Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Anno 1742

Den 7. Januar 1742. Til Basballes.

Den 21. Februar 1742. Havde Professor Leth Bryllup i Kiøbenhavn med Frøken Charlotte Margrethe Hübsch, en Datter af Kammer-Junker Hübsch, hun saa vel ud, hendes Moder levede endnu, og ejede et jernværk i Norge, hun var med til bryllupet. Min Fader og Moder var og til bryllupet. Bruden havde 2de Brødre, den ene var Jagt Junker, den anden Capitain i Land Etaten.

Den 22. Februar 1742. I Visiter ½ Dag.

Den 6. April 1742. Stod Helene Fadder.

Den 13. April 1742. Var med Waldemar og saa de red til Carusellen som skulle holdes paa Slottet. Kong C6 førte den ene Quvadrille og Cron Printzen den 2den, de red med Lanser i Hænderne.

Den 15. April 1742. Døde Etatz Raad Brun af en Bryst Vattersot i 58 Aar.

Den 15. April 1742. Uden Portene ½ Dag.

Den 26. April 1742. Blev Etatz Raad Brun begravet i Hellig Geistes Kirkes kapel.

Den 3. Maj 1742. Uden Porten ½ Dag.

Den 16. Maj 1742. Til Capitain Leths som var syg.

Den 4. Juni 1742. Om Eftermiddagen Kl. 4 døde den sidste Maria Rebecka af smaa Kopper.

Den 7. Juni 1742. Blev hun begravet i Runde Kirke.

I samme Tider laa Hans Leth meget syg, og havde i 14 Dage til 3 Uger, hverken spist eller talt, Doctorerne forstod sig ikke ret der paa.

I disse Tider gik ofte paa Rentekammeret og forblev der hele Formiddagen. Fulgtes op med Waldemar eller F. Fibiger, mine Brødre Jørgen Leth og Christian ligeledes.

Den 9. Juni 1742 uden Porten ½ Dag.

Den 13. Juni 1742. Til Capitain Leths som var meget syg af Vattersot.

Den 20. Juni 1742. Begyndte ieg at læse i Donaten hos Schinkels, hvor og Christian gik, samt Basballe, Lars Ærboe, Jacob Wildskiøt etc.

Den 6. Juli 1742. Til Brønshøj.

Den 11. Juli 1742. Om Eftermiddagen Kl. 3 ¾ en Onsdag blev Tobias født.

Den13. Juli 1742. Døbt i Holmens Kirke. Da Capitain Leth hørte dennes Fødsel, forlangte han sine Klæder, og i sin fantasi endelig ville været til os, da som han sagde nu var alle Familienavnene komplet hos os.

Den    August 1742. Døde søcapitain og Eqvipage Mester Hans Leth af Vattersot i sit    Aar, da boende i Store Strandstræde hos en Blokke Dreyer.

Den 12. og 13. August 1742. saa ieg ham lig tillige med de andre. Professor Leth var og med, som ieg erindrer sagde, der ligger den stærkeste af os, formodentlig mente, og den 1ste, dog som maatte dø af de Søskende.

Den 14. August 1742. Blev han begraven i Begravelsen i Trinitatis Kirke, hvor ved indtraf den Ubehagelighed, at da Sergenterne skulle nedfire Liiget i Graven, gled Kisten ud af Tougene og faldt ned paa hovedenden i Graven, saa at laaget derved gav sig op, og en Del Vand løb ud af Kisten, da man ikke havde besøget Liiget tappet efter Døden, og Kisten var slet giort, ubeget og med Aabninger i Bunden, saa ieg observerede, at langs med Kirke Gulvet, hvor man var passeret med Kisten, var en smal Stribe Vand, etc. Admiral Suhm som fulgte, var meget forbitret paa Sergenterne for denne Uforsigtighed. Min Fader, Justitz Raad Leth, etc. fulgte.

 

Carstensens gård

Ved Michelie Tider flyttede vi fra Admiral Gaden til Kongens Nye Torv paa Hiørnet af Lille Kongens Gade, en rig Westindianers Hr. Carstensens Gaard, vi beboede den Side paa høire Haand

naar man kommer ind af Porten, som vender tillige ud til Lille Kongens Gade, hvor Jøde Huset Bernt Iacobs Gaard var lige over for paa det andet Hiørne. Carstensen beboede selv de andre Værelser paa den venstre Side i Gaarden. Han var gift og havde Børn, samt unge rige Westindianere i Pension.

Denne Gaard i Admiral Gaden var antik og stor, og stedse havde tilhørdt en af de fornemste adelige Familier, man sagde det var i denne Gaard, de fornemste af Adelen forsamlede sig for at overlægge hvad Resolution de skulle tage ihensende til Souverainiteten.  Den havde et Taarn indtil Gaarden.  En stor Steen Stue belagt med sorte og hvide Marmor eller Steen Fliser, og oven til skiønt forgyldte Bildhuggerier, og havde al Anseende af de saakaldte gamle Riddersale. Den unge Grev Knuht, der var Capitain i Land Etaten boede en Tid ovenpaa, ligesom og konsejlsraad Züs, Kammer-Junker Urne, etc. som siden blev Etatz Raad og Amtmand paa Bornholm.

Den saakaldte Hollandske Karen var og skraas over for os i et Hus i [tomt felt] Hun kom iblandt om Aftenen til Kammer-Junker Urne, hun var da i sin bedste Floer, siden kundt under Navn af Madam Hagedorn.

Mine Brødre og ieg gik op iblandt og besøgte Kammer-Junker Urne, som elskede Børn.

I dette Hus havde vi en Haab Fornøyelse med at være blevne kendt med de unge Westindianere som var der i Huuset, nemlig Gerhardt Moll, Brødrene Jochum og Johannes Bæverhost, ligesom og Bænders og flere, der kom til dem. Vi fornøjede os med at slynge paa Hølofterne, lege Gimpestang, og alle slags Jule-Lege etc. Carstensen egne Børn vare kun smaa Carl og Jørgen, mens hans Datter Anna Maria, var omtrent af vores Alder, munter og smuk og stedse legede med.

Vi samledes gierne om Aftningerne i den store skiønne Gaard, imod skumlingen begyndte og kunne ofte staa og tale med hinanden til det blev mørkt. Kunne hver Middag og her i Huuset høre naar Kong C6 med pauker og Trompeter blev blæst til Bords.

Imedens vi boede i Admiral Gaden, erindrer ieg nu Rente-Skriver Christensen (siden Kammer Raad) spiste hver Dag hos os om Middagen, og lærte at Dantze tillige med Søster Helene og Jørgen Leth af den gamle Dantze Mester Jeronimus, der havde været Land-Officer. Han kom strax efter, vi havde spist om Middagen.

Jeronimus var Lieutenant i Land Etaten og spillede vel paa Luth.

Den 30. Oktober 1742. I Visiter ½ Dag.