, Klyver Bommen op, lagt Æsel Hovederne og Stænge Salingerne paa, etc. Fyldt nogle Læggerser. 

Samme dag døde vores Akelie Mester af Sprinkel. Navnlig Poulsen.

Den 28. September 1758. Taget Skarp ind, klædt Stænkerne og Merse Raaerne, naye Blokke, indskaaret Stenge-Vinderen, Cordelerne, Merse Dreye-Reebe, etc. Fyldt 30 Læggerser, ført Prammen med Tougene til borde, etc. Eftermiddag Kl. 6 kom Oldenborg og Slesvig Nord fra og ankret i Renden, Cheffen af Slesvig Capitain C.F. Fontenay var bleven syg, og maatte afgaae fra Skibet, etc.

Samme dag blev J.L. Schiønning indsat til Provst i Regentz Kiærken af Docter og Professor Bang.

Den 29. September 1758. Formiddag kl. 9 strøg Escadren Stænger og Raaer, var da 3-rebet Merseyls Kuling og Under Seyls Kuling af WNW, svayet da paa Grund med Docquen, saa den fik Luven over Roret op, førte strax et Varp ud og vandt os af, etc.

Den 30. September 1758. Indskød Svær Tougene, tog Bramstenger og Birginer op, indskar Vaterstagene, Mesans Cordeel, hang Styk Gien op, satte Tampene af Cordeelerne paa Under Raaerne, Klædde Bramstengerne og Birgine Raaen, samt Under Raaerne og viiste endeel af Takelagien den Vey det skulle fare, fik vores Canoner og Raperter til borde, hvor af alle Raperterne bleve over tagne.

Den 2. Oktober 1758. Hentet ieg med 1 Under Officer og 50 Mand fra Anker Øen og førte dem til borde paa en Legter, alle Vores Svær og Varp Ankere samt en vahre Ankerstok. Ved Skiibet arbeydede med at tage alle vores Canoner over og lagt dem paa deres Raperter, samt taget de 4 svær Ankere over, Rakket Raaerne til, spleset det 4de nye Toug til de andre 3, etc.

Eftermiddag Kl. 2 kom Orlogskiibene Neptunus og Island paa Reeden fra Constantinopel, paa samme Reyse var Commandeur Lützow død og begravet paa Malta, hvor ved Capt. Fischer havde faaet Commandoen. Captain Willars var af Melancolie og chagrin sprunget over Bord og druknet, hvor ved Capitain Lieutenant F.C. Kaas var bleven Cheff for Island. Capitain Lieutenant Andreas Fontenay var og død paa Neptunus, samt Lieutenant Libert, etc.

Den 3. Oktober 1758. Hentet vi vores Varpe Gods, Bøye Reeb, Bøyer og Cabelaringer ombord. Ved Skiibet indskød 2 Svær touge, taklede Blinde Raaen til, og tridset den op, nayet Blokke til Gitove og Gordinger, og skar Gitouge, Gordinger, Merse Skiøder, Underseils Halse og Skiøder ind, satte Cirke Linie, Spring Linie og Tallier paa Roret, indbændte Tougene, samt ind bændte Stoppere og Svakkenhalse. Heiste Stængerne omhog og satte Stutholt i, indskar Tallie Reebene til Stænge Vandterne, tog Varpe Godset, Bøye Reebene, etc. Ind, Losset Takkelagie Pramme, og førdte den tillige med de andre ledige Fahrtøyer fra borde. Tog Varp Anerne og Ankerstokken over, tog Vahre Stoer Stænger over, satte Flag og Giøs stokkene op, malet Cabelaringen om Spillet og Nayet dem, satte Canonerne i faste Tallier, etc.

Formiddag kom et Russisk Orlogs Skib her paa Reden som kom Nord fra og Saluterede, etc med 9 og betakket med 7Canon Skud fra Flaget.

Den 4. Oktober 1758. Tog vores Vahre Rundholter over og førte Floden fra Borde, tog Bram Raaerne op, og taklet dem til, satte Under Raaerne omhog, tog Læe-Seyls Spiirerne op, indskar stagseils Godset, satte Bue-Linerne paa Raaerne, forsaae Ankerne med Bøyer, og sanset Anker stengerne til, Bændte Rat-Linien i og skar den om, forbandt alle Bardonerne, fik endeel Akelie Gods og Tømmer Mands Gods ombord, sværtet Toppene og Bramsalingerne, giorde Rødeligt skib over alt, Annamet Vahre Gods paa Gammel Holm, etc. Fyldte Vand. I dag Varoede Seyeren og Bornholm ind af Bommen.

Den 5. Oktober 1758. Kom Premier Lieutenant F. Grotskilling til Skiibet, som i Premier Lieutenant Kaas stæd igien til næst Commanderende var commanderet, Cadetterne P. Ramshardt og R. Tønder vare og formedelst Sygdom bleven afløste og igien i deres stæd G. van Hemert og A. H. Stiibolt commanderede. Fik i dag paa Nye Holm 110 Mand, havde fra Docquen 4 Under Officerer og 30 Mand faste Folk, begyndte Kl. 6 at giøre vores Fartøy Touge loss og varpe ud af det Nye Løb. Kl. 10 var i Bommen, heiset Vimpel Flag og Giøs, fortøyet Eftermiddag Kl. 1 ved Castels Pynten Fregatten førende 24 12-pundige Canoner og bemandet med [tomt]  Mand, hvilken vi fik Completeret fra de andre Skiibe. Skulde med fuld Røstning en Maanets Øll, 50 Læggerser og 25 Farkens Vand stikke dybt agter 14 Fod, 7 Tommer, for, 13 Fod, 4 Tommer.

Giorde aldting klar i Dag til i Morgen at hale ud.

Den 6. Oktober 1758. Hentede ieg Christiansborgs Vahre Gods paa Gammel Holm og Testerede derfor, samme dag blev Vandt og Stag sat, samt sværtet.

Den 7. Oktober 1758. Hentede Øll til Fregatten, samme dag gik Docquens Varp Anker med en NW Storm med, saa den kom paa Grund og stod til d. 12. Da den blev halet ind.

Den 8. Oktober 1758. Hentede ieg Krudet og Proviant ombord til Fregatten. Eftermiddag Kl. 1 kom ombord med Krudet som var 52 Tønder. Kl. 5 kom Baads Mandens og Tømmer Mandens Vahre Gods ombord. Om Aftenen fløttet ieg ombord paa Christiansborg.

Den 9. Oktober 1758. Losset Vahre Gods og Vævlet. Om Natten var ieg ved Krudtfyldningen, som varede fra Kl. 10 til Kl. 2½ om Morgenen, fyldte 264 12-pundige Carduser. Vi tillige med Folkene havde hidindtil stedse taget ombord paa Docquen og skaffet, Middag og Aften og ikke endnu tendt Christiansborgs Cabys.

 I Dag flyttede min Moder og de allesammen fra Vinhandler Nygaards i Gothersgade og hid i Provstens paa det Kongelige Cumunitet i Store Kannikkestræde.

Den 10. Oktober 1758. Tog ieg imod vores Seyl i Land. Eftermiddag Kl. 1½ fik enKonge Baad ombord med Proviant som vi havde hendtet fra Docquen, om Eftermiddagen førte vi 7 Syge til Qvæsthuset. I Dag blev Cabyssen tendt paa Christiansborg og igien slukket paa Docquen.

Den 11. Oktober 1758. Med St. .. N. Flag Kisten, etc.

Den 12. Oktober 1758. Hentet ieg Christiansborgs Øll og Testerede. Formiddag Kl. 11 lættede vores Roer af, for at faae fiilet af Tapperne, som vare for tykke, havde stedse siden vi halede un, vrillet med det og kommen smaat Glas imellem, men kunde ikke faae Tapperne til at gaae heel ned i Malerne. I Eftermiddag halede Docquen ind. Kl. 2 kom Seylene og Compas Kisten ombord i Konge Baaden Proserpine.

Den 13. Oktober 1758. Eftermiddag slog Seyl under, og blæsede Canoner af.

CHRISTIANSBORG på besejling med DITMARSKEN

Den 14. Oktober 1758. Kl. 10½ lettede Anker og gik Seyl fra et Varp-Anker ud i Renden. Vinden var WSW og Wester Mærs-Seylskuling. Sejlede Escadre tæt forbi og Kl. 10 ¾ saluterede viceadmiralsflaget med 9 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Skiød ved samme Leylighed et Coffardie-Skib agter ind i spejlet, som slog hans Vinduer, Speyle og porcellain i tu i Cahytten, etc. Gik for Mærsseylene. Kl. 11 ¼ ankrede i Renden.

Den 15. Oktober 1758. Eftermiddag førte 11 Syge i Land til Qvæst Huuset.

Den 16. Oktober 1758. Kl. ½ 1 Eftermiddag gik en Russisk Orlogs Fregat seyl fra Reden Synder paa som Saluterede, etc. Kl. 6 fik vi 100 Baglast Iern ombord, havde i overgaars faaet 165 for at faae Skibet paa sin Amning.

Den 17. Oktober 1758. Formiddag Kl. 11½ giorde Ditmarschen under hvis Commando vi var, Signal for at seyle. Eftermiddag Kl. 1 kom Captain Hooglandt og Capitain Lieutenant F.C. Kaas her ombord for at følges med som observateur paa denne Beseylings Togt. Captain Schindel var Observateur paa Ditmarschen. Beseylingen skulle skee Østen for Bornholm. Da Barcassen var indsat laae Skiibet Agter 14 Fode, 8 Tommer for 13 For 4½ Tommer. Kl. 3 ¾ lættet Anker og gik Seyl Kl. 6 ankret igien uden for Castrup.

Den 18. Oktober 1758. Formiddag Kl. 7 ¾ lættet igien, befandt den mitterste Port at være 5 Fod 11 Tommer over Vandet. Eftermiddag Kl. 4½ ankret igien for stilte. Peylede Dragøe Bye i N½W1 ¼ Miil, og Falsterboe i StO ¼ Østlig.

Den 19. Oktober 1758. Formiddag Kl. 6½ Lættet igien, Ankret igien Kl. 9 ¾ for stilte. Lættet igien Eftermiddag Kl. 3 ¾. Kl. 8 peylede Falsterboes Fyr i NOtO2½ Miil, havde stedse maattet spare Seyl og Brast bak for Ditmarschen.

Den 20. Oktober 1758. Formiddag Kl. 8 begyndte Prøve om Fahrten ved Vinden. Vinden var NtO og NNO Bramseyls Kuling. Kl. 12 da Prøven ophørdte Peylede Ditmarschen 8 Grader fra Wester til Synder ¾ eller en liden Miil fra os som vi havde vundet, var endnu samme Vind og Kuling, havde løbet 5 á 6 Knop i Vagten. Kl. 12 peylede Sydlig Huk af Bornholm i ؽN3 ¾ Miil.

Den 21. Oktober 1758.  Formiddag Kl. 8½ begyndte for de Vindtz Prøven, Binden var NW og NWtN, Merseyls Kuling, enhver satte til hvad trekke kunde, og først lagde sig paa Perpendiculairen af Vinden. Kl. 10 da Prøven ophørede peylede ham 18 Grader fra W om ad N   Miil fra os som vi havde vundet. Braste strax op og varede det 26 Minujter føren Ditmarschen som blev ved at gaae med fulde Seyl kom til os. Forsøgte dernest hvad Seyl vi kunde spare for ham, og gik vi da alene med tre Merseyl paa Rand, og hand havde samme Seyl til som i Prøven, etc. Kl. 12 peylede Christiansøe i Synder ¾ Ø ¾ Miil. Kl. 1 passerede Christiansøe paa ½ Cabellængde. Lod Merseylene løbe og satte Stængevandter og Bardoner i dag, som meget havde strukket sig.

Den 22. Oktober 1758. Formiddag satte UnderVanterne and i Søen baade Agter og For med laber og stille, hvilke ogsaa meget havde rækket sig, satte først i Læe, dreyede saa rundt og satte paa den anden Side i Læe, etc.

Den 23. Oktober 1758. Formiddag Kl. 8 begyndte Luvholding Prøven, Vinden var SSW, SW, SWtS og StW, Bramseyls Kuling og Laber Bramseyls Kuling, enhver lagde sig først fra hinanden paa Perpendiculairen af Vinden, og efter Signal paa engang satte til hvad trekke kunde. Kl. 3 ¼ ophævede Prøven, da vi var ret i Vinden for ham 5/8 Miil som vi havde vundet, observerede i Vendingen at fra Roret blev lagt i Læe til Skiibet var overstag var stift 3 Minuter og til det begyndte at Luve knap 4 Minuter.

Den 24. Oktober 1758. Besigtigede ieg et Brændevins Fad som havde haft Lecage og ved at fylde det med Brændeviin befandtes der i at mangle 33 Potter som blev skriveren giordt got.

Den 25. Oktober 1758. Kl. 9½ begyndte en Prøve igien om Fahrten ved Vinden, Vinden var SO ot StO med Merseyls, Bramseyls og Laber Bramseyls Kuling, strax efter Kl. 10 ophævede Prøven for Vinden og Kulingens ustadighed, havde da Ditmarschen i NW, vundet 5 á 6 Kabellængder fra ham. Om Middagen havde Christiansøe i W ¼ S7 ¾ Miil. Eftermiddag Kl. 6 begyndte det at blæse Underseyls Kuling af WNW, laae bi med Christiansborg for 3 Merseyl paa Rand med alle Revene i. Kulingen Voste meere og meere, til en Storm med Bøyer, Kl. 8 kunde neppe see Ditmarschen. Kl. 9 ¾ beslog fore Merseil og Krysseil og laae bi i Nat for Mesanen og Store Merseyl paa Rand med 3 Rev i, i det sidste Glas i første Vagten gik Ditmarschen af sigte, hvilket af Lieutenant Grotskilling adskillige gange var meldt til Captain Stephansen at vilde skee, men som beordrede vi ikkuns heele Natten skulle blive liggende bi for de 2de ommeldte Seil.

Den 26. Oktober 1758. En sterk Storm med Hagel Bøyer, havde Hunde Vagten da Ditmarsken var gaaet af Sigte i Første Vagten og ikke ved Vagtens Tiltrædelse blev mig overleveret. Kl. 1 lod sætte Skiær Linierne paa Undervanterne baade Agter og For, saasom Vanterne vare meget løse og Skiibet tog sterke overhalinger og arbeidede sterk, blev liggendes Bi efter ordre, for de 2de ommeldte Seil i Hunde Vagten, da det blev Dag kunde mand ey heller see Ditmarschen. Formiddag Kl. 7 blev Fokke stagSeyl tilsat, Kl. 8 blev Store Merseyl beskaaret og Aben tilsat, samt Bramraaerne taget ned, Kl. 10 blev først Stoerseylet tilsat, hvorved Skiibet laae meget mageligere bi, og aad sig op til Luvart, etc. Om Eftermiddagen bedagede Veyret, satte da Undervanterne i læe, først paa den ene Siide, og saa paa den anden. Fik 6 Tommer, etc. Vinden havde været WtN og WNW.

Den 27. Oktober 1758. Formiddag Kl. 10 blæste det igien stiv Underseyls Kuling og Storm med Hagel og Regn Bøyer af WtN og WNW, som stedse til Midnat continuerede, opgav Fokken i de haarde Bøyer, etc. Kl. 12 dreyede for Vinden Nord over, havde den Sydlige Huk af Ølande i NWtN 4 ¼ Miil.

Den 28. Oktober 1758. Om Eftermiddagen løb Christiansborg for Underseylene Merseylene, Klyver og stagseil, bi de Vindt 7.5, I Første Vagten for 3 Underseil og Store Merseil med 3 Rev i 4.5.

Den 29. Oktober 1758. Stiv trerebet Merseyls og Underseyls Kuling af SSW og Sydlig Vind giorde vores beste disse dage til Bornholm, hjvor vores rendevous Platz var, for der at samles med Ditmarschen.

Den 30. Oktober 1758. Eftermiddag Kl. 3 fik Bornholm iSigte, Kl. 6 peylede den Sydlige Huk af Bornholm i SW ¼ W 3½ Miil, havde Christiansøe i W½N.

Den 31. Oktober 1758. Middag Kl. 12 ankrede under Bornholm ½ Miil uden for Alling, om Eftermiddagen andsatte Undervandt og Stag og fornam intet til Ditmarschen.

Den 1. November 1758. Formiddag Kl. 9 ¾ lættet og gik seyl, Eftermiddag Kl. 7½ Ankret igien under Bornholm uden for Alling.

Den 2. November 1758. Eftermiddag Kl. 1 fik Ditmarschen at see i ONO, Kl. 2½ lættet Anker og holt hen til Ditmarschen, var Trerebet Mersseyls Kuling af SWtS, Kl. 6 ¾ ankret vi begge to ved Bornholm, havde Hammershuus i WtS 1 Miil.

Den 4. November 1758. Kl. 10½ lættet Anker og gik Seyl, Eftermiddag Kl. 1½ Ankrede igien for tyk Taage og stilte, havde Hammershuus i Wester ½ N 1 Miil.

Den 8. November 1758. Formiddag Kl. 8½ lættet Anker Kl. 10½ begyndte en Prøve paa 8 streger nær Vinden, Vinden var SSO, stiv Bramseyls Kuling, Kl. 11½ ophævede Prøven, havde da Ditmarschen i ONO ¾ Miil vundet, braste op, og strax efter Kl. 12 kom Ditmarschen til os, proberede da hvad Seyl vi for en halv Vind kunde spare for ham, som var Bramseylene og Stoer Seylet, løb 10 Knop Rebet Merseyls Kuling.

Eftermiddag Kl. 3½ Peylede Witmouth i Synder 4½ Miil. Kl. 5½ Peylede Møen i WtN½N 2½ Miil. Kl. 8 Peylede den SO Huk af Møen i SW½W ¾ Miil. Kl. 8 ¾ ankret imellem Møen og Stevns med Underseyls Kuling af SO som blæste om Aftenen og Natten med Regn.

Den 9. November 1758. Om Natten Underseyls Kuling friskede Touget hver anden Time, saasom vi reed sterkt, Formiddag Kl. 7 trerebet Merseyls Kuling af SSO Vind, Kl. 8 ¾ Signal for at lætte havde den SO Huk af Møen i SSW½ S 1½ Miil og som Ditmarschen der laae ret for ud for os et temmelig stykke borte, begyndte strax at drive, da hand endnu havde over ¾ Toug ude, resolverede hand at kappe sit Anker for ikke at drive paa os, vi stod og klar med Øxe paa Touget at kappe om hand ikke skulle gaae os fri, men fik dog saa hastig Seyl til at han ragede os forbi, og gik ind efter, Kl. 10 ¾ fik vi Anker for Kranen og fulgte efter, havde drevet stedse imens vi vandt den sidste 1½ Qvart ind. Eftermiddag Kl. 3 ¾ ankret paa Kiøbenhavns Reed. Ditmarschen havde en Haab Syge, hvorfor Beseylingen og, saa hastig ophørdte, Observaeuren Capitain Schindel, saa og Lieutenant Heldt for Døden og bleve førdt syge i Land, hvor af Heldt døde nogle Dage efter.

Den 11. November 1758. Halede vi inden for Kastelspynten og fortøyede i OtN og WtS.

Den 12. November 1758. Nedtog bramstænger og Raaer og satte trommestokke op om Eftermiddagen. Slog Seyl fra.

Den 13. November 1758. Blev Conduitelisten over Folkene forfærdiget, om Aftenen Kl. 9 gik ieg i Værk med at lade Krudtet styrte. Blev klar om Natten Kl. 2 med Styrtningen og Udlosningen af Skibet i Konge-Baaden Proserpine, som strax for fra Borde med det.

Commanderet ligeledes paa ommeldte Reyse Dronningens Qvarteer, Attesteret alle Journalerne, etc. Premier Lieutenant Grodtschilling var paa samme Reyse syg fra d. 26. October til d. 6. November, forrettet i samme Tiid Næst Commanderendes Post.

Eqvipage Mester

Den 15. November 1758. Besigtigede ieg vores olietønde og blev gotgiort 7 Potter for Tæring og udlækning.

Fik om Eftermiddagen Collegii Skriftlige Ordre udsendendes paa Skibet, at ieg skulle være Interims Eqvipage Mester paa Nye Holm, hvilket ieg ikke havde søgt, etc. Meldte mig næste Dag til Holmens Cheff, som sagde ieg kunne begynde paa Holmen, naar ieg var klar fra Skibet.

Den 16. November 1758. Udlosset og førte i Land Provianten, baadsmandens Vahre Gods, Stuve Holt, etc. I Dag besigtigede ieg 200 Flinte-, 100 Pistol-patroner, samt 129 Pund Karduser, 4 haandspager og en baxebom, som blev kasseret.

Den 18. November 1758. Formiddag Kl. 7 ¼ lettet og begyndte at varpe ind. Kl. 9 ¼ var i det Nye Løb. Eftermiddag Kl. ½1 var fortøyet i Flaaden paa bagbord siden af Orlog-Skibet Elephanten. Strøg Stænger og Raaer, og gik i Land tillige med Folkene. Fregatten skulle ligge og flagre ved Skibenes Afløbning.

Ieg fløttet samme tiid ind i Provstens Residentz paa Regentzen i Store Canike Stræde, indtil ieg kunde faae Værelser leyet.

Den 21. November 1758. Leverede ieg paa Holmen Fregattens overblevne Brænde, hvilket var i en Pram og i Proserpina.

Den 22. November 1758. Leverede ieg paa Proviant Gaarden Fregattens overblevne Proviant, 1½ Tønde Gryn, 7 Tønder Ærter, 30 Tønder, 5 Lispund, 8 Pund haardt Brød, 520 Potter Brændeviin og 27 Potter eddike.

Den 23. November 1758. Leverede ieg paa Proviant Gaarden 8 Skippund, 9 Lispund, 8 Pund Flæsk, 3 Skippund, 5 Lispund, 2 Pund Smør, brutto, 11 Fade Kiød med en slump, og 1 Tønde og 4 skæpper salt.

Den 24. November 1758. Begyndte paa Nye Holm, kom om Morgenen tidlig og saa paa uddeelingen, etc.

Den 26. November 1758. Døde Admiral Suhm i 73 Aar.

Den 28. November 1758. Var til Apartement paa Slottet om Aftenen før Taffelet.

Den 29. November 1758. Deelede ieg Folkene første Gang ud til Arbeyde paa Nye Holm, var først ved Tømmer-Mændenes Mynstring, etc. Walterstorff deelede stedse ud Mandag og Torsdag, Bording Tirsdag og Fredag, og ieg Onsdag og Løverdag.

Havde i dag 850 Mand til uddeeling, og fattedes 586 som var Begiæret end havde til uddeeling.

Den 1. December 1758. Havde 850, feylte 356.

Den 2. December 1758. Løb Orlog-Skibene St. Croix paa 50 Canoner og Fregatterne Søe Ridderen og Langeland hver paa 18 Canoner af Stabelen paa Nye Holm, den første skulle være efter Fyens tegning, Søe Ridderen efter Krabbes tegning og Langeland efter en Tegning af Kongen af Englands Lystjagt.

Kongen var paa Holmen og saa paa afløbningen, da 2de Divisioner og Cadet Compagniet paraderede. Fregatten Christiansborg og Wildmanden laa og flagede og skiød, etc. Ieg havde som Eqvipage Mester Commando over de 30 Mand paa Elephanten, der skulle giøre Plads for Kongen og holde Broerne ryddelige, hvortil ieg havde faaet Skriftlig Ordre, etc. Om Aftenen spiste hos Holmens Cheff tillige med alle Holmens Officerer.

Den 4. December 1758. Kiølhalede Orlog-Skibet Delmenhorst med styrbords Side i Veyret, d. 11. bagbords, etc. Samme Dag døde kapercapitainen Norcross i Kastellet.

Den 5. December 1758. Halede Wildmanden ud igien af Bommen paa Reden, der var Vagtskib, og ikkuns var indhalet for at flagre, etc. Samme Dag halede Dannebrog til Gammel Holm for at ophugges. Snauen Færøe som havde været Vagtskib paa Bæltet kom og i Dag fra samme Post paa Reden.

Den 6. December 1758. Kom Møen og Hvide Ørn fra Marokko, da Møen ved Kastelspynten sejlede et Coffardie-Skib i synk, som havde en Ladning korn inde.

Samme Dag deelede ieg ud paa Holmen. Havde 540, feylte 400.

Den 7. December 1758. Om Morgenen saa ieg Kancelli-Raad Hammon og Monsr. Sundblad en svensk, blev halsugget pa skafottet i Kiøbenhavn med Sværd for at have giort en Mængde falske 100rd-banco-Sædler.

Den 9. December 1758. Deelede ieg ud paa Holmen, Sne, stærk Frost, etc.

Den 12. December 1758. Var ved en Execution paa Gammel Holm, som Eqvipage Mester da  ...  som henhørede under Holmens faste Stok, for et mord blev knebet med gloende tænger, Haand og Hovet afhugget med øksen, Kroppen lagt paa stejle og Haand og Hovet paa en stage etc. Han havde stedse tilstaaet mordet for Retten, men nægtet det uden for Retten; mig forekom han ikke at være rigtig i Hovedet. Hr. Nimb førte ham til retterstedet.

Capitain-Lieutenant W. Kaas holdt Execution en tillige med de andre Holmens Officerer.

Den 13. og 16. December 1758. Deelede arbejdsfolkene ud paa Holmen.

Den 16. December 1758. Avancerede Kammer-Junker captain F.C. Kaas til Commandeur Capitain og derved fik Ancinitet for alle de som blev det strax efter.

Den 18. December 1758. Begyndte friheden for Holmens Folk, og endtes d. 15. Januar 1759.

Den 19. December 1758.  Blev den gamle Frue Commandeur-inde Høyer begravet i Holmens Kirke.

Den 20. December 1758. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.

Udnævnelse til Premier-Lieutenant

Den 21. December 1758. Avancerede ieg til Premier-Lieutenant i Søe Etaten og sprang ved samme Leylighed C. Soelberg forbi. Avancementet i Søe Etaten samme Gang var saaledes [Liste].

Den 21. December 1758. Var ieg i Krigsforhør hos Major Lassen angaaende en Tømmermand som havde slaget en Under-Officer ved Land Etaten.

Den 22. December 1758. Var de Søe Officerer, som var avancerede, til Hove for at takke Kongen.

Den 23. December 1758. Presenterede 1ste og 4. Division Mundering for Collegiet.