Anno 1779

Den 1. Januar 1779. I Frk. Pkn. i Fr. Ncl. Kr.

Den 2. Januar 1779. Vagt. Ordet Frydendal. Carlsen paa Bommen, Egede paa Christiansholm. Lindholm havde Natte Runden. Det var i Aften et saa overmaade klart Maaneskin, som ieg snart ikke ved at erindre formedelst en ren Luft med Skarp Frost, ligesom det og just var Fuldmaane i Aften og nordlig Vind. Ieg kunne uden Møye ved maaneskinnet læse i en Bog med fin stil.

Den 6. Januar 1779. Var paa Ball en domine med min Kone og Cousine Jomfru von Aphelen om Aftenen og Natten.

Den 10. Januar 1779. Familien samlet hos min Broder.

Den 12. Januar 1779. Fik admiralitetets Ordre som Cheff til Fregatten Christiansøe paa 30 Canoner, Krabbes tegning, som man holdt for var for stiv eller vred, og var af Capitain Krieger, da han førte den, givet en saadan Raport om den. Samme Dag fik 16 Cheffer skibsordre, nemligt til 10 Orlog-Skibe og 6 Fregatter, samt Vice-Admiral C.F. Fontenay til at commandere samme Escadre, som man sagde Fregatterne undtagen, mest skulle ligge paa Reden.

I Dag var Jørgen Leths Sag med herremanden Peder Johansen om Tjørnehoved Skov for i Højesteret og blev birkedommer Badstuvers Dom confirmeret, nemlig at græsningen og underskoven tilhørede Præsten men ikke overskoven. Han saa vel som Johansen blev tildømte at betale hver for sig 20 Rigsdaler i salarium til Kammer Advokaten, og 5 Rigsdaler til Justits Kassen hver. Min Broder var nød til at lade samme gaa til proces for præstekaldets rettigheders Skyld, da Johansen ville tilegne sig alt, han havde og derofr faaet Proc. Grat.

Den 13. Januar 1779. Meldte mig i Collegio, at have bekommet dets Ordre, samt til Holmens Cheff at have Ordre til Fregatten Christiansøe. I Dag paraderede 4. Division tillige med 2de Divisioner de nye Munderinger for Collegiet.

Den 14. Januar 1779. Talte med Admiral Kaas om at Akeleye havde faaet Fregatten Kronborg paa 34 Canoner og som man sagde, han skulle til Vestindien med, etc. Som da svarede, at Hoffet havde alene giort dette ved Cabinetz Ordre imod Collegiets forslag. At Collegiet vidste meget vel, det kunne bruge mig til hvad det skulle være, at der ogsaa blev en Expedition i Sommer for mig endskiønt ikke saa langt, og maaske endog en ligesaa lang endnu i Aar, men om ikke saa hvad der ikke i Aar skete, skulle vist næste Aar ske. Admiral Schindel sagde og d. 30. December til mig at omend Akeleye først kom ud, skulle samme ikke i nogen Maade blive mig til hinder, at ieg kunne ved alle Leyligheder kunne være meget rolig, d ingen fordelagtig Tour nogen Tid ville gaa mig forbi, etc. Ieg svarede Kaas, at det værste var man ved saadant tabte lysten til Tienesten, i hvor megen umage, man end giorde sig for at ville beholde den, som det syntes han saa noget ærbart til og løftet paa Skulderen, etc. Budde havde man svaret, at han udentvivl og i Aar kom til Vestindien og blot beroede paa, om Akeleye kuns skulle blive der et halvt eller helt Aar, og man mente, det første kuns ville have Sted. I Aften spiste Næglers hos os. Kak. H.

Den 15. Januar 1779. Havde Commandeur Capitain Lous Bryllup med en Frøken Jensenius, Doctorens Datter.

Den 16. Januar 1779. Om Middagen var ude paa Nye Holm og besaa Fregatten Christiansøe i Lasten, apteringen og allevegne, den laa ved Christiansholm og skulle have en ny Stoer-Mast ind, dens fokkemast havde fra den Tid den 1770-1772 var ad Middelhavet, haft Skaaler og saterner, og var det nu det 3die Aar den ikke var kiølhalet, og som der nu i Aar ikke kunne blive Tid til, var dissuden temmelig gammel. Den 12-pundige Canon, 22 med 4-pundige 8. Bemandet prime Plan med 162 Mand. Siden med 194 Mand.

Den 17. Januar 1779. Vagt. Ordet Vallø. Zimmer paa Christiansholm, Grove havde Natte Runden.

Den 20. Januar 1779. Cumuniserede i Holmens Kirke tillige med min Kone, havde d. 19. været til Skrifte hos Tybring.

Den 22. Januar 1779. I Krigsret, da Lieutenant Kiønings Dom blev afsagt, der saaledes af Kongen var skiærpet eller forandret: At han skulle udsættes af Etaten, ikke maatte Ære Mundering og Felttegn, og til Afskeed alene skulle gives et Papir underskrevet af Admiralitetet, hvorpaa blot var anført, hvor længe, han havde tjent. Dette var altsaa noget gandske nyt, da ieg ikke ved eller tror, at det kan være det, som Krigsartiklerne taler om at beafskediges i Unaade, heller ikke kan han siges ved dette hverken at have mistet Rang eller Navn af Lieutenant. Han sagde ellers at ville give Admiralitetet sit Papir igien, da samme ikke kunne Nytte ham noget, og han nok uden det ventede at faa Tieneste. Han havde et godt Hovet, var for Resten en flink Officer, forstod Sprog, men iblandt som tit de bedste Hoveder lidet udsvævende. Ieg holdte for, man ikke saa hastig burde skille sig ved en habil Officer, afværgede og derfor hans cassation. Han var en Søn af den bekiendte Engelske skibsbygmester K. i Søe Etaten.

Den 24. Januar 1779. Var vi alle samlet til von Aphelens. Saa om Aftenen den Svenske ambassadeurs Hus, som var behængt med Lamper, illumineret, og begkranse brændende om det, som giorde en mægtig effekt. Der sprang og Vin, om Middagen Kl. 12 havde han givet en stegt stud til Hospitalet. Samme Dag var det Kongens af Sverriges Fødselsdag, og skete samme fet i Anledning af en kronprintzes af Sverriges Fødsel. Ved illuminationen var anbragt et Sted de Tre Kroner og en næsten gandske oprunden sol bag ved samme.

Den 29. Januar 1779. Kongens Geburtzdag. Var til appartement og Ball paa Slottet for Taffelet.

I Januar d. 18. tog Capitain-Lieutenant G. van Hemert sin Afskeed som Commandeur Capitain. Han havde Penge nok, og kunne undvære baade Tienesten og Pension, fortrydelig over som han sagde at være commanderet til Norge uden at det var hans Tour. I denne Maaned var og Premier-Lieutenant J. M. Brøhjer død i England, han havde taget sin Sygdom med sig herfra, da han var bleven haard medhandlet formedelst den Sag han havde med den hollandske Skipper, han havde ladet give 27 Slag, som han havde græmmet sig over, etc. Han var fød for Søen, havde en usigelig lyst til saamme, og studeret idelig paa alt hvad hørede dertil. Capitain H. Arenfeldt han havde fahret med, berømmede ham frem for alle.

Den 3. Februar 1779. Vagt. Ordet Taarsinge. H. Bruhn paa Bommen, Tuxen paa Christiansholm, Schøller havde Natte Runden.

Den 4. Februar 1779. Havde Hovedrunden paa Nye Holm, Conrad runderede om Eftermiddagen. Fregatten Christiansøe fik sin nye Stoer-Mast ind i Dag.

Den 5. Februar 1779. Var paa Comoedie med min Kone og Jomfru von Aphelen, da de opførte BAlters død af Evaldt og en Ballet.

Den 6. Februar 1779. Og om Natten stærk Hovet-Piine, etc.

Den 7. Februar 1779. Var Familien alle hos os, tillige med Frøken Scholten.

Den 14. Februar 1779. Lod man os vide, at Frue Bornemand var død, en Jomfru Storm, Frøken Basballes særdeles gode Ven. Hun spillede fortræffelig paa Claveer, ieg fornøjede mig ofte ved at høre hende, da ieg paa Kultorvet boede lige over for hende, og hun om Aftenen gierne spillede for aabne Vinduer og Sang tillige. Hun boede i Gade med os paa Hiørnet af Friderichsborggaden. Hun havde længe ringet med Døden, og ieg havde alt i mange Dage kunnet lugtet moskus, saa ofte ieg gik forbi Huuset. Toldskriver Storms eneste Barn, og som Borneman fik mange Penge med. Begravet d. 22.

Den 15. Februar 1779. Saa om Aftenen imellem Kl. 8½ og 9 et mægtigt, stort, ildrødt Nordlys paa himmelen, meget bredt, der gik næsten fra den østre til den vester horisont og saa særdeles og unaturlig ud.

Den 16. Februar 1779. Kom Jørgen Leth fra Langebæk her til Byen.

Den 18. Februar 1779. Talte med Jørgen Leth. Aft. Pt. Kp. m. hv. e. dr.

Den 19. Februar 1779. Vagt. Ordet Færøe. Fischer paa Bommen, Stampe paa Christiansholm, H. Bruhn havde Natte Runden. Paa Langøen ved runderingen om Aftenen traf en Falk med Biælder, vi nær havde fanget, og som forekom artig om Natten i et bælgmørke at se en temmelig stor Fugl komme nær over Hovedet, ringlende i Luften, førend man besinder sig, at den mulig er escaperet dem fra Falkener Gaarden.

Akeleye laa med Fregatten Kronborg inden for Trekroner og nu snart skulle gaa til Vestindien. De andre skibschefer og paa en Expedition førend de Thaae, Ziervogel, Stockfledt, Cl. Tønder, Fasting, etc. sagde man var svarte temmelig kort, nemlig det gamle Svar, at det var Kongens Villie, og at dissuden havde de jo ikke faaet samme Tour, etc. som især havde pikeret C. Tønder, der havde været Flag-Capitain i russisk Tieneste med Arff, Fasting som og der havde haft Orlog-Skib at føre for ham, etc.

Den 20. Februar 1779. Havde Hovedrunden om Formiddagen paa Nye Holm, Lasson om Eftermiddagen. Det kom ud i Dag, at Second Major Nägler var bleven premierMajor ved det Holsteiniske Regiment (Waldov var noget før her ved Cabinetz Ordre bleven Obrist Lieutenant derved), og derved sprungen 13 forbi, som dog alle siden efter ligeledes blev det med Ancinitet. von Aphelen havde forskaffet dem adresse til Guldberg, dog især Nägler, og nu kunne der udvirke, hvad det skulle være og mere end med 30 aars Tieneste.

Den 21. Februar 1779. Var vi alle til Kammer Raadens. A.L. m.dg. d. Rd. S.

Den 22. Februar 1779. I de Dage for og efter, var det saa tørt paa Kiøbenhavns Gader, at de var hvide igien og ikke langt fra ligesom om Sommeren at støve, ikke af Frost, men seytørre af Blæst og mildt Veyr, da Vinteren i Aar havde været saa mild som ingen kunne erindre, det havde ingen Dag været kaneføre, og havde ieg næsten de fleste Dage i Vinter i min Stue ikke haft Varme. I Langebæks Præsts have havde hele Vinteren Blomster staaet i flor. [Kodeskrift].

Den 25. Februar 1779. d.r.s.k.M.dl.gs.r.g.Sl.,hn.o.

Den 28. Februar 1779. Blev commanderet til i Parolen at have Jouren ved 4. Division i Marts Maaned. M.k.s.M.dg.mst.ig.edn.h.k.H. –af.

Først i Februar fik Second-Lieutenant Schumacher Afskeed som Capitain-Lieutenant efter Ansøgning.

Den 2. Marts 1779. Begyndte Helene Dorothea at gaa alene og kunne strax næste Dag gaa om i en Stue, hvor hun ville.

Den 5. Marts 1779. Vagt. Ordet Stockholm. Preuss paa Bommen, von. Thune paa Christiansholm, Eichsted havde Natte Runden. Orlog-Skibet Holsten blev forhudet. Da ieg i morges gik til Vagten støvede det som om Sommeren.

Den 6. Marts 1779. Døde etatsraadinde Brun, den smukke Frøken Mohrsen, 32 Aar, hun havde maattet tage den gamle Mand og var hans 3die Kone, der var ældre stedBørn, end hun selv var. Havde Hovedrunden paa Nye Holm. Stampe om Eftermiddagen.

Den 7. Marts 1779. Var vi alle til von Aphelens efter Tour.

Den 8. Marts 1779. [Kodeskrift] Min Kone kiørte om Eftermiddagen tillige med hendes Moder og begge Børnene en Tour uden Porten, om Aftenen spiste vi til Næglers.

Den 12. Marts 1779. Om Morgenen døde Aaskows Søn af et Slag, som ieg havde staaet Fadder til, han blev begravet d. 18. i Holmens Kirke.

Den [tomt felt] Marts 1779. Blev 13 Søe Cadetter Lieutenanter i Søe Etaten.

Den 19. Marts 1779. Vagt. Ordet Amsterdam. Schøller paa Bommen, Wessel Brown paa Christiansholm, Eichsted havde Natte Runden. Vagtskibet paa Bæltet, Hukkerten Femeren, laa inden for Trekroner.

Den 20. Marts 1779. Runderede om Formiddagen paa Hyholm. Søbødker om Eftermiddagen.

Den 21. Marts 1779. Var Familien alle hos os, efter Tour.

Den 25. Marts 1779. Meldte Second-Lieutenant Brøer sig at have Ordre til at fahre med mig, som yngst Lieutenant. Ieg anviste ham at være ved Fregattens Eqvipering, da den Næst-Commanderende endnu ikke var commanderet.

Den 26. Marts 1779. Spiste Næglers og Frøken Scholten hos os til Middag og Aften. Fltt. Sngn. smn. gen. [flyttede sengene sammen igien?].

Overvejelser om en ny Signalbog

Den 27. Marts 1779. Fik et circulaire Brev fra Cheffen af Escadren, Admiral Fontenay dateret d. 23. Marts, som gik om til alle Chefferne og indeholdt: at udi den af Kongen approberede Plan til øvelse for officerne og Mandskabet i den Tid, Escadren var ude, var meldt, at han ved at aftale med skibscheferne formente at hense, det Tienesten fra Begyndelsen af Eqviperingen og fremdeles under de adskillige exercicier, Manouvres, Evolutioner og andre øvelser som forekom i den Tid Escadren var ude, blev forrettet med nidkiærhed og en anstændig subordination, som en saa nødvandig Sag i vores metier, og i Særdeleshed at de unge Officerer og Cadetter blev holdte i activitet og stedse var tilstede ved alt hvad som passerede, hvorved de kan anvende deres Tid nyttig, samt blive mere skikkede til hans Majestæts Tieneste, etc. Han ville nu endvidere Skriftlig cumunisere Chefferne samme og bede enhver behagelig ville tegne derpaa, at samme var dem forevist, og at han var forsikret paa, at enhver ville giøre sig en Ære og Fornøyelse at bidrage til hans Majestæts tienestes befordring og øjemeds opfyldelse. Dette kunne være meget nyttigt, da der var mange som ikke er for at lægge sig efter hvad de bør, uden ved en saadan Leylighed, da de ligesom nødes dertil. Da mig var bleven sagt, ieg kom paa en lang krydstour, kunne ieg ikke vente, at faa megen Nytte deraf, som ieg dog gierne ønskede, da Hensigten egentligt dermed var at ville dels forsøge og dels mulig derefter indføre ved Flaaden nye Signaler og Evolutioner som en Fransk Søe Capitain Pavillon havde giort project om, og som havde Fontenays approbation, og ieg derfor tror han selv derfor havde talt om at burde antages hos os, og hvilket der nu i Sommer skulle giøres forsøg paa, og holdes som en søskole over. Ieg havde alt for længe siden ladet skrive om denne Pavillons evolutionsbog, men boghandleren forsikret mig mig, at den endnu blev holdet hemmelig i Frankrig, og derfor ikke uden ved Leylighed kunne bekommes. Admiralitetet eller Fontenay havde dog faaet den igiennem den Franske Minister. Fontenay var at berømme, at han ligesom hans Fader var for at giøre forsøg med saadant. Man ved at hans Fader havde idgivet en udtog af P. Hoste’s L’art des Armées Naveles, etc. fra forrige secul 1697, som ere simple, lette og tydelige, og for den Tid meget skiønne, men for vores Tider er de nok for langsomme, ikke have Hast og mangfoldighed nok, saa at vi ved denne stedse nok først ville komme bagefter i Orden, naar en fjende som betiente sig af de hastigere mulig med Fordeel i Orden kunne angribe os imedens vi laa midt i vores uen at være kommen i Orden, som da kunne være i Tilfælde af fahre.

Uagtet der nu siden er kommen nyere og bedre ud, for exempel1763 Tactique Navale, etc. par Vicomte de Maragues, Capitain des vaisseaux, etc, som ieg strax fik fra Paris, og hvori der vist er meget godt saavel ihenseende til Evolutioner som Signaler, og ieg havde ventet vi havde faaet en Forandring ved ihenseende til vores, saa forkastede den gamle Fontenay dem dog aldeles sin levetid ud, som det synes af Kiærlighed til sit eget udtog af de gamle, som han tillige havde forsynet med nogle anmærkninger. Hans Søn synes nu at han ville redressere denne Fejl, dog tillige med at kunne bestaa med hans Faders Ære, ved nu efter hans død at erklære sig for nogle andre endnu nyere, hvilke ieg ikke har set, og derfor ikke kan bedømme, men er at formode er endnu bedre. Dog er det bekiendt at Morogues’s er oversatte af den berømte hollandske Admiral Grev Byland, og som ieg ikke rettere ved, indførte ved den hollandske Flaade, alt for lang Tid siden.

Krudttårnet eksploderer

Den 31. Marts 1779 om Morgenen nogle Minuter over 9 hørte som et overmaade stærkt Canon-Skud, hvorved Huuset og alt rystede mægtig, og havde det besynderlige, at det forekom mig, som det var i Huuset, og endog at det var paa vores Loft, saa ieg i Begyndelsen troede, Værten der mulig maatte have haft noget Krudt staaende, der maatte være kommet Ild i, som ieg strax efter mere syntes at bestyrkes i, da ieg saa en Haab Tagsten var nedfaldne saa vel til Gade som til Gaarden af Huuset, Loft-Vinduerne opslagne og hængende paa de øverste Stabler. Ieg tænkte vel og paa et jordskiælv, men ieg fornam ingen Rystelse i Iorden, ligesom samme heller ikke gierne er geleidet med et saadant mægtig Knald, et Krudttaarns Springen syntes det mig heller ikke at kunne være, da knaldet var for nær og lige ved os, syntes mig. Fik dog noget efter at vide, at det dog var det Krudttaarn, som stod indenfor Volden nærmest Øster Port. Der var en Del Mennesker derved blevet adsplittet, især Skildvagten og de, hvis Gang paa Volden og nedenfor just paa den Tid havde faldet der nærmest forbi. Vinduer, Glas, Speyle etc. var i stykkerslagne i  Nyboder og alle Steder nærmest omkring. Det Skibskrudt, Wintherfeldt sidst kom hiem med, var sidst blevet lagt derind, og man mente, at der var bleven spildt Krudt saavel paa Gulvet derinde som og noget udenfor, saa at Skildvagten ved at have hastig sat sit Gewæhr ned paa samme, da kan have slaaet Ild, der har saa løbet ind under Døren i Krudttaarnet; man vidste ellers paa ingen Maade, ihvorledes Ilden kunne være kommet derind. Min Kone, som troede, der var nogen anden stor Ulykke paa færde, blev strax urolig for Børnene og lod dem strax i en Vogn tillige med en Pige køre ud til deres grandforældre, som boede da høyt opp i Adelgaden, hvor hun troede, de var mest sikre, skiønt dog nærmere Krudttaarnet end hos os, som boede ved Nørre Port.

Den 2. April 1779. LangFredag. Vagt. Ordet Aalborg, Fleicher paa Bommen, Thune paa Christiansholm, Stampe runderede om Natten. Orlogsskibene Seyeren og Mars, commanderede af Riisbricht og Stockfledt var i morges ankommen paa Reden fra Norge med norske enroullerede. 

I Nat Kl. 12 blev der her fra Batteriet efter Forlangende skudt et skudt for 2 desserteurer af Kongens Regiment. Vagtschaluppen fik den ene, den anden sprang i Søen og druknede.

Da ieg gik til Vagten i morges, observerede ieg, at en Del Træer neden ved Volden alt var udsprungne, især omtrent uden for gartnerens, og kunne man sige, at Træerne i Aar formedelst den milde Vinter og Foraar var en Maaned á 5 Uger før udsprungen end sædvanlig.

Den 3. April 1779. Lieutenant Wulff kom her sildig i morges og meldte [ieg] havde Hovedrunden paa Nye Holm i Formiddag. Lieutenant Zimmer runderede om Eftermiddagen. I Dag meldte søkadetterne Schultz og Povelsen sig til mig af Admiralitetet at være beordrede til at gaa ved Fregatten Christiansøes Eqvipering, for derved at profitere i deres metier.

Den 4. April 1779. 1ste Paaskedag. Spiste tillige med min Kone og Marie Christine hos Næglers om Middagen. Om Aftenen var vi hos Kammer Raadens efter Tour.

Den 5. April 1779. Døde den gamle Admiralinde Bille, fød Lasson i Holbæk, i 74 Aar, hvor hun længe havde boet og siden hendes Mand fik sin Afskeed. Fru Flensborg havde som ugift længe været i hendes Hus, da de boede paa Holmen og hendes Mand var Holmens Cheff, hvor Frue Flensborg og blev gift fra. Mine Forældre og hele Familien havde og i de Dage stedse kommet der, da hans første Kone var en Cousine til min Moder.

Den 7. April 1779. Blev Professor von Aphelens ældste Broder Poul von Aphelen, som lænnge havde været hos ham i Huuset Byefoged og byskriver i Øster Risør i Norge.

Den 9. April 1779. Blev os ved Circulairbrev bekiendtgjort at Escadren fik af de Enrollerede til hjælp ved Eqviperingen, og som saa siden skulle fahre med de samme Skibe Elephanten fik 60 Mand, Jylland 60, Holsten 50, Dannebrog 50, Ebenetzer 40, Fregatten Bornholm 30, Christiansøe 30, nemlig 12 helbefarne, 12 halvbefarne, 6 søevante, Alsen fik 20, Færøe 20, hver af dem fik 24 Skilling daglig.

Den 12. April 1779. Blev Land-Capitain Wolfsen paa Christiansø Commandant paa samme Sted med Commandeur-Capitains Charachteer i den gamle Stibolts Sted, som nogle Uger tilforn var død i 84 Aar. Undertøjmester Spanger blev Capitain der igien, og Capitain-Lieutenant H. Lützow blev Undertøjmester ved Holmen her igien.

Den 13. April 1779. Om Morgenen Kl. 4 afbrændte Grynmøllen paa Christianshavn med en stor Forraad af Gryn, man vidste ikke, hvor Ilden var kommen fra.

Krudttårnets eksplosion – Syn af de ødelagte Huse i Nyboder

Den 14. April 1779.Fik Skriftlig Ordre at sammentræde med Bygmester Rosenberg og inspecteur Giemtzøe, samt vedkommende Haandværksfolk for at besigtige og optegne den Skade som var foraarsaget paa Nyboders Huse ved Krudttaarnets springen d. 31. Marts, samme forretning at underskrive og indlevere i Collegiet. Im Aftenen spiste hos Næglers. Regimentet skulle nu til Jylland.

Den 15. og 16. April 1779. Var ved ovenmeldte besigtigelse fra om Morgenen Kl. 7 til om Aftningerne Kl. 6. Tage, Vinduer, skilderumme var for største delen borte eller i Stykker, en Del Skorstene revnede, og Hovedmuren adskillige Steder givet sig, etc. Havde 5 Ark fuldskreven angaaende Reparationen, blot for 4. Division, og ingen Tid tilforn været en saa stor og vidtløftig Besigtigelse paa Nyboders Huse.

Den 18. April 1779. Søndag. Vagt. Ordet Rotterdam. Hostrmann paa Bommen, Grove paa Christiansholm. T. Braun havde Natte Runden. Seyeren og Mars var aftaklede og indlagde. Capitain-Lieutenant Herbst laa inden for Trekroner med Vimpel for som et Transportskibe at bringe Presenter til Algier.

Den 19. April 1779. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen. Lieutenant Blom runderede om Eftermiddagen. I Dag begyndte Marie Christine at blive noget syg, og som vi troede af Kold-Feeberen, da hun havde det med Kulde og Heede, men endnu uordentlig.

Den 20. April 1779. Afbetalte Compagniet til Huus Leyen og Gage for April.

Den 21. April 1779. Meldte fire Søe Cadetter sig til mig, som i følge Collegiets Resolution skulle i Aar fahre med min Fregat, nemli Staffeldt (en Søn af Geheime-Raaden), Lindholm og volontairerne Fabritius (en Søn af Conferens-Raaden) og von der Osten. Hvoraf Fabritius alt havde officersrecommendation.

Afsked med Næglers

Den 22. April 1779. Ligesom og i gaar d. 21. spiste Næglers hos os om Middagen tillige med Obrist Lieutenant Valdow, som stedse fulgtes med dem, da han logerede og spiste hos dem. I Dag var det som et afskedsmaaltid, da det var den sidste Dag, de var her i Byen, og tillige med regimenttet i Morgen tidlig skulle afmarchere til Viborg.

Den 23. April 1779. Var tillige med min Kone om Morgenen Kl. 3½ hos Näglers for at bede dem det sidste farvel og se dem Reyse, da Regimentet nu stedse skulle forblive i Wiborg i Jylland. Tog Afskeed Kl. 4½, da de tog bort for med Regimentet at samles ved Vester Port. Ieg gik siden til Vester Port og stod paa Volden for der at se dem udmarchere af samme Port, som skete Kl. 5½. Fru Nägler kiørte med General Scholten. Deres yngste Datter Christiana var forud tillige med en Pige afgaaet til Søes med et Fahrtøy, som og havde deres Gods inde.

Den 27. April 1779. Meldte Premier-Lieutenant Thomas Stibolt sig til mig, at have faaet Ordre til min Fregat, som Næst-Commanderende. Ieg havde altsaa faaet den ældste Premier-Lieutenant og den ældste Second-Lieutenant af Classerne, som dels var forbigaaede af de andre, da ieg ikke havde ville begiæret nogen, som syntes mig en stor Ubillighed for Officererne, og hvorved de ikke kunne andet end omsider at blive slette eller uerfarne, og derefter foretrukne, da de som man begyndte med saaledes at gaa forbi eller ikke begiære, blev derefter gierne stedse saaledes forbigaaede formedelst de derved aldeles var udkomne af farten, hvorved deres Lykke da var spildt, og de aatte tage til takke med enrolleringsposter. Det værste var at Premier-Lieutenanten havde for noget siden været fra sine consepter i 2 Aar, og som man paastod havde endnu efterladt sig Spor, som ieg dog ikke kunne formærke. Vi var da vidt henne i Eqviperingen, hvorved ieg og for det meste daglig havde været.

Eqvipering af CHRISTIANSØE

Den 28. April 1779. Røstede vi paa Fregatten Christiansøe eller Indtog vores Canoner, og var da færdig til at hale ud. Havde ingen assistance haft fra Holmen uden i Dag til disse svære Arbeyder, nogle og formedelst Absenter, havde ellers Eqviperet med vores 10 faste Aarstjenere og 30 Enrollerede Sjovere, hvilke sidste dog satte mange absenter, at ofte over de halve var borte, da de ikke agtede de 24 Skilling daglig. Fik et circulaire Brev fra Holmens Cheff, at Orlog-Skibene skulle begynde at lægge ud paa Tirsdag d. 4. Maj, og i hvad Orden, etc.

Den 29. April 1779. Vagt. Ordet Riga. Brandt paa Bommen, von Thune paa Christiansholm, Stampe havde Natte Runden. Fregatten Bornholm, commanderet af Wleugel og Transportskibet St. Jan, lagde i Dag ud i Renden for at gaa til Algier med Presenter. T. Stibolt og Eqvipage Mester Mayer spiste hos mig til Middag.

Fik i Dag Proviant-Ordrerne tilsendt af Collegiet tillige med deres Brev, at samme var for fire Maaneder, og for to Maaneder Øll, som Proviant Skriveren Westergaard kunne modtage. Fik og en extract af reglementet for Lysenes, Brændets og Steen-Kullenes uddeelelse, samt mere Proviants Uddeelelses vedkommende. For det første skulle Folkene en Gang om Ugen have fersk Kiød til Forfriskning, med fornøden Grønt. Bergefisk fik de ikke i Aar, men Penge derfor, etc.

Den 1. Maj 1779. Løverdag Torvedag kom alle Bønderne til Byen med fuldkommen udspringet saakaldet grønt Maj i Mængde ind paa deres Vogne, som at prunke med dette, der saa siælden paa den kunne have Sted, og næppe ofte til de gamles første Maj.

Den 2. Maj 1779. Var Familien alle samlet hos os efter Tour.

Den 3. Maj 1779. Stod ieg Fadder om Eftermiddagen Kl. 4 i Hellig Gejstes Kirke til Justitz Raad Rahbeks Søn, som blev kaldet Claus Olrok. Fadderne var den gamle Frue Olrok, den ældste Frøken Fischer, Justitz Raad Fankenhov, Justitz Raad Undal, Høyesterets-Advocat, Professor og Provst Kall, Hr. Stendrup, Vogelius døbte ham. Og var dette den første Søn i dette sidste ægteskab efter seks Døtre. Søe Cadet von der Osten foreviste mig i Dag en Ordre igien at afgaa fra min Fregat, for at overtræde paa Fregatten Møen.

Den 4. Maj 1779. Meldte mig til Collegio og Holmens Cheff at være klar med Fregatten til at lægge ud af Bommen. Mig blev sagt, ieg kunne udlægge d. 7. og Folkene ophøre med at Arbeyde fra i Aften at være beordret at fahre med min Fregat.

Den 6. Maj 1779. Meldte mig fra Tieneste paa Admiralitetet og ved Divisionen.

Den 7. Maj 1779. Morgen eller Natten Kl. 1 kom min Kone grædende ind til mig og vaagnede mig, og sagde, Marie Christine laa som af et indvortes Slag med knyttede hænder, og ville have Bud efter Doctoren, ieg stod strax op og gik til hende, men kunne ikke se, at hun var slet eller at der behøvedes Bud til Doctoren, som heller ikke skete, Pulsen var god, men hun havde nogen Tid skrantet, noget, som Doctoren sagde intet havde at betyde. I Dag kom Doctoren til hende og ikke fandt hende syg.

I Escadre med CHRISTIANSØ - Udhaling

Da vi i Dag skulle hale ud med Fregatten blev Vimpel, Flag og Giøs hejset i morges Kl. 8. Skibet laa dybt agter 14 Fod, 2 Tommer, for 12 Fod, 8 Tommer, styrlastet 1 Fod 6 Tommer. Vinden var laber Bramseyls Kuling af WtS. Kl. 9 var den SWtS med Bramseyls Kuling. Vi laa øverst oppe i Flaaden ved Christiansholm. Kl. 7½ halede vi igiennem Flydebroen, og continuerede med Varpningen nedefter til Toldboden, Vinden var ret agter ind tillige med sydenstrøm, blev tre Timer forsinket ved Dannebrog, som halede ud tillige med os, og var for os ved at have lagt længere ned ved Toldboden, den ville blevet liggende tæt udenfor Bommen, da Vinden og Strømmen var vanskelig at varpe med, saa vi ikke kunne komme ud for den. Et agtervarp var inden for Bommen sprungen for den, hvorved Skibet svajede saa gevaltig om, at det skulle knuset nogle smaa Coffardie-Mænd, der laa nær ved den, dersom det ikke selv havde tørnet mod Grunden ved Røde Hav.

Eftermiddag Kl. 2 halede vi igiennem Bommen med Fregatten, vi fik vores falderebstrappe lidet beskadiget i Bommen. Vi blev nu ligeledes forsinket ved Dannebrog, som blev liggende ved Den Røde Pæl, at vi ikke kunne komme ind, det Nye Løb for det, og der blive fortøyet, men maatte om Aftenen Kl. 7½ fortøye uden for Todboden for Natten. Om Eftermiddagen Kl. 4½ kom Konge-Baaden Ulken til Borde med vores Proviant, som vi tog noget over af for det første, til Mandskabet. Af Orlog-Skibe var Holsten, Jylland og Dannebrog nu udhalede, Ebenetzer og som laa i Jyderenden. Fregatterne Als og Færøe ligeledes som laa i det Nye Løb og nordlig for hvor vi skulle ligge, da der var lagt en Vager for enhvers Sted. Ieg meldte Collegiet om Eftermiddagen min Udhaling.

Den 8. Maj 1779. Morgen Kl. 5½ gik i Værk at varpe ud efter til det Nye Løb, og da Dannebrog kom bort halede derind, og fortøyede deri Kl. 9 i OtS og WtN, havde aabne Klyds med NtO Vind. Eftermiddag Kl. 1½ kom Flagskibet Elephanten udhalende igiennem Bommen, og fik sin Barcasse gandske knuset.

Marie Christine og Helene bliver syge med alvorlige hævelser

Med Marie Christine var det godt i Dag og bedre end i gaar, men man formærkede i hendes høire Ben, Knæ og Laar, en Svuldenhed, hvori hun og nogle Dage tilforn havde klaget sig. Helene, som ikke forud havde klaget sig, var dog og svulden paa begge Beenene, at hun nu ikke kunne taale, man rørte dem, eller kunne sætte Fødderne til Iorden.

Den 9. Maj 1779. Udlosset vores Proviant-Baad, arbejdede med Taklingen, etc. Ebenetzer afblæste sine Canoner i Dag.

Den 10. Maj 1779.Formiddag Kl. 9 halede Orlog-Skibet Princesse Sophia Frideriche igiennem Bommen udefter. Vi hentede og udlossede vores Krudt i Dag, forbandt og ansatte Under-Vandterne til at vævle paa.

I Dag var Helenes Svuldenhed borte i Fødderne, men syntes at være stegen til Hovedet. Marie Christine var derimod af mere Betydenhed, saa at hun derfor i Eftermiddag Kl. 7 efter Doctorens anordning fik 6 blodigler paa det høire Knæ, det have sat sig med Piine og stærk Svulst i det høire Ben og Knæ, som var derved blevet kroget og ikke kunne udrettes. Ieg spurgte Doctoren om det ikke kunne være smiter efter Inoculationen, og at Materien ikke ret var kommen ud af Kroppen, men han mente nej, sagde det jo nu var saa længe siden, og at de jo stedse havde befundet sig vel siden, og at min Kone jo heller ikke fejlte noget. Men mente at den Kold-Feeber, hun for omtrent 14 Dage siden havde haft Ansats til, havde hun forkiølet sig i, og derved samme sat sig i foden.

Den 11. Maj 1779.  Formiddag Kl. 8 satte Stænger og Raaer op, etc. Eftermiddag Kl. 1 halede Orlog-Skibet Wagrien igiennem Bommen. Fyldte i Aften til Afblæsningen, og dissuden 10 Skud til hver Canon. I Dag fik Marie Christine atter seks Blodigler, tre over og tre under Knæet, foden røget, Knæet smurt med Salve, samt afvredede Omslag om det seks Gange om Dagen, samme Omslag var dyppede i en Afkogning af Vin og Urter.

I Dag helligholdt Universitetet et jubilæum for dets Stiftelse, som nu var 300 Aar siden. Der blev creerede Doctores i alle tre faculteter; Theologi, Medicin og Jura. Regensen var illumineret om Aftningen til alle tre Sider.

Den 12. Maj 1779. Var i Rosenborg Have om Aftenen og hørte 3 á 4 Nattergale.

Den 13. Maj 1779. I Aften bad for Marie Christine.

Den 14. Maj 1779. Halede Orlog-Skibet Indfødsretten Eftermiddag Kl. 2 ud aff Bommen.

Den 15. Maj 1779. Fik at vide, at Christian var bleven virkelig Justitz Raad med Ancinitet fra 13 Januar 1779. Samme Dato Kølle var bleven det. Lieutenant Egede blev i Dag placeret ved mit Compagni. Orlog-Skibet Printz Friderich halede ud af Bommen i Dag og Ebenetzer halede ud i Kongedybet eller Renden og var nu hele Escadren udhalet, Fregatten Møen undtagen. Hørte i Aften igien 3 á 4 Nattergale slaa i Rosenborg Have. I Dag fik Marie Christine en spansk flue paa det svuldne Knæ, efter Guldbrands Raad, som nu gik til hende i Aaskows Sted, der i disse Dage var hos Herskabet, der trak en stor Blære, mig syntes det saa kuns maadeligt og langsom ud med dette Knæ.

Den 16. Maj 1779. I Aften sg. g. bd. fr. M. Chr. 

Eftermiddag Kl. 3 gik en russisk Orlogsmand tillige med tre russiske Coffardie-Skibe sydefter, som havde lagt her i nogen Tid. Kl. 4 gik Orlog-Skibet Ebenetzer Seyl sydefter for at hente en Transport Soldater.

Den [tomt] Maj 1779. Blev Grove, Storm, Due, Klingberg Etatz-Raader, alle subalterne Betientere og Mønsterskrivere ved Søe Etaten.

Den 17. Maj 1779. Skrabede Master og Stænger.

Den 18. Maj 1779. Harpixede Master og Stænger. Lossede en Kongebaad med Proviant. Aften Kl. 7 ¾ døde vores bødker Ole Hansen af 1. Division, 1. Compagni No. 29, Tømmer-Manden forfærdigede strax Kiste til ham.

Den 19. Maj 1779. Antog Professor Callisen til Marie Christine, som da han saa Knæet sagde strax, det maatte skiæres næste Dag, og imidlertid hver ½ Time lægges Omslag om det af Hvedeknap, Mælk og safran. Eftermiddag Kl. 3½ blev den døde begraven i Land.

Den 20. Maj 1779. Formiddag syntes Callisen, at Knæet saa bedre ud, Hævelsen falden meget, og at det mulig ville fordele sig, hvorfor han ikke ville aabne det, men se det an, ordinerede samme Omslag.  Vi lossede atter en Kongebaad med Proviant i Dag. Eftermiddag Kl. 5½ kom fem russiske Orlog-Skibe sydra og passerede nordefter. Fik i Dag et circulaire Brev dateret d. 19. at da Flaget formodentlig paa Tirsdag d. 25. blev hejset, saa ønskede Admiralen om mulig, at Seylene om om mulig til den Tid kunne være underslagne, Bramraaerne opsatte, og Skibene i øvrigt saaledes færdige til at udlægge i Renden. Fik endnu et circulaire om at lade Contre Admiral D. Bille vide som enrollerings Cheff, hvad Enrollerede der som syge sendtes til Qvæsthuset.

Den 21. Maj 1779. Syntes Callisen ikke saa vel om Marie Christines Knæ, men sagde det næste Dag maatte aabnes paa to Steder, da det ikke var at hazardere at bie længere. Ordinerede et Plaster og samme Omslag om Natten ligesom tilforn. Fik Seylene ombord i Formiddag og gik strax i Værk med at slaa dem under. I Formiddag kom en Qvarteer-Mand fra Holmen ombord for at eftersee vores Ror, da det ikke vandrede godt, men to Mand kuns med Møye kunne drille det. Fik et circulaire Brev fra Admiralitetet, at Kongen havde udnævnt Vice-Admiral de Fontenay til Cheff for den i Aar eqviperede Escadre, og at han paa Tirsdag Kl. 12 agtet at hejse sig Flag paa Orlog-Skibet Elephanten, saa blev samme cumuniseret Chefferne under bemeldte Escadre, for da at salutere Flaget og strax at underlægge sig hans Commando.

Om Eftermiddagen var min Kone tillige med Frøken von Aphelen og den lille von Aphelen om Bord hos mig paa Fregatten Christiansøe og drak Caffe, etc. Vi blæste vore Canoner af samme Tid. Havde og i Dag slaaet Seyl under. Aften Kl. 8 tog i Land igien.

Callisen opererer Marie Christine

Den 22. Maj 1779. Om Formiddagen Kl. 11½ giorde Callisen to indsnit i Marie Christines Knæ, et paa hver Side, hvoraf løb en Mængde Blod og Materie. Ieg var hele Tiden tilstede derved, og stod saaledes tværs over hende, at hun ikke kunne se Callisen, som ieg stod for, gav hende imidlertid mit Uhr at lege med eller Berlotterne deri, som hun var meget fornøyet med, da hun for Resten var munter og frisk, ieg kunne og derved hindre da hun laa paa Ryggen, at hun ikke skulle tage nogen for ham hinderlige Bevægelse. Han prøvede nøje med fingrene hvor svulsten var blødest for deri at giøre snittet, som hun hver Gang kuns gav sig lidet ved og strax for berlotterne og Uret var glemt igien, vidste ikke, hvad det var, eller hvo det var som foretog samme, ubekymret derom, udentvivl fordi hun var vant til at have Smerte der.

Fik vores Ror i Dag repareret og rorpinden ombord fra Land af. Opsatte Bramraaerne med Seylene under. Eftermiddag Kl. 1½ halede Fregatten Møen ud af Bommen. Circulaire Brev i Dag, at de syge af Divisionerne skulle og sendes til Qvæsthuset, og deres Navne meldes til divisionschefen.

Fik i Dag en extract, en Haab Observationer angaaende som var at iagttage ihenseende til fremme maal og vægt, lodspenges Betaling, proviantregnskabet, materialregnskabet, regnskabers eftersyn og attesteringer, Proviantens Annammelse, etc.

Den 24. Maj 1779. Var Skibets Amning om Eftermiddagen agter 15 Fod, ½ Tomme, for 13 Fod, 0 Tommer. Styrlastig 2 Fod, ½ Tomme. Om Eftermiddagen var min Kone ombord og drak Caffe, The, etc. Tog i Land om Aftenen Kl. 8. Ieg gik ombord om Aftenen og laa første Nat ombord. Blev Skriftlig indbuden til Admiralen i Morgen.

I Escadre med CHRISTIANSØE

Den 25. Maj 1779. Om Middagen Kl. 12½ hejsede Vice-Admiral Fontenay sit viceadmiralsflag paa Orlog-Skibet Elephanten, som blev af ethvert Skib i Escadren saluteret med 9 Canon-Skud, og som betakkede dem alle igien paa en Gang med 9 Canon-Skud, hvorpaa alle Chefferne tog der om Bord i fuld Eqvipage for at gratulere ham og underlægge sig hans Commando. Derefter giorde enhver Cheff Visit til alle de andre Cheffer, som saaledes varede med Visiter og kontravisiter igien til Kl. 3, da enhver tilligemed hemmelig enten roste eller kritiserede hinandens eqvipager og indfald med samme, hvorefter vi alle tog om Bord paa Flaget for at spise der til Middag, hvortil vi Skriftlig var inviteret Dagen forhen.

Den 26. Maj 1779. Var Admiralen om Bord hos mig for at giøre kontravisit ligesom og hos de andre Cheffer. Man havde i de første Dage ladet Folkene staa paa Raaerne for Admiralen, naar han passerede, som Princesse Sophia Friderica havde begyndt med, og som det Næst-Commanderende Skib nogle flere havde efterabet, men som Admiralen, som rimelig var, havde frabedt sig som for stor en honeur for ham, saa at det efter den Tid forblev ved, at de stod langs med Rælingen, som vel var ingen befalet honeur, men vi 1756 havde optaget efter de Svenske, der brugte dette, og siden den Tid nu og er bleven coutume hos os.

Vi satte Vant og Stag i Dag.

Den 27. Maj 1779. Orlogsskibene Jylland og Holstein halede ud i Renden i Dag. Vi contiuerede med endnu i Dag at sette vandt og Stag.

Den 28. Maj 1779. Lapsalvede vore Vahre-Rundholter, satte kraverne om Master og Bougspryd, og brogen om Roret. Dannebrog halede ud i Renden i Dag, ligesom og Flagskibet.

Den 29. Maj 1779. Vi svigtede Under-Vandterne i Dag, slog stagseil under, etc. Fregatten Als begyndte at hale ud i Dag. Flagskibet skiød nu paa og af Vagt. Fik i Dag Ordre af Admiralen d. 1. juny at embarquere Soldater, 2 Under-Officerer og 28 Mand af det Jydske Bornholmske, Slesvigske og Sællandske Regiment, 5 Mand af hver, af det Holsteinske og Falsterske 4 Mand af hver.

Den 30. Maj 1779. Var om Morgenen hos Admiral Kaas, der havde ladet mig kalde, som sagde mig ieg endnu i denne Uge kom til at gaae Seyl for at krysse til medio August, imellem Elven og Næsset, hvor ieg skulle have min station, og skulle provianteres til for 1 ¼ Maaned, da ieg tilforn var provianteret for 4 Maaneder. Mig blev og lovet 30 Mand til augmentation, 1 Maaneds Kostpenge, flere vandfarkens, etc. til en saa lang kryss Tour. Ieg tog om Eftermiddagen ombord paa Flaget for at melde Admiral Fontenay samme. Trende af de svære Orlog-Skibe skulle ligeledes krysse i samme Tid, men paa andre stationer nordligere. Escadren, som alt var begyndt at lægge ud i Renden d. 27. skulle ieg og fulgt i Dag tillige med Princesse Sophia Frideriche, Indfødsretten, Fregatten Færøe og Alsen, men fik Tilladelse at forblive, for disto hastigere at kunde proviantere, efter at ieg alt havde lettet Anker og begyndt Varpningen. Fik et circulaire-Brev fra Flaget, med en Plan hvorledes Liv Medicus Aaskov (forfattet efter Admiral Fontenays Begiæring) formeente Sygdom bedst kunde forekommes paa Skibene, etc. Planen var dateret 25. marti 1779.

Den 31. Maj 1779. Halede Printz Friderich og Wagrien ud i Renden. Mandskabet blev opmønstret efter stykrullen i Dag og exercerede med Canonerne.

Den 1. Juni 1779. Spiste min Kone om Bord hos mig om Middagen. Vi tog i Land Eftermiddag Kl. 4½ og gik igiennem Nye Holm og ud til af Kongeporten, rundt om til Oliemøllens have og drak Thevand der efter Invitation af Aaskow og hans Fruentimmer, som og var der, gik derfra Kl. 6½ hiem.

Den 2. Juni 1779. Syntes Marie Christines Knæ at være kiendelig bedre, hævelsen meget falden, og smerterne ikke store, begge blessurerne blev endnu holdt aabne og en Del Materie kom stedse ud især af det ene, hun blev meet omhyggelig oppasset Nat og Dag især og af hendes Moder. Helenes hævelse havde strax fordelt sig uden videre Uleylighed for hende. Formedelst det Varme Veyr, at alt Tougværket havde rækket sig meget, blev Vant og Stag sat igien for godt til at seyle paa. Fik meget igien af stagene, og 4 á 5 Tommer af Vandterne. Fik Proviant ombord i Dag, og vores 30 Mand augmentation fra Escadren, fik og i Dag endnu fem af soldaterne, samt Vand, brænde og Stenkull ombord.

Den 3. Juni 1779. Var min Kone ombord hos mig om Eftermiddagen og drak Caffe og The. Havde i Formiddag efter tilsigning været i Collegio, som spurgte mig, naar ieg ventet at være sejlklar, ieg svarede d. 5. da de bad mig komme næste Dag igien for at faa sejlordre og Instruction. Schiønnebøll, Wintherfeldt og Budde var der ligeledes efter tilsigning i Dag, som og blev tilsagte at komme i Morgen igien. I morges Kl. 7½ kom to Under-Officerer og 14 Mand ombord fra Bradbænken efter min Begiæring for at lutre Skibet under Vandet saa meget mulig, da det ikke var bleven kiølhalet den sædvanlige Tid og havde meget grønt og iasket under sig. Satte Stænge Vandterne. Aften Kl. 8½ kom en Kongebaad ombord med Proviant, som vi strax begyndte at losse.

Den 4. Juni 1779. Begyndte strax i morges Kl. 4 at lette sværankrene for at varpe ud i Renden, men formedelst det kulte op med rebet Mærsseyls Kuling af SO ankrede Eftermiddag Kl. 4 i Kalkbrænderi Bugten og blev der liggende Natten over. Ieg mødte i Formiddage Kl. 11½ og fik Seyl-Ordre samt Instructioner, nemlig 2de Kongelige ordres, hvoraf den ene var aaben som indeholdt at min krysstogt skulle vare til medio August, imellem Elven og Næsset, og holde det kryssene paa Doggers Banker for at beskytte og forsvare Kysterne af Kongens Stater, samt den nationale Handel og søefart, etc. Fik tillige en lukt Kongelig gehejm Ordre, som ikke maatte aabnes førend ieg var passeret Sundet, og skulle holdes hemmelig saavel for Skibets Officerer som alle andre. Ligeledes fik de med Engeland og Frankeriig værende tractater, og den Engelske Instruction for sammes capere, etc. for at holde mig efterrettelig. De ovenmeldte tre cheffer fik ligeledes Seyl Ordre og Instructioner i Formiddag. Om Eftermiddagen tog ombord paa Flaget for at melde Admiralen ieg havde faaet Seyl Ordre og begiærede Lods. Seylordre dateret i Dag, Instruction 27. Maj.

Den 5. Juni 1779. Begyndte om Morgenen Kl. 4 at varpe ud i Renden. Kl. 8 var udenfor Trekroner. Kl. 11 ¾ lod Anker falde noget nordlig for Escadren, Kl. 1 fik Dragøe Lods Peder Svart ombord. I Eftermiddag havde alle vore Seyl løse og strakte for at probere dem. Kl. 4 ¾ kom en Kongebaad ombord med det sidste af vores Proviant som strax blev losset, og ikke før havde været at bekomme. Kl. 8 om Aftenen fik de resterende 15 Soldater og 1 Under-Officer ombord, samt Kl. 11 Forfriskning til Mandskabet. Fik 4 Breve fra Flaget i Dag. Et med en Assignation paa 800 Rigsdaler for dermed at betale Folkene 1 Maaneds Gage til Forstrækning, en notice hvor meget Officererne fik i Gage, et med listen paa de Folk ieg fik til augmentation, et 2 Ankere vinædige angaaende til stænkning i Skibet for at precav. smitte, etc. Et at melde mig til Admiralitetet ieg var expederet fra Flaget og tillige Ønske om Lykke til forestaaende Togt, etc.

Den 6. Juni 1779. Søndag. Formiddag Kl. 6 eftersaae Amningen som var agter 15 Fod, 2 Tommer, for 13 Fod, 4 Tommer, styrlastig 1 Fod 10 Tommer, Kl. 6½ kom Ebenetzer sydfra og saluterede Flaget med 9 Canon-Skud og blev betakket med 7 do. Middag Kl. 12 fik ober Styrmand Erich Reinholtsen her ombord fra Dannebroge, og afgik min Oberstyrmand Hans Nielsen igien herfra til Dannebrog, da hn var gammel og syg, havde et stor Brok, og ikke  dristet sig til at giøre togten med, men den ieg fik var ikke meget bedre. De sidst meldte 16 Soldater og en Under-Officer afgik i efftermiddag til Ebenetzer, og ieg fik i Aften 16 andre Soldater og en Under-Officer igien som skulle fahre med Skibet. Kl. 4 fik Medizin-Kisten ombord, der ikke før var at bekomme. Da det var stille med vestlige og nordlige Laringer gik ieg i Land om Eftermiddagen og tog ombord igien om Aftenen.

Marie Christine var efter Omstændighederne vel, Callisen havde got Haab om alt, det var sidste Gang, ieg var i Land.

Den 7. Juni 1779. Formiddag kl 11½ lettet og gik Seyl nordpaa med Bramseyls Kuling af StW. Vinden blev om Eftermiddagen hel nordlig, boutede mig op til Helsingøer og ankrede der paa Reeden om Aften Kl. 10½. Budde lættet strax efter mig med Fregatten Møen, der var Gerners tegning, men som ikke kunde holde det med os. Kl. 8½ havde faaet en Lods fra Helsingøer, nemlig Peder Hansen Krag, og den anden afgik til Kiøbenhavn. Skrev med ham til Collegiet.

Den 8. Juni 1779. Satte Fokke-Vandtet, alle stænge- og Bram-Vandterne, reparerede store mærseseyl og Fokken, etc. Aften Kl. 11½ kom Orlog-Skibet Wagrien og her paa Reden fra Kiøbenhavn af.

Den 9. Juni 1779. Lettet Morgen Kl. 5½ med StW Bramseyls Kuling overtrukken Luft og gik nordpaa. Kl. mod 6 passerede Kronborg o saluterede med Canon-Skud, blev betakket med 3 do. fra samme og med 4 do. fra Helsingborg. Kl. 8½ tog Lodsen fra Borde, havde Kullens Fyr i NO 1½ Miil, satte Cours ud af Kattegattet. Budde lettet med Fregatten Møen strax efter mig og seylede Kattegattet ud med os, men den kunde ikke holde det med os, endskiøndt vi nogen Tid sparede Bramseyl, og siden 4 læeseyl. Da ieg var passeret Kullen Brød ieg  den Kongelige geheime Ordre, som indeholdt ieg i alle maader lige saa fuldt skulle beskiærme den russiske Handel, som vores egen, og i Tilfælde komme deres Krigsskibe til hiælp og understytte dem. 

Kl. 12 peylede Kullen i SSO 4½ Miil, Kl.   peylede Kullen i NO og Anholt i NW½W, Kl. 3 peylede Anholt i SWtW 2½ Miil, Kl. 5 peylede Warberg i OtN 6½ Miil, Kl. 7 peylede Nidingen i OSO ¼Ø 3  Miil, Kl. 8½ peylede Wingøe i NNO½Ø, 3½ Miil. Vinden var sydlig med Bramseyls Kuling, vi løb 6, 5, 4 ¾ Miil i Vagten. Kl. 10 satte Bramseyl til for at komme Kattegattet ud saa snart muelig.

Den 10. Juni 1779. Morgen Kl. 4½ saa Schagen fra Toppen i SWtW½ S. Vores Ror gik endnu trangt, saa at Haandfangerne sprang, maatte forfærdige nye og sætte paa. Passerede Schagen, Fregatten Møen forlod os i Formiddag og satte Coursen sydlig. Mandskabet exerserede med Canonerne.  Eftermiddag Kl. 2½ fik Norge at se i NWtN. Kl. 5½ blev det stille og Skibet vilde ikke styre, faldt af og blev liggende Ostover.

Den 11. Juni 1779. Formiddag stille. Folkene exercerede med Canonerne. Havde faaet kiending af Norge, og Kl. 12 peylte Tromlingerne i NtW½W 7 Miil fra os. Peylede Solen i nedgaaende og befandt missvissningen at være 18 Grader nordvester. Pompede lentz med 600 dobbelte Steeg.

Den 12. Juni 1779. Peylede Solen i Opkommende 57 Grader fra Nord om ad Øster. Mandskabet exercerede med Canonerne. Mest stille, disigt og taaget østlig Vind. Kl. 8 peylede Tromlingerne 72 Grader fra N ad W 7½ Miil. Fik observerede Norderbreede 58 Grader 6 Minuter til Middag. Eftermiddag Bramseyls Kuling. Kl. 1 peylede Tromlingerne i Norder 4 Grader østlig. Kl. 5 peylede Hamborg Axel i NNO, Kl. 10 peylede Stierne Øerne i NtW 1½ Miil. Kl. 11 vendte sydover og peylede Næsset i NW 2½ Miil.

Den 13. Juni 1779. Søndag. Morgen var under Næsset. En Lods kom Kl. 6 ud derfra ombord, som berettede at have set 2de capere men ingen Orlogsmænd. Han raadte meget til, ieg skulle løbe ind i en god Havn her i nogle Dage, han vilde føre Skibet i, da han med visshed kunde forsikre, vi fik et meget haardt Veyr endnu i Dag. Vi havde da Bramseyls Kuling af ONO Vind. Lodsen som ieg ikke havde ladet komme ombord, men kom af sig selv fik efter Forlangende et Skriftlig bevis at han havde været her ombord og tog fra Borde. Kl. 7 peylede Næsset i NOtN 1 Miil, ieg løb Nasset saa nær blot for at se dette mærkværdige Nordiske Cap nær ved der er saa høyt og kiendelig noget fra, men ved at komme nær ved det, synes at blive lidet og ukiendelig. Samme Tid bar af og holdt rumt SW hen ad Helgoland, da dette var den Linie min kryss Tour var i, deels og for at have Rum Søe om lodsens spaadom skulle opfyldes, da Luften virkelig saa ond og bitter ud. Kl. 8 peylede Næsset i NO 2 Miil, stak revene af mærsseylene. Løb siden efter for det meste 8,3 og 8 Miil i Vagten. Observerede N Breede til Middag 57 Grader, 27 Minuter. Længde 6 Grader, 50 Minuter. Ved Middag og Kl. 1 sprang Vinden til OSO med tyk Luft, Regn og Underseyls Kuling, geleidet med Torden og Lynild. Havde revet mærsseylene og Kl. 1 tog Krydsseylet ind, pumpede for det meste hele Vagten, forsaa vore canonporte med Værk, og slog Bræder under Skandsen for Vinduer. Kl. 8 tog bramræerne ned. Pompede hele Vagten. Fregatten løb hele Eftermiddagen med SW og SWtS Cours 8 Miil i Vagten til Kl. 12.

Den 14. Juni 1779. Først i Hundevagten dreyede bi nordover lidet aftagende Kuling med Lynild og Torden af østlig Vind. havde sat Krydsseylet til igien. Kl. 12½ loddet og fik 26 Favne sand Grund. Veyret tog atter haardt til igien. Kl. 2 havde en Storm af OtN. Bærgede alle mærsseylene og laa bi for Fok og Mesan, samt af og til med store Mærsseyl med tre Rev i, hvorved Skibet arbeidede mindre, endskiønt dets bevægelser dog ikke var vrede og gevaltige. Pompede mest stedse i vagterne. Kl. 12 loddede og fik 32 Favne Mudder. Eftermiddag Kl. 6 begyndte Vinden at mindske, satte alle mærsseylene til, loddede og fik 35 Favne Muddergrund. Havde ofte stærke Regn Bøyer. Kl. 8 var det mest stille, men formedelst denne hastige paafulgte stille gik der en mægtig haard østlig stampesøe, hvorved Skibet led meget og mere end i Stormen.

Den 15. Juni 1779. Hele Formiddagen mest stille af NW-lig Vind, stak alle revene af mærsseylene og satte stagseylene til. Havde køyerne i Finkenetterne, giorde rent og røgede om læe, udluftede da en Del Vand var indslaget. Observerede Nordlig Breede i Middagen 56 Grader, 41 Minuter. Uagtet Veyret nu var stille og Søen for endel lagt sig, maatte dog næsten pompe bestandig, hvorved var at befrygte vi havde en temmelig og anseelige lecage, og da vi pompede med 4 pomper saa bestandig var ikke alene det paaslagne læder og pomperedskab bleven opslidt, men og for det meste det i Vahre havende, med som Tid efter anden igien var bleven paaslaget. Eftermiddag Kl. 6 havde torebet Mærsseyls Kuling med Bøyer af NtW Vind. Loddede i hver Vagt. Tog to Rev i mærsseylene. Om Aftenen Kl. 8 maatte sætte vores fokkevnt i haardt Veyr i Læe om styrbord først, der mest vendte og satte det ligeledes i læe om bagbord. Pompede med stedse.

Den 16. Juni 1779. Formiddag Kl. 12 ¼ havde en stiv Underseyls Kuling igien af nordenvind, pompede bestandig hver 2 Glas 200 dobbelte Steeg. Kl. 5 havde en fuldkommen Storm med en svær Søe. Kl. 8 Indtog store mærsseylet, laa bi som sædvanlig. Fra 8 til 12 pompede 800 dobbelte Steeg. Observerede nordlig Breede til Middag 56 Grader 50 Minuter. Kl. 12 ¼ Eftermiddag var det Underseyls Kuling med Bøyer. Kl. 5½ satte store Mærsseyl med tre Rev i til. Der blev lagt seks bolte paa Storevandtet, tre paa hver Side, paa adskillige spend som grinede meget imellem svigtingen og Toppen for at forekomme deres springning. Kl. mod 12 havde Mærsseyls Kuling, men snart derefter trerebet Mærsseyls Kuling. Pompede hver andet Glas 160 dobbelte Steeg. Havde loddet hver Vagt. Peylede længden i Middag 4 Grader, 55 Minuter.

Den 17. Juni 1779. Formiddag Kl. 2 satte foremærsseyl og krydsseil til. Kl. 8 havde Mærsseyls Kuling. Kl. 11 meest stille. I Formiddagsvagten strøg mærsseylene det ene efter det andet og andsatte stængestagene og Vandterne. Pompede som sædvanlig. Observerede Nordlige Bredde til Middag 56 Grader, 47 Minuter, peylede Længde 5 Grader, 38 Minuter. I Eftermiddagsvagten blev klar med vandt og stags sætning. Loddet fire Gange i Eftermiddag de sidste Gange fik 26 Favne sand. Fra Kl. 8 til 12 pompede 1350 dobbelte Steeg. Skibet havde ellers det Tilfælde at det iblandt kuns trak maadelig Vand, men saa iblandt naar man mindst ventet det over 2 og 3 dobbelt saa meget, at man næsten maatte bestyrses derved, og det uagtet Veyr, Søe og Bevægelse var den selv samme, som satte Frygt i Folkene at enhver løb til naar pompen blev peylet og ængstelig forventede hvor meget Vand der var i Skibet, at ieg omsider maatte lade en viss Under-Officer giøre dette uden at nævne noget derom.

Den 18. Juni 1779. Formiddag Kl. 1 stak revene ud af mærsseylene og satte storseil til, havde Bramseyls Kuling og klar Luft. Giorde rent over alt i Skibet. Fra Kl. 4 til 8 pompede 1100 dobbelte Steeg. Pompede i Almindelighed i en Vagt fra 800 til 1200 dobbelte Steeg. Observerede Nordlig Breede til Middag 57 Grader 24 Minuter, Længde 6 Grader, 52 Minuter. Eftermiddag Kl. 12½ fik Norge at see. Efter at ieg havde været imod Elven og Helgoland men for tyk Luft ikke seet Land, ligesom og krydset paa Doggers Bank noget, havde ieg nu holt til Norge igien for i den Tilstand ieg var ikke at være for langt fra Land, da ieg ikke kunde viide hvad der muelig med Skibets lecage kunde indtreffe ligesom min Instruction og tilholt at beseyle Norges Kyster. Vel havde 

Admiral Kaas mundtlig sagt til mig at ieg ikke havde nødig at gaa saa langt ned som til Elven, men blot til Doggersbank, men da ieg havde en Kongelig Ordre som plat ud befalede det første turde ieg ikke gandske efterlade samme. Ieg traf heller ikke paa Engelske Orlogsmænd, som for at undgaae hvad uleyligheder der af muelig kunde flydt, har maaskee været Aarsagen hvor fore Kaas har sagt ieg kunde efterlade samme. Fra Kl. 12 til 4 pompede 1260 dobbelte Steeg. Fra 4 til 8 1003 dobbelte Steeg. Mod Aften saa Lister af Norge. Kl. 10½ peylede Næssets fyr i NtW.

Den 19. Juni 1779. Formiddag Kl. 2 peylede Mandal i NtO. Kl. 3 lod mærsseylene løbe formedelst en haard Bøye af WNW med Regn. Pompet i hver Vagt 1000 dobbelte Steeg. Kl. 8 havde 2 a 3 rebet Mærsseyls Kuling af WNW med Bøyer. Kl. 9 blev meldt at Vandet siden Kl. 8 var voxet 13 Tommer, saa at lecagen derefter kunde regnes for tredobbelt, ieg lod en Officer peyle pompen, som befandt at Vandet paa 1 Time var steget 7 Tommer over lentzningen, muelig foraarsaget ved at vi i nogen Tid havde med temmelig svær Sø seylet tværs for den, hvorved lecagen syntes kiendelig at være tiltagen, maatte næsten bestandig pompe. Kl. 11 havde Underseyls Kuling med stærke Bøyer. Ieg lod Kl. 11 kalde skibsraad for at erfare dets Tanker førend ieg forlod den norske Kyst for at begive mig til Doggersbank for der at holde det kryssende, ihenseende til bevidste lecage, da ieg ifølge min Instruction ikke uden allerstørste nødvendighed maatte indløbe i nogen Havn, etc. Skibsraadet holdt enstemmig for at løbe ind i en Havn i Norge for at krænge og see om det var mulig at finde lecagen, men hvis ikke da at forvente nærmere forholdsordre af Admiralitetet. Ieg var da og af samme formeening. Fik noget efter en Lods ombord fra Ode-Fiorden som bragte os til Flekkerøe Havn. Eftermiddag Kl. 1 saluterede Flekkerøe Castel med tre Canon-Skud og igien med 3 do. blev betakket, ankrede strax efter i Havnen, det blæste da en Storm af vestlig Vind. Kl. 4½ satte barcassen ud, etc. Kl. 10 skiød paa Vagt. Fra 8 til 12 pompet 7 Tommer over lentzningen ud med 800 dobbelte Steeg. Veyret continuerede med Storm, Bøyer og Regn. Skrev Collegiet til.

Den 20. Juni 1779. Formiddag Kl. 2 skiød af Vagt. Storm med Regn og Bøyer af WtS. Fra 12 til 4 voxede Vandet 8 Tommer og blev udpompet med 900 dobbelte Steeg. Fra Kl. 4 til 8 voxet Vandet 9 Tommer og blev udpompet med 950 dobbelte Steeg. Fortøyede i Formiddag. Lod Daglig-Anker falde paa 14 Favne Vand, stak 2 ¼ Toug paa det, giorde to cabeltouge fast i skiæret ved Castellet. Eftermiddag Kl. 5 var Kulingen aftaget til Mærsseyls Kuling. Fra Kl. 8 i Formiddag pompede for hver Vagt omtrent 700 dobbelte Steeg.

Den 21. Juni 1779. I Formiddag udpompet 4 á 6 Tommer over lentzningen med 400 á 600 dobbelte Steeg i Vagten. Det syntes altsaa at lecagen for det meste maatte være overalt, og at ved Land og stilleliggende og anden urenlighed formedelst pompningen uden fra kunde tildeels for en krt Tid indsnige sig i de mindste aabne Steder. Skibet blev ellers i Formiddag efterseet over Vandet, og med en svabert under Vandet fra Vand-Gangen af prøvet saa vidt muelig og paa nogle Steder befunden misstænkelig. Gik i Værk med at stroppe Fade, og at giøre alt klar til at krænge i Morgen. Pompet i Eftermiddag 5 á 600 dobbelte Steeg for hver Vagt. Mærsseyls og Bramseyls Kuling af WtS.

Den 22. Juni 1779. Formiddag Kl. 5 gik i Værk med at krænge Skibet over om bagbord, der blev vel af Tømmer-Manden om styrbord befunden en og anden Stæder, som kunde foraarsage nogen lecage, som og af den mig anordnede Commission blev iagttaget og calfateret, men ikke af den Betydenhed at samme kunde foraarsage en saa anseelig lecage. Fra Kl. 12 til 4 i morges pompet 800, fra 4 til 11 med 2 pomper 1300 dobbelte Steeg, etc. I Eftermiddag noget mindre. I Aften Kl. 9½ gik baade Cheff og Travallie chalupen ud til et dansk Orlog-Skib som blev observeret, vor heruden for og vilde herind, men laa i stille, for at være det til Tieneste.

I Escadre med CHRISTIANSØE – besigtigelse af lækagen

Den 23. Juni 1779. Kl. ½ 1 kom Cheff Chaluppen tilbage og berettede det var Wagrien commanderet af Schiønnebøll, der i Stormen havde faat løse Vant og Stag, og vilde her ind for at sætte dem, men for stilte havde maattet stoppe for et Varp ved Skiærene. Kl. 5 krængede Skibet styrbord over 4 Planker over Vandet og derved kunde undersøge 5 naader; havde som sædvanlig Canonerne, Fade og Baglast Iern i den siide, som blev krænget, fyldte Vandfade paa Nokken af Raaerne, ligesom og Folkene paa Raaerne, etc. Alt blev undersøgt i Commissionens Overværelse, og de tvivlsomme Stæder i Særdeleshed i standset. Eftermiddag Kl. 1 var færdig og Skibet blev rettet igien. Ingen særdeles lecage var dog bleven funden, heller ikke kunde høres eller erfares noget Sted længere neden under Vandet at Vandet noget Sted i særdelseshed trængte sig ind. Skibet trak vel efter denne krængning kiendelig mindre Vand, men ingen kunde forsikre om dette allene var af denne indsugning i Aabningen som stedse har Sted i en Havn og formedelst Skibets stilhed der kan conservere sig til en Tid deri, eller om det var Skibets virkelige lecage som for endeel var fundet. Formiddag Kl. 8½ kom Travallie Chaluppen tilbage fra Wagrien som havde været nød til at gaae Seyl og for Vind og Strøm ikke kunde komme herind, men erfarede siden det var kommet ind ved Hellesund.

Ieg var i Eftermiddag i Land i Flekkerøe. Gik til Tiaase og drak Caffe der, det gamle smukt beliggende Sted med en smuk vey til, hvor vi alle 1756 med Escadren for det meste søgte, alt saa ud der endnu som for 23 Aar siden, skiønt en Del forfalden. Madam Suhm levede endnu, men laae bestandig til Sengs, var 84 Aar gammel og gik yderst i barndommen; hendes Datter var gift og havde en Datter nu ligesaa stor som hun var den Gang og hende i alt lignende, de boede hos hende. Madam Suhm kunde endnu iblandt kiende mig igien fra de Dage og viste sig meget fornøyet, men for Resten snakket taabelig snak for det meste.

I Escadre med CHRISTIANSØE – Sct. Hansbål

I Aften og i Nat, som var St. Hans Nat, saa paa Skibet rundt om os paa alle høye klipper, saa vidt vi kunne Øyne ind i Landet og Havnen, at der brændte Ild, mine Folk eller en Del Nordmænd, som var iblandt dem, bad sig og Tilladelse denne Nat at gaa i Land, da de kiøbte en gammel Baad og slæbte op paa en høj klippe i Nærheden af Skibet, som de da ligeledes stak Ild i og brændte op, med hvilken de da holdt sig lystig med drik og Dantz, som de fandt en stor Fornøyelse i, og saaledes St. Hans skal være brugelig i Norge. Det var et smukt Syn hele Natten næsten at se al denne St. Hans Ild rundt om os.

Den 24. Juni 1779. Skrev Collegiet til igien. Lieutenant Stibolt flyttet i Aften syg i Land af en Inflimation i Halsen. Skibet trak kuns lidet Vand i Dag og for etmaalet kunde udpumpes med 2 á 300 dobbelte Steeg, saa det syntes ligesom lecagen mest var fundet.

Den 25. Juni 1779. TømmerMændene var i Dag ligesom i gaar i Værk med at calfatere Skibet der temmelig havde aabnet sig ved det haarde Veyr. Havde køyerne daglig i Finkenettet og giort rent om læe. Fyldte Vand, etc. Fra Kl. 8 i gaar aftes, til i Aften Kl. 8 voxede Vandet 4½ Tomme over lentzningen, som blev udpompet med 4000 dobbelte Steeg. Var i Land i Eftermiddag paa Flekkerøe, hvor ieg hos oldermanden over Lodserne antraf Obriste Didrichsen med hans Kone og Fruientimmer og drak The med dem, han var nu Commandant i Christianssand, det var den yngste, den høye og stærke Didrichsen, hvis ældre Broder ieg saa meget havde kiendt i min første Ungdom, og saa meget kom til os, der havde en grøken Dorff, en bispedatter.

Tog siden til eylandet Flekkerøe og spatzerede hvor ieg for 23 Aar siden saa ofte havde fornøyet mig, og med fornøyelse saa alle mine gamle saa kiendte Steder og enlige kroge. Kunde der se Wagrien ligge i Hellesund. En Fransk caper saa ieg seyle igiennem Havnen til Christianssand som førte Vimpel og havde 18 Canoner. Ieg sendte Chaluppen til ham og bad ham indtage sin Vimpel som han og giorde. Han havde 85 Mand Bemanding, havde for kort siden giort to priser. Var og hos Stibolt hvis Sygdom ikke syntes betydelig.

Den 26. Juni 1779. Fra Kl. 8 i gaar aftes til Kl. 8 i morges var Vandet steget 6 Tommer, som blev udpompet med 460 dobbelte Steeg og fra Kl. 8 i Morgen til Aften Kl. 8 ligeledes voxet 6 Tommer over lentzningen og udpompet med 450 dobbelte Steeg. Køyerne var i Finkenettet hele Dagen. Samt giort rent og røget om Læe. Om Eftermiddagen var i Land i Flekkerøe for at spatzere, var paa det høyeste udkigssted, hvor stenbunken ligger, etc. var hos Stibolt som næsten var vel, hos Lieutenant Erlandsen, hos lodsoldermanden og drak The.

Den 27. Juni 1779. Fra Kl. 8 i gaar aftes til Kl. 8 i morges steget 7 Tommer, udpompet med 530 dobbelte Steeg, og fra Kl. 8 i morges til 8 i Aften voxet 7 Tommer, udpompet med 550 dobbelte Steeg. I Eftermiddag var atter i Land i Flekkerøe for at spatzere.

Den 28. Juni 1779. Køyerne i Finkenettet hele Dagen som sædvanlig naar Veyret var godt. Mandskabet exercerede med Canoner baade paa Skandsen og i Kulen. Fyldte Vand i Dag. Fra Kl. 8 i gaar afftes til 8 i morges steget 8 Tommer og udpompet med 600 dobbelte Steeg, siden den Tid udpompet i hver Vagt 3 á 400 dobbelte Steeg, saa Vandet nu især ved Forandring af Kuling og Strøm ligesom begyndte pludselig at stige igien.

Den 29. Juni 1779. Havde køyerne i Finkenettet, fyldte Vand, exerceret med Canonerne, bragte et cabeltoug paa Vestvallen og giorde fast, etc. Fra Kl. 8 i gaar aftes til i Aften Kl. 8 er pompet Tid efter anden 1550 dobbelte Steeg. Vinden var i Eftermiddag trerebet Mærsseyls Kuling og fra Kl. 3 til 5 Underseyls Kuling af WNW. I Land i Eftermiddag at spatzere i Flekkerøe, var hos Stibolt, som nu var vel, hos Lodsen, hvor Kiøbmand Mock, etc. og var, gik siden forbi Tiaasøe.

Den 30. Juni 1779. Fyldte Vand, etc. Pompet i ovenmeldte Tid i Dag 1350 dobbelte Steeg, det var hele Dagen, Mærsseyls Kuling og 2 á 3 rebetmærsseyls Kuling af NW. Var i Formiddag i Land at spatzere i Flekkerøe, gik forbie Tiaasøe, Øgland og til Fiskø, besaa saugmøllen der, gik tilbage igien og spiste om Middagen om Bord.

Den 1. Juli 1779. Pompet i ommeldte Tid 1260 dobbelte Steeg. I Formiddag var det Mærsseyls og reber Mærsseyls Kuling af WNW. Skrev i Dag Collegiet, Holmens Cheff og min Kone til.

Den 2. Juli 1779. Mandskabet exercerede med Canonerne. Pompet i etmaalet 1300 dobbelte Steeg. Folkene øvet sig og i at kaste haandgranater.

Den 3. Juli 1779. Pompet i etmaalet 1250 dobbelte Steeg, Bramseyls Kuling og laber Kuling af foranderlige vinde. Havde siden d. 25. juny pompet fra 1000 til 1650 dobbelte Steeg i etmaalet, og havt fra 12 til 19½ Tommer over lentzningen. Var om Aftenen i Flekkerøe og gik til Tiaase, etc. I Dag og i gaar havde ikke været vel, havt en stærk hovetpine.

Den 4. Juli 1779. Var i Land i Flekkerøe. Gik fra Oldermandens til det blaae Hus, som er en temmelig steil og besværlig vey paa kandten af klipperne ved Vandet og som ieg kunde formærke, ieg løb langt lettere og sikrere for 23 Aar siden. Besaa Skibs-Kiærke Gaarden ved Strand-Kanten imellem to høye klipper, gik siden til Tiaase igiennem Skoven og tilbage igien. Pompede 650 dobbelte Steeg i Formiddag og 600 i Eftermiddag, da det saa ud til ondt Veyr giorde flere Touge fast paa skiæret.

Den 5. Juli 1779. Formiddag Kl. 2 begyndte det at blæse haardt op af østlig Vind. Kl. 4½ havde en Storm med stærke Regn-Bøyer, strøg Stænger og Raaer. Ieg var oppe derved, da det var en styrtende Regn tillige med. Kl. 10 trerebet Mærsseyls Kuling, Vinden gik til synders med mere aftagende Kuling. Fyldte Vand, etc. Fik og Øll i Dag. Pompet i Dag 3 Gange i alt 1660 dobbelte Steeg.

I Escadre med CHRISTIANSØE – nye ordrer og skibsråd

Den 6. Juli 1779. Morgen Kl. 7½ kom Fregatten Færøe fra Kiøbenhavn herind, commanderet af Capitain Thaae, som havde ordres til mig fra Collegiet, og Cheffen af Escadren. Den fra Collegiet in duble dat. 26. juny indeholdt: At da det kunde være uvist om ieg fandt lecagen, saa havde hans Mayts. under 25.juny resolveret at fasende Capitain Thaae med Fregatten Færøe, for af mig at modtage de til mig udstædte Instructioner og ordres, anlangende krydsningen, og derefter krydse paa samme Distance og i samme Tid, som ieg var beordret, saa fremt ieg ikke havde fundet og i Stand bragt lækken inden han ariverede, da an i andet Faldet havde Ordre at retournere tilbage. I følge der af naar ieg ikke var saaledes i Stand sat at ieg med Sikkerhed kunde fuldføre den bestemte krydsning, havde ieg at overlevere ham ommeldte, og returnere hiem, meldende mig til Collegiet for at  faae nærmere forholds Ordre. Fik og en Ordre fra Admiral Fontenay at overlevere ham min seylmager, samt være ham asisterlig i hvad ieg kunde, i Faldet han kom til at foretage expeditionen. det. 27. juny. Det var Regn med stormende Bøyer i Formiddag, var ombord hos Capitain Thaae i Formiddag, da hans Fregat imedens ieg var derved en Bøye svayede helt tæt op til en klippe ved Landet, saa at den endog hukkede lidet med Roret. Thaae var ikke meget for denne lange kryds Tour.

Efter at have faaet ommeldte Ordre lod ieg i Eftermiddag kalde skibsraad og tilkiende gav det samme, samt erfare dets Tanker, om det holdt for, at vi havde fundet saa meget af den virkelige lecage, at vi i følge samme med Sikkerhed kunde foldende krydstogten, da det var dem bekiendt hvad Vand Skibet i Søen har trukket, og hvad det trækker nu, som i et etmaal i Almindelighed nu kuns er fra 14 til 19 Tommer over lentzningen der udpompes med omtrent 1200 til 1650 dobbelte Steeg. Skibsraadet bestod af Lieutenanterne Stibolt og Brøer, Oberstyrmand E. Reinholt, andenstyrmand I.I. Kaare, højbaadsmand Truels Nielsen, Canoner Lars Jensen, obertømmermand Mathias Christian. Men skibsraadets Mening gik derpaa ud enstemmig, at det var af samme Tanke endnu som ved besigtelsesforretningen af 22. og 23. juny, at den virkelige lecage ey var funden, men at lecagen frem for i Begyndelsen endog her i Havnen var voxen paa nye fra 2 Tommer i et etmaal til 14 a 19 Tommer i etmaalet, holdt det altsaa uforsvarlig i en saadan situation at gaae til søes, i sær for at udholde en krydstogt. Skibsraadets formeening syntes at være vi ikke engang kunde gaae tilbages og hiem i denne Tilstand, men først her burde kiølhale, som her var Leylighed til. Men da Veyen var kort, Sommerdage og lyse Nætter, holdt ieg for at dette ikke havde nogen Betænkelighed, og at der til læt kunde findes et beqvemt Veyr, ligesom ieg og næsten havde bestemt Ordre dertil. Ieg havde og forsynet mig med nyt pompe Reedskab for det forslidte, saa at vi i Tilfælde endog kunde bære den hiem paa Hænderne.

Den 7. Juli 1779. Morgen Kl. 5 satte Stænger og Raaer op. Giorde vore Seyl løse, som seylmagerne eftersaae og reparerede føren han forlod os. Vi pompede omtrent som sædvanlig. Overleverede i Dag Capitain Thaae Instructionen og de Kongelige ordres, etc.

I Escadre med CHRISTIANSØE – Thaaes Skib også råddent, klager over Holmen

Den 8. Juli 1779. Tørrede Seyl og satte vandt og Stag der var blevne brav rekket i Stormen, Fokkemasten stod hel i Agterkanten af Fisken, fik 11 Tommer af Staget, og 7 Tommer af Store Staget, etc. Af Vaterstaget 3½ Tommer. Kunde i Formiddag høre de svendske Orlog-Skibe uden fore som skiød efter Tønden, 5 á 6 Miile borte. I Eftermiddag var i Flekkerøe for at spatzere, gik til Tiaasøe med Capitain Thaae. Om Aftenen fik et Brev fra Capitain Thaae hvori han beretter at han ved sin andkomst ombord i Aften havde faaet en Raport at hans Stoer-Mast i Skibet var forraadnet fra Toppen af og indtil ned ved Rakken af store Raaen, hvorfor han var begiærende ieg vilde beordre mine Officerer og flere som ieg dertil holdt beqvemme før postens Afgang, for i forening med hans Officerer og flere han dertil holt skikkede, for at besigtige samme Mast, og give deres samtlige Betænkning om, hvad enten han bør gaae til søes med samme Mast i den Tilstand den er, eller hvad der ved bør giøres. Ieg ordinerede begge mine Officerer, min Oberstyrmand, Baadsmand og to TømmerMænd. Det havde giort mig meget ondt at ieg af nødvendighed maatte opgive min krydstour, ligeledes nu at det syntes Thaae og maatte nu giøre det samme, foraarsaget af Holmens store forsømmelse med de saakaldte Sommerskibe, eller Skibe at bruge i Nærheden, som ikke agtes, da der dog og om Sommeren kan falde svære storme, ligesom og Nordsøens bølger eller Norske Gutter især paa Bankeren og Østersøens krapsøe især Østen for Bornholm for svage Skibe aldeles ikke ere at spøge med. Dette er nu det 3die Skib ieg har haft i Rad, som alle har været uskikkede at gaae til søes uden rette tids Kiølhaling og Reparation, etc. Ieg skrev Thaae til at da vi nu muelig vare lige uskikkede at gaae til søes, saa syntes mig en af os dog burde dette, og at ieg ville lade det komme an paa en lodkastning, hvem af os der skulle dette, eller krysse saa godt og stadig ieg kunde indtil han muelig kunde faae en nye Stoer-Mast i Friderichsværn, da vi nu ikke saa snart kunde faae nye forholdsordrer fra Admiralitetet, saa vi derfor vel turde vove noget at hele expeditionen ikke skulle gaae over styr.

Den 9. Juli 1779. Talte med Thaae, hverken han eller hans Næst-Commanderende O. Lütken syntes at de med en saadan Mast kunde gaa til søes paa en kryds Tour. Men da hele skibsraadet ikke havde været enig, men kuns nogle erklæret Masten upaalidelig, troede han dog at vilde gaae, og nærmere Skriftlig lade mig det vide. Lütken som nylig var kommen fra Friderichsværn forsikrede at der var intet saadant Træ at faa til en Mast, men med tidsspilde maatte først haves fra Friderichshald. De sagde ellers at vilde krysse paa den sletteste Maade de kunde, nemlig stedse holde sig i Nærheden af Norge, og saa snart det saae ud til eller blev ondt Veyr løbe i Havn. Dette var da at giøre kryss Touren meget angenem, men langt fra instructionen, dog nødvendigheden var derfor, som han og vilde melde Collegiet. Det var ellers heller ikke af den fahre at miste en Mast, som at have et læk Skib under Fødder, man ikke veed naar man synker med, eller ikke mere kan holde lentz. Satte Stænge-Vandterne i Dag. Færøe fik Proviant fra os, udpompede 2 Gange i Dag i alt 1400 dobbelte Steeg.

I Eftermiddag Kl. 4 tog første Gang i Land til Christianssand med Lieutenant Brøer i Eqvipage, roede indenskiærs den samme vey ieg saa ofte 1756 havde roet og seylet, som varede en Time, men med stor fornøyelse ved stedse at se de nye Forandringer af klipper, Træer, situationer, rolige Steder, kroge, etc. skikkede til at fremkalde Tanker, etc. Ieg giorde Commandanten Didrichsen, stiftamtmanden Hagerup, Biskop Hagerup, etc. Visit. Var og hos Raadmand Arendrup, kiøbMændene Mock, Frisch, etc. Besaae de tre bradbænke  og skibsværverne der, tilhørende Mock, Danielsen og Isak. Den Franske Caper blev kiølhalet ved Mocks værft.  Han havde forhen talt med mig og tilbuden meget hastig og at vilde kiølhale min Fregat, ieg havde og blot meldt dette tilbud til Admiralitetet. Tog ombord mod Aften.

Den 10. Juli 1779. Fik Skriftlig Begiæring fra Thaae om at overlade ham 20 Mand af min Bemanding, som han og fik. I Dag saa vel som i gaar fik han og endel Proviant fra os af alle sorter, hentet 11 Fade Øll for ham i Christianssand. Leverede ham og 100 Rigsdaler han hvde siden han kom og havt alle vore TømmerMænd til at calfatere Skibet, fik og vores seylmager i Dag. Surrede vore Canoner, etc. Udpompede i Dag 1600 dobbelte Steeg. I Eftermiddag besaae Flekkerøe Castel, var øverst oppe i Taarnet paa det, og alle Stæder. Neden under er en sort af Cassa matter, og en brønd med got fersk Vand. Det har en Mængde Canoner, hvormed det kan beskyde baade øster og wester gabet, samt for endeel Christianssands Fiord. Lieutenant Erlandsen laae der nu for denne Tid med omtrent 24 Mand. Flaget blev heist da ieg kom derpaa. Spatzeret om Aftenen til imod Tiaasøe. Hunden tog en ræv. Saa agerhøner, etc.

Den 11. Juli 1779. Søndag. Giore alting klar til at seyle, satte bram Raaer op, barcasse og Cheff Chalup ind. Skibet laae da dybt agter 14 Fod, 8 ¾ Tommer, for 13 Fod ¾ Tommer. Formiddag Kl. 10 giorde landtougene løse og halede dem ind. Eftermiddag Kl. ½1 førte 2 Cabel Touge i Land paa west Vallen for at gaae Seyl fra da vinnden var NW. Kl. 2 lættet og kippet Ankeret, og vandt ind paa Cabel tougene. Det var merseyls Kuling med Bøyer, men som Veyret trak stygt op med Bøyer og ustadig Vind, og indkomne Skibe forsikrede at Vinden var SW i Søen med Underseyls Kuling, blev liggende og giorde Touge fast paa skiæret igien, samt Kl. 5 lod svær Ankeret falde igien, og fortøyede med et Cabel Toug. I morges havde faat Skriftlig i et Brev fra Capitain Thaae at han paatog sig expeditionen, takkede for Commissionen, al assistance, og ønskede en lykkelig reyse. Pompede i Dag 1700 dobbelte Steeg saa det syntes, lecagen paa nye tiltog, endnu var der endeel i Skibet som holt for vi ikke saaledes burde begive os paa hiem-reysen, men kiølhale først, selv [tomt felt] var meget dir imod. Lodsens Fruentimmer vare i middags stunden her ombord i Dag, i al deres statz med guldkieder om Halsen, armbaand, etc. Et Skib kom her ind i Dag, liggende heel paa den ene Side, som var overseylet, etc. Om Aftenen gik til Tiaasøe med Brøer, hvor Thaae og var, etc.

Den 12. Juli 1779. Formiddag Kl. 11 lættet Anker og gik seyr fra Flekkerøe med revet mersseyls Kuling af NWtN, tog et Rev i merseylene. Cadet Akeleye blev ved lætningen ved hans forseelse klemt ved en vindebom, over Brystet, at han i nogen tiid ey kunde faae Veyret, men uden følger. Færøe blev liggende. Kl. 3 Eftermiddag peylede Humbersund i N½W, 6½ Miil, tog Bramraaerne ned. Kl. 4 tog tre Rev i merseylene, da det var begyndt at kule meere op, som dog siden stilnede af igien. Pompet i morges 700 dobbelte Steeg, siden hver Vagt 400 dobbelte Steeg, men fra Kl. 7 til 8 i Aften var det steeget 6 ¼ Tomme over lentzningen, som blev udpompet med 680 dobbelte Steeg, fra 8 til 10 pompet 550, og fra 10 til 12, 250 dobbelte Steeg. Om Aftenen stak bie for Schagen med en torevet merseyls Kuling af WSW. Kl. 12 holt af igien OSO hen.

Den 13. Juli 1779. Vinden gik siden til Øster og NO. Kl. 3 ½ fik Schagen at see og peylede samme i SSO 3 Miil, men var forfalden formedelst Strøm Westen for den, lagde Nord over. Var oppe baade i hunde Vagten og Dag Vagten, min ober Styrmand var uefterrettelig, holt slet Journal og ilde stillede Coursen. Maatte krysse det op med Force af Seyl, for at komme Schagen forbie. Om Eftermiddagen saae Svenske Wallen, og om Aftenen Kl. 8 peylede Marstrand i SO 5 Miil, Kl. 9 i SPtO. Pompede hver Time 240 til 400 dobbelte Steeg omtrent. Vi havde havt merseyls Kuling og revet merseyls Kuling af NOtN og NO Vind. Om Aftenen Kl. 9 gik Vinden til OSO og SOtO.

Den 14. Juli 1779. Formiddag Kl. 2½ satte bram Raaerne op og Bramseyl til, da Kulingen begyndte at aftage go omsider til laber og stille. Kl. 10 liden Laring og stille af westlig Vind. Kl. 6 peylede Marstrand i NO og Wingøe i OtN 3 Miil. Eftermiddag Kl. ½1 satte boven læeseyl til agter og for om styrbord. Det forblev stille og laber af westlig Vind hele Dagen. Aften Kl. 8 peylede Nidingen i OtN 2½ Miil. Pompede hver Time fra 150 til 300 dobbelte Steeg.

I Escadre med CHRISTIANSØE – Hiemkomst til København

Den 15. Juli 1779. Formiddag Kl. ¼ til 1 fik Anholtz Fyr at see. Kl. 2½ peylede Svederøe i SOtS. Kl. 3 fik Kullen at see. Kl. 7½ skiød et Canon-Skud efter Lods. Kl. 8 kom en svensk ombord fra Kullen. Ved Kullen fik tyk Luft og Regn fra WNW med Bramseyls Kuling. Mødte en Kongelig svensk Fregat. Kl. 11½ saluterede Kronborg med tre Canon-Skud og blev igien betakket med tre, samt fra Helsingborg med 4 do. Den Svenske Lods forlod os, og Helle Brun kom igien fra Helsingør. Paa Helsingørs Reed laae to Svenske Orlog-Skibe, en Kongelig Engelsk Fregat, samt vores Fregat Als og Orlog-Skibet Ebenetzer som Vagtskib. Eftermiddag Kl. tre ankrede med sterke Bøyer af WNW paa Kiøbenhavns Reed, gik med merseylene med et Rev i. Ankom Norden for Escadren som laa paa svay, da den Dagen forhen var kommen paa Reeden fra en lyst eller exerceer attaque ved Sophienborg. To russiske Krigsskibe laae paa Reeden og to Danske galeyer. Pompet hver Time fra 160 til 400 dobbelte Steeg. Kl. 4½ tog ombord paa Flaget og giorde Admiralen en Visit for ikke at roe hans Skib forbie i Land.

Han havde en attak af hans gamle tungsindighed og talte med ingen. Hans Frue var bestandig hos ham, man sagde, ieg nok neppe fik ham i tale, men han tog dog imod mig. Ieg kunde ikke merke andet end at han forekom mig avindsyg, og saa vidt ieg kunne forstaae vilde ieg flittig skulle rapportere ham om alt, ligesom om ieg havde været detacheret fra ham eller endnu stod under hans Commando, som han troede ieg giorde endnu, hvorfor han og havde tilsendt mig ordres i samme, men tvivlede dog paa, at ieg paa denne tiid var underlagt hans Commando, men paa den tiid alene havde med Collegiet at giøre, hvorfra ieg havde ordres og Instructioner, og altsaa i sær kuns kunde give dem raporter, og at ieg derfor troede paa nye at vilde faae Ordre til at underlegge mig hans Commando, han syntes at forundre sig over dette, og sagde saaledes burde det ikke være, men at ieg allene burde være affærdiget fra ham som den Commanderende Admiral under hvis Escadre ieg var; dette kom ieg nu ikke til at forsvare, hvad Admiralitetet i den Faldet havde foretaget sig. Men han tog sig ikke vare for at den samme autoritet, nemlig Admiralitetet som havde lagt mig under hans Commando, kunde og ved blot at melde ham samme tage mig der ud fra igien, og at min Expedition til deels var geheim, som han intet vidste eller skulle vide noget af, at det derfor heller ikke kunde anstaae, ieg gav ham raporter om samme, dog havde ieg for høfligheds Skyld tilmeldt ham min Ankomst til Flekkerøe for lecage men intet videre, etc. Hans Frue som var alene tilstæde syntes at blive inquet, vilde afbryde discoursen og frygtede, vi skulle komme i Disput. Ieg tog derfra i Land, og meldte mig til Admiral Kaas og Schindel, som sagde ieg ikke ved dette Tilfælde kunde giøre andet og havde ikke det ringeste der imod, men vare vrede paa Holmen at Skibene vare saa ilde i Stand, ieg var og hos Holmens Cheff, som var vred paa sig selv at han ikke havde ladet Fregatten kiælhale, men sagde det var ham ikke meldt at dens kiølhale Aar var i Aar, ieg vilde intet tale om Thaaes Mast, for ikke end mere at giøre ham fortrydelig. Gik hiem og fandt Marie Christine bedre, blesurerne lægt, men kunde ikke gaae, dog støtte lidet paa foden. Min Kone havde havt en hob uleyligheder og Urolighed for hende, Callisen havde sagt at han ikke kunde forsikre for om hun kom til at halte lidet, som ieg dog ikke kunde troe, da hun læt kunde forvoxe alt. Min Kone fik ondt, opkastning.

Den 16. Juli 1779. Formiddag meldte mig i Collegiet, som var tilfreds med alt, og sagde ieg nu blev ved Escadren og meente, den vel ikke vilde trekke saa meget her, at den vel kunde ligge Escadrens tiid ud, som vel ikke blev saa længe, hvilket ieg og formeente. Kaas studsede da ieg sagde, Fregatten havde trukket lige meget Vand paa hiemreysen som tilforn, og iblandt nok saa meget, ligesom og ved at ieg havde været til imod Helgoland, etc. Kl. 11 kom orlogsfregatten Als nordfra er paa Reden. Kl. 12 og hele Eftermiddagen havde vi Underseyls Kuling af nordlig Vind.

En circulaire Skrivelse blev mig bekiendt giort i Dag dateret 14. July: At Chefferne ikke meere efter deres andsøgning fik gotgiort Toden paa de føde og drikke Vahre som blev consumeret paa deres Skibe eller til cahyts brug, men at Kongen for denne Gang vilde lade Chefferne af Orlog-Skibene gotgiøre 50 Rigsdaler og affregatterne 30 Rigsdaler. Man gav den gamle Schimmelmann og Stemann i Told Kammeret Skyld for dette, som havde været fra Arilds tiid, etc. I Dag fik Cadet Fabritzius afgangs Ordre fra mit Skib, for at være Næst-Commanderende paa en af galeyerne saa længe den var ude, og der efter komme her tilbage. I Aften fik Admiralitetets Ordre, at melde mig til Admiral Fontenay, og ved forevisning af denne Ordre at underlægge mig hans Commando, etc.

I Dag fik Marie Christine skinner paa sit knæe. Kunde ikke komme ombord for haardt Veyr af Nord. Alle Fahrtøyer maatte tilbageblive.

Den 17. Juli 1779. Formiddag Kl. 7 passserede to Svenske Orlog-Skibe forbie og saluterede, der af Flagskibet blev betakket med 7 Canon-Skud. Tog ombord i Aften.

Den 18. Juli 1779. Morgen Kl. 4 afleverede efter Ordre 16 Mand til Orlog-Skibet Princesse Sophie Frideriche. Kl. 6 passerede en russisk Fregat, som gik ind til Trekroner. Kl. 6 ¾ fik 11 Mand igien fra ommeldte Orlog-Skib. Havde forhen faaet 7 Mand fra Orlog-Skibet Printz Friderich. Meldte mig til Admiral Fontenay og foreviste ham min Ordre, at ieg skulle underlegge mig hans commande, han læste den med taushed og alvorlighed, uden at sige noget, og erfarede der af, at han hverken havde havt ret til at sende mig den Ordre i Flekkerøe, heller ikke den sidste af 5. Juny, at ieg skulle melde mig til Collegiet, etc. da ieg alt den 4. Juny havde faaet af samme Collegio ordres og Instructioner dat. 27. May, og Seyl Ordre samme Dag, saa ieg var gandske expederet, og intet meere havde at tle med dem om, alt samme førend Fontenay vidste eller kunde vide samme, hvor for hans Ordre og lyde paa, at ieg nu først skulle modtage samme. Om Eftermiddagen Kl. 2½ foer barcassen til Orlog-Skibet Holstein med 25 Mand. Havde pompet i disse Dage omtrent 400 dobbelte Steeg hver 2den Time her.

Den 20. Juli 1779. Eftermiddag Kl. 3 ¼ lættet Anker, og var begydt at seyle hen til vores Post, som var heel sydlig, men da det blev meest stille, varpede vi, fra et langt Stykke Norden for Trekroner, til Syden for heele Escadren imod Prøvensteenen, og fortøyede omtrent i Øster og Vester, havde da varpet i over ½ Miil mod sterk Syden Strøm. Pompet 1800 dobbelte Steeg i dette etmaal, formedelst Kiøbenhavns Reed har lægt Vand og ureenlighed, alt saa ved pompningen og saadant lættere at kan indsuge sig i de aabne Stæder. Saa synes dette at være Aarsagen, hvorfor Skibet nu begyndte at trække mindre Vand altsaa aabenbart at dets lecage i Særdeleshed maatte være overalt enten formedelst raadenhed, eller forsømt Kiølhaling. Aften Kl. 9 var paa vores Plads med Skibet, hvor vi skulle ligge.

Den 21. Juli 1779. Formiddag Kl. 5½ gik Orlog-Skibene Sophie Frideriche og Printz Friderich Seyl ad Nord Søen paa Beseyling. Da vi var fortøyet havde vi Prøvensten i Syd½W og Nye Holms Hovet Vagt Wester. Ankrene i OSO og WNW aaben Klyds med NNO. Tørrede Seyl tillige med Escadren i Dag. Vi giorde reent Skibet over alt og røget paa Bannierne og om læe. Pompet 1360 dobbelte Steeg.

Den 23. Juli 1779. Formiddag Kl. 8½ gik en russisk Orlogs-Fregat Seyl nordpaa og Kl. 9 ligeledes en do. de saluterede hver for sig, og af Flaget hver for sig blev betakket med 7 Canon-Skud. Eftermiddag Kl. ½1 bragte 3 syge Soldater i Land. To Gange i Eftermiddag kom nogle ombord paa Flaget som fik Salut.

Den 24. Juli 1779. Formiddag Kl. 5½ kom Konge-Baaden Svanen ombord og fik vores Vahre Seyl i Land med sig. Kl. 7 afgik i Land fra Skibet 7 constabler. Kl. 9½ bragte 15 af vores Folk ombord til galeyerne, der bleve commanderede af Lieutenanterne Fischer og Zimmer og som i Dag øvede sig i at roe og seyle. Tørrede Seyl i Dag med Escadren.

Den 25. Juli 1779. Søndag. Var Familien samlet hos os.

Den 26. Juli 1779. Formiddag Kl. 9½  Signal fra Flaget for at giøre klar Skib, d der tillige blev exerceret med Canoner og Haandgevæhr. Brændt fængrør af, etc. Kl. 1 blev exercerflaget strøgen. Eftermiddag Kl. 3 kiørte til Charlottenlund med min Kone og begge Børnene. Min Broder, hans Kone og Søn var der og, etc. Flaget skiød efter Skiven i Eftermiddag.

I Escadre med CHRISTIANSØE – Rangering med barkasser

Den 27. Juli 1779. Formiddag Kl. 8½ Signal fra Flaget for at rangere med barcaser. Ieg havde faat Ordre at fre en af dem som vare 9 i Tallet og commanderet af vice Admiral Fontenay, ieg havde No. 4 i Linien og var Admiralens høyre secundant, og Formand af corps de battalie. Og skeete Evolutionerne efter de nye Signaler, og Evolutionerne efter de for nogle Dage siden tilsendte figurer, der vare de nye projecterede der skulle forsøges, som vare for en deel kortere, hastigere og bedre, men og meere indviklede og vanskeligere. Ieg hørte til 2. Division og høyre Fløy. Til distinctions Tegn havde enhver Commandeur en kongestander, de øvrige af 1. Division blaae Vimpler, 2den Division røde og 3die Division hvide Vimpler eller fra stoer Toppen. Udi et hvert Skib var forværdiget diagonal brædt til barcassen omtrent 2½ Fod i Qvadrat, hvor de Linier vare afslgne og bogstaverne satte som fandtes i qvadranten i Signal Bogen. Ved Rangeringen for at kunde distingvere en Formand ved Divisionerne førte de en Fløy eller Vager fra Fortoppen af samme couleeur som vimpelen, etc. Naar en Formand eller Agtermand, hvilken af dem som førte, naar de frygtet for at nærme Grunden, gav de det betiids tilkiende ved at stryge deres Vimpel, etc. Vi rangerede fra Formiddag Kl. 9½ til Eftermiddag Kl. 2½. Vinden var omtrent NNW med bram seyls Kuling. Gik først i Linie de Batallie over begge Bouger, i første Ordre de Marche og vendte per contre de Marche mange Gange. Gik og i 5te Ordre de la Marche, der fra i Linie de Batallie, saa og i 3die Ordre de Marche, etc. alt alene efter de nye Signaler og Ordener, etc. og som uagtet ieg kuns havde havt liden tiid til at over læse paa og eftersee Figurerne, ieg dog ikke fandt nogen Vandskelighed i, og hvis paa ey at begik en eneste feyl i, uagtet ieg ikke havde havt den heele Sommer at studere i som de andre, og som er Tegn til at disse nye Evolutioner end og forenet med nye Signaler ikke maae have nogen sværhed, kuns at man nøye vil iagttage alt til man faar øvelse i dem, og for endeel kan giøre dem uden ad. Paa hver fartøy var stedse tillige med, 1 á 2 Officerer og Cadetter for at profitere og lære der ved. Jylland skiød efter Skiven i Eftermiddag.

Den 28. Juli 1779. Rangerede vi igien med barcasserne fra Formiddag Kl. 9½ til eftermiddga Kl. 2. Vi gik i Linie de Batallie, vendte per contre Marche, gik i 1te Ordre de Marche, i 5te Ordre de Marche adskillige Gange, ligeledes fra 5. Ordre de Marche til Linie de Batallie paa adskillige maader. Fra 5. Ordre de Marche til Ordre de Retraite, der fra til 3. Ordre de Marche etc. alt i sær efter de nye Evolutioner, etc. Kl. 2 Signal for en Officer at komme ombord fra 2. Division. Flaget skiød fra sin mers i Dag med falconetter for at giøre forsøg med samme.

Kunde Marie Christine gaae nogenledes alene, som hver Dag derefter gik bedre og bedre.

Den 29. Juli 1779. Rangerede vi atter igien fra Formiddag Kl. 9½ til Eftermiddag Kl. 2½. Begyndte vi med at legge os i 1te Ordre de Marche, gik i Linie de bataille, i 1te Ordre de Marche, i 5te Ordre de Marche, i 3 Ordre de Marche, mange Gange, fra 3. Ordre de Marche til Ordre de Retraite paa en anden Maade, vendte ofte i 5te Ordre de Marche, fra Ordre de Retraite til Linie de Batallie, etc. Havde sterk Torden og Lynild i morges, og fik adskillige platz regne imedens vi evulerede, at lunterne slugtes, etc.

Linie de Batallie

For Rangeringen med barcasser Ao 1779

1.Commandeur Capitain P. de Günthelberg, Formand.

2.Commandeur C.F. Kaas, 1. Divisions Cheff

3.Capitain Ramshardt

4.Capitain Schiønning

5.Vice Admiral C.F. Fontenay, chef for Escadren

6.Capitian H.H. Stibolt

7.Capitain Ziervogel

8.Commandeur Capitain Krog, 3die Divisions Cheff

9.Commandeur Capitain J. Gerner, Agtermand

Den 30. Juli 1779. Rangerede atter igien fra Formiddag Kl. 9½ til Eftermiddag Kl. 3. Gik fra Linie de bataille til 1 Ordre de Marche til Linie de Batallie til 5. Ordre de Marche, vendte der i per contre Marche adskillige Gange, der fra til Linie de battalie paa en ny Maade, vendte mange Gange i adskillige ordenere, fra Linie de battalie til Ordre de Retraite, der fra til Linie de bataille, der fra til 3die Ordre de Marche, der fra til Ordre de convey i 2 columner, med først forde vindts, der næst Cours ved Vindens, etc. alt efter nye Evolutioner etc. tørrede tillige Seyl i Dag, i Eftermiddag efter sigal havde klar Skib, exercerede med Canoner og Haandgevæhr, brændte fængrør af, etc.

Professor von Aphelen dør

Den 31. Juli 1779. Da ingen Rangering  blev i Dag, tog i Land i Formiddag. Da ieg kom hiem, fik ieg at vide, at Professor von Aphelen var om Natten blevet saa slet af et slagflod, at han laa for Døden og ikke kunne tale. Ieg gik derop strax og fndt ham meget slet, men efter to Gange at være bleven aareladt blev han noget bedre, at han begyndte førend ieg gik Eftermiddag Kl. 2 noget at kunne tale og høre, da slaget gandske ophørte, saa at han om Eftermiddagen var temmelig vel. Callisen, hans Doctor, var der just, da ieg var der, ieg fulgtes bort med ham for at høre hans Tanker om ham, han havde vel lidet Haab, men ville dog ikke ret udlade sig, beklagede, at han havde forsømt det, han havde raadet ham til precaution, blandt andet at røge sig, etc. Det var virkelig von Aphelens Feyl, at han ikke alene gandske forsømte alt saadant, men og i Almindelighed havde ikke mindste tro til Doctor eller Medicamenter. Thi han havde alt et á to Aar tilforn været nogle Gange noget angrebet af et let slagflod og apoplexi, hvorved hans Hovet og hukommelse engang havde lidt en Del, ligesom efter den Tid væreget meget mat og skrøbelig, havde faaet en slæbende Gang, og ofte paa Gaden ikke kunne vinde den Vey hen eller hiem, han havde foresat sig, men dog ikke i samme Tid iagttaget de fornødenste Regler vi alle erindrede ham om.

Om Aftenen Kl. 10 ¾ , da han var meget vel, og Callisen mente, det for den Gang gik over, kom slaget dog igien indvortes, saa at han var død med det samme, da det første Gang mest havde været udvortes især i Hovedet. Veyret var kvælende og ubehageligt i Dag, et stærkt tordenveyr med Platz-Regn hele Formiddagen. Han døde i sit 60. Aar som han havde fyldt i Oktober, boede da i Vimmelskaftet i No. [tomt]. 

Hans flittighed og nyttige arbejder er bekendt endog i det sværeste og kedsommeligste, som ingen andre ville paatage sig, f.eks. dictionairer, hvoraf han især havde skrevet 2de originale, de største og fuldstændigste, vi haver, nemlig et Fransk og dansk, og et tysk og dansk, hver i 2 Tomer i største kvartformat, hvorved hans Sundhed meget havde lidt.

I Aften havde vi nær faaet Ild i Huuset, ved at Marie Christine ville sætte et lys op paa et Bord, hvor der laa Klæder, da lyset faldt om paa dem, og strax blev anstukken, som hun gik fra og ikke observerede, da ieg saa det  stod de alle i lys lue, saa at ieg med nød fik dem slukket, et skiørt til en hvid kjole blev gandske forbrændt, to nye sølvgalonerede Hatte til domestiquer sveden og forbrændte, etc.

Den 1. August 1779. Søndag. Saa Justitz Raad von Aphelen lig, der lignede sig gandske, som alle de gierne giøre, der dø saa hastig.

Ieg spiste i Dag ifølge Invitation om Middagen paa Flagskibet hos Admiralen tillige med de andre Cheffer og en Haab fra Land, vi var i alt 25 Personer. Da ieg tog ombord kulede det temmelig stærk, at ieg fik en Haab Sø ind i Chaluppen og blev vaad. Admiralen var ved Falderebet og tog imod mig saa det syntes vi var gode Venner igien.

Den 2. August 1779. Rangerede vi igien med barcasserne fra om Formiddagen kl 9½ til Eftermiddag Kl. 3½. Begyndte med Linie de Batallie over styrbord, Vinden var vestlig, med Bramseyls Kuling, seylte 2, siden 4, 6, etc. Streger rumskiøds over styrbord og bagbord, indtil Linie var ragverseret i Linie de Batallie over bagbord, saa at agtermanden førte, til mod Slutningen, da formanden atter kom til at føre igien. Seylte i 1ste Ordre de Marche i Linie de Batallie og vendte per contre Marche adskillige Gange. Seylede fra Linie de Batallie til 3die Ordre de Marche, der fra til Linie de Batallie, derfra til 5te Ordre de Marche, vendte adskillige Gange deri, derfra til 3die Ordre de Marche, saa til Linie de Batallie, derfra til 5te Ordre de Marche, saa til Linie de Batallie, og derefter til Ordre de Convoy.

Formiddag Kl. 11½ kom Admiralitetet ombord til Orlog-Skibet Holstein for at mynstre Mandskabet, da samme Skib skulle gaa ad Ostindien, tog fra Borde igien Kl. 2 og blev ved Kommende og gaaende saluteret med 9 Canon-Skud. 

I Eftermiddag saa atter von Aphelen lig, da han alt var begyndt at forandre sig og svulden; blev der til om Aftenen Kl. 11, da han samme Tid blev lagt i den inderste Kiste og tilslagen, formedelst den stærke Varme, der var i disse Dage.

Den 3. August 1779. Rangerede vi atter fra om Formiddagen Kl. 9½ til om Eftermiddagen Kl. 1½. Viden var syden med Bramseyls Kuling og frisk Bramseyls Kuling. Vi rangerede i Dag ved Nye Holm formedelst den sydlige Vind, da vi de andre Gange gemeenlig havde evuleret under Gl. Wartou og Gyldenlund. Vi gik i Linie de Batallie over begge Bouger, vendte per contra Marche mange Gange. Gik i 3die Ordre de Marche, vendte der i adskillige Gange. Gik i 1ste Ordre de Marche adskillige Gange. Fra Linie de Batallie til Ordre de retrait; vendte mange Gange i denne Orden, og derfra til Linie de Batallie, etc. Ramshardt som dog var Flag-Capitain seylede engang, da ieg laae i en Vending i 5te Ordre de Marche med sin barcasse buss paa min, at han derved mistet sin Klyverbom, etc. Dette var den sidste Gang vi rangerede, man hastede med alt, da man gierne tilig vilde have Escadren indlagt for at spare unødige Penge, etc. Vi havde stedse som sædvanlig ved Rangering en god Madkurv med os, kold pons, Vin, etc. for naar det gik ud paa Eftermiddagen, da ikke at hungre og tørste for meget, mange giorde dog alt for meget af dette, og stedse naar man ved vendingerne i contra Marche ofte drak deres naboer til med alt for fulde skaale, som ellers tilforn havde været mere brugelig. Admiralen havde ved en Del Leyligheder sagt, at hans secundanter avulerede vel, etc. Lieutenant Fabritzius, etc. H.H. Stibolt havde Admiralen selv opdraget og lært samme for at betiene sig af ham derved, ved at være ved Signalerne, færdige signalbøger, og afsætte Figurerne deri, etc.

Da nu de nye Signaler vare forsøgte ved Rangeringen og fra barcasserne, skulle de og saa vidt mulig forsøges fra Admiral-Skibet selv, hvorfor ieg i Dag tillige med enhver af de andre cheffer blev 2 lange ordres tilsendte derom, den ene paa tre, den anden paa 2 Folio-Sider, begge dateret 3. August, en hob Observationer angaaende som vare der ved at iagttage, og siden efter stedse at give Skriftlige raporter om alt, og hvorledes Signalerne rigtig vare observerede.

Man begyndte alt i Aften med samme, da der i Mørkningen fra Kl.9 til 10 blev giort Signaler med de nye natsignaler, der skete med horizontal og verticale laterner, etc. for Escadren at observere, og som vi alle paa Fregatten Christiansøe rigtig i agttog, som ieg derom gav Skriftlig raport til Flaget om Morgenen. Der blev giort Signal for Anker, forat fortøye, etc.

Den 4. August 1779. Formiddag Kl. 10 Signal for at assistere galeyerne med 16 Mand, som blev sendte der ombord. Orlog-Skibet Holstein varpede ud i Renden i Dag. Eftermiddag Kl. 3 Signal for at hente Folkene fra galeyerne igien.

I Dag spiste min Kone ombord hos mig til Middag, da ieg derefter om Eftermiddagen Kl. 6 tog fra Borde med hende, vi lagde først til det nye Batteri, Christiansø, som hun gik over paa, derefter lagde vi til den Galej Fabritius var paa, og besaa samme, tog derefter i Land og gik til von Aphelens, etc. Orlog-Skibet Grønland skiød efter Skiven i Dag om Eftermiddagen.

Den 5. August 1779. Formiddag Kl. 7 halede begge Galejerne inden for Bommen. Tørrede Seyl paa Escadren i Dag og tillige øvede Folkene i at rebe og beslaa Seylene. I Formiddag blev giort Signal fra Flaget for at Signalerne skulle forandres, og de gehejme Signaler, ieg havde faaet og som alene maatte være Cheffen bekiendte, og i hans giemme, skulle brækkes, ieg Brød dem og ved Flagets Signaler, og de contrasignaler, ieg igien iføge anordningen giorde, blev Signalerne saaledes forandrede som var Flagets Mening, da der strax efter Kl. ½ 1 blev giort Signal for at hente Parolen efter de nye Signaler som var forandrede. Eftermiddag Kl. 2 gik U. Kaas med Orlog-Skibet Holsten Seyl ad Ostindien. Kl. tre bragte skiben tværs ud for Fregatten for vores constabler at skyde efter, vi havde kuns seks Skud, begyndte Kl. 3½, traf Lorrien med det ene, som laa 1½ Kabel-Længde fra os.

Om Aftenen imellem Kl. 9 og 10 blev atter giort prøve med de nye natsignaler. Signal for at stoppe for et Varp, etc. et do. for at fortøye, etc. Vi observerede dem alle rigtig, og ieg gav Skriftlig Raport derom til Flaget næste Morgen. Førend Signal blev giort steg gierne en á to raquetter i Veyret fra Flaget til Efterretning at have opmærksomhed paa det Signal, som nu strax ville følge derefter.

Den 6. August 1779. Eftermiddag Kl. 3 Signal for at exercere med Canoner og Haandgevæhr, som vi strax gik i Værk med.

Den 7. August 1779. Om Middagen fulgte ieg Justitz Raad von Aphelen til Iorden, som blev begravet i vores Begravelse i koret i Trinitatis Kirke. Følgeparrene var von Aphelens Søn og hans søstersøn Angel. Ieg og min Broder Justitz Raad C. Schiønning, Justitz Raad Bartolin og Præsten Doctor Schønheider, Provst Hviid og notarius publicus Smidt, Justitz Raad og Assessor i Hog- og Stadsretten Fogh og Professor Riisbricht.  Om Eftermiddagen var ieg atter i Kirken og saa Peters, min Moders og de andre Kister i Begravelsen.

Grev Schack hos Kongen, som havde sine forfædres Begravelse adskilt fra vores, men lige inde ved alteret, hvor deres epitaphium ikke kunne ses, ville fornye samme og lade det opReyse i vores, hvor det ville falde alle i Øynene, men som blev nægtet, da vi nemlig selv der ville lade opReyse et for confessionarius Leth, som havde kiøbt og indrettet samme Begravelse for sig. Klokkeren havde i Commission at tale om dette, men som forblev derved.

Den 8. August 1779. Var vi samlet efter Tour til min Broders. Ieg tog tidlig ombord om Aftenen Kl. 7½, og fik at vide, vi nu alle skulle ligge inden for Trekroner med Escadren.

Bal på Admiralens Skib

Den 12. August 1779.  Udskar en Del løbende Reedskab eller takellage i Dag. Fregatten Alsen halede ind efter til Bommen. Førte vores Seyl fra Borde og 15 Mand med for at losse dem. Min Kone, min Broder og hans Kone tillige med den unge von Aphelen spiste ombord hos mig i Dag til Middag, efter Bordet roede vi en Tour udenfor Trekroner, var og paa Øen Christiansø. Kl. 6 tog de fra Borde igien.

Var i Aften og Nat tillige med min Kone efter indbydelse til Ball paa Admiral-Skibet fra Kl. 6½ om Aftenen til Kl. 3½ om Morgenen, hvortil var over 70 Personer af begge køn. Deriblandt var Admiral Kaas og flere Admiraler med deres Fruer, alle Chefferne og andre med deres Fruer etc. Man dantzede i 2 kvadrillier paa Skandsen under solteltet, der var net udziiret med en Mængde Flag i festons, etc. Man spillede i Cahytten og Kamrene, ligeledes spiste i Cahytten, saa mange, der kunne faa Rum, men dissuden og ved mange mindre Borde paa Skandsen, etc. Efter maaltidet var der atter Dantz, lidt Fyhrværkeri etc. Til sidst blev keer aus danset, som varede mod 1 Time. Min Kone dantzede en Del. Kl. 3½ tog vi om Bord paa Fregatten igien og drak Caffe, da vi derefter lod os sætte til Nyhavn.

Den 13. August 1779.  Blev skandse, Bak og øverste Dæk calfateret hos os af Escadrens Tømmer Mænd. Ieg fyldte i Dag 47 Aar. Fik et circul. Brev fra Admiralen: At Skibene i Aar efter Kongens Befaling skulle disarmere og aftakle som i krigstid, og der efter oplægge, saa skulle nu Provianten, Krudet, Vahre Godset samt Canonerne saa snart muelig leveres, dog maatte aftaklinge ikke skee føen Flaget var strøget, men dissuagtet alt saaledes indrettet, at Skibene paa den omtalte Maade d. 21. kunde være indlagde. Holmens Cheff havde og udbedet sig at takelagien ved aftaklingen ordentlig maatte sammenbindes, og forsynes med træmærker, vanter og Stag tyndt overtiæres, etc.

Den 14. August 1779. Styrtede vores Krudt og førte samme fra Borde. Fik et circulaire Brev fra Admiralen: At efter videre aftale med Holmens Cheff skulle nu Skibene disarmere efter den 683 §. Vahre Godset forblive i Skibene, Canonerne ligeledes. Orlogsskibenes øverste Batterier, etc. nedtagen, med saadan mere. Soldaterne skulle debarquere d. 16. Flaget blev strøget d. 17. samt videre Efterretning, hvad Dag ethvert Skib skulle indlægge, som for Grønland og Fregatten Christiansøe var Torsdagen d. 19.

Den 16. August 1779.  Formiddag Kl. 9 gik alle soldaterne fra Borde. Fregatten Færøe som nu var kommen fra sin krysstogt, kom i Formiddag indvarpende til det nye Løb. Erfarede at han og havde befunden sin fokkemast raaden i Toppen, og at han derfor ikke anderledes havde kundet krysset end for det meste lagt, men naar det iblandt var meget got Veyr havde giort et lidet trip til søes, men saa snart Luften saa noget tvivlsom ud strax løbet i Havn igien. Paa den Maade kunde ieg muelig og krydset. Min Kone tillige med Frøken von Aphelen spiste ombord hos mig til Middag. Viceadmiral Fontenay giorde mig og alle Chefferne en Afskeed Visit i Dag, da han agtet at stryge sit Flag i Nat.

Den 17. August 1779. Formiddag Kl. 4 begyndte med tynd Tiære at lapsalve Vant og Stag. I agttog om Morgenen at vice admiralsflaget var strøget. Kl. 8 strøg vore bramstænger, Kl. 9 strøg Stænger og Raaer. Orlog-Skibet Jylland havde og tillige med Flaget strøgen sin Stander.

Den 18. August 1779. Taklet vi ganske af og kastet Raaerne langskibs i Mærsene, gav det løbende takkelagie ned. Formiddag Kl. 7 tog Stænge Vandterne ned. Kl. 8 for barcassen i Land med en Del af arkelie mesterens Vahre Gods. Kl. 10 kom Princesse Sophie Frederikke og Printz Friderich fra Beseyling fra Nord Søen, den første havde i alt havt fordeel Wagrien kom og nordfra sin kryss Tour. Færøe som sagt var kommen for nogle Dage siden. Winterfeldt som havde sin kryss Tour meget nordlig ved Wardehuus havde og været i Havn efter de storme ieg og havde for at sette vandt og Stag, ieg havde sat mit i Søen; altsaa og kan regnes Færøe som det 4de maatte søgt Havn som dog ved Kongelig Ordre var dem forbuden. Kl. 11 førte Provianten i Land i et lugt fartøy.

Den 19. August 1779. Om Morgenen var Vinden NO med liden Laring. Formiddag Kl. 3 begyndte med at lette svær Ankere for at hale inden for Bommen. Kl. 5½ havde dem begge let og varpede indefter. Kl. 8 halede igiennem Toldbommen. Kl. 10½ halede igiennem Flyde Broen, og fortøyede i Fregat Laget. Kl. 12 var paa vores Plads og Eftermiddag Kl. 3 færdig med alt, da Skibet og først blev gandske lentzpompet, strøg da Vimpel, Flag og Giøs, og Folkene flyttet i Land med deres tøy. Grønland halede og ind i Dag. Lieutenant Brøer spiste hos os til Aften. Stibolt var ikke gandske vel, etc.

Den 21. August 1779.  Circulaire Brev fra Admiral Fontenay; At da alle de Enrollerede Matroser som havde været paa Escadren skulle forblive her i Vinter og have Kostpenge, saa dubad Admiralen sig der maatte forfattes ordentlige roller over ethver Skibs Folk, og leveres til Admiral D. Bille som deres værbings Cheff. Orlog-Skibet Jylland havde indlagt i Dag ligesom Orlog-Skibene Elephanten og Dannebrog d. 20.

Den 22. August 1779.  Søndag. Var Familien alle samlet hos os og Frue von Aphelen med som Enke. Havde sendt en Del tilovershavende caffbønner, Vin, etc. til Frue Flensborg, von Aphelen g.m. brd.

Den 29. August 1779. Meldte mig til Tieneste paa Admiralitetet og ved Divisionen.

Den 31. August 1779.  Blev commanderet til i Parolen at sidde i Combinerede Ret i næste Maaned og at have Jouren ved 4. Division.

Den 2. September 1779. Indgav Regning i Collegio paa indtægter og Udgifter paa Reysen af 1357 Rigsdaler, ieg havde oppebaaret, og deraf leverede ieg 127 Rigsdaler, 14 Skilling tilbage. Ieg var hele Dagen til von Aphelens i Dag, da hans Chatol og alt andet forseglet blev aabnet og boet registreret, etc. Papirerne efterset.

Den 4. September 1779. Vagt. Ordet Dronning Juliane Marie. Harboe paa Bommen, en overcanoner paa Christiansholm. Havde Hovedrunden tillige med i Dag paa Nye Holm, da den anordning var giort i Sommer, at de Capitainer, som havde Vagt paa Nye Holm runderede tillige med samme Dag paa belejlige Tider, da der heller ikke var nogen lieutenants runde om Eftermiddagen, hvorved den nyttige Holmens Forordning alt mere og mere blev tilsidesat, der dog med en saadan rigeur og Straf skulle punktlig udføres.

Den 5. September 1779. Var vi alle samlet til min Broders, etc. Eftermiddag Kl. 6 fornam til en stærk Mattighed, træthed og nervepine, hele Natten havde ieg som en stærk Feber, at ieg syntes hverken at kunne ligge, sidde eller gaa, med stærk mavepine, diarrhe, Smerte i Kroppen, i Særdeleshed i Siderne ogleddene, som vedblev lige stærk næste Dag og Nat, tillige med Hovet-Piine, men som aftog de efterfølgende Dage mere og mere, at ieg, d. 10. var gandske vel igien.

Den 6. September 1779. Var min Kone Fadder i Holmens Kirke til en qvarteermesters Søn, faderen havde fahret med mig i Aar, som baadsmandsmath. De andre Faddere var Frøken Bille, som holdt huen, Premier-Lieutenant Th. Stibolt, Second-Lieutenant Brøer og Cadet Fabritzius.

Den 7. September 1779. Løb Orlog-Skibet Oldenborg pa 64 Canoner af Stablen paa Nye Holm tillige med Fregatten S. Thomas.

Den 10. September 1779. Hørte en Consert paa Comoedie-Huset, Aften fra Kl. 8-10, hvori en virtuos, navnlig Møller, lod sig høre pa Phiolin.

Den 11. September 1779. Var i Krigsret over den Under-Officer af vores, der ved skiødesløshed havde ladet en Engelsk skibscapitain undvige, der havde skudt en hollands Matros i Armen og Skulderen, saaledes at han deraf var død, og som var foraarsaget ved at det hollandske Skib han var paa, var her paa Kiøbenhavns Red, raget ombord paa den Engelske capitains Skib.

Ieg dømte ham til at degraderes til Matros i en Maaned (da alle Omstændigheder derved var favorable for ham) som siden ved flest vota og blev Dommen. Procureuren havde paastaaet han enten skulle sættes i evigt fængsel, eller og for livstid degraderes til Matros. Auditeuren at degraderes i et Aar. Nogle havde dømt ham rent fri, andre at han skulle staa til pæls, etc. Admiral Fontenay som præsiderede fulgte mit Votum, to Lieutenanter, som havde fulgte auditeurens, trad over til mit Votum.

Den 13. September 1779. Gik om Formiddagen ud til Friederichsbergs have af Nørre Port over den store Mark, som nu gandske var forandret, fuldPlantet af Tobak, bygget Tobakshuset paa den og indhegnet paa adskillige Steder, kørsel frem og tilbage paa den, havde tabt alt sit tilforn rolige og landlige. Var først til Madam Carlsens, gik i Haven til Kl. 2 og gik hiem igien ad Ladegaards-Veyen.

Fregatten Als gik Seyl til Norge i Dag for at hente Kiil ned igien. Lieutenant Bagge som var bleven interimsEqvipage Mester paa Gammel Holm var afgaaet derfra og Lieutenant Fuursman igien der bleven Næst-Commanderende. Premier-Lieutenant Stibolt var kommen paa Enrollering i Tondern, da han var sygelig i Capitain-Lieutenant Bielkes Sted.

Den 14. September 1779. Vagt. Ordet Mandahl. Zimmer paa Bommen, Eichsted paa Christiansholm. Runderede tillige paa Nye Holm. Tog 14 Agrfür. (?) Tre Svenske Orlog-Skibe, hvoraf det ene førte contreadmirals Flag, kom nordfra (som havde krydset i Nordsøen) i Eftermiddag og ankrede, men som gik Seyl igien næste Morgen Kl. 6½ tillige med Konge-Baaden.

Den 16. September 1779. Kiøbte 8 Favne brænde i Nyhavn.

Den 17. September 1779. Gik om Morgenen Kl. 7½ til Gyldenlund, var i Constantia Kl. 9, drak Caffe der, gik fra fra Skoven igien Kl. 1½ og var inde igien Kl. 2½.

Den 18. September 1779. Var i Krigsret, da en Matros blev for dessertion dømt til at hænges, da han tilforn for dessertion af Kongen var pardonneret.

Fik at vide, at Thaae som og sad i Retten, at Capitain J. Akeleye, som havde giort sig en saa stor umage at komme til Vestindien førend mange hans ForMænd, og derfor udvirket Cabinetz Ordre, var strax efter at han var kommet til Vestindien pludselig død d. 13. Juli, efter at have haft en meget langsom og ulykkelig overReyse. Han gik herfra i mars og kom der først d. 29. Juni, han havde stødt pa Grund ved Texel, og derefter været fire Gange i Havn, da han ingen Gang skulle været dette, og forød en Haab nyttige Penge i disse havne. Da han kom til Vestindien sagde man han strax havde extravageret der paa alle slags maader, som dog er saa farlig der, og som han en Eftermiddag da hos Waltersdorff sad og spilte kort med ham, fik han et pludselig Slag, hvori han strax gik bort, uden engang at tro det halve hvad historier man fortalte om denne Reyse, var der dog nok alligevel til heller ikke at tro, blandt andet at han iblandt fandt Fornøyelse i at Dantze nøgen ombord. Alle de tre Brødre var nu døde der.

Den 19. September 1779. Var Familien alle samlet hos os.

Den 20. September 1779. Var om Formiddagen ved Fiskerhuset uden for Castellet, paa tobaksPlantagerne ved Classens Hauger, etc. Tog 16 Agrfur.

Den 23. September 1779. Da ieg havde Presentation for Collegiet, kom alle de Enrollerede uden for Admiralitetet paa engang, efter at de først havde forsamlet sig paa Kongens Nytorv, de trængte til Døren og havde Ansøgning med om at faa flere Kostpenge, etc. Næste Dag kom de ligeledes for at høre Svar.

Den 24. September 1779. Gik om Morgenen Kl. 9½ til Bellevue, forbi Gyldenlund og Vilhelmsdal, var der noget før Kl. 12, spiste til Middag der, og var i Haven, som er smuk, har en Bue-Gang, gik derfra Kl. 4½ og igiennem hele Dyrehaven ud af Ermelundshuset, igiennem Gjentoft hjemad Kongevejen forbi Lundehuset og ind ad Nørre Port. Saa midt paa Lundehusvejen ved siden en marmorstøtte var oprejst med Frederik d. 5s Navn paa til en prægtig milepæl. Ieg var inde igien Kl. 7.

Den 25. September 1779. I Combinerede Ret, da Capitain-Lieutenant Briands Dom blev oplæst, at han skulle degraderes til ynste Premier-Lieutenant i to Maaneder, for at han paa Vagtskibet paa Elben havde villet overtalt leverandeurerne til Vagtskibet at opføre deres regninger højere end de virkelig var.

Den 26. September 1779. Søndag. Vagt. Ordet Kærsund. Braun paa Bommen, Bastholm paa Christiansholm.

Den 27. September 1779. Gik i caution for enrolleret Matros Gundbeck Evensen af Christianssand Stift, løbe No. 152, patent No. 30. At han skulle indstille sig igien i Marts Maaned 1780, eller og for ham betale 50 Rigsdaler. Var ved Fregatten Christiansøes mandskabs afbetaling for Collegiet. I Dag morges blev Fregatten Tranqvebar udhalet paa Reden for at skydes efter med seks hele cartover fra Castellet, først paa 3000, saa paa 2000 og atter paa 1000 Skridt for at se, hvad effect samme kunne giøre.

Den 29. September 1779. Gik om Eftermiddagen til Olie Møllens Hauge over Volden tillige med min Kone og samme Vey tilbage igien. Gik i Dag i Caution  igien for enrolleret Matros af Aggershuus Stift, Kragerøe Bye Maaned Sædd. No. 330, etc. 25 Anders Jacobsen paa samme Maade som for forrige, da han ingen anden kunne faa.

Den 30. September 1779. Da ieg havde Presentation for Collegiet var der ingen tilstede af det uden en civil Etatz Raad Lunde, den sidste i Collegiet; Admiral Kaas var og alene ved Skibenes Betaling d. 27. a de andre var bortrejste; ligesom og en af disse Dage maatte nøglen til Bmmen om Aftenen leveres til Lunding, da ingen af de andre var i Byen.

I Dag fik et circulaire Brev fra Vice-Admiral Fontenay om ieg ville indsende Conduits Liste over de Herrer Officerer og Cadetter, som i Aar havde været under min Commando, samt Raport hvorledes ieg havde befundet mit Commanderende Skib, og om ieg i nogen Del skulle have fundet noget som til sand Nytte i Henseende til takkellage med videre kunne været til Forandring og forbedring. Hvornæst han udbad sig, at Conduits listen og rapporten maatte være særskilt.

I September Maaned havde haft Jouren ved 4. Division. Saa og siddet i Combinerede Ret tillige med Commandeur Capitain A. Bille, Capitain Stockfledt, Capitain-Lieutenant Grib og Smidt, Premier-Lieutenant O. Lütken og Zimmer.

Den 1. Oktober 1779. Kiørte ud om Eftermiddagen i Chaise til Charlottenlund tillige med min Kone og begge Børnene, vi var der til Kl. 4½, da vi kiørte til Constantia og drak Caffe, var hiemme igien Kl. 6.

Den 2. Oktober 1779. Caverede for enrolleret Matros Peder Larsen Smidt af Vestjyllands District, Schackenborg Gods, No. 45, paa samme Maade som de andre.

Den 3. Oktober 1779. Var vi alle til Justitz Raad Schiønnings efter Tour.

Den 6. Oktober 1779. Gik om Formiddagen Kl. 9 ¾ til Gyldenlund, var inde Kl. 3 igien om Eftermiddagen, da Veyret var overmaade varmt og Skoven saa smuk som om Sommeren. Mødte Wintherfeldt paa Hiemveyen ved Hellerup, som gik ud.

Den 8. Oktober 1779. Vagt. Ordet Callunborg. Zimmer paa Bommen, Wessel Brown paa Christiansholm. Briand der fra 3die ælste Capitain-Lieutenant var degraderet til Premier-Lieutenant, runderede i Eftermiddag og havde Vagt Dagen efter paa Bommen, da ieg passerede der forbi som Lieutenant. Ieg runderede og i Dag paa Nye Holm om Formiddagen som hovedrunde.

Fregatten Christiansøe som man havde hafte Møye med at holde læns i Flaaden, saa snart det kulede noget, laa nu ved Bradbænken for at kiølhale. Den befandtes meget raaden eftersom Mesteren sagde mig. Man havde udhugget næsten alle plakerne ovenom. Bjælken, mesanmasten hvilede paa, var aldeles raaden, og da mesanmasten blev udtagen for at sættes en ny bjælke ind for den, blev denne Mast og befunden aldeles raaden og blev casseret, man frygtede noget for Fregattens Tilstand under Vandet, etc.

Den 9. Oktober 1779. Om Middagen kom Jørgen Leth og Anna Leth ind fra Langebæk og logerede hos Christian.

Den 12. Oktober 1779. Afbetalte ieg hele Compagniet til flyttetiden og den indholdte maanedlige Husleye tillige med, eller og Forstrækning til samme.

Den 13. Oktober 1779. Rejste Jørgen Leth og Anna Leth til Langebæk igien.

Den 18. Oktober 1779. Var møbelauctionen til von Aphelens, ieg var der tillige med min Kone hele Dagen og kiøbte for [tomt felt] Rigsdaler.

Den 19. Oktober 1779. Vagt. Ordet Fladstrand. Arenfeldt paa Bommen. Egede paa Christiansholm. Fregatten Bornholm, der havde været i Middelhavet, halede ind i Dag, ligesom Fregatten Cronborg, der havde været i Vestindien, halede ind i gaar. Fregatten Kiil fra Norge laa paa Reden tillige  med to russiske Orlog-Skibe, hvoraf det ene førte contradmirals Flag og seks Fregatter, det ene Orlog-Skib halede indenfor Trekroner i Formiddag og skulle overvintre her. Havde Hovedrunden paa Nye Holm i Dag og Tuxen runderede om Eftermiddagen.

Den 21. Oktober 1779. Fik Brev og bevis i Dag fra Admiralitetet for mit i Aar aflagte Cahyt kostpengeregnskabs rigtighed. Ieg have selv beregnet mig forlidet, da der var adskillige smaa Ting, som blev gotgiort, og ieg var uvidende omm. I beviset ieg fik var indtægten kuns beregnet til 1242 Rigsdaler af Cahyt Kost-Pengene 387 Rigsdaler, 48 Skilling, skulle svares den sædvanlige 1 1/3 procento, der beløber til 5 Rigsdaler, 16 Skilling, hele indtægten var altsaa 1247 rigdaler, 16 Skilling. Udgiften var 1144 Rigsdaler, 82 Skilling, skulle altsaa kuns leveret 102 Rigsdaler, 30 Skilling tilbage, da ieg dog leverede 127 Rigsdaler, 14 Skilling, hvoraf ieg fik det formeget tilbage.

Den 25. og 26. Oktober 1779. Var paa salig von Aphelens bogauction, hvor den 26. 800 exemplarer af hans nyeste Franske og Danske dictionaire, der kostede 7 Rigsdaler stykket, blev solgt for 1 Rigsdaler 5 Mark 8 Skilling stykket til Borhandler Pelt. Dette kunne da paa nogen Maade siges at være et tab for stervboen for 4000 Rigsdaler.

Den 28. Oktober 1779. Dæde skibbyggermester Halkiær 74 Aar.

Den 30. Oktober 1779. Vagt. Ordet Mariager. Second-Lieutenant Braun paa Bommen, Grove paa Christiansholm, Brandt havde Natte Runden. Det russiske Orlog-Skib laa inden for Kranen og taklet af, som og skulle lægge indenfor og kiølhale for lécage. Fregatten Christiansøe laa under Kiølhaling, hvis indtømmer og Planker vare meget raadne og som svamp at trykke paa. Havde Hovedrunden paa Nye Holm, Riegelsen runderede om Eftermiddagen.

Den 31. Oktober 1779. Kom Lieutenant Egede fra, og van Dockum til mit Compagni igien. Var alle i Dag til min Broders efter Tour. Hans Søn havde i gaar Nat og forleden Dag haft lette convulsioner, som man troede for Tænder.

Den 3. November 1779. Gik om Formiddagen Kl. 9½ til Gyldenlund, kom hiem igien Kl. 4 Eftermiddag. Det var i Dag et meget stille og varmt Veyr med Soel-Skin. Skoven var meget smuk endnu indvendig og tørt overalt. Myggene Fløy i Leg i Mængde som om Sommeren. Fra Luften nedfaldt der en stor Mængde lange, hvide traade omtrent som spindelvæv, men hvoraf den Del var tykke og saa fjeragtig ud. Markerne og Træerne blev gandske fulde og bedækkede dermed, at de glinsede igien, og som, naar Solen skinnede derpaa, gav under sollinien et stærkt glinsende og hvidagtigt Skin, der forestillede som en Sø. Egen stod grøn endnu, og ikke mange Træer i Skoven stod blottet for blade.

Skrev adskilligt.

Den 10. November 1779. Vagt. Ordet Rolff. Braun paa Bommen, Blom paa Christiansholm, Zimmer havde Natte Runden. Det russiske Orlog-Skib commanderet af Admiral Spiritovs Søn, der var Capitain af første Rang, laa ved Bradbænken for at repareres. Fregatten Christiansøe var nu klar med kiølhalingenneden under, den havde faaet af navler alene 500 nye, da alle de andre gamle havde været raadne, og forsikrede kalfatermesteren mig, at alene disse raadne navler kunne foraarsaget lécagen, da de i sær i haardt Veyr trak Vand som en svamp, og hvorved let Planker og kunne sprungen. Med al den langvarige og kostbare Reparation, den havde faaet holdt han dog for, den ikke mere burde gaa langt til søes. Klokken lyde af i Eftermiddag Kl. 3 efter coutumen formedelst det var Mortens Aften. Runderede og i Formiddag paa Nye Holm. Lieutenant Berger om Eftermiddagen.

Den 13. November 1779. Havde Christopher Lütkens ældste Datter Bryllup med Ritmester, Kammer Herre og generaladjudant Preusser ved husarerne, til Skreks.

Den 14. November 1779. Var Familien efter Tour samlet hos os.

Den 15. November 1779. Giorde min Kone 12 Visiter.

Ordre om at seyle til Vestindien

Den 19. November 1779. Lod Admiral Kaas bede om Morgenen, at komme til sig, da han sagde mig, at ieg fik en ekspedition med Fregatten Bornholm først ad Strædet, da ieg skulle convoyere  Fregatten St. Jan med Presenter til Algier, dernæst skulle ieg gaa til vore eilænder i Vestindien og løse Budde af med Fregatten Møen samt tilligemed convoyere  St. Jan og dertil, som blev commanderet af ½

Capitain-Lieutenant Herbst. Snouven Lærken, som nu blev eqviperet, commanderet af Premier-Lieutenant O. Lütken skulle og gaa til Vestindien, og som ieg formodentlig naar ieg ankom der vilde faa under Commando, dog vidste han ikke til visse endnu om denne mulig allene kome til at dependere af General gouverneuren der, og at ieg for Resten kunne vente endnu at komme hiem i næste aars Efteraar. Ieg igientog, at ieg og med vished forhaabede dette, da ieg ikke troede i denne Alder længe at kunne udstaa den varme Clima, som ieg heller aldrig havde været i tilforn. Han sagde at det var resolveret, og at Akeleye derfor og havde haft Ordre at komme hiem i Aar, som og forholdt sig saa da Fregatten Cronborg alt var hiemkommen for 5 á 6 Uger siden. Da mig syntes mine Instructioner for forrige Aar havde været temmelig ubestemte, udbad ieg mig om det var muligt, ieg maatte faa mine Instructioner forud at se i consept, for om der var noget i dem, ieg kunne Ønske at faa bedre oplyst, dette tilstod han strax uden mindste vanskelighed. Han spurgte mig hvad Officerer, ieg ville have, ieg svarede at være fornøyet med de samme, ieg havde haft i Aar, men da ieg nævnede dem, sagde han Brøer kunne nok ikke komme den Tour ud, men at der var Berger, som var et smukt Menneske, og talte fremmede Sprog, mente han ieg bedre ville være tjent med, ieg lod det da og blive derved, da ieg kiendte Berger og antog for en god Officer. Hvad Stibolt var angaaende, da vidste han ikke om dette kunne gaa an, da han laa paa Enrollering, og ieg kunne mærke han og havde en anden i steden for ham, som var han vane, at det vel skulle hedde, Chefferne paa saadanne lange tourer havde lov at begiære deres Officerer, men han overtalte dem dog stedse til at tage de han ville have, men da Stibolt var den ældste dertil, og havde dissuden ønsket at komme med mig igien om ieg paa nye skulle komme ud, syntes ieg ikke at ville lade mig dette aftrette, da det og er en Fordeel paa en saa lang Tour i det ringeste at have en man kiender og kan have fortrolighed til, svarede ieg at han mulig heller ikke tog imod det dels som alt etableret sig paa Enrolleringen, og dels for Aarets Tid, der var ubehagelig, han lovede da, der skulle blive skrevet til ham derom; ieg troede heller ikke nu at han ønsket samme, men ieg ville holde mit løfte.

Den 23. November 1779. Lod Admiralitetet mig kalde for at lade mig vide, at Kongen havde udnævnt mig til at føre Fregatten Bornholm paa en Expedition ad Middelhavet og siden ad Vestindien, ieg fik endnu samme after deres Ordre, at antage mig samme som Cheff, ligesom og Second-Lieutenanterne von Berger og Waltersdorff fik samme Dag Ordre at melde sig til mig, at skulle fahre med Skibet, den sidste havde ieg dog ikke begiæret, eller var omtalt af Kaas, men som han nok ville giøre den Tieneste, da han havde en Broder i Vestindien, og var en af de unge Herrer han kunne lide.

Den 24. November 1779. Cummuniserede ieg i Holmens Kirke tillige med min Kone, havde været til Skrifte hos Tybring d. 23. Min Kone græd noget i Skriftestolen.og kanhave fortrolighed til, svarede ieg, at han mulig heller ikke tog imo det dels som alt etableret sig paa Enrolleringen, og dels for Aarets Tid der var ubehagelig, han lovede da der skulle blive skrevet til ham derom; ieg troede heller ikke nu at han ønsket samme, men ieg ville holde mit løfte.

Ordre:

Søe Capitainen Peder Schiønning haver paa sigt af dette som Cheff at antage sig Fregatten Bornholm og besørge samme eqviperet, provianteret og bemandet, samt i sejlklar Stand lagt uden for Bommen, meldende sig om den dertil behøvende assistance hos Holmens Cheff Herr Commandeur Waltersdorff, samt betimeligen hos Os for at imodtage den til Reysen behøvende Instruction.

Admiralitetets og Commissariats Collegio d. 23. Novbr. 1779.

F.C. Kaas, C. Schindel, F.M. Krabbe, Moltke, C. Reventlou / N. Perbøl

Den 27. November 1779. Var om Eftermiddagen paa Nye Holm og besaa Fregatten Bornholm indvendig, apteringen ved lys og alle Steder, den har faste kobrygger og et fast Dæk lige ud med Skansen, som mig ikke synes meget vel om, da foruden det slette Syn, etc. samme og let i Heeden kan give qvalm og megen Sygdom. I Dag fik Søe-Cadetterne eller Under Officererne ved Søe-Cadetterne Lemming og de Thurah Ordre at fahre med min Fregat.

Den 28. November 1779. Søndag var vi alle til min Broders efter Tour.

Den 30. November 1779. Blev mig fra Collegiet assigneret til Kostpenge og andet Fregattens fornødenhed 2391 Rigsdaler, 64 Skilling. Mig blev og tilsendt Fregattens bemandings Reglement som var 224 Mand prima Plan. Deriblandt constabler, helbefarne 8, halvbefarne 8, Matroser helbefarne 46, halvbefarne 46, Søe vante 45, Soldater 2 Under-Officerer og 28 Mand, etc. Fik og en tilsendt Efterretning med underSkrift og Ordre til mig ved Proviant Skriveren at lade i agttage samme som angik en Haab Observationer Provianten angaaende, blandt andet at Folkene ikke fik bergefisk, at de her paa Reden fik to Gange ugentlig Forfriskning, etc.

Den 1. December 1779. Om Morgenen Kl. 3 á 4. Græd hst. og skreg min Kone og ville ieg ikke maatte tage til Skibs, etc. Maatte love hellere kk.

Spiste efter Invitation om Middagen til Admiral Kaas’s oven paa, hvor i alt var 24 Personer, deriblandt Collegiet, alle admiraler og commandeurer, den russiske Capitain Spiridov, etc. Alt var prægtigt og overflødigt, etc. Den russiske Capitain, som ieg talte med, var et ungt og artigt Menneske, der for hans Faders Skyld havde giort Lykke, men stak ikke vel af blandt de andre, da han mulig med flid var kommen i gamle Klæder, etc. Især iagttog ieg han havde et saa gammelt og forslidt Felttegn i Kaarden, som ieg ville lagt af for længe siden. Ieg sagde ham, ieg kunne været i russisk Tieneste som Capitain af 1ste Rang for 10 Aar siden, han sagde saa havde ieg alt været Vice-Admiral nu.

Den 2. December 1779. Om Morgenen var ved Fregatten Bornholms overvinding til Kiølhaling med styrbords Side i Veyret. Den blev befunden at være 8½ Tomme kiølbrudt, havde taget den ene Tomme siden Foraaret, da den ret blev kiølhalet og forhudet, den var meget magelig at overvinde. Nu skulle den alene brændes, beges og efterses paa huden, men som det lyde af Arbeyde Kl. 1 kom man til at fejle en opgang i, ikke i Dag at kunne blive ret, etc. 

Fik i Dag Colegii Ordre om 53 Tønder 4-dalers Øll til Folkene, etc. Samt 10 Tønder 4-Rigsdalers Øll og 2 Tønder malt til Folkenes conservation, som efter mit godtbefindende efter Omstændighederne kunne uddeeles til dem, dog stedse med udstedt Skriftlig Ordre derom. I Dag fik Volonteur Cadet F. Lütken Ordre at fahre med Fregatten der selv skulle betale sin Kost, som ieg antog for 8 Rigsdaler maanedlig, som omskiønt ikke det halve af et det ville koste paa de kostbare farvande, ieg dog ikke ville nægte for den gamle Lütkens Skyld i Helsingøer, og som Christian Lütken meget især havde anholdt hos mig om. Ligeledes fik Volonteur Cadet de Bang og Ordre til Fregatten i Dag, som hans Fader General Procureuren ieg kiendte og meget havde bedet mig om, men for 16 Rigsdaler maanedlig, ieg havde haft ønsket ikke at have noget Menneske med uden de ieg skulle have, da som man sagde, man ofte ikke i hvad man end ville give kunne faa Proviant til dem engang og alting i Vestindien over tre Gange saa dyrt som her, men da unge Mennesker og meget kan profitere ved en saadan Reyse, syntes mig og man ikke burde berøve dem samme, der var endnu flere som forlangte det af mig, men ieg maatte afslaa det, da der og aarlig nu ville komme Fregatter til at giøre samme Reyse.

Den 3. December 1779. Fik Collegii Brev angaaende 10 Tønder surkaal, rødbeder for 3 rigsdaler, 9 Lispund sennep og 12 Lispund peberrod, ieg til Folkenes conservation skulle lade modtage. Surkaalen kunne gives Mandskabet 1 á 2 Gange om Ugen i stedet for ærter, Resten kunne uddeeles til dem eftersom ieg fandt for godt.

Den 4. December 1779. Var Wintherfeldt hos os Eftermiddag og Aften.

Den 6. December 1779. Collegii Brev at modtage 2 oksehoveder af den her forebyggende hvide eddike for at distribuere iblandt Mandskabet, etc. som og til stænkning i Skibet, etc. samt 250 stk. blegede og ublegede hørlærreds trøjer og lange Bukser, 150 stk. blegede hørlærrets skiorter, 75 par Sko, 75 par strømper og 100 Lispund Tobak, for at overlade Mandskabet mod afkortning naar de samme skulle begiære. Efter medicorum forslag recommenderes og meget renlighed, udluftning, Røgen, etc. deri samt at de syge iblandt kommer op paa Dækket, imellem, og imidlertid giøres rent hos dem, etc. Hvorfor mig anbefales at beordre officerne flittig at have Agt paa dette og hver Løverdag at visitere Folkene bakkevis om de holde sig renlige, især med linnet, etc. Mig blev og tilsendte en copie af General gouverneurens Instruction i Vestindien paa to Ark dateret 6. December 1779, for deraf i et og andet at kunne vide hans Pligter, etc.

Den 8. December 1779. Var Fregatten klar fra Kiølhalingen, da vi begyndte at tage Baglast Iern ind i den. Vi skulle hve 1900 Baglast Iern med lempejernene i beregnede som var 300, var altsaa 100 Iern mere end den havde haft tilforn, som man mente den nok kunne taale til. Den laa ved de søndre og Nord Bradbænk, hvor den og blev liggende for at eqviperes. Da Lieutenant T. Stibolt endnu ikke var ankommen fra Holstein (som dog havde taget imod Tilbudet imod formodning) saa begyndte Berger som  som Næst-Commanderende, saa længe at tage sig af Eqviperingen.

Den 10. December 1779. Havde i disse Dage kiøbt paa Egholms Auction for 84 Rigsdaler til at bruge paa Reysen af klæer, Kiøkken-Tøy, dækketøj, etc. og i Dag betalt en holsteins Skipper for Smør, Gryn, Flæsk, etc. til cahytten en Regning paa 246 Rigsdaler.

Den 12. December 1779. Var Familien alle samlet hos os.

Den 14. December 1779. Var klar med baglastens lægning, havde ingen Iern under cardusKisten, men 80 under kabelrummet, omtrent 400 i agterlasten, 95 paa hver Side under kugleKiste, foruden de 300 lempejern, 150 paa hver sude af kugleKisten, og som sagt 1900 Iern i alt. Skibet laa da dybt agter 13 Fod, 6 Tommerr, for 10 Fod, 6 Tommer, styrlastig 3 Fod. I Dag halede snouven Lærken ud af Bommen.

Fik Brev i Dag fra Collegiet, at efter medicorum forslag blev nu reservemedicinKisten medgiven, men som de bad ieg ville tage under min egen forvaring, og naar den ordinaire medicin var forbrugt, Tid efter anden lade oberchirurgus erholde det fornødne af denne kostbare medicin, der maatte sættes paa et tørt Sted.

Den 15. December 1779. Om Morgenen Kl. 2½ giorde min Broders Justitz Raad Schiønnings Kone Barsel med en Datter. 

Røstet i Dag ved Skibet, etc.

Den 17. December 1779. Lod Admiralitetet mig kalde og cumuniserede mig, ieg skulle convoyere  Capitain-Lieutenant Herbst med Fregatten St. Jan som havde Presenter inde til Algier, først til dette Sted og derefter naar samme var afleverede derfra til Vestindien, samt at ieg maatte forstærke ham med 22 Mand af mine Folk, at han i Tilfælde nogenledes kunne defendere sin Vimpel, men dersom ieg selv formedelst Sygdom i Skibet eller andre Tilfælde igien skulle behøve mine Folk, kunne ieg tage dem og da give ham Ordre til at stryge sin Vimpel. Dette sidste med de 22 Mands afgift talte baade C. Reventlow og Krabbe imod og mente ieg ikke kunne taale en saadan afgift af Folk, som ieg og selv var kuns lidet for, men Admiral Kaas som var den der sagde mig det, paastod tvært imod at samme ikke kunne anderledes være, og at der nærmere skulle komme Ordre for. Dette var formedelst den uhørlige minage som da herskede ved Søe Etaten, at det saaledes skulle komme an paa en Snees Mand mere eller mindre, da dog dødsfald snart ville indtræffe.

Den 18. December 1779. I Dag og i gaar indtaget Svær Tougene og splejset, etc.

Den 20. December 1779. Meldte mig til Holmens Cheff og i Collegiet, at ieg var klar til at hale ud af Bommen paa Torsdag d. 23, men samme blev fastsat af Collegiet d. 24. da roullerne ey før kunne blive færdige og Folkene afbetalt. Vi taklede i disse Dage, ieg var hver Dag ved Skibet, Stibolt var kommen, men det forekom mig som Aarets Tid faldt ham besværlig endskiønt han ytrede meget lyst til Reysen.

Den 21. December 1779. Fyldt Læggerser i Dag ved Skibet. Skudt Stængerne og trommestokkene op, taklet til verjs, udtaget en Del eqviperingsgods og den øvrige takkelage fra Falster hvor det medens Kiølhalingen laa. Udtaget køjer og dækkener til Folkene.

Den 22. December 1779. Forhalede et lidet Stykke fra Bradbænken for a ligge desto mere beqvem til at hale ud af den Nye Løb, som vi nu laa nær.

Rejse med BORNHOLM – Stibolt for syg til at seyle

Den 23. December 1779. Dagen førend vi skulle lægge ud meldte Premier-Lieutenant Th. Stibolt sig syg, og sagde til mig, han troede sig ikke i Stand til formedelst sin helbreds Skyld paa den haarde Aarets Tid at kunne fahre med Skibet. Ieg syntes alt at havde i agttaget dette ved Eqviperingen, det var en god Officer, men formedelst en skrøbelig helbred var han iblandt nedslagen og overgiven. Fik et Brev fra Collegiet i Dag, at ieg i Vestindien kunne imodtage af Capitain Budde paa Fregatten Møen, alle hvad proviantsorter han formente til Hiemreysen ikke selv at behøve, og derfor fik en Ordre med til hm derom. Ieg var ikke meget for dette, thi da han vel som almindelig havde Sygdom i Skibet, saa kunne ieg og let ved en saa nøje communication som derved ville faa Sted imellem os, og faa den især ved at faa hans mulig halv forraadnede og blandt de syge liggende Proviant i Skibet, som mig syntes stred tvært imod de andre saa rosværdige sundheds foranstaltninger som nu blev taget med udgaaende Skibe. Men dette mente man dog havde ingen fahre, og at det var til hans Majestæts kasses besparelse som og Ordren indeholdt at det blot var derfor, da Proviant var saa dyr i Vestindien. Ieg sagde vel at Budde da jo kunne sælge for Kongens Regning sit overflødige der med Fordeel, etc. Men det forblev dog derved.

Den 24. December 1779. Juleaften. Giorde alting om Morgenen klar til at hale ud af Bommen. Formiddag Kl. 9½ hejset Vimpel, Flag og Giøs. Vinden var WSW med Bramseyls Kuling, Skibet laa dybt agter 14 Fod, 1½ Tomme, for 12 Fod, 6 Tommer, styrlastig 1 Fod, 7½ Tomme. Kl. 12 ¼ halede igiennem det Nye Løb, continuerede udvarpningen til Eftermiddag Kl. 2 da daglig Ankeret faldt paa Vestvallen paa 15 Fod, bragte siden Tøy-Ankeret paa ostvallen paa 9 Fod, og laa fortøyet i OSO og WNW med aaben Klyds for nordlig Vind. Vinden var Middag SW Bramseyls Kuling, tyk Luft med Sne imellem. Orlog-Skibet Ebenetzer der havde lagt Vagtskib i Sundet i Sommer halede ind i Dag af Bommen. Lærken gik Seyl til Sundet.

Den 25. December 1779. Fik vores Krudt ind, og 5 Skud fuldt til hver Canon, foruden afblæsningen. Capitain-Lieutenant Briand kom til mig i Dag, der var den næstældste Capitain-Lieutenant og hvis degrdations Tid var forbi, og bad mig ieg ville begiære ham til Næst-Commanderende, da han havde hørt Stibolt var bleven syg, ieg lovede dette, men sagde tillige at for den classes Skyld, han var i, troede ieg ikke, det ville lade sig giøre, som ellers skulle være mig en Fornøyelse.

Den 26. December 1779. Fik vores Seyl ombord i Dag, som og en Kongebaad med vores haarde Brød, som blev lossede.

Den 27. December 1779. Brev fra Collegiet i Dag, at til completering for de 12 Mand som ieg skulle medgives og igien til Snouven Lærken afgive i Vestindien skulle Proviant Skriveren modtage 7 Maaneders Proviant, etc. Skrabet og lapsalvet i Dag udenbords, losset ærter og Gryn, etc.

Den 28. December 1779. Var hos Admiral Kaas i morges, som havde bedet mig komme til sig, han sagde mig at ostindie fareren den Gode Hensigt, som og nogle vestindiefarere havde forlangt at gaa under min Convoy saa langt de kunne, altsaa vel til Cap Vincent, etc. Han spurgte mig, hvem ieg ville have til Næst-Commanderende igien, ieg svarede Lieutenant Bagge som tilforn havde fahret med mig som Næst-Commanderende, han sagde, at Bille var jo ældre og stod for Touren, ieg sagde, ieg havde hørt, han laa elendig af Gigt og saa vel paa dene Aarets Tid, om end han var i bedring, turde vove at gaa en saadan Tour. Men Kaas sagde, at han vidste, at han mente at blive frisk førend Skibet kom bort, og at han ønsket at komme med, da han troede i den Varme Clima ganske at blive befriet for Gigt. Da han var den ældste, ville ieg ikke sige meget derimod, endskiønt han ikke i Etaten var bekiendt for at være det bedste til at have enighed med, ieg sagde, ieg ville se til ham og tale med ham, ieg var og hos ham, og fandt ham liggende i Sengen, mente sig snart at blive frisk og havde meget lyst til Reysen, han fik og Ordre samme Aften. Imidlertid skulle ieg nu undvære næstcommmanderende mulig til det sidste og kunne vente, at ved første haarde Veyr eller Kulde, han ville falde i sin Gigt igen. Ieg sagde selv strax til Kaas, at Capitain-Lieutenant Brinand havde ønsket at komme med, og ieg og intet havde derimod, men dette afslog han strax for classens Skyld, og at det var at betage Lieutenanterne deres gode tourer, som ieg intet kunde tale imod, da det heller ikke var coutumen.

Saa vel i Dag som i gaar, da ieg roede til og fra Borde var alt en Haab Is, at ieg næppe kunde komme frem. St. Jan var ikke færdig endnu.

Den 29. December 1779. Formiddag stod min Kone Fadder i Frue Kirke og holdt min Broders Datter over daaben, som blev kaldet Anna Elisabeth, det første Navn efter vores Moder, og det sidste efter Jomfru Bochmann, de skulle arve. Den ældste af Vice-Admiral O. Fischers Døtre stod hos eller holdt huen. Mandsfadderne var Etatz Raad Stendrup, Commandeur Capitain Bording, Professor N. Kall, Provst paa Cumunitetet, Capitain-Lieutenant O. Fischer og hendes morbroder Olrok Foged [tomt].

Sværtet i Dag ombord.

Den 30. December 1779. Betalte Skiønning Andersen 100 Rigsdaler med rente for decembar Maaned og skyldte ham nu kuns to vexler hver paa 100 Rigsdaler.

Den 31. December 1779. Var Frue von Aphelen og hendes Børn hos os Eftermiddag og til Aften, da vi som sædvanlig holdt nytaars Aften.

Ved Skibet lossede vi Proviant, 22 Favne brænde og 12 Tænder Stenkull, etc. Fik to Breve fra Collegiet. Det ene: At efter oberchirurgi Weischers og af mig recommenderede reqvisition havde det foranstaltet, at af de paa Qvæsthuset i behold havende sejldugs madrasser og dertil hørende puder, bliver paa anfordring udleveret 10 á 12 Stykker, etc. Det andet at i Anledning af mit pro memoria til det af i gaars Dato om at bekomme trækamre for Officererne i steden for de sejldugs, som haves paa Fregatten, som 2 á 300 requetter til Signaler for de Skibe som skulle convoieres og det sædvanlige corporalgods, da havde det beordret Holmens Cheff dertil at føje fornøden Anstalt, etc.