Anno 1805

Den 5. Januar 1805. Middag ved Bordet raste min Kone, slog tallerkenen i Hovedet og gik.

Den 9. Januar 1805. Om Aftenen giorde en Beregning paa Udgifter og indkomster saavel for mig som min Kone paa 4 Qvart-Sider, ieg kom ikke engang ud, hun havde over 100 Rigsdaler tilovers, blot til husholdningspenge 404 Rigsdaler. Mine Udgifter blot til skatter alene var over 55 ½ Rigsdaler, min Pension 275 Rigsdaler.

Den 17. Februar 1805. Fyldte min Kone 50 Aar.

Den 2. Marts 1805. Fik at vide, ieg skulle betale bygningsskat strax for 2 Aar, nemlig fra 1. Oktober 1802 til 1 Oktober 1804, 14 Rigsdaler 50 Skilling, uagtet ieg baade Sommer og Vinter beboede min Gaard, havde blot en have, som alt sammen var matrikuleret Iord, hvilket ieg ved bøndernes underSkrift havde bevist, og gav dem 19 Rigsdaler aarlig, og ikke havde en fodsbred Iord af Kongens, var da altsaa paa 2 maader tvært imod Forordningen, som mig synes.

Den 19. Marts 1805. Hørte og saa en liden Fugl synge i Haven i et lavt nøddetræ om Formiddagen, som ieg ikke ret kiendte. Den saa ud i en Hast som en spurv, lidet mindre og lysere, men var noget brunrød paa Hovedet. Dens Sang var ikke høj eller synderlig, men af en særdeles tam og rolig Natur, lod mig passere sig saa tit, ieg ville nær forbi, da den dog kuns sad lidet højere end mit Hovet agtede ikke det ringeste paa mig, men mest sad og pillede og pyntede sig og blev ved at synge, imedens den giorde det, saa godt den kunne, forblev rolig i samme Træ vel en Time og kuns lidet forandrede grene og stedse var enlig. Foraaret og glæden kunne ieg tydelig kende  paa den. Dagen efter kom den paa samme Tid igien i samme Træ, men havde da en selskaber, formodentlig mage, med sig og var da mere vild, men som mig syntes, for den anden var det, der ved nærmelse strax Fløy, da den og giorde det samme.

Theater og vokspostyrer i Dyrehaven

Den 13. Juni 1805. Imellem Kl. 12 – 1 ½ var i Skoven og saa de 2 smaa nye Huse eller Telte ved Cathrinehøj, tækkede med bliktag, de 2 nye broer ved kilden, de tredobbelte Lygter paa Steen-piedestaler imod Bygningen. Talte med dansemester Povlsen og Madam Lange.

Den 4. Juli 1805. Kiørte Eftermiddag Kl. 3 til Dyrehaven tillige med min Kone, hendes Søster og Marie Christine for at se kunstberider Chiarij Kunst i ridning især og hans Datters, som havde megen Færdighed.

Saa og Verdants fra Paris gymnastiske trylletheater, som var meget kunstig med mecaniske dukker og dyr, der tillige pludselig ofte blev forvandlede. Det forekom mig, som det var en slags sammenhængende handling, de forestillede…

Saa og 60 vokspostyrer, hvoriblandt Paven, Kejser Napoleon, Frederik 2. af Preussen i sin alderdom, kort førend han døde, da han har set meget mager og affalden ud. Saa og en model af gouletinen i Frankrig.

Printz Friderich kom der og ud og saa vokspostyrerne; han var saa svag og havde en saadan zittren over sig, at han maatte lade sig følge bestandig af hans Kammer-Junker Harboe ved Haanden hele Tiden, Fod for Fod, som tog en mægtig lang Tid bort og giorde stor Opsigt, da forlk stimledes alle bvegne om ham. Hans Kammer Herre Blücher var bleven forbavsende fed og tyk. Saa General Hauchs Datter der fra Jylland, som havde General-Lieutenant Moltke, efter over 30 aars tids Forløb. Hun saa vel ud endnu, men var sminket, havde en voksen Datter. Overhofmarechal Hauch var der og med et meget stort Selskab.

Den 11. og 12. Juli 1805. Var min Datter og Frøken Nägler til et Bondebryllup, da Ole Hansens sidste Datter, den ældste fik en rig Gaardmand i Herløv. Der dansedes og havdes musikanter fra Kiøbenhavn som sædvanlig i 3 Nætter og Dage, min Svigerinde og Datter var der de 2 Dage,  kuns nogle Timer af Gangen.

Den 17. Juli 1805. Kiørte om Eftermiddagen til Kiøbenhavn tillige med dem alle. Ieg var i Kongens Have, saa og nu de nye opbyggede Huse i Kronprincesse Gaden, som var indtaget fra Kongens Have, de nye opbyggede boder derved, hvoraf en havde Døre ind til Haven, der var som et restaurationssted.

Den 23. Juli 1805. Havde i Dag de første modne Jordbær, dog kuns ½ Pund af vores have, som var de virginske, de Spanske og ananas var endnu ikke modne.

Den 5. August 1805. Var om Aftenen Kl. 7 ½ - 8 ½ i Skoven, saa det nu færdige Tyrkiske telt ved kildeanlægget med sæder om, som var smukt, men aabent, saa og de 2 Tyrkiske Telte ved Vandet paa Cathrineholm, som var lukkede, dog uden Døre.

Den 16. August 1805. Havde om Natten haft en Del indvendig krampe, især i Maven, underlivet og brysthulingen. Var meget mat af det hele Dagen med liden apetit. Tog 2 Gange Draaber, i alt 52. Havde alle disse Dage eller især om Nætterne ved søvnen været incommoderet deraf og vaagnet deri, tog pulver derfor adskillige Gange.

Nye anlæg i Gyldenlund

Den 22. August 1805. Eftermiddag Kl. 3 ½ kiørte vi alle til Gyldenlund for at se det nye anlæg der, igiennem Jægersborg og Skovshoved, Ordrup rundt om Skoven igiennem ved et Hus til den rette Indgang lige for stenbroen. Skoven var nu igiennemskaaren af smaa Kanaler og slange-Gange efter den nye Gout. Spatzeregangen uden for Skoven under bedækkede Træer fra Hyrdehytten til Skoven var nu aldeles borte. Drak Thevand i Constancia og saa dens have, hvor og var opbygget et smukt opmuret Lysthus med Vinduer til alle Sider ligesom tilforn ved Søe-Lyst ved Lundehuset. Kiørte hiem igien igiennem Skoven i dunklingen. Var og i Slotshaven og rundt om i Skoven. Den gamle Familiebakke var nu gandske giort aaben med bænke.

Den 21. September 1805. Om Aftenen fik at vide, at den gamle Frue Weisvoigt alt i adskillige Dage skulle være slet af Inflimation i Maven, og at Professor Bang ikke havde meget Haab til Livet. Hun var 5 Gange aareladt.

Den 28, September 1805. I Dag lagdes Grund-Steenen med Medallier og en Guldplade til det nye Raad- og Domhus af Kronprintz Friderich.

Den 3. Oktober 1805. Det havde mod 14 Dage været det dejligste og stilleste Veyr med Soel-Skin som mulig, hvilket og havde giort formedelst det dejlige Efteraar, at sæden nu var bleven ret moden og lyktes, som ellers ikke havde haft Sted. Vi havde ingen jævngdøgnsstorme haft, det var tempereret Varme og derover.

Den 4. Oktober 1805. Var Baron Selby her om Formiddagen, spatzerede alle i Skoven. Man sagde, Russerne marcherede igiennem det preussiske uadspurgt, som og Fabritzius havde efterladt sig en notise paa 1800 og nogle Fruentimmer, han havde nydt faveur hos.

Den 5. Oktober 1805. Kom Brev fra Helene, at hendes svigermoder var død i Søndags aftes den 29. September, som var hendes Geburtzdag, da hun fyldte 77 Aar. At hendes Lidelser havde været store og hendes død haard, drog fra Kl. 5 om Eftermiddagen til ½ 1 om Natten, og var i Dag den 5. Oktober begravet eller bisat i Holmens Kirkes kapel efter Forordningen for om et Aar at nedsættes i hendes egen Begravelse i Frelsers Kirke paa Christianshavn. Hendes Begravelse var skiøn og højtidelig. Fru Nielsen, Helene og 4 Børnebørn fulgte med i Kirken, bekranste og strødte Blomster paa hendes Kiste.

Den 28. Oktober 1805. Morgen i Stuen kuns 2 graders Varme. Om Aftenen strax efter ieg havde lagt mig Kl. 11, fik den indvendige krampe stærk, da ieg  dog nylig havde taget pulver derfor og forhen kampherdraaber. Ieg tog atter Draaber igien. Kl. 1, 25 hver Gang, men den vedblev. Ieg havde været oppe for at hente medicinæsken og tænde et lys. Pulsen slog slemt. Kl. 3, da ieg havde holdt ud med krampen til den Tid, blev ieg meget søvnig og syntes den blev meget mindre, pulsen bedre. Slukkede ieg lyset for at sove, men vaagnede Kl. 3 ½ og havde bitterlig ondt. Ieg tog en Stok for at banke paa Gulvet efter nogen, men førend ieg kunne sætte den fra mig, var ieg besvimet. Min Kone, som just laa vaagen, kom op og fandt mig saaledes og ved eddike og andet fik mig til live igien. Da ieg vaagnede op igien, som mulig var 1 Qvarteer efter, fandt ieg baade min Kone, Datter, min Kones Søster og en Pige uventet om mig. Da ieg først vaagnede syntes mig alt mørkt endnu, men kunne dog se et lys som i en mørk Taage et Stykke borte, endelig kom ieg til at skimte de, som stod nær ved mig.

Den 9. November 1805. Var det om Morgenen udenfor 7 graders Varme, op af Dagen næsten 8 graders Varme, saa Skrubtudserne i Dag kom igien op af deres Huller, og hørte deres Knurren som i Efteraaret paa ny.

Den 23. November 1805. Saa profssor og Rector Sal var død.