Anno 1768

Den 1. Januar 1768. I Frue Kirke.

Den 4. Januar 1768. Paa Fransk Comoedie paa Slottet, da de opførte Tartuffe. En tyrkerballet og Oparette Le Soldat Magicien.

Den 6. Januar 1768. Blev Bielke Premier-Lieutenant og sprang 8 forbi.

Den 9. Januar 1768. Vagt. Ordet Blitstrup. En af Skubkarsfolkene gik bort over Iisen til Christianshavn, fik ham igien om Aftenen.

Den 10. Januar 1768. Talte med Admiral Hoppe om at komme til Skibs, som han lovede.

Den 11. Januar 1768. Paa Comoedie, da de opførte en Comoedie og en Oparet La Sorciere.

Den 13. Januar 1768. Var ved toldboden om Natten Divisionens allarmplads fra Kl. 12 ¼ til Kl. 4 med Divisionen, da sukkerraffinaderiet i Bredgaden afbrændte ved en stærk Brand. I Dag blev Commandeur Hooglandt commanderet til Juliana Maria paa 70 Canoner som Cheff. Commandeur-Capitain Steffansen til Stormarn, 60 Canoner, A. Fontenay til Princesse Wilhelmina Caroline, 60 Canoner, Commandeur Capitain Arff til Mars, 50 Canoner. Disse Skibe skulle føre Kongen til Norge i Sommer, der skulle være paa Hooglandts Skib. De 2 sidste Orlog-Skibe giorde deres første Reyse i Aar.

Den 14. Januar 1768. Paa Conserten i Raadhusstræde.

Den 16. Januar 1768. Paa Comoedie, da de opførte Tragoedien Phedre, balleten L’Amour Vanceur, Oparette Agnete og Lubin. Om Aftenen fik at vide [ieg] ey kom ud.

Den 18. Januar 1768. Talte til Laurvig om at komme ud, han svarede, han vidste ikke rettere end ieg kom med Wilhelmine Caroline og erindrede, ieg var begiæret dertil, da Chefferne til denne Reyse havde Tilladelse til at begiære hvem de ville. 

Paa Comoedie, da de opførte Tvillingbrødrene, Ballet L’Amour Vainceur. Oparette Le Tonnier. 

I Aften havde de Næst-Commanderende faaet Ordre til Skibene. Capitain Juul skulle med Flagskibet. Wleugel med Steffensen. Hans Bille med Fontenay, Thaae med Arff, som var hans stifbroder. Ieg var tillige med Hans Bille og Wleugel begiæret af Fontenay og Steffensen hvoraf Collegiet havde da selv vælget de andre som begge ældre end ieg, hvorimod ieg da intet kunne have at sige. A. Bille ældre end dem alle var forbigaaet. Men saa meget kunne ieg dengang lide baade paa Hoppes og Laurvigs snak. 

Den 20. Januar 1768. Paa Comoedie da de opførte to smaa Comoedier, Ballet L’Amour Vainceur, Oparet La Sorciere.

Den 21. Januar 1768. Paa Conserten.

Den 22. Januar 1768. Var paa Nye Holm og Christiansholm, saa og et langt Stykke ude paa Reden, paa Iisen og saa isingen, isens igiennemsavning, etc.

Den 23. Januar 1768. Paa Comoedie da de opførte Tragoedien Phedre, en Ballet med kaaber og Oparet Le Pendre Amoureuse, som 1ste Gang blev opført.

Den 24. Januar 1768. Søndag. Vagt. Ordet Naxebye.

Den 28. Januar 1768. Om Aftenen Kl. 7 blev en Cron Printz født, men først skudt derfor om Aftenen Kl. 11.

Kronprintzen fødes – mange afskedigelser

Den 29. Januar 1768. Blev Cron Printzen døbt og kaldt Friderich. Zimmer, Güldenkrone, F.C. Kaas var i gaar blevne schoutbynachter. Var i Dag paa Fransk Comoedie, da der opførtes første Gang Les Scythes, en Tragoedie af Voltaire, en ny Ballet ligeledes første Gang til printzens Fødsel, navnlig Hercles som sagdes at have kostet 6000 Rigsdaler. Sacco, der var Hercules, dantzede og spilte særdeles vel, opgrav Træer af Iorden, og mere saadant Herculesarbejde. Oparet Ninette a la Cour ligeledes første Gang. Balletten var i alt prægtig, man sagde, Kongen ville giort Sacco til Etatz Raad, men som han selv var saa fornuftig ikke at ville tage imod.

Den 3. Februar 1768. Kom Commandeur Capitain Moltke i Admiralitetet sine vota og Kammer Herre Gotche Moltke i Commissariatet. Capitain Dischingtun som var kasseret fik nu Afskeed.

Den 5. Februar 1768. Fik Geheime-Raad Sperling, Kongens hidindtil største Minjong, Ordre at nedlægge sin Charge og Dagen efter at reyse til Holstein. Man fortalte at Kongen Dagen forhen havde været særdeles naadig imod ham og til sidst omfavnet ham. Sperling, som kiendte Kongens humør, havde ikke frygtet for at sige rent ud, D.M. [Deres Majestæt] hvad skal ieg antage dette for, og ieg ser nu min Skiæbne.

Den 6. Februar 1768. Om Formiddagen fulgte ieg Frue Giedde til Iorden (Capitain Gieddes Enke), Commandeur Fischer, Kriger, Krabbe, etc. fulgte og, hun var død af konvulsioner som hun havde været plaget af.

I Dag fik og oberkammer Herre Greve Reventlow (Kongens forhenværende oberhofmester) Ordre at nedlægge alle sine charger, og Reyse til sine godser i Holstein. Nogle gav Greve Laurvig Skyld (der nu var alt hos Kongen) for disse særdeles Forandringer.

I morges Kl. 6 var Ildløs i St. Gertruds Stræde, nær ved mig, et. Var paa Comoedie i Aften, da der opførtes Le Dissapateur, Ballet L’Amour Vainceur, Oparette Agnette & Lubin. Ieg profiterede meget i det Franske Sprog ved disse Comoedier.

Den 8. Februar 1768. Vagt. Ordet Endersløw.

Den 9. Februar 1768. Blev min Broder Christian Rente-Skriver for de Nordenfjeldske Stifters samt Islands og Færøernes Contoir i Justitz Raad Olroks Sted, som kom i Rentekammer Collegio.

Den 10. Februar 1768. Paa Comoedie da der opførtes Comoedie Le Fet de Village, Ballet L’Amour Vainceur, Oparette Closette.

Den 13. Februar 1768. Paa Comoedie da de opførte en Comoedie, Balletten Hercules og Oparette Le Tonniere (bødkerne).

Den 15. Februar 1768. Paa Comoedie da der opførtes Comoedien Crispin Medicin, Balletten Hercules, Oparette Ninette a la Cour.

Den 17. Februar 1768. Stærk kolik hele Natten.

Den 18. Februar 1768. Kom det ned at Søe Officerer og Etaten nu herefter skulle have runde Opslag.

Den 22. Februar 1768. Paa Comoedie da opførtes Crispin Medicin, Ballet Le Fermier, Oparet Les deux Chasseur.

Den 24. Februar 1768. Vagt. Ordet Nordrup.

Den 26. Februar 1768. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Le Joueur, Ballet L’Amour Vainceur, Oparet La Servante Maitresse.

I Februar Maaned sad i Combinerede Ret tillige med Commandeur Capitain D. Bille, Capitainerne H. Arenfeldt og Bording, Capitain-Lieutenant Thaae, Premier-Lieutenant H. Günthelberg og Wigandt. Second-Lieutenant L. Stibolt, Falsen og Grib.

Først i Marts Maaned førend d 6. imedens Kongen var paa Friderichsberg fik Overhovmesterinde hos Dronning Mathilde, Madame Ples Afskeed fra Hoffet og Ordre at forføje sig ud af Landet. Man sagde, hun paa nogen Maade havde givet uvilje til kende, at Kongen en Gang med urene Støvler havde kommet ind ved Dronningens Barselseng, en Dame som sagdes at have meget Forstand og Opførsel, i meget Grace hos Dronningen. Overhofmesterinde Berckentin hos Cron Printzen fik ligeledes Afskeed.

Rytterstatuen støbes

Den 2. Marts 1768. Cumuniserede i Holmens Kirke.

Om Eftermiddagen Kl. 1. saa Kong Fr. 5. Statue til Hest blev støbt i Metal paa Giethuset, og stod endnu tæt derved. Der var meget faa Mennesker derved, som ikke havde dermed at giøre, da der og ingen Rum var, ligesom man og paastod det skulle være meget farlig, da om mindste Fugtighed kom dertil, og som ikke med Sikkerhed kunne vides eller loves for, vilde den gloende Heede Metal flyve de omværende om Hovedet. Imidlertid var der dog leveret nogle faa Sædler til entré til Søe Etaten, og da ieg saa ved Divisionen, at ingen var afhentet tog ieg en. Man blev indladt noget i forvejen, Gor som støbte den, og som kiendte det vanskelige deri, at det i alt kunne lykkes var meget ærbar og tankefuld imod hans Sædvane men holdt dog god Contenance, hans Kone (en Fransk Actrice, han havde taget i den Kiøbenhavnske Bande) græd imellem, da hans Ære og for en Del hans Velfærd beroede derpaa, da dersom det ikke lykkedes var det prægtige Kunststykke, nemlig Statuen af Vox, spoleret med det samme, i saa lang Tid forfærdiget af Sally, og saa kostbart for det Ostindiske Compagnie. Vi stod rundt om en temmelig stor aflang Nedhuling, dog kuns lidet dyb, hvor under Vox-Stykket stod, med tyk Ler tæt omkring sig, hvorfra gik Rør op, som den gloende Metal skulle løbe ned af, bortsmelte Voxet og igien indtage dets Plads, der var aparte Rør, som Dampen af Voxet skulle opstige ved, ligesom og et, den af Metallet borttrykkede Luft kunne opfare ved, etc.

Han viste især et Rør, som saa snart Metalen kom øverst opstigende i samme, saa var det et sikkert Tegn, paa at alt var vel lykkes.

Metalen havde alt i mange Timer været gloende, og haft al den Varme og Glødenhed i den Grad som det var mulig at give den. Ovnen var ligefor det omtalte Bassin, hvorfra Metalen da kunne flyde lige hen til rørene for at nedgaa i samme. ligefor inderst i ovnen var en liden Dør eller et lidet svagere Stykke paa Ovnen, som skulle indstødes, at Metalen da kunne igiennem denne Aabning løbe til Bassinet og Rørene. Dette skulle han selv indstøde, hvortil var en temmelig svær Iernstang, der hvilede med den inderste Ende som i en Sele, saa dybt ned at den i en lige Linie var i lige Direction med Stykket der skulle indstøde, saa han blot ved at tage i den anden Ende af Stangen kunne føre den lige dertil og støde med Force. Men da det formedelst Indhuling i Gruben til dette svage Stykke var noget mørkt, og for at kunne træffe paa det rette Sted med Stangen, tog han en liden Sølvstage med en stump brændende Voxlys i , og satte foran for at oplyse samme. Alt rundt omkring hvor metallen skulle komme saa vel nedentil som oventil var i lang Tid forud vel udtørret, for at afværge endog den ringeste Fugtighed at kunne blande sig med Metallen, men Voxet som strax blev fortæret giorde det ingen Skade. Da alt saaledes var færdig tog han i Iernstangen, med en dog kuns liden zittrende Haand, og stødte adskillige Slag paa stedet hvor Metallen skulle gives Luft, men som mig syntes ikke med megen Force. Metallen kom derpaa vældende ud som en gloende Strøm dog ikke af stor Breede, men med en Klarhed, Pragt og Heede som ieg ikke havde set endnu, uagtet ieg dog havde set Canon-Støberier i Norge, etc.

Dens Glans havde nogen ligning med Solens, saa at mine Øyne næppe kunne taale samme, men ieg iblandt maatte se bort, som ieg og iagttog gik flere ligeledes. En stor Del af den blev vel formindsket ved at søge ned i Rørene, hvorved Voxdampen og Luften strax opsteg ved Barmen af deres bestemte rør, men den formerede sig dog stedse mere og mere i Basinnet, hvorved dens Heede og Brænden i ansigtet og Øynene blev saa stærk at mig syntes i nogle Minuter det et sandt Helvede, ieg maatte ikke alene vende mig og gaa derfra saa langt ieg kunne, men endog holde et Tørklæde for Ansigt og Øyne, nogle vilde været ud strax, men kunne ikke tillades for Luft og Fugtigheds Skyld førend man saa Ende derpaa. Ieg erindrer den gamle Gouverneur Grev Ahlefeldt som og var der, fandt sig en Haab incommoderet. Der var ellers en anselig Høyde til Loftet, hvor Dampen af Voxet strax kunne for det meste opstige. Ved Metallens Udbrud  tog den strax den liden Sølvplade og det brændende Lys med sig, som den alt sammen smeltede i et Øyeblik, denne kunne ikke reddes, og saaledes forud var bestemt til et Offer for den. Endelig kom Metallen opstigende til de bestemte Rør som Gor stedse holdt Øye med, og som til et Tegn paa, at alt var lykkes, hvorved han viste en kiendelig Glæde, hans Kone kom strax, Fløy ham om Halsen og kyssede ham. Hans Folk ved Arbeydet, der havde vist mere Frygt end han, kyssede hans hænder, hans Venner omfavnede ham, og vi gratulerede ham alle. Da man for en Sikkerheds Skyld havde taget mere Metal til Statuet end behøvedes, blev metallen ved at løbe i bassinet og formere sig der, da rørene nu vare fulde, som formaaede Heede, og nogle frygtede basinnen kunne løbe fuld og over ud paa tilskuernes Fødder, som dog langt fra ikke havde Sted, Vox og Luftrørene var ophøjede over de andre, saa metallen ikke uagtet den steg noget kunne komme derned etc. Dette er nu saaledes, som ieg omtrent erindrer det endnu efter nogle og 30 aars Forløb.

Den 4. Marts 1768. Paa Nye Holm, hvor man arbejdede paa stævnen af et 80-Canoners Skib paa to lag, men som endnu ey var rejste. Var om Bord paa Orlog-Skibet Wilhelmine Caroline og saa dets Fyldekammer og Kardus-Kiste for. Dens Stenkulskælder som er ved Pumpe-Sodet, for for Stormasten. Den har fire Brødkamre, to Sejlkøjer, Storlugen er i tre Dele. Saa og dens Kamre og Fordeling i Lasten.

Den 5. Marts 1768. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tragoedien Echenie af Racine. Ballet Forpagteren, Oparet Le Maitre en Droit.

Den 6. Marts 1768. Paa Toldboden om Aftenen Kl. 8 til 10, da der var Ildløs i Vognmager Gaden hos en snedker.

Den 7. Marts 1768. Blev bekendtgjort, at Kongens Reyse til Norge var opsat, efter at der nu var giort en Haab Anstalter og Bekostning dertil. Cheferne og Officererne finge kontraordrer. Ieg skulle i H. Billes Sted været med Orlog-Skibet Princesse Wilhelmine Caroline paa 60 Canoner commanderet af Capitain A. Fontenay. Et nyt Skib af Krabbes Construction, som han ventede sig noget særdeles af, det skulle tillige været paa Beseyling.

Den 9. Marts 1768. Vagt. Ordet Jullinge. Om Natten før havde Søen lagt til igien, at man kuns saa liden Aabning øster for Batteriet.

Den 13. Marts 1768. Om Aftenen havde stærk Torden og Blæst og tillige var en stærk Frost, sneede og haglede. 2de stærke Slag var nær ved, det havde nylig været et dejligt Veyr.

Den 15. Marts 1768. Saa Kongens Statue nu at blive gravet ud af Leeret eller Formen om det. Nogle Steder saa det skiønt glat ud, men andre meget mere ujævnt og uformelig, men som man forsikrede var intet og ved Udbildningen og Poleringen let sat i Stand, dog fejlte der og et Stykke ved der af Armen som man og forsikkrede var intet og let tilsat, og at det var sjældent at en Statue ved støbningen fremkom saa fuldkommen som dette.

Kavalercomoedie på Hoftheatret

Den 22. Marts 1768. Paa saakaldet cavallier-Comoedie paa Slottet. Da de opførte Tragoedien La Mort de Cæsar. Kammer Herre Numsen agerede Cæsar, Conferentz Raad Fabritius Antonius, Capitain du Val Brutus, Kammer Herre Greve Ahlefeldt Cassius, Lieutenant Fontenay i Søe Etaten Dolabelle, Major Destinon ... En Ballet af 3de blev opført. Til Slutningen opførte de en Oparette med en Del Sang, som blev udført af Kammer Herre Ahlefeldt, Conferentz Raad Fabritius, Kammer-Junker v. Krogen og Capitain Duval. Var i Enphi Theater, de tre første Classer paa Parterre.

Den 23. Marts 1768. Vagt. Ordet Ottersløv. I Eftermiddags fik Commandeur Reiersen Afskeed fra at være Holmens Cheff med 800 Rigsdalers Pension. W. Kaas, der havde en meget smuk Kone, Laurvig syntes om, blev igien Holmens Cheff, Thura blev virkelig Eqvipage Mester, Hammeløv Vice Eqvipage-Mester, Second-Lieutenant Zimmer Interims Eqvipage-Mester. Krabbe fik Kaases Værelser paa Gammel Holm. Gerner og Stibolt Ordre at reyse paa skibbyggeriet. Meyer kom paa Enrolleringen. W. Kaas hos mig i Vagten.

Den 24. Marts 1768. Havde ieg 4. Divisions Presentation for begge Søe Etatens Collegier. Folkene maatte tages to Gange ind, en Gang for hver Collegie.

Den 26. Marts 1768. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Le Dissipateur, Balletten  til Dronningens Barsel, Oparet Isabelle & Gertrude.

Den 6. April 1768. Vagt. Ordet Tranekiær. Knudsen Ordre med en Transport.

Den 9. April 1768. Paa Comoedie da de opførte en ny Fransk Comoedie, Ballet L’amour Vainceur, Oparet Le Sorciere. Det var det Norske Regiment som igien skulle transporteres til Norge, hvormed Knudsen fulgte.

Den 11. April 1768. Fik Flag-Mændene igien deres Rang, som de havde tabt først i Frederik d. 5’s Tid. Laurvig fik overopsigt over Flaaden og Holmen. Kruse, Thura og Hansted blev Capitain-Lieutenanter. Thura kom før Kruse.

Saa kong Christian d. 6.s ligKiste i Dag, der var prægtigt hvidt Marmor og i antik og grækisk Gout. Paa Comoedie da de opførte en Comoedie, Ballet L’Amour Vainceur, Oparet Issabel & Gertrude.

I April 68 efter Paasken flyttede Sø- og Land-Cadetterne til Brockdorffs Palæ paa Amalienborg. Søe Cadetterne til Ober Secretair Gaarden ved Gammel Holm, indtil Giethus-Bygningen blev sat i Stand, som de nu skulle have.

Den 12. April 1768. Begyndte paa Professor Hees Collegio om areometrien.

Den 14. April 1768. Besigtigede ieg hele Dagen efter Skriftlig Ordre tillige med Bygmester, Kancelli-Raad Banner og Inspecteuren ved Nyboder alle 4. Divisions Huse der, fra om Morgen Kl. 9 til om Aftenen Kl. 8, da der tillige blev optegnet hvad Mangel ethvert Hus kunne have.

Den 15. April 1768. Om Morgenen Kl. 5 var ved Toldboden med Divisionen, da der var Ildløs i Gottersgade hos Etatz Raad og Liv Medicus Berger, hvorved hans Hus skraa for Kongens Haves Port afbrændte, ieg tale med ham d. 17. da han sagde at hans Papirer var medbrændte.

Den 16. April 1768. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Tragoedien Le Comte d’Essex, Ballet L’Amour Vainceur, Oparet Closette.

Den 18. 19. og 20. April 1768. Var ved Execution  paa Gammel Holm som Capitain du jour, da bøsseskytter af 4. Division 8. Compagni no. 4 fik Kat paa den bare ryg, hver Dag 50 Slag, som er den haardeste af den slags og iblandt koster Livet. I Dag d. 18. paa Fransk Comoedie da de opførte L’Homme de bon Fortune, Oparet L’Avengel. de Palm.

Den 19. April 1768. Vagt. Ordet Brønshøj. Blev i Dag commanderet til i Parolen at tage Jouren ved 4. Division for Basballe, som havde Tilladelse at reyse paa Landet.

Den 20. April 1768. Var Kongen paa Holmen med Laurvig, gandske alene uden Suite. Han fik ikke Marche paa Gammel Holm af Thaae, som ikke iagttog ham.

Den 21. April 1768. Havde ieg Presentationen for begge Collegierne.

Den 22. April 1768. Stod Fadder i Holmens Kirke til Løberens Barn af 4. Divisions 7. Compagni, Barnet kaldet Mette Maria. De andre Faddere var Commandeur Frisch og Frue Berg, Capitain Schiønnebøll og Lieutenant Nissen.

Den 23. April 1768. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Tragoedie Le Comte d’Essex og opraret L’Avengel Palmier.

Den 25. April 1768. Paa Fransk Comoedie da der opførtes en Comoedie, Oparet Ninette a la Cour, Ballet L’Amour Vainceur.

Den 26. April 1768. Saa paa Hees Collegie Experimentet at komprimeret Luft kunne komme Vandet til at springe til Loftet, etc. At en Ducat og en Fier faldt lige tung ned i Luftpumpen naar Luften var udpumpet, at Vandet steg op over et høyt Rør, da Luften blev pumpet ud, etc. ligeledes Herons Fontaine, etc. Hæverne, etc.

Den 27. April 1768. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes L’Avocat Pattalen. Balletten til Cronprintzens Fødsel og Oparet Le Sorcier. Munie blev Commandeur i Dag, Eller Commandeur Capitain, Hans Bille blev Capitain og i Commissionerne foretrukken sin ældre Broder alt som Laurvig fandt for godt og kunne lide folks Ansigt til. H.H. Stibolt og Fasting, Capitain-Lieutenanter, Schindel Second-Lieutenant, Grodtschilling kom i Konstruktions-Commissionen.

Den 28. April 1768. Havde Presentation for kolleigerne.

Den 30. April 1768. Blev commanderet til at have Jouren ved 4. Division i Maj Maaned. Paa Fransk Comoedie da de opførte Tragoedien Le Comte d’Essex og Oparette L’Avensel de Palmyre.

Den 1. Maj 1768. Vagt. Ordet Aagerup.

Den 3. Maj 1768. Saa paa Hees Collegier Experimentet med aspirerende og refulerende Pumper, som og med sammensatte Pumper, etc. Paa Fransk Comoedie paa Slottet da der opførtes to Oparetter. Ninette a la Cour og Le Roi & le Fermier, og Le Marechal Ferrent en Ballet. Indkomsterne var for Mons. Denizi. Parterret kostede 3 Mark.

Den 4. Maj 1768. Blev Anders Bille, C. Lütken og Horst Capitainer. Bille fik Ancinitet for sin Broder igien, efter dennes eget Ønske og fleres. Horst som var den ældste af dem alle, tabte Ancinitet for dem alle.

Den 5. Maj 1768. Havde Presentation for Collegierne. Om Eftermiddagen var første Gang i Kongens Have for i Aar, da 2de Nattergale alt slog, uagtet intet Træ var udsprunget endnu, da man dog siger de skal have løv at kunne skjule sig i.

Den 9. Maj 1768. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Le Misantrop og Oparette Les deux Chasseur.

Den 10. Maj 1768. Saa paa Professor Hees Collegio Experimentet med en Pumpe renverse, etc. Diapolus Catag. etc. som efter Befaling stiger op og ned i Vand og drejer sig. Saa og hvor meget Vandet stiger i Dykker-Klokken.

Den 12. Maj 1768. Blev Capitain-Lieutenant Vosbein arresteret for at have Dagen tilforn været beskiænket paa Vagten. Sad otte Dage.

Den 13. Maj 1768. Vagt. Ordet Licöe. Ommeldte Skubkarsmatros var igien løben bort, indgav Raport.

Den 14. Maj 1768. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Tragoedie Dragon Corel og Oparet Isabelle & Gertrude.

Den 16. Maj 1768. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Comoedien Depit de Ironie og Oparetten forfærdiget af den gamle Franske Acteur første Gang.

Den 17. Maj 1768. Saa, Sprøyterne blev proberede, etc. Den engelskes Straale var 8 Linier tyk. Presværket ved Nicolai Taarn, hvis slange er 400 Alen lang. Vandet kommer neden fra ved en Aabning af Pumpevandet. Slangen, iagttog ieg, gav over en Tønde Vand i en minut, ved at tælle Sekund-Slagene paa mit Uhr, og da den gamle Gouverneur Ahlefeldt ikke ville tro det, lod han det probere, ligeledes talte paa sit Uhr og tilstod det.

Den 18. Maj 1768. Paa Fransk Comoedie da de opførte La Cassaise og Oparette On s’avis jamai du tout.

Den 19. Maj 1768. Saa Papins Ildmaschine paa Hees Collegio, hvorved Dampen af varmt Vand faar det Varme Vand til at springe i Veyret, etc. Et Springvand i et Glas formedelst comprimeret Luft.

Den 20. Maj 1768. Havde Presentation for Collegierne. Var ved 2de executioner med Kat, hver med 50 Slag, den ene fik 150 Slag i 3 Dage.

Den 22. Maj 1768. Hørte 5 á 6 Nattergale i Kongens Have.

Den 24. Maj 1768. Vagt. 3die Pintze-Dag. Ordet Hiortlunde.

Den 25. Maj 1768. Blev Forlovelsen imellem Jørgen Leth Schiønning og Charlotte Leth igien ophævet. Hun skulle nu nok have Monsr. Flensborg.

Den 26. Maj 1768. Faldt en stærk Hagl Eftermiddag Kl. 2½ som i nogen Tid laa paa Fortovene og Tagene.

Den 27. Maj 1768. Gik om Aftenen ad Friederichsberg igiennem Vester Alleerne og ind igienne de ad Nørre Port.

Den 30. Maj 1768. Gik om Morgenen til Charlottenlund og tilbages igien mod Middag. Paa udvejen drak Caffe i Tueborg.

Den 31. Maj 1768. Ildebrand paa Frederiks Hospital om Formiddagen Kl. 9 i Byen blev slaget Alarm.

Først i Juni rejste Gerner og Stibolt udenlands paa Skibbyggeriet.

Den 2. Juni 1768. Paa Friederichsberg ad Vest Alleerne og ind ad Nord Alle ad Nørre Port.

Den 3. Juni 1768. Vagt. Ordet Helsingøer

Den 6. Juni 1768. Gik om Morgenen til Friederichsberg og ind igien Kl. 1 ad Nørre Alleerne. Paa udvejen besaa Skydebanen til Schrøders, som ongefær er 150 Alen lang, etc. Der var opsat en Haab forskiøtte gamle Skiver, etc. Saa og et Mandeltræ.

Den 11. Juni 1768. Gik om Formiddagen til Friederichsberg Kl. 11 og ind igien Kl. 1.

Den 13. Juni 1768. Vagt. Ordet Antvorskov. Næste Dag ondt, etc.

Den 17. Juni 1768. Havde Presentation for Collegierne.

Den 20. Juni 1768. Gik om Morgenen Kl. 4 til Dyrehaugen igiennem Øster Port om ad Gyldenlund og var der 1 Time. Var og i Wilhelmsdal, hvor ieg drak Caffe, gik forbi Belle Vue ind ad Klampenborg, Dyrehaugen igiennem og ud ved Ermelundshuset, ind ad Nørre Port forbi Lundehuset, var inde Kl. 1½. Spatzerede i Græsset, etc.

Den 23. Juni 1768. Vagt. Ordet Hirscholm.

Viceadmiral Lemvigs Begravelse

Den 25. Juni 1768. Blev i Parolen i Dag commanderet til at være ældste second-Marechal ved Vice-Admiral Lemvigs Liig-Begiængelse, den anden var Capitain-Lieutenant Thaae, Capitainerne Seyfart og Ellebracht var Premier-Marechaller. Gik i morges Kl. 9 til Friederichsberg var inde igien Kl. 1½.

Den 27. Juni 1768. Var ieg og Thaae i Sørgehuset for at faa Liste paa de som skulle bedes til at følge Liiget.

Den 28. Juni 1768. Kiørte vi begge om i Admiral Hoppes Vogn med Topper om Formiddagen for at indbyde de Følgende. Nogle af de, som kunne køre med seks Heste, spurgte om de skulle have samme, hvortil ieg svarede ja. I sær syntes det, Geheime-Raad Bjerregaard ville været fri derfor. Men ieg svarede at alle de andre uden Tvivl med seks. Famlien ønsket at se Admiral Lemvig begravet med alle de militære Honeurs ham kunne tilkomme, da han havde haft en Maleur i Etaten. Frederik d. 4. havde uden Aarsag kasseret ham tillige med 2de andre, de fik vel alle tre Tilfredsstillelse igien ved Christian d. 6.s Regierings Tiltrædelse, men Lemvig som ikke havde nødig at tiene tog dog af Missfornøyelse strax efter sin Afskeed, og nu i mange Aar havde boet i Birkerød paa sin Lystgaard, uden at komme til Byen. I Rolleren stod han for Inderste eller Husmand. Admiral Hoppe var hans Svoger.

Den 30. Juni 1768. Var som Marechal ved Liigbegiængelsen, som skete om Eftermiddagen Kl. 4½ i Frue Kirkes Kapel. Liget havde Commando-Stav og Kaarde paa Kisten som sædvanlig. Capitain-Lieutenant Ziervogel og Hauch var Hus-Marechaller og havde Vagt ved Liiget i Huuset. Commandeur-Capitain B. Grodtschilling bar Commando-Staven, der var fløjel med Guld-Galoner paa Enderne og laa paa en rød fløjelspude med sølvgaloner paa. Liget stod paa en forhøjning saa vel Ligvognen, som den Commando-Staven var i, saa og de to Vogne hvori Marechallerne var, hver med seks Heste for, som og alle deres, der kunne køre med seks Heste, saa at Suiten var meget lang, for det meste af smukke, vælige og springende Heste, der syntes vanskelig nok at lade sig styre. Ligbærerne var Capitain-Lieutenanter, men i mangel af samme var og en Del Premier-Lieutenanter. De første var Stockfleth, Neuspitzer, Günthelberg, Thura, Kruse, etc.  Vi blev strax i Sørgehuset opvartet med Caffe, The, Confekturer. I kapellet ved Begravelsen tog ieg Kaarden af Kisten, stak samme ind i Skeden og leverede den til en Sergant, som den blev foræret til. Vi blev alle fra Grodtschilling af, som havde været i Tieneste ved Begravelsen 19 Officerer inviteret til et prægtigt aftensmaaltid til marechals, men hvor der og var andre. Canonskud ved Begravelsen var ikke bleven begiæret.

Blev i Dag i Parolen commanderet til at sidde i Combinerede Ret i Juli Maaned.

Den 1. Juli 1768. Vagt. Ordet Lovise.

Den 2. Juli 1768. Var Fruedag. Kiørte om Eftermiddagen Kl. 4½ til Dyrehaven tillige med Jørgen Leth Schiønning, Christian Schiønning, Anna Leth Schiønning. Der var en overmaade Mængde Mennesker der og ved Kilden i sær og af de fornemste, som ventede Dronningen der. Var inde igien Kl. 10. Mødte Laurvig med Frue Kaas.

Spatzereture og beklædning

Den 6. Juli 1768. Gik tidlig om Morgenen til Friederichsberg, spiste første Jordbær med Fløde i Ravnsborg have, gik ind Kl. 1. Havde stedse grønne Klæder, naar ieg saaledes spatzerede uden Porten. Gemeenlig hvid Klædesvest med et Hiortelæders Gehæng om vesten med Hertzfænger i, som da var højeste Mode, ofte havde og for det meste guldgaloneret Hat, ofte ikke.

Basballe, som igien var reyst paa Landet, havde atter bedt mig at tage Jouren for sig, som ieg og giorde. Presentationen ved Divisionen var hver Torsdag og for Collegierne om Fredagen. Det var en Capitains Post.

Den 10. Juli 1768. Søndag. Vagt. Ordet Theresia. Ringede for Plaiseer Skyld ene paa Arbeyde om Mandag Morgen.

Den 19. Juli 1768. Havde ieg fremmede. Pettersen, von Aphelens og dem alle.

Den 20. Juli 1768. Vagt. Ordet Werodina. En gal Mand var paa Vagt i Dag, etc.

Den 24. Juli 1768. Om Morgenen var hos Professor Henningsen og talte med ham om Værk, formodentlig Gigt, ieg iblandt var plaget med i Skulderen, Nakke, Akselleddene, etc.

Den 25. Juli 1768. Var hos Tand-Doctor Conradi og talte med ham om to Tænder, ieg havde noget Brand i, fik en violet Tinctur at tage det bort ved.

Den 27. Juli 1768. Gik om Morgenen Kl. 4½ til Dyrehaven om ad Gyldenlund og var derinde. Drak Caffe i Klampenborghuset. Om Eftermiddagen var paa Eremitagen tillige med mine Brødre, etc. som og efter aftale var om Eftermiddagen kommen herud. Vi spiste kold Kiøkken. Kiørte hiem.

Den 30. Juli 1768. I Krigsret da Matros Hansen, som havde stjaalet for 70 Rigsdaler paa Fregatten Docquen, blev dømt til at kagstryges, brændemærkes og i Kastellet paa Livstid, der var fem som dømte, han skulle hænges, og seks ommeldte Dom. Güldencrone var Preses. Hans hælere dømte at kattes i tre Dage, hver Dag med 50 Slag og i Kastellet i tre Aar.

Saa Kongens Statue i Dag blev halet et Stykke frem paa de Slæder, det skulle føres til sin Plads ved og drejet frem mod Bredgaden.

Den 31. Juli 1768. Søndag. Vagt. Ordet Cicilia. Grodtschilling var hos mig hele Eftermiddagen og Aftenen som ofte, naar ieg havde Vagt. Spiste til Aften hos mig og drak en boutellie Rødviin.

I Juli sad i Combinerede ret tillige med Commandeur Capitain Kriiger, Capitainerne Seyfart og Ellebracht, Capitain-Lieutenant Thaae. Premier-Lieutenanterne Pohlmann og A. Lützow, Second-Lieutenanterne Bredal, Fischer og Bille.

Den 1. August 1768. Blev Frue Grodtschilling begravet, hun var død af Vattersot, var ung og smuk, af store Fuldkommenheder, skrev fortræffelige Franske Breve, etc. Var Sprogmester Precieus Datter, han havde en Søn og 2 Døtre med hende. Tog sig det meget nær, og halv ked af sit Liv.

Den 3. August 1768. Gik om Eftermiddagen til Friederichsberg og ind ad Nørre Port.

Den 4. August 1768. Saa piedestalen til Kongens Statue Equestres og Machinen, som var oprejst til at hejse den op paa Piedestalen med paa Friederichstads Plads. Konstruktions-Commissionen havde taget sig dette Arbeyde paa, da Saly giorde det alt for bekostelig og vidtløftig og ville forskrevet Folk fra Frankrig dertil, etc.

Den 6. August 1768. Gik om Formiddagen til Friederichsberg og ind igien Kl. 1½. Gik ud og ind ad Nørre Port og Jagt Alleerne. Fra Kl. 10½ om Aftenen til Kl. 12½ om Natten havde den forsmædeligste Tand- og ørepine man kan indbilde sig, især den sidste i det venstre Øre, som ikke opholdt et Øyeblik, det forekom mig som om et gloende Iern stod mig tværs igiennem Ørerne. Havde alt i 14 Dage af og til haft temmelig stærk Tand- og Ørepine, især om Natten, og da Vinden i Dag var temmelig stærk og stod mig tværs paa den høire Side, da ieg gik hiem fra Friederichsberg, har samme udentvivl derved brudt stærkere frem.

Den 9. August 1768. Vagt. Ordet Petersborg.

Den 13. August 1768. Gik om Morgenen til Lundehuset over Kornmarkerne, kom ind igien Kl. 1½. Om Eftermiddagen Kl. 2½ kiørte ud tillige med de andre i Gyldenlund og tilbages igien om Aftenen. Var ude paa Gyldenlunds Bro til Enden af den i Søen. Vi havde stedse, naar vi saaledes var udkiørende i Skoven, kold Kiøkken med os, som vi paa Vogn-Sæderne satte os paa et smukt Sted i Skoven at spise, især paa Capitain Leths saakaldte gamle Familiebakke ud ad Søen til. Iblandt lod vi Tienerne koge Thevand i Skoven, men i Almindelighed drak vi ung Fransk Vin med Zitron og Sukker, en angenehm og lædskelig Drik ved at have spatzeret i Skoven, og man er varm og tørstig. Iblandt drak vi og Caffe eller The i Skovshoveds Kro, da der ikke var andre Tracteurhuse i Nærheden af Gyldenlund, men i Dyrehaven enten i Klampenborg, Fortunen, Ermelundshuset, Eremitagen, etc. Fyldte 36 Aar i Dag.

Rytterstatuen opstilles

Den 15. August 1768. Saa og var stedse ved Kong Fr. 5. Statue Eqvestres, da det fra Giethuset af, blev udført til sit Sted midt paa Amalienborg eller Friderichsstads Plads,. Samme skete paa Slæder  og Statuet paa samme af Matroser fremtrukket ved Tallier paa begge Sider; samme; saavel som Ophidsningen paa Piedestalen skete efter Souberts Forslag og Machine, der af adskillige indgivne var bleven vælget, men under Contructions Commissionens ved Søe Etatens Opsigt. Man begyndte dermed i morges Kl. 4, tog Touren igiennem Bredgaden til Friderichstads nye Kirke alt i en lige Linie, da den der blev drejet med Bagdelen mod Piedestalen, og saaledes baglends henvunden til den inclinerende Plan op til Piedestalen, som man blev færdig med til om Eftermiddagen Kl. 5, da Resten blev opsat til næste Dag.

Da Statuen blev taget fra Giethuset blev skudt 27 Canon-Skud, ligeledes da det passerede kong Chr. 5.s Statue på Kongens Nye Torv, som og da det kom til Kirken.

Mig syntes alt gik vel, dog forekom det mig ikke at klæde saa synderlig, at Statuet egentlig kuns blev frembragt ved mange smaa Ryk saa det stedse stod imellem, imedens man forslog Tallier, og henbragte nye Slæder for det, hvor ved det stedse gav en stærk Rysten og Zittren paa Statuet saa snart det blev staaende og atter saa snart det paany blev trukket af sit Sted som mulig kunne synes ikke at være stolt og Kongelig nok, for den korte Vey det i sine mange Seculers Liv kuns skulle reyse fra sit Fødested i Verden. Det skulle muelig ikke været vanskelig eller meget bekostelig, forud at lade dets hele var dor det meste belægge med Slæder, eller dog 2 trediedele af den, og saa lade en Haab Mennesker paa Siderne meget langsom trække den gaaende af Sted i lange og kortere stærke Haandreb, hvorved mange Mennesker kunne anbringes paa begge Sider, som de da vist uden Tallier efter min Beregning skulle haft Magt nok til. Ingen opsang eller noget saadant skulle haft Sted kuns en vis stadig og langsom Gang. Alle de mange ofte stærke Rystelser paa Statuet ville derved have været undgaat, som man ofte endog kunne frygte ved at noget ubehageligt kunne indtræffe, der kuns kunne have Sted naar den med et stod stille og naar den atter med Force skulle af Sted igien. Man havde vundet en Haab Tid saa at man kunne blevet færdig med den paa en Dag, og med det samme sat den paa sin Piedestal; nu stjal det Tiden bort de mange Gange Tallier skulle forslaas og Slæder forflyttes.

Den 16. August 1768. saa Statuet blev opvundet af en inclineret Plan paa 1 ?? 40 ?? til sin Piedestal, derefter opvundet i Veyret med 8 gier og med sine lange Iernben nedsat i sine Huller i Piedestalen, som varede omtrent en Time. Hullerne som de 4 kantede Iernben vare nedsatte i, blev strax med smeltet Bly fyldte. Ieg var oppe paa piedestalen med, hvor kuns nogle faa (for det lidet Rum) uvedkommende var tilstede, blandt hvilke ieg nu erindrer Professor Kratzenstein. Da Hesten ikke strax kunne faas ned med det ene Ben i et af Hullerne førte ieg tillige med Grotshilling Hesten som endnu hang i gierne med meget Force derhen til, at man strax derpaa kunne opgaa i Gierne. Ieg havde Fornøyelse af at se dette Statue der skulle ligesom leve i Aartusinder og tale til saa mange Efterkommere, i alle sine Forandringer; da det først udkom i Vox fra kunstnerens hænder, da det der efter blev født i Ilden, og nu det blev sat paa den Plads hvor det stedse det ene secul efter det andet kuns skulle findes. Dets stade skulle omsider synes at have været der evindelig. Fader, Farfader og Oldefader kunne ikke erindre andet eller fortælle den sildig kommende Slægt andet, og ieg havde Fornøyelse ved at eftertænke at ieg da skulle være en af de oldgamle der havde været før dette, der mange Aar havde set denne Plads begroet med høyt Græs og ledig for dette da ældgamle Monument. Der endelig først havde set det i sit svage og skrøbelige Vox, derefter hvorledes det fremkom af Ilden med sin haarde Krop at trodse Seculer, og hvorfra man for dets mægtige Tyngsel ligesom ikke mere kunne borttage det. Dronningen saa dets opsætning i Moltkes Palais. Dets Iernstænger nedgik i sine Huller, etc.

Ieg spiste derude om Middagen efter Indbydning ved et stort Bord, en Del Land- og Søe Officerer var der tillige med en Del andre. Gor var og indbuden til samme som ieg satte mig hos. Han roste meget den simple og lette Maade Statuet var transporteret og opsat paa, som han mente ville herefter blive almindelig for alle saadanne. Han troede at blive kaldet til Rusland for og at støbe et Monument der. Det Ostindiske Compagnie havde foranstaltet dette Maaltid.

Den 17. August 1768. Kiørte om Morgenen Kl. 7 ud til Dyrehaven med von Aphelens og de andre, gik til Lundehuset, gik og hele Alleen frem og tilbages fra Dyrehaven af til Gyldenlund. Var i Eremitagen og drak Caffe og The, besaa Bernstorffs Gaard, etc. Kom ind om Aftenen Kl. 9.

Den 19. August 1768. Vagt. Ordet Aalborg. En svensk Greve af Hessenstein var paa Holmen, en naturlig Søn af forrige Kongen af Sverige. Svensk General-Lieutenant, Ridder af Seraphimer-Ordenen. Var omtrent nogle og 20 Aar.

Den 21. August 1768.Stod Fadder i Holmens Kirke til et Matros-Barn af 4. Divisions 4. Compagni, som blev kaldet [tomt]. De andre Faddere var Commandeur Capitain Kriiger, Justitz Raadinde Kofoed, Jomfru Reiersen, en Søster til Frue Pontoppidan.

Den 22. August 1768. Saa Kongens Statue nu fristaaende, Kran, Gier, borte.

Den 24. August 1768. Gik om Morgenen til Gyldenlund, drak Caffe paa Constantia, gik ind Kl. 12.

Den 29. August 1768. Vagt. Ordet Skotland.

Den 30. August 1768. Commanderet at have Presentation.

Den 1. September 1768. Aften Kl. 10 spyttede noget Blod.

Den 5. September 1768. Om Aftenen og Natten, saa og d. 6 stærk Tand-Piine.

Den 7. September 1768.Vagt. Ordet Hannover.

Den 16. September 1768. Vagt. Ordet Pommern. Gtg.

Den 19. September 1768. Paa Nye Holm da man klædte det 80 Canoners Skib udvendig, som havde alene to Dæk.

Den 21. September 1768. Paa en Consert i Raadhusstræde, som Paschou, en Virtuos paa Clausin opførte, etc. Hørte og Hartmann paa Phiolin.

Den 23. September 1768. Havde den unge Svane, hvis Fader ieg boede hos, Bryllup.

Den 24. September 1768. Vagt. Ordet Meissen.

Den 3. Oktober 1768. Vagt. Ordet Christiansøe.

Den 11. Oktober 1768. Vagt. Ordet bornholm.

Den 12. Oktober 1768. Paa Consert.

Den 14. Oktober 1768. Blev beordret fra Admiralitetet i Parolen, tillige med Greve Reventlow, etc. at bivaane Professor Hees mathemathiske Collegier for i Aar, eller denne Vinter og derfor at være fri for Vagt. Ieg sagde med Fornøyelse at ville bivaane Collegierne, men ikke derfor at være fri for Vagt, som ieg bad alene at gaa over til næste Dag, naar den faldt paa en af Collegiets Dage.

Den 17. Oktober 1768. Var tillige med Commandeur Capitain A. Fontenay paa Madam Mummes Bog-Auction paa Børsen, Bøgerne var uindbundne. Ieg kiøbte af Franske Bøger, Bouguers De la Manouvre des Vaissaux, Duhamel du Monceaus Elemens de l’Architecture Navale, Paris 1758, Dictionnaire de Marine, Asterdam 1736, Svarans Dictionnaire Universel de Mathematique et  de Physique, Paris 1753, 2 vol. med flere, alle store og kostbare Værker med mange Kobbere. I stor Qvart La Callies Astronomi.

Den 18. Oktober 1768. Var paa Hees Collegier som da begyndtes. Der blev læst Tirsdag og Torsdag Formiddag fra Kl. 10½ til 12 over Astronomien og om løverdagen samme Tid over Algebra. Kiøbte i Dag paa samme Auction Histoire General de la Marine, tre Tomer stor Qvart, Paris 1744 for 6 Rigsdaler 5 Skilling.

Den 20. Oktober 1768. Havde Charlotte Leth, Professor Leths yngste og smukkeste Datter Bryllup i Steenholts Mølle ved Friderichsborg med mons. Christian Flensborg, en Søn af Schoutbynacht Flensborg. 8 Dage efter Barsel, etc.

Den 23. Oktober 1768. Var til Apartement til Greve Laurvigs. Han holdt dette hver 14de Dag om Søndag Eftermiddag Kl. 6, da man kom der hvem af Officererne, der ville, og tog bort igien naar man ville, blev man der til Aften blev der ombaaret Smørrebrød, Kage, etc. Vin, Pons, etc.

Den 27. Oktober 1768. Var 1ste Gang paa den italienske Opera, da der opførtes et lystigt Syngestykke La Schiava Riconoscint, og en Pantomimeballet, Kiærlighed som overvinder Hexeri. Prima Donna var Madam Torri fra Rom, som sang meget vel, men som mig syntes fisteleret noget, og havde iblandt noget hvinende. Madam Leoni Sang og særdeles vel, kunne ikke tage Tonerne saa høye, men sang fri og naturlig og var smuk.

Den 28. Oktober 1768. Havde Presentation for Collegierne.

Den 4. November 1768. Cumuniserede i Holmens Kirke.

Den 6. November 1768. Til Laurvigs Apartement.

Den 7. November 1768. Fulgte Premier-Lieutenant Gram til Iorden i Holmens Kirkegaard. Da han ingen Familie havde her blev han begravet efter Krigsartiklerne saa at Divisions-Officererne fulgte ham. Basballe og ieg tog Vogn sammen.

Den 10. 17. og 24. November 1768. Var Admiral Rømeling paa Hees Collegier.

Den 12. November 1768. Havde paa det Algebra. Collegio om Divisio, samt at extrahere Qvadratroden, saa og Additio og Subtratio i Brøken. Om Aftenen Kl. 11 Ildebrand i Sølvgaden, da et Hus afbrændte. Var paa Toldboden til Kl. 1.

Den 15. November 1768. Begyndte at giøre Værkstykker paa Globi. Havde hidindtil haft om Astronomiens Historie, om det astronomiske Sprog, Circulerne paa Globi, Historien om en grads Opmaaling i Meridianen, etc.

Den 17. November 1768. Havde om Globi, etc. Et Værkstykke, hvad for Folk som næste Aar har Solen over Hovedet, naar Venus kommer ind i Solen d.   Juni, hvilke der da ser Solen staar op, hvilket at den gaar ned. Man ved hvad Klokken slet, Venus gaar i Solen til Paris’ Meridian, som er om Eftermiddagen, man stiller da Paris i Meridianen og Viserne paa det Klokkeslet, Solen gaar i Venus til Paris; dernæst lader Viserne gaa til Kl. 12. De Folk, som da er i Meridianen, har den over Hovedet. De paa den ene Side ved Horizonten ser den staar op, de paa den anden, at den gaar ned, da den kommer mere end 90 Grader fra dem, og altsaa gaar ned, etc. Havde en ny Maade sphæriske Triangler angaaende.

Den 19. November 1768. Havde paa det algebraiske Collegio Multiplikatio og Divisio, samt at extrahere Qvadratrod af Brøk. Begyndte paa Æqvation og løste et lidet Stykke.

Den 24. November 1768. Havde om transversale Skalaer og Nunius-Inddeling.

Den 26. November 1768. Reducerede og solverede adskillige Æqvationer, samt beregnede et Stykke.

Den 29. November 1768. Havde om spejlbuens Teori, hvorfor Oktanten kan presentere en Qvadrant, som grunder sig paa en optisk Aarsag, at Hukken formedelst Reflectionen bliver dobbelt, etc.

Den 1. December 1768. Havde endnu om Speyl-Buen, som og om Tidens Teori. Om Stiernetid, Middeltid, Soltid. Wintherfeldt hos mig i Aften.

Den 3. December 1768. Havde Æqvations-Stykker og nogle om at applicere Algebra til Geometrien.

Den 10. og 17. December 1768. Havde om de qvadratiske Æqvationer, baade hvor x har en og to Valeurer, samt beregnede adskillige Exempler.

Den 14. og 15. December 1768. Var syg af en liden Byld inde i Munden paa det øverste tandkiød over en Øyentand i den venstre Side.

Den 16. December 1768. Havde Capitain-Lieutenant Hauch Bryllup med en Frøken Hauch i Jylland.

Den 17. December 1768. Fik Commandeur Hansen Ordre til Wilhelmine Caroline, 60 Canoner og Commandeur Capitain Stephansen til Island, 60 Canoner for at besjle i Nordsøen.

Den 27. December 1768. I Fropræken. I Dag blev Adjutant ved Søe-Cadetterne J. Reiersen Lieutenant i Søe Etaten. Først i Maaneden var Kiærulf og Fursmand bleven Second-Lieutenanter i Søe Etaten med Underofficers Gage indtil Vakance forefaldt.