Anno 1794
Den 1. Januar 1794. Kiørte til Lyngby Kirke tillige med min Kones Søster og hørte hr. von Hagen, som prædikede med megen entousiasme og følelse, og som mig syntes efter denne ene Gang at slutte, at kunne blive, ja alt er en stor prædikant, der mener, hvad han siger. Kirken er smuk, har et lidet aareværk, Printz Friderich, der bor i Byen paa Sorgenfri om Sommeren, har foræret den. Den var fuld af Folk.
Den 9. Januar 1794. Formiddag Kl. 10 kom min Kone og Børn herud...
De spiste Frokost og middagsmaalitd her og kiørte hiem i Maaneskin Kl. 5½. Mine Døtre havde profiteret meget i tegning ligesom og Marie Christine især i det Franske, som hun talte og skrev temmelig vel, paa Claveer var hun og vidt avanceret og med Færdighed spillede svære Stykker.
Den 15. Januar 1794. Saa Toulon var taget den 19. December med liden forlis.
Flytning af Plankeværket
Den 22. Januar 1794. Kom 3 TømmerMænd og en Mester for at begynde og forflytte Plankeværket til Gaden af den nye Gaard omtrent 8 á 9 Alen længere ud til Gaden for at indtage i Haven det i sekuler liggende unyttige fortog eller gadejord, som ieg ikke udenfor kunne bruge, og hvor for Huller og Steen ingen Vogn kunne eller havde nogentid kørt. Havde alt i Sommer aftalt samme med oldermanden eller fogden i Byen, der igien havde talt med byMændene om det, som ikke havde noget imod det, bad alene kuns om en liden kendelse til Byen at holde sig lystig for. Kaldte endnu i morges oldermanden og nogle af byMændene, som var til stede, for at spørge dem, om de saaledes havde noget imod det, som da svarede nej.
Den 23. Januar 1794. Om Morgenen, da alt 5 Pæle til Plankeværket var satte, kom 12 af byMændene og besværgede sig over, at de var sat en Alen for langt ude, og nødte oldermanden til, at der skulle tudes i hornetderom, som og skete. Da de var samlede, begiærede at tale ved mig. Ieg spurgte strax Mand for Mand, hvem der havde noget imod det, og iagttog strax, at de fleste intet havde derimod, hvorfor ieg sagde at ville skrive til amtmanden derom og imidlertid standse med Arbeydet, men at det alene, i Faldet ieg vandt processen, ville komme paa deres Bekostning, som var imod det, da der var en Forordning for, at enhver ikke alene maatte, men endog blev opmuntret til at indtage og dyrke deres unyttige gadejord, som ieg tænktek, de og ville giøre, da ieg lod maale, at Veyen var 12 Alen bred, og at der var andre Huse, som laa endnu længere ude, og hvor den næppe var 6 Alen bred; men det var ikke egentlig deres Agt at være derimod, men kuns at faa Penge, jo flere jo bedre, og forlangte derfor 12 Rigsdaler til Byen, som ieg nægtede, men lovede dem 6 Rigsdaler, som ieg havde foresat mig, hvormed de og var fornøjede, og sagde, de skulle drikke min Skaal Ieg leverede dem til kromanden, og de bestillede sig pons og smørrebrød derfor, som de drak hele Dagen og Natten.
Den 13. Februar 1794. Om Natten var Lille Værløse Bondeby afbrændt eller, som der sagdes, 44 Huse og Gaarde, der laa en lide Miil herfra. Sendte strax om Morgenen, da det blev bekendt, en Mand med brandspande derhen her fra Huuset af for at hjælpe at slukke.
Den 18. Februar 1794. Aften Kl. 5½ kom Frøken Nägler her tilbage fra Kiøbenhavn, havde som i gaar været 3 Uger borte. Hun tillige med mine Døtre havde været paa 3 baller, nemlig paa Riddersalen, Giethuset etc, ofte paa Comoedier og conserter, spist til Frue Favins ligesom min Kone og med iblandt.
Christiansborgs Brand
Den 26. Februar 1794. Om Aftenen Kl. 7½ blev her tudet i hornet, som var usædvanlig i Mørke, men troede det maatte være for Ild, saa og strax omtrent i SO en mægtig Ildebrand, som ieg antog for enten maatte være i Bondebyen Buddinge eller mulig Gientoft eller dog i Nærheden, andre her i Byen tog den for at være i Gladsax, hvor brandfogden Peer Olsen og flere red hen. Den tog mere og mere til, saa skinnet af den paa himmelen næsten naaede hen til vores zenith, og ieg kunne ved samme, uagtet mørk maane, og bæl Mørke kende bindene og læse titulerne paa Bøgerne i mit bibliothek, som vendte ud til samme. Havde alt, noget førend ieg vidste af Ilden at sige, i mit sædvanlige Kammer næst ved bibliotheket, der vendte ud til en anden Side tvært fra Ilden, kunnet lugtet en brændt brændt lugt som af fjer, da Røgen af Ilden just bar lige her hen, og som vedblev for det meste i adskillige Timer. Naar ieg gik op i Kvisten og saa paa Ilden i min store 4 fods Kikkert, kunne ieg se det brænde af aabne luger og Vinduer i et stort Hus, og faldt mig da den Tanke ind, det muligen kunne være i Kiøbenhavn, som dog Nærheden syntes at imodsige, og at den ikke kunne være meget over ½ Miil borte. Saa det bestandig til Kl. 1½ at brænde stærk.
Den 27. Februar 1794. Morgen Kl. 5 saa det endnu brænde meget.
Morgen Kl. 9 med disig Luft saa Ilden i kikkerten, og at samme var paa et høyt Sted, som om det kunne være Slottet i Kiøbenhavn, men da baade Røgen og disigheden var stærk, kunne samme ikke ses til visse, ingen troede her i Byen, det var der. I Aften kom en Bondemand hertil fra Kiøbenhavn med den grumme Tidende, at det havde været Christiansborgs Slot, der næsten gandske var afbrændt, at Ilden skulle være kommen fra den lille printzes Værelser, at Kongen var taget til Rosenborg etc.
Den 18. Marts 1794. Plantet en liden baum-Skole af nogle 100 smaa blommetræer, lamberske nødder, hvide zirener etc.
Den 20. Marts 1794. Fik at vide, at Capitain Nägler, min Kones Broder, var tilligemed bleven slotsforvalteren paa Kronborg adjungeret med succession; at konegn havde kiøbt Moltkes Palæ med Møbler for 45.000 Rigsdaler og Schacks for 27.000, Printz Friderich Rabens for 30.000 og Printzen af Augustenborg Reventlovs for 30.000.
Den 17. April 1794. Min Kone og Børn kom herud Kl. 10, spiste her til Middag og kiørte hiem Kl. 7. Grev Knuth kom spatzerende fra sin Gaard hertil, spiste Frokost her og gik Kl. 2½. En ung Kiøbmand og grosserer, Weisfogth, de alle kiendte fra ballerne i Kiøbenhavn, kom i Eftermiddag gaaendes fra Skoven her forbi, da de alle sad paa bænken ud til Veyen og drak Caffe og The her i Eftermiddag ved den Leylighed, saa og Haverne.
Den 23. April 1794. Eftermiddag i en mægtig Allarm med min Kones Søster.
Den 14. Maj 1794. Kom min Kone og Børn og min Kones Søster herud med alle.
Den 15. Maj 1794. Kom Greve Knuth her om Eftermiddagen fra sin Gaard, han havde haft podagra.
Den 16. Maj 1794. Store Bededag giorde Jørgensen og Weisfogt Visit her, de havde været i Skoven og blev her i Eftermiddag.
Den 29. Maj 1794. Kom Amts-Forvalter Nørreagers fuldmægtig her med en Regning paa 36 Rigsdaler, ieg skulle skylde for fæstebrev paa Gaarden 10. Rigsdaler 12 Skilling, brandassurance, som for forrige Aar skulle være 9 Rigsdaler 2 Mark 6 Skilling, som var dobbelt imod det sædvanlige, consumtion for 1½ Aar 15 Rigsdaler 4 Mark, hvilket sidste ieg slet intet vidste af. Betalte blot det første til videre.
Weisfoigt giorde Visit her i Eftermiddag. Han var eneste Søn af Agent Weisfoigt, der ejer omtrent 1 Tønde Guld, han havde kuns en Søster, der var gift med Justitz Raad Nielsen paa Slottet. Den unge Weisfoigt var et smukt, artig og skikkelig ungt Menneske. Grev Knuth kom her og om Eftermiddagen, spatzerede i Skoven og spiste her til Aften.
Den 5. Juni 1794. Giorde Assessor Bærens i Hof- og Stadsretten Visit her om Eftermiddagen. En Søn af Kammer Raad Bærens og den berømte Frue Bærens, som excellerer især i blomstermalerier; var en Jomfru Schæffer, meget smuk i sin Ungdom. Han var en sønnesøn af den bekiendte Etatz Raad Bærens i Kammer Collegio. Denne unge Bærens var en alt berømt skribent og havde skrevet en Del, havde og vundet guldmedaille i tegning paa Charlottenborg. Grev Knuth kom her og.
Den 15. Juni 1794. Geheimeraadinde Holmskiold havde i Dag ladet os complimentere ved en Tiener, vi hende igien og sendte hende en melon.
Den 6. Juli 1794. Søndag, stod min Kone og hendes Søster Fadder til Gaardmand Peer Olsens Søn, som kiørte for os, i Gladsax Kirke. Han blev kaldet Anders. Næsten alle Bønder og Koner stod Fadder tilligemed. Grev Knuth var og i Kirken.
Den 9. Juli 1794. Giorde Weisfoigt Visit her i Eftermiddag og spiste til Aften, han havde ofte af og til været her.
Den 29. Juli 1794. Min Kone et skrækkelig anfald af hidsighed og sin galskab....
Ieg fik i aftes Kl. 11 ligesom i Foraaret en slags krampe ligesom ved hjertet med dunken og Allarm i den venstre Side og overalt med en ovemaade slet og uordentlig puls. Ieg havde nylig lagt mig, men maatte opstaa igien, gik paa Salen, da det ved Gang blev mildere, vedvarede omtrent 6 Timer.
Den 14. August 1794. Var Bærens her om Eftermiddagen, fortalte Robespierre var guillotineret.
Den 22. August 1794. Fik at vide, at den gamle Anders Matzen, som boede næst hos os, der havde solgt Iorden 1749 fra sine Marker til dette Hus og have, var død i morges Kl. 7 af slagflod, 79 Aar. Oberstinde Favin, hendes Datter og Datter-Datter giorde atter Visit i Eftermiddag og kiørte bort mod Aften. Ieg havde ikke talt med hende siden 1758, da hun var et af de smukkeste Fruentimmer i Kiøbenhavn, havde endnu meget conserveret sig. Var en Datter af Admiral Hooglandt, en Søster til etatsraadinde von Hemmert.
Den 26. August 1794. Anders Madsen blev begravet i Dag, baade Koner og Piger fulgte Liiget tilligemed til Begravelsen, hvorefter de alle svirede og larmede og holdt sig lystig til om Morgenen, og saas ikke ringeste Tegn til sorg, som saaledes er brugelig her.
Den 2. September 1794 kiørte ieg ind Formiddag Kl. 9½ til Kiøbenhavn paa den holsteinske Vogn tilligemed min Kone og Helene. Saa det Bibliotek, Clasen lod bygge med colonner etc. Anatomi-Huuset, som ligeledes stod under Bygning, ligeledes og den mezzanin, hvilkende paa 12 colonner, hvorved Kongens og Kronprintzens palæer blev forenede og imellem hvilke colonner der blev fri kørsel for alle. Saa Christiansborgs Slots forbrændte mure eller Marmor, der næsten alene stod tilbage. Om Eftermiddagen var hos min Broder, hvis Kone var endnu meget slet af Gigt og incurabel, fuld af Piine, mager og bortsvunden, kunne hverken røre Hovet, Haand eller Fod.
Den 11. September 1794 efter Skriftlig Invitation til os alle var min Kones Søster og Døtre til et stort Bondebryllup, var der alene fra 6 til 12 og dantzede. Skibsteds, Capitain Bentzons, Ravns etc. her fra Byen, kapelmester Schultzes og flere fra Friderichsdal, frøkenerne Schindlerne etc. fra Kiøbenhavn, den russiske Minister og flere af Stand var der og. Grev Knuth, Weisfoigt etc. var og bedt, men kunne ikke komme. Min Kone og ieg havde undskyldt os. Karen og Mouritz var Brudeparret. De dantzede i 3 Nætter.
Den 18. September 1794. Til Friderichsdals Mølle og drak The, hvor der var en Haab fra Kiøbenhavn. Der var en liden, men smuk have derved med meget dybe terasser og stentrapper, en herlig Udsigt til Friderichsdals Skov, Slot, Søen og klinten. En stor have med frugttræer var der oven for terasserne.
Den 27. September 1794. Fik Brev fra min Kone, at Knuth var bleven meget syg af Inflimation i tarmene med stærk colik og alt 6 Gange aareladt, at man frygtede for hans Liv.
Den 30. September 1794. Fornam om Morgenen Kl. 8, da ieg stod op, til den sædvanlige Bevægelse eller krampe for Brystet og ved hjertet, en dunken og ømmelse i den venstre Side.
Den 22. Oktober 1794, Onsdag, kom Weisfoigt her om Eftermiddagen Kl. 3 og spiste til Aften. Friede til Helene, hun svarte ham intet, men gik ud.
Den 7. November 1794, Fredag, skrev hr. Weisfoigt et Brev til mig og min Kone paa 4 Folio-Sider og deri friede til Helene.
Den 9. November 1794, Søndag, kom Weisvoigt om Formiddagen, spisste her til Middag og Aften og red bort Kl. 9½. Svarede ham ja paa Brevet. Han sagde, han strax blev slaaet første Gang, han saa hende, og dersom han ey kunne faa hende, ville han aldrig gifte sig.
Den 13. November 1794. Min Kone og Døtre rejste ind i Eftermiddag Kl. 3 ¾ med alle til Kiøbenhavn for i Vinter i kalechen. For det stormende og regnende Veyr i alle disse Dage havde de ikke kunnet reyst før. Min Kones Søster blev her.
Den 1. December 1794 rejste min Kones Søster Kl. 1 til Kiøbenhavn. Man sagde i morges, at Princesse Sophie Frideriche skulle være død. Fik Brev om Aftenen, at hun virkelig var død i overgaars Kl. 2 af Inflimation i lungen paa Sorgenfri, 36 Aar gammel.
Den 11 December 1794 flyttede Frue Holmskiold og Datter med alle bort fra sin Gaard til Kiøbenhavn. Den var solgt for 30.000 Rigsdaler til Baron Ripping, men som nu lod sig kalde Friderichsen. Han var 32 Aar, hans Moder-Broder og hos ham.
Den 26. December 1794 kiørte min Kones Søster til Kiøbehnhavn om Formiddagen for tillige med min Kone og Børn at tage til roskilde i Morgen for der at se princessens Begravelse og tillige med de Kongelige Begravelser. Weisfoigt tog og med. Denne Princesse havde nu stor Berømmelse, saa meget man end havde tilladt sig at sige om hende tilforn, især og for hun meget tog sig af hendes Børns Opdragelse og stræbte at undertrykke det Kongelige stolte og dispotiske hos dem. Især skulle hun og paa sit sidste have begiæret, at ingen af dem maatte opdrages hos Enke-Dronningen, hvor de kuns blev indprentet daalige indbildninger om deres Rang og højhed.
Den 27. December 1794. Kunne hele Aftenen meget tydlig høre klokkernes ringen i Lyngby og Gladsax for Princessen, som i den dertil nye, prægtige ligvogn blev i Aften med fuld pomp begravet eller kørt fra Sorgenfri til Roskilde for i Morgen der at bisættes. Kunne og her fra kvistkammeret se faklerne paa Kongevejen.
Den 30. December 1794 kom min Kones Søster gaaende hertil fra Kiøbenhavn i mildt frostveyr, havde gaaet Veyen i 3 Timer med en Pige hos sig.