Anno 1767
Den 1. Januar 1767. Vagt. Ordet Guds Fred.
Var ved dette aars Begyndelse bleven forflyttet fra 8. Compagni i 4. Division til 2. Compagni i samme Division som divisionschefen Commandeur Torbiørnsen havde, ved hvilket Premier-Lieutenant Gram og Second-Lieutenant Grev Reventlow og stod.
Den 3. Januar 1767. Mønstrede 3die og 4de Divisioner for Greve Danneskiold, Admiralitetet som og for Commissariatscollegiet og tillige presenterede de nye Munderinger. Officererne blev og mønstrede. Folkene gik op og sagde deres No. og fødested. Der begyndtes om Morgenen Kl. 9 og fik Ende Kl. 7 om Aftenen. Kl. 3 om Eftermiddagen kom 2. Compagni i 4. Division for.
Den 9. Januar 1767. Vagt. Ordet Friderichshaab.
Den 10. Januar 1767. Mønstrede ligeledes 1. Division.
Den 16. Januar 1767. Blev Capitain Dischintons Dom cumuniseret, at han for underslæb paa Enrolleringen i Bergen var casseret. Hans Proces havde varet et Aar.
Den 17. Januar 1767. Vagt. Ordet Friderichsodde. Samme Dag mønstrede en Del af Tømmer-Mændene og arbejdscompagnierne. I Dag blev Premier-Lieutenant von Printzens Dom cummuniseret, at han for drik, nederdrægtighed og liderlighed var kasseret. Kongen gav ham fri Reyse til Hamburg, og der 20 Rigsdaler til videre Reyse, etc. var altsaa paa en Tid af 7 Maaneder 5 Søe Officerer kasserede.
Den 20. Januar 1767. Paa Hees Collegio og eftersaa de nye Bøger som der var komne, det Tyrkiske Takkel, etc.
Den 24. Januar 1767. Var første Gang paa Fransk Comoedie, da der opførtes Les Bourgeoises a la Mode, og Agnete og Lubain, et synge- og hyrdestykke.
Den 25. Januar 1767. Søndag. Vagt. Ordet Friederichsberg.
Den 27. Januar 1767. Havde Søe Officererne et Ball, hvortil Danneskiold og var.
Den 28. Januar 1767. Gik Nivaaes Post ind, da samme Værk skulle nedlægges. Sejfart fik Günthelbergs Compagni. Lieutenanterne O. Fischer og Smidt fik deres Felttegn igien.
Den 29. Januar 1767. Var til Apartement paa Slottet paa Riddersalen. Samme Dag fik Brev fra Hans Leth i Dag, han var vel kommen til Flekkefjord d. 3. Januar, hvor man saa vel som paa Veyen dertil havde vist ham megen artighed. I Flekkefjord var det, hans fætter Jens Schiønning var tolder, han var gaaet Seyl fra Helsingøer d. 2. og d. 13. ankommen til Friderichsværn.
I Januar havde Officerer et Ball paa Post Gaarden paa Store Kiøbmager Gade, mest Land-Officerer, ingen civile eller fra Hoffet, hvortil Kongen og kom og dantzede 4 menuetter.
Den 2. Februar 1767. Vagt. Ordet Hiarnøe. Morgenen i Frue Kirke.
Den 3. Februar 1767. Var i 2de krigsretter. En Matros, der havde slaget Lieutenant Hall blev dømt af 5 til at H’arquebuseres og af 6 til i Castellet paa livstid, som og blev Dommen. En anden for at have skrevet et falsk Brev at miste Haand og Ære.
Laub bliver katolik
Den 4. Februar 1767. Fik Capitain Kriger Ordre til Fregatten Haufruen der skulle gaa til Marokko. Premier-Lieutenant Nissen blev Lieutenant ved Cadetterne. Capitain-Lieutenant Laub, der var overgaaet til den romerske Kirke, blev for denne hans Forseelse pardoneret, og at fremdeles kunne forblive i Tienesten, men som for Efter-Tiiden ikke kunne ventes. Han havde haft Ordre alt i nogen Tid at skulle tage imod Provst Hees Undervisning, eller Overbevisning om, at den lutherske Religion var den eneste rette, for igien at vende tilbage til denne Kirke. Men han havde ikke været at overbevise, og nær havde giort Hee forlegen. Commandeur Schindel giorde mig Visit i Dag, da ieg havde givet ham. Fontenay fik Commandeur-Capitains Gage.
Den 5. Februar 1767. Var første Gang paa Fransk Comoedie paa Slottet, da der opførtes paa Fransk Le Philosoph Marie og et Syngestykke. Var paa Parterret.
Den 11. Februar 1767. Vagt. Ordet Furøe. Svensk.
Den 12. Februar 1767. Spiste om Middagen til Greve Danneskiold tillige med Commandeur Fischer, Premier-Lieutenant Fasting og Second-Lieutenant Norum. Hans Datter skar selv for og lagde for. Hun var omtrent 17 á 18 Aar, saa vel ud, lignede sin Fader en Del, meget artig.
Den 18. Februar 1767. Paa Fransk Comoedie paa Slottet, da de paa Fransk opførte Franskmanden i London og Engelskmanden i Bourdeaux, og en Oparet La Maitresse Servante, musikken som er smuk, var den samme som den italienske La Serva Padrona. Da Herskabet var i Kane uden Porten maatte der bies til Kl. 7 ¾ og fik Ende Kl. 10½.
En utilladelig henrettelse
Den 19. Februar 1767. Saa paa Gammel Holm en delinkvent fra Quæsthuset blev rettet, som ikke var rigtig i Hovedet, og lidet disponeret til at dø, som synes utilladelig. Var paa Nye Holm i Formiddag, hvor Christian d. 7.s Spanter var færdige med alle oplængere og støtholter, etc. Isen laa til Sverige. Visiterede og i Formiddag 2. compagnis Huse i 4. Division.
Den 21. Februar 1767. Vagt. Ordet Skaløe. Tambour arresteret, etc.
Den 28. Februar 1767. Paa Fransk Comoedie paa Slottet, da de opførte Tragoedien Zaire og Operetten Agnethe og Lubain.
I Februar Maaned sad i Retten, da Commandeur Capitain Arff var Preses, Assessorerne Capitain B. Bille og Kriger, Capitain Lieutenanterne Schiønning og Thaae, Premier-Lieutenanterne Tønder og Knudsen, Second-Lieutenanterne I. Akeleye, Rømeling og Hooglandt.
Den 2. Marts 1767. Vagt. Ordet Svendstrup.
Den 7. Marts 1767. Paa Fransk Comoedie paa Slottet, da der opførtes Le Midizin Malgre lui og Operette Le Roi et le Fermiere.
Den 9. Marts 1767. Vagt. Ordet Boller.
Den 11. Marts 1767. Blev Officererne commanderede til vagtskibene. [Liste]
Den 14. Marts 1767. Vagt, Ordet Hellevad. Af mangel paa Capitain-Lieutenanter nu til at giøre Vagt i Gammel Holms Hovedvagt, blev de seks ældste Premier-Lieutenanter og tagen dertil, som var Wichmand, C. Neuspitzer, H. Arff, O. Gerner, Hans Günthelberg og Claus Tønder. De Capitain-Lieutenanter som ellers i Almindelighed nu giorde Vagt i Gammel Holms Hovedvagt var: I Neuspitzer, Laub, C. Wosbein, Holenberg, P. Biørnsen, I. Gerner, Horst, A. Bille, Christopher Lütken, Schiønning, Thaae og Ziervogel. Ieg løste gierne Lütken af, og Thaae mig. Men nu var nogle bortkommen.
Den 18. Marts 1767. Paa Fransk Comoedie paa Slottet, da de opførte L’Enfent Prodigue, etc.
Den 21. Marts 1767. Fik Skriftlig Ordre til at forestaa Capitain Kriegers Compagni i hans fraværelse, som han havde begiæret af mig. Afbetalte det samme Dag for Marts Maaned. Var i Dag paa Fransk Comoedie, da de opførte l’Homme de bon Fortune og Oparet Annete et Lubin.
Den 27. Marts 1767. Tog ieg imod Compagniets Penge, Bøger og Papirer efter Begiæring.
Den 30. Marts 1767. Vagt. Ordet Tustrup.
Den 31. Marts 1767. Eftermiddag Kl. 3½ døde Frue Mette Maria Leth, født Svane. Enke efter Etatz Raad Christian Leth, i 58 Aar. Hun havde stedse været en Del hypokondrisk, og paa to Aar i sær sygelig deraf, som og havde tilvejebragt hendes død. Været gift i tre Aar, Enke nu i otte Aar.
Udbygning af Kiøbenhavns søforsvar
Først i Marts, da Iisen brækkede paa Kiøbenhavns Red, tog den Duc d’Albe bort som stod i Trekroner, saa og 40 Pæle, som paa Iisen i Vinter var nedrammede til det yderste Batteri paa Revsalingen. Da det nu efter Danneskiolds Forestilling paany var besluttet, at der skulle anlægges syv smaa Øer eller Batterier paa Kiøbenhavns Red til Forsvar for samme, de tre paa Revsalingen og de fire paa Stubben, det ene uden for det andet, saaledes, at om de yderste blev erobrede, kunne de underste derved stedse nedskyde dem, og det inderste til sidst tillige med Christianus Sixtus Batteri og Kastellet skyde paa kryds og gandske demolere samme endog om selv det inderste blev erobret. Disse Øer skulle kaldes Christians Øer, der alt var besluttet i Christian d. 6.s Tid, men henlagt. De skulle opfyldes med det Mudder, som blev opmalet paa Kiøbenhavns Red, hvorved man da og paa en nyttig Maade i Nærheden blev samme kvit.
Den 4. April 1767. Sejlede Fregatten Havfruen ad Marokko. Lieutenant B. Hauch var Næst-Commanderende, men blev syg og Claus Tønder kom i hans Sted Dagen førend de skulle seyle, saa han maatte tage sin vask vaad ombord. De andre Officerer var Rømeling og Grev Reventlow.
Den 5. April 1767. Saa ieg Fru Leth lig.
Den 6. April 1767. Formiddag var ieg pa begge Holmene rundt omkring, da den regierende Dronning saa sig der om samt paa Dokken, og en Haab Officerer derfor skulle være med i suiten. Om Eftermiddagen fulgte ieg Fru Leth til Iorden, der blev begravet i vores Begravelse i Runde Kirke. Samme Dag lagde sorgen for min Moder, for hvilken ieg havde sørget med sorte Klæder.
Den 8. April 1767. Gik om Formiddagen frem og tilbage et Stykke forbi Lundehuset.
Den 9. April 1767. Tog imod 4. compagnis Penge, 152 Rigsdaler, 47 Skilling.
Den 11. April 1767. Saa den store stud, som til kroningen skulle steges, etc. Var første Gang i Kongens Have i Aar. I Dag løb kongebaadene Svanen og Maagen af Stablen paa Gammel Holm, der var af en ny og bedre Indretning end de gamle, meget større.
Den 12. April 1767. Søndag. Vagt. Ordet Langeland.
Den 22. April 1767. Paa Fransk Comoedie da de opførte Le Jaloux desabuse og Oparet Le Tonnelier, samt Ballet La Force de l’amour Sauvage. Der blev og sunget en dansk arie til Kongen i Anledning af hans Sygdom. I disse Dage havde Second-Lieutenant Palludan faaet Afskeed, en Søn af Biskop Palludan. Den 23. April 1767. Fik Capitain H. Arenfeldt Cadet Fregatten Hvide Ørn. Premier-Lieutenant H.H. Stibolt ved Cadetterne fulgte med som cadetofficer, de andre Officer var Premier-Lieutenant Bülow og Second-Lieutenant Bielke.
Den 25. April 1767. Paa Fransk Comoedie, da de opførte L’Homme de bonne Fortune, Oparet Agnete og Lubin, samt samme Ballet som sidst.
Den 26. April 1767. ConfirmationsSøndag. Vagt. Ordet Oldenborg.
Kongens kroning
Den 30. April 1767. Saa den store stud blev stegt hel, ved en forfærdelig Ild, som man ikke kunne komme nær, etc. den vejede 90 Lispund, tungen 9 Pund.
Den 1. Maj 1767. Blev Kong Christian d. 7. kronet i Slotskirken. Alle de 4 Divisioner stod under Gewæhr fra Holmens Bro til Højbro ved Stranden, TømmerMændene fra Holmen til Holmens Bro, etc. Ieg var ved 4. Division fra om Morgenen Kl. 6½ til om Aftenen Kl. 8½, og havde ieg tillige med A. Fontenay og flere Officerer vores Post paa SandKisten, hvor vi bedst kunne overse alt. Saa hele Processionen kommende ud fra Slotskirken, der gik omkring til Kirken, etc. Broen og det røde Klæde, hvorpaa de havde gaaet blev siden givet til Pris for Pøblen, der i et Øyeblik var bortrevet, som var curieux at se, en Del kom til Skade, etc. Capitain Juul blev Kammer Herre til Kroningen, etc.
I Dag ophævede vi Husholdningen hos os hiemme, som vi til nu var bleven ved med efter vores Moders død. Min Søster Anna Leth tog i Huuset til von Aphelens, hvor Jørgen Leth Schiønning og Christian Schiønning og spiste om Middagen. Professor Leths Datter Dorothea Sophia tog i Huuset til en Brygger paa Christianshavn navnlig Nors, der havde været en god Ven af hendes Fader, ligesom hun og selv havde Kongelig Pension, etc. Ieg lod hente Mad fra Spise-Qvarteer, etc.
Den 5. Maj 1767. Var tillige med Divisionerne paa Toldboden fra om Natten Kl. 2½ til Morgen Kl. 5, da der var Ildløs hos en Brygger i Amaliegaden. Var i Aften paa Fransk Comoedie stedse paa Hoftheatret, da de opførte Kong Henrich den 4. Jagt og Oparet Le Tonnelier. Annammede 4. compagnis avance, 135 Rigsdaler.
Den 6. Maj 1767. Afbetalte 4. Compagni til Husleye.
Bryghusets Brand
Den 8. Maj 1767. Var med 150 Mand af 4de Division paa Bryggerset fra om Natten Kl. ½1 til om Morgenen Kl. 6, hvor der var en overmaade stor og farlig Ildebrand for Tøyhuuset, Kunstkammeret, Slottet, etc. som var i Nærheden og kunne formedelst Vinden staa fahre derved. Ieg har ikke af saadanne ildebrande tilforn set en saa styg, især da Dronning Juliana Maries brænde ret kom i Brand, som stod i en høj stabel, og som man sagde var 200 Favne, der gandske brændte op. Luerne slog overmaade høyt op i Luften, skilte sig fra sine toppe, som endnu blev ved en kort Tid at brænde i Luften, efter at de var skilte fra hovedilden selv. Nicolai Kirke Taarns forgyldte Kugler glimrede saa prægtig med Ilden som der virkelig havde været Ild i Taarnet. Grev Danneskiold var der selv med længe, etc. NB. Basballe, etc. Bygget af C4 og indtaget fra Søen.
Den 11. Maj 1767. Vagt. Ordet Gyldenlund.
Den 12. Maj 1767. Paa Fransk Comoedie da man opførte Tragoedien Merope, Comoedien de la Pupile og Ballet La Fete des Dieux Marins.
Den 13. Maj 1767. Saa Lemands regiment exercere om Formiddagen uden Nørre Port.
Den 14. Maj 1767. Var paa Ny- og Christiansholm, da Kongen samme Dag besaa ommeldte holme, og alle Søe Officerer og Søe Cadetter var tilsagte at være der. Der blev skiøt efter Skiven, etc. Regn.
Den 19. Maj 1767. Formiddag saa det Oldenborgske Regiment exercere for Kongen uden Nørre Port.
Den 21. Maj 1767. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Tragoedie, Oparet Agnet og Luben. Ballet La Force de l’Amour Sauvage.
Den 23. Maj 1767. Paa Comoedie, da man opførte Le Glorieux, Oparet La Cadi dupe.
Den 25. Maj 1767. Vagt. Ordet Gunderslowholm.
Rytterstatuen i Vox
Den 26. Maj 1767. Saa Kongens postur til Hest paa Charlottenborg i vokset med sine rør færdig til støbningen skulle stige op og bortdunste etc.
Voxet var herlig forfærdiget. En tegner stod foran det og aftegnede det, som han mente paa den bequemmeste Tid og Sted, da det og var mulig, støbningen kunne mislykkes.
I Eftermiddag blev Schoutbynacht F. Günthelberg, der var død, begravet i Holmens Kirke med den fulde ham tilkommende Ceremoni, Canoner Plantet ved Kirken og skudt af samme 21 minutskud. Familien havde forlangt dette.
Den 27. Maj 1767. Gik om Formiddagen til Lundehuset og tilbage igien.
I Maj blev P. Bierk og Kyster commanderede paa Enrolleringen.
Den 3. Juni 1767. Blev stud. jur. Stabel, auditeur Korn adjungeret i Combinerede Ret, samt præsident i Underadmiralitetsretten. Paa Fransk Comoedie i Aften, da de opførte Tragoedien Zaire.
Den 6. Juni 1767. Gik om Eftermiddagen til Friederichsberg og tilbage igien. Tog imod Avancen til Compagniet og afbetalte en stor Del i Dag.
Den 9. Juni 1767. Tredje Pintze-Dag. Vagt. Ordet Nexøe.
Den 10. Juni 1767. Besaa den nye Kongebaad Svanen, som var tiltaklet og skulle paa Beseyling.
Den 12. Juni 1767. Gik om Morgenen Kl. 4½ til Dyrehaugen, gik Strandvejen, var inde i Gyldenlund, drak Caffe om Morgenen og spiste til Middag i Wilhelmsdal, om Eftermiddagen i Eremitagen, gik ind om Aftenen Kl. 8. Von Aphelen og de andre var ogsaa med inde i Dyrehaugen.
Den 13. Juni 1767. Om Aftenen skar Matros af 4. Divisions 4. Compagni no. 13, Hans Jørgensen Forster, hvilket Compagni ieg forestod, Halsen over paa sin yngste Søn, 3½ Aar gammel for hans ældste Datter 15 Aar gammel ikke ville lystre ham, men stedse var opsætsig imod ham. Var ved procureurens forretning i matroslogementet om Eftermiddagen næste Dag. Havde hængt sig.
Den 14. Juni 1767. Afbetalte Compagniet de dem givne Penge for gildet med 15 Rigsdaler, 36 Skilling.
Den 19. Juni 1767. Vagt. Ordet Castrup.
Den 23. Juni 1767. Om Eftermiddagen i Dyrehaugen tillige med von Aphelen og de andre, da det var kildetiden, nemlig St. Hans Aften. Tog ind igien om Aftenen. i Formiddag været i Politi- og Commerce Collegio for at dømme i nogle Sager, Søe Etaten vedkommende.
Den 28. Juni 1767. Søndag. Vagt. Ordet Joenstrup.
I Juni sad i Combinerede Ret, som da bestod af Commandeur Capitain Bille, Capitainerne Kaas og Bording, Capitain Lieutenanterne Schiønning og Thaae, Premier-Lieutenanterne C. Neuspitzer og H. Arff, Second-Lieutenanterne Schultz, Hald og Pheif.
Den 4. Juli 1767. Var paa Friederichsberg og saa de 2de elsdyr, han og hun. Saa og svinehunden, en blanding af et svin og en hund, etc.
Den 7. Juli 1767. Vagt. Ordet Ungarn.
Den 8. Juli 1767. Modtog Avancen til Compagniet, 157 Rigsdaler.
Den 11. Juli 1767. Var von Aphelen og de alle hos mig om Eftermiddagen. Drak Caffe, The, Biskop, etc. Om Aftenen besaa tømmerpadserne ved Vester Port, imellem samme og Amager ved Stranden, etc.
Den 13. Juli 1767. Om Formiddagen besaa begge de botaniske hauger paa Amalienborg ved Toldboden, saa vel som blomsterhusene, etc. Der fandtes mod 2000 adskillige sorter Blomster og Planter, der iblandt næsten alle udenlandske: Americaniske, ostindiske, asiatiske og africanske, etc. Det Træ, som ved ringeste rørelse lader sine blade falde, aloetræet, thetræet, etc. Hr. Zoega som læser over botanikken, viste mig om. Aaskow var der og, etc. De udenlandske Planter havde stærk Varme, etc.
Den 15. Juli 1767. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke. Tybring var i Skriftestolen.
Den 16. Juli 1767. Vagt. Ordet Curland. En af arestantinderne blev syg. Besv.(imet?)
Den 18. Juli 1767. Paa Nye Holm. Saa den gamle Grotschillings nye Rapert, som var aaben i bunden og bleven approberet, etc. Om Eftermiddagen paa Friederichsberg. Slottet blev nyopmalet med gul og hvid farve. Var oppe paa altanen og indvendig i Slottet, etc.
Den 20. Juli 1767. Gik Kiøbenhavn rundt saa vidt man kunne, op ved Nørreport paa Volden, om ad Østerport, ad Toldboden, igiennem Nye Holm ud ad Kongeporten der ved Quintus og om ad Christianshavn, uden om den ad Knippelsbro, ad Volden ned til Østerport og Nørreport og der ned, etc.
Den 21. Juli 1767. Saa det Norske Regiment som var debarkeret fra Christiania. Var paa Dokken og saa Dumreichers Hus nu blev nedrevet. Var paa Opfostringshuset paa Christianshavn.
Den 22. Juli 1767. Søndag. Gik om Morgenen til Ravnsbergs have med Professor von Aphelen og spiste Jordbær med Fløde, derfra til Lundehuset, etc.
Schiønning syg – Flensborg dør
Den 23. Juli 1767. Aften begyndte at blive syg, som af et slags Feber, alt i 8te Dage havde ieg fornummet mig inkommoderet af meget Blod, som ieg troede ved motion og at formindske Maden at hæve, etc. Sygdommen begyndte med en ekstraordinær Mattighed, dødhed, træthed og Piine i Ryggen. Lidet Hovet-Piine, Kulde og gysninger paa Ryggen, saa og nogen Heede. Var om Natten meget slet, have stærk Feber og intet kunne sove, ligeledes slet næste Dag efter; da ieg om Eftermiddagen lod sende Bud til Professor Henningsen, som ordinerede 10 Pulvere, hvoraf et stedse skulle tages hver anden Time og nogle Draaber, som der skulle dryppes 12 af paa hvert pulver. Natten derefter var endnu slet; men og om Morgenen d. 25. efter at have brugt 7 af pulverne saaledes, befandt mig noget bedre. Mattigheden var noget borte, og det meste af pinen i Ryggen. Brugte ikke flere medikamenter end blot de 10 Pulvere og draaberne. undtagen d. 28. noget afførende, og d. 29. begyndte igien at gaa. Tungen brun og hvid, andet meget tykt og gik meget besværlig med stikken og skiæren. Doctoren sagde det var en attaque af Inflimation, som strax ved aareladen kunne været hævet, men da han hørte, ieg aldrig havde været aareladt, ville han først probere med medikamenter alene, som da og strax slog an, gav ham Afskeed d. 21. og gav ham 3 dukater. Fru von Aphelen var strax hos mig.
Den 18. Juli 1767. Var alt Schoutbynacht Flensborg dog kuns kort forhen bleven hentagen i den venstre Side, som ieg da først havde faaet af vide, ieg sagde dette til Professor Henningsen, og at ieg havde ønsket meget, at han var hos ham, som han og syntes villig til, spurgte hvem han havde, da ieg sagde, han for det første havde taget hans Divisions feltskiær Gril, hvilket han ikke hovet (huede), da ieg sagde han nu og havde taget Kiølpin, taug han stille dertil, men spurgte hvor gammel han var, ieg svarede 75 á 76 Aar; ja, saa døer han, sagde han. Mente ellers det var mindst farlig i den venstre Side formedelst det da nok ville overgaa til den høire, hvor faren saa ikke var saa stor.
Den 29. Juli 1767. Var hos Schoutbynacht Flensborg, som da sad i en Stol, saa vel ud, og talede som han ikke fejlte noget, men fik imellem som en slags angst over sig, hvorved han dog strax recolligerede sig, mulig fandt han iblandt noget indvendig der foruroligede ham. Jet talte til ham om Henningsen, men han havde god fortrolighed til begge de han havde, som og giorde sig en stor flid med ham. Han brugte ellers aldrig Doctorer eller medikamenter.
Den 3. August 1767. Meldte mig frisk til Greve Danneskiold. Havde dog gandske tabt min røde farve, saa Commandeur Fischer næppe ville tro ieg var frisk.
Den 4. August 1767. Var om Eftermiddagen paa Christainsholm og Langøen, hvor 1/7 af de nye Takkelagehuse var opmurede og saa vidt, at den første bjælke skulle lægges. Samme blev byggede ved licitation.
Den 5. August 1767. Vagt. Ordet Bourbon.
Den 7. August 1767. Annammede Compagniets Penge. 136 Rigsdaler, 10 Skilling. Besoldningen 21 Rigsdaler fratrukken.
Den 8. August 1767. Om Aftenen Kl. døde Schoutbynacht Flensborg i sit 76 Aar (født 1691) efter at han d. Juli var bleven hentagen i den venstre Side, som siden tillige gik i den høire. Han havde kort førend dette anfald haft Kold-Feeberen, der mulig ikke var bleven vel kureret, da havde han og haft rosen i Fødderne noget og en ulyst til at bevæge sig og tage sig ringeste motion. Var i Eftermiddag paa Friederichsberg.
Den 10. August 1767. Saa Flensborg lig.
Den 11. August 1767. Gik om Morgenen ud ad Østerport omkring Kalkbrænderiet, og ind i Fiskerhusets Hauge. Drak Caffe der og gik ind Kl. 12.
Den 13. August 1767. Gik om Morgenen ud til Ravnsbergs have og spiste Jordbær der, gik derfra over Marken ad Jagt Alleen som gaar til Friederichsberg, forbi Friederichsberg og hiem igiennem alleerne und ad Vesterport.
Den 14. August 1767. Om Eftermiddagen fulgte ieg Schoutbynacht Flensborg til Iorden som blev begravet i Frue Kirke, ved Admiral Adlers epitaphium, hos hans første Kone, der var en Søbødker og med hvilken han havde 2 Børn. Premier-Lieutenanter bar ham. Capitain C.F. Kaas førte commandostaven paa en fløjelspude, saa vel for denne som for ligvognen var 6 Heste.
Om Aftenen gik ieg igien ud af Nørre Port over den store Mark ad Jagt Alleen forbi Friederichsberg og ind af Vesterport.
Den 17. August 1767. Vagt. Ordet Spanien, en Under-Officer ved soldatesken som havde Vagt havde været Capitain i Würtenbergs Tieneste.
Den 19. August 1767. Saa Artilleriet exercere paa Amager for Kongen.
Den 21. August 1767. Om Aftenen gik ommeldte Vey forbi Friederichsberg og ind ad Vesterport.
Den 22. August 1767. Gik om Morgenen ud til Tueborg besaa Haverne der, og det prægtige og store lindetræ i Midten med 3 kroner, der kan ses langt bort og hvis top under hvilket der er Borde, etc. gør en cirkel af 10 á 12 Skridt i diameter.
En brander opbrændes
Den 24. August 1767. Om Eftermiddagen paa Nye Holm og der saa Indretningen paa Proserpine, der var giort til en brander og for lyst skulle opbrændes. Om Aftenen Kl. 10 roede til Kalkbrænderiet, og der tillige med en stor Mængde Mennesker saa den opbrænde, tog tilbages igien Kl. 12. Den var bleven saaledes udlagt der i Nærheden paa Reden, at den uden at giøre Skade ved sin Brand og Dæks springning kunne ubehindret ses af alle. Kongen saa den og, etc. Den brændte længe og giorde en herlig oplysning. Kom ind Kl. 12.
Den 26. August 1767. I Kannikestræde, da lotteriet var det, etc. Frt, etc.
Den 28. August 1767. Om Aftenen gik ud af Kongeporten og om ad til Christianshavn.
Den 29. August 1767. Om Aftenen gik ud ad Vester Port til Friederichsberg, om ad Jagt Alleen og ind igien ad Nørre Port.
Den 30. August 1767. Søndag. Vagt. Ordet Billesborg. Vandet løb i Dokken.
Den 1. September 1767. Gik om Morgenen Kl. 8 til Gyldenlund og Dyrehaugen.
Den 2. September 1767. Blev Torbiørnsen Schoutbynacht, Hooglandt fik 3. Division. Carl Frisch Compagni. Commandeur-Capitain N. Holst fik sin Afskeed som Schoutbynacht med 1000 Rigsdalers Gage. Capitain-Lieutenant Laub fik efter Ansøgning Afskeed med 1000 Rigsdaler til Reysepenge. Han havde faaet en guldkaarde til Foræring af Kongen af Frankrig og gik nu i Fransk Tieneste igien.
Den 4. September 1767. Saa til Bergs i Læderstræde Madame Scaglia lod fire Karle staa paa sit bryst, lod smede paa en ambolt paa sig, lod lægge et oksehoved paa sig, etc. Saa og den Tyrkiske Hest, og de udklædte italienske hunde, som dantzede og giorde Kunster, etc. Der var en Haab Folk.
Den 5. September 1767. Gik om Aftenen ud ad Nørre Port om ad Jagt Alleen til Friederichsberg og ind igien af Alleerne til Vester Port.
Den 6. September 1767. Blev Capitain-Lieutenant Thaae og Lieutenant Ursin commanderet til Konge-Baaden Svanen, at beseyle med den gamle Grævlingen. Gik Seyl d. 10. I Kongens have, i Philosoph Gangen om Aftenen i Maaneskin.
Den 9. September 1767. Kiørte om eftermddagen til Gyldenlund med von Aphelen og de andre og ind igien om Aftenen. Annammet Compagniet Penge i Formiddag, 157 Rigsdaler. Afbetalte dem næsten alle d. 10. som var brug ved det Compagni saa tidlig.
Den 11. September 1767. Vagt. Ordet Palsgaard.
Et par mordere henrettes
Den 15. September 1767. Saa Capitain Withs mordere blev levende radbrækkede og lagde paa stejle, og derefter kvalte, det var en Under-Officer, navnlig Morel og en Soldat, den første var et herligt Hovet, men et grusomt Menneske, han gav sig Anseende af at være meget devot, og havde store Gaver til at tale, holte 2de theologiske taler paa knæe, der ikke gav hr. Zebaots noget efter, der førte ham til retterstedet, om ikke overgik den, og talte med langt mere Grace og Friehed end han. Da han var radbrækket og ført paa stejlen, raabte han. Det er fuldbragt, etc. da han paastod, han led uskyldig, og paastod Capitain W (som han tillige med den anden havde myrdet i sin Seng) fortjente en saadan død, og at Gud ville have det saa. En saadan fanaticus og hykler var han eller gav sig an af, da han dog havde giort det for at berøve ham hans Penge og Sølv, som han havde set, han havde Forraad af. De var begge alt komne til Fyn dermed, hvor underofficeren (der gandske havde forført soldaten) gav sig titel af Baron, og hvor de blev grebne. Han var ung, saa vel ud og en tysker. Execution en skete uden Østerport. Kongen var der incognito. Soldaten hylede fælt under executionen, den anden intet, men talte stedse.
Den 18. September 1767. Havde Søe-Lieutenant von Hemmert og Frøken Ross Bryllup. Hun kunne vente en Haab Penge.
Den 19. September 1767. Kom Svanen og Grævlingen fra besejlingen. Den første som var den nye af Krabbe, havde haft nogen preference i rumskiøds, og for de vindes sejladser, men Grævlingen stor ved Vinden og i luvholdningen, samt vendte bedre og hastigere, etc. Stod Fadder i Holmens Kirke i Dag til Matros af 4 D. 4. C. No. 10’s Barn som blev kaldet Ole, tillige med Fru Krüger, Frøken Fischer, Lieutenant Nissen etc.
Den 21. September 1767. Kiørte om Eftermiddagen Kl. 1½ med v. Aphelen og de andre til noget forbi Marienberg, gik derfra forbi Gyldenlund til Dyrehaven, lod Vognen køre hos, gik ind ad Klampenborg, derfra til Kilden og Eremitagen, gik ud ved Ermelunds Huset og til Kiøbenhavn, kom ind Kl. 8. Man sagde, der opholdt sig i de Tider desserteurer i Dyrehaven, der plyndrede Folk.
En melankolsk morder
Den 22. September 1767. Havde Commando paa Gammel Holm ved en Matros’ Execution som blev knebet med gloende tænger og halshugget med Øxe, etc. som han alt var meget content med. Han var af 4. Division 5. Compagni og havde være sygevarter paa Fregatten Møen 1762, da vi havde den Mængde syge af forraadnelsesfeber, der var saa smitsom, at ingen sygevarter i Almindelighed kunne begaa sig i 8te Dage førend han var død. Ieg var Næst-Commanderende paa Fregatten og ikke derfor gierne ville lade udtage nogen dertil, men stedse lod spørge om ingen frivillig mod andre fordele ville paatage sig samme; denne meldte sig da ved saadan en Leylighed, men han kunne ikke dø, forblev det til Reysens Ende uden at blive smittet og derved udentvivl sparede os en Del Folk. Han har nu siden bekendt for mig i Arresten at han just giorde dette for gierne at ville dø, da han i lang Tid havde være misfornøjet med sit Liv, men muligvis kunne han derfor just ikke blive smittet fordi han ikke frygtede samme, som er bekendt, etc.
Nu havde han dog mod 80 Aar begaaet mord for at blive sit Liv kvit, man paastod, han endog var over 80 Aar. En Dreng som man sagde kuns paa 16 a 17 Aar, afhuggede nu til svendeprøve dette 80 aars Hovet. Han kom hid med den roligste mine, ret som Execution en skulle gaa for sig, og takkede mig for alt godt fra Fregatten af endnu.
Den 23. September 1767. Fik Kaas og Rumohr Vota, baade i Admiralitets og Commissariats Collegier.
Den 24. September 1767. Havde atter Commando paa Gammel Holm ved Matros af 4. Divisions 4. Compagni No. 13, Hans Jørgen Førsters Execution , som blev halshugget med Øxe og Kroppen paa stejle, etc. Han var blevet pardonneret for knibningen. Var af det Compagni, ieg forestod. Han kom og, og bad mig farvel, etc.
Den 25. September 1767. Var paa Conferentz Raad Friises Auction og kiøbte nogle Skilderier Fr. Ed. – Kiøbte og et papirskab med en stor Del segl i, for 9 Rigsdaler, der vist var 10 Rigsdaler værd. En liden boghylde, 3 Mark.
Den 26. September 1767. Gik til Friederichsberg om Aftenen og om ad alleerne ind ad Nørre Port.
Den 28. September 1767. Om Aftenen paa Nye Holm da Chr. 7. og Fregatten næsten var klædt udvendig paa en Gang nær.
Den 30. September 1767. Fik Capitain-Lieutenant I. Neuspitzer og C. Vosbein arbejdscompagni Roderigo, etc. Second-Lieutenant Jens Akeleye, der havde kastet sit Felttegn i kakkelovnen, opbrændt det, og paa egen Haand reyst bort, blev derfor anset som desserteur og vanæret felttegnet, hvorfor han blev kasseret og uværdig til Tieneste.
Den 2. Oktober 1767. Vagt. Ordet Hostmark. Nøglen til Bommen etc.
Den 6. Oktober 1767. Om Formiddagen i Politi og Commers Collegio som Dommer
Den 7. Oktober 1767. Tog mod Compagniets Avance 157 Rd. afbetalte de fleste d. 8.
Den 15. Oktober 1767. Paa Conserten i Raadhusstræde.
Den 20. Oktober 1767. Vagt. Ordet Lyngbye.
Den 22. Oktober 1767. Paa Conserten i Raadhusstræde.
Til Bords med Danneskiold-Samsøe
Den 24. Oktober 1767. Spiste til Grev Danneskiolds med Commandeur Reiersen, Capitain Lous, og Premier-Lieutenant Thura, samt Justitz Raad Holm, grevens fortrolige, der talte meget indtil endog at disputere med greven. Da ieg havde i Dag været længe i Combinerede Ret, og først fik indbydelsen at vide, da ieg kom hiem Kl. 2, kom ieg sildig, saa de alt var begyndt at spise, som komtessen giorde Undskyldning for, sagde de havde biet længe, men troede nu til sidst, ieg ikke var kommet. Greven var i særdeles godt humeur og talte meget, ligesom og Reiersen efter Sædvane med sine lystige og satiriske indfald holdt samme ved lige. Var om Aftenen paa Fransk Comoedie, da de opførte en Tragoedie, en Ballet og en Oparet.
Den 26. Oktober 1767. Om Eftermiddagen fik Greve Danneskiold en Kongelig Cabinetz Ordre, at han skulle nedtage alle sine charger, Reyse til Marselienborg i Jylland, og være ude af Byen førend 3 Gange 24 Timer.
Grev Laurvig var blevet Admiral og Ober Secretaire i Søe Etaten igien, samt havde sæde i begge Collegierne. Alt havde alt som sagde i nogen Tid været afgiort imellem Kongen og Grev Laurvig, da ieg i gaar, det var Søndag var hos Grev Danneskiold efter Prædiken tillige med en stor Mængde Officerer kom Grev Laurvig der og, og bukkede sig til Iorden for ham, som ieg studsede ved, da mig syntes, han omgikkes ham med mere submission og høflighed end ham plejede. Grev Danneskiold havde skaffet ham Tilladelse at komme herned igien fra Norge. Men saaledes er Søe Etatens Venskab, etc. Grev Danneskiold havde samme Dag, han om Eftermiddagen fik ommeldte Ordre, spist ved Kongens Taffel om Middagen, hvor Kongen havde været særdeles gracieux imod ham, stedse talt med ham og spøget med ham, etc.
Afsked med Danneskiold-Samsøe
Den 27. Oktober 1767. Var ieg hos Danneskiold om Formiddagen tillige med en stor Mængde Søe Officerer for at tage Afskeed med ham. Han var da stærk i Arbeyde med indpakning og Flytning; i det ieg gik op til den store Sal i 2den Etage i Over Secretair Gaarden ved Gammel Holm; mødte ieg ham oven for Trappen da han kom ud af et Værelse og gik ind i et andet, han smilte da, og giorde en mine, som han vilde sige: Saaledes gaar det, etc. og med det samme viste hen til saldøren. Da ieg aabnede samme, var der alt en Haab Officerer kommen, og man troede mulig, det var greven som kom, og ieg saa da nogle spille en rolle, som man kunne skrækkes for, blandt andet en, som ieg ikke vil nævne, der tørrede sine Øyne just i det samme, og som man sagde var en af de eller dog hans Fader, der havde været i dette spil med, og som man vidste begge stod sig overmaade vel med Laurvig. Ieg gik ham nær, for at ville se, om denne tørren havde været fornøden, men kunne ikke i ringeste Maade se Spor dertil, men som dog atter, da Danneskiold virkelig kom, atter i en Hast blev igientaget. Grev Danneskiold kom ind og tog imod alle disse forskellige afskedskondolencer, talte med adskillige, men naar han havde talt noget, lod han Hovedet synke og saa ned, men til 2de forskellige, saa ieg ham i denne situation uden at reyse Hovedet, dog at skotte op til deres Ansigt, og som det syntes, for ved denne Leylighed endnu en Gang at lære at kende Mennesker. Tillige med at bære denne Skiæbne, og denne store Herre Hans uvenner herved havde faaet over ham som en Mand, syntes mig dog iblandt, han var særdeles rørt, endskiønt han stræbte at dølge det, sagde han var fornøyet med Gud og Kongens Villie, ønskede Etaten al Lykke og velsignelse
Den 28. Oktober 1767. Var paa Comoedie, da de opførte Comoedien Andr. ou le Poete, en Ballet, og Oparet San. Pancha eller Don Quichots Cavallier, etc. Saa Kongen som sædvanlig, etc.
Den 29. Oktober 1767. Eftermiddag Kl. 2 rejste Danneskiold ud af Porten. Veyret var for den Aarsens Tid usædvanlig skiønt. I Eftermiddag var paa Conserten.
Den 31. Oktober 1767. Stod Fadder i Holmens Kirke til Matros af 4. Division 4. Compagni No. Børnene, som var tvillinger, de blev kaldt Maren og Marthe. De andre Faddere var Commandeur Capitain Arff. Frue, Fru Kriger, Frøk. Arff og Fischer, Capitain Schiønnebøl, Capitain-Lieutenant Ziervogel, etc.
I Oktober rejste Professor Leths Datter Anna Leth, til hendes Søster i Norge, Madam Kreidal, for der at forblive. Midt i Oktober tog Kammer Herre Holst sin Afskeed fra Commissariatet, og Kaas og Rumohr fik hans Gage, hver 500 Rigsdaler. Midt i Maaneden havde Second-Lieutenant A. Lützow og Frøken Wigandt Bryllup i Roskilde, etc. I en Hast.
Ieg sad i Combinerede Ret denne Maaned tillige med Commandeur Capitain Arff, Capitain Sejfart, I. Arenfeldt, Capitain-Lieutenant Lütken, Premier-Lieutenant Gram og …. Second-Lieutenant
Den 2. November 1767. Paa Comoedie, da de opførte L’Ecole de Femmes, En Ballet og Oparette Le Roi & le Fermier.
Den 5. November 1767. Paa Hees Collegier, da de blev aabnede for denne Vinter. Om Eftermiddagen paa Conserten. I Dag kom Fregatten Havfruen paa Reden commanderet af Capitain Kriger. Havde mistet tre ankre, nær tilsat en Nat i Kattegattet. Havde betientere med sig fra Marokko, da vi nu ikke mere skulle oppebære told der, men alene have fred med Kejseren som andre Nationer. Second-Lieutenant Bang, en Søn af hofpræsten, var død paa Reysen. Kriger og C. Tønder havde ikke mindre end kommet vel til rette, etc.
Den 7. November 1767. Vagt. Ordet Karrebeck.
Den 9. November 1767. Underskrev paa Capitain Krigers Vegne om hvervningen i Norge, da det var besluttet, hver compagnichef ville tage tre Mand af Folk, som der kunne hverves og give 10 Rigsdaler for hver, naar de var approberede af Collegiet. De maatte være gode søfolk, ugifte, ey over 30 Aar, etc.
Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie, Ballet Le Naufrace og Oparette Le Marechal Ferrent. tog mod Compagniets avance for November i Dag, 121 Rigsdaler.
I Dag kom og Tidende fra Cadet Fregatten, at den laa i Danzig, som man havde troet forloren, da man i saa lang Tid intet havde hørt fra den, og sorg i mange Familier for den, da den havde 30 Cadetter og 6 Officerer med sig, blot en bestandig modvind havde været Aarsag deri. H. Arenfeldt commanderede den.
Den 10. November 1767. Afgik Kaas og Rumohr fra Commissariatet og alene forblev i Admiralitetet. Fleischer afgik fra Admiralitets Collegio, til Commissariats Collegio med 2000 Rigsdalers Gage. Monrad blev i hans Sted Admiralitetets Secretaire og Over Auditeur med 1000 Rigsdalers aarlig Gage.
Den 11. November 1767. Havde Premier-Lieutenant Pontoppidan Bryllup med Jomfru H.E.L.C. Reiersen, en Datter af Justitz Raad R. der saa meget vel ud.
Den 12. November 1767. Paa Conserten, da en Jøde Sang, særdeles vel. I Dag fik Officererne Tilladelse til at komme til Ball paa Slottet uden domine.
Den 16. November 1767. Paa Fransk Comoedie da Tragoedien Tancrede blev opført, en Ballet samt Oparet Rose og Cloe.
Den 19. November 1767. Paa Conserten.
Den 20. November 1767. Kom Fregatten Hvide Ørn paa Reden i god Stand, ieg havde stedse imod næsten alle andre paastaaet, at borte var den ikke bleven.
Den 21. November 1767. Paa Comoedie da de opførte Democrit, og Oparet Le Devin de Village første Gang.
Den 24. November 1767. Vagt. Ordet Dalbye.
CHR. 7. og SLESVIG løber af Stabelen
Den 25. November 1767. Saa Chr. 7. paa 90 Canoner og Orlog-Skibet Schleswigpaa 50 Canoner løbe af Stabelen paa Nye Holm. Kongen og Printz Friderich var der. Schleswigvar ikke bygget efter Krabbes tegning hvis Construction man nu havde mistro til, men efter Fyns tegning af Gerner, der var en ypperlig seyler.
Paa Comoedie da de opførte L’Opstachle sans Obstachle og Oparet Le Devin de Village.
Den 28. November 1767. Paa Fransk Comoedie. Havde Henrich d. 4des Jagt, og samme Oparet.
Den 30. November 1767. Afleverede 4de Compagni igien til Capitain Kriger. Paa Comoedie da de havde Tragoedien Mahomet af Voltaire, en Ballet og Oparet Le Maitre en Droit, første Gang. Læste begge Comoedier tillige med af Bøger, for des bedre at lære at forstaa sproget efter deres hastige og Franske udtale.
Den 4. December 1767. Var om Formiddagen paa Compagniet da China Fahreren fik Penge, fik med Capitain Svane af 4. Division, 4. Compagni No 61, 63 og 71 ud at fahre med samme Skib, der alle var friMænd og laa hiemme.
Middagsmad
I Dag begyndte om middagene at spise hos min Svoger Professor v. Aphelen, ligesom Jørgen Leth og Christian; efter hidindtil siden 3. Maj efter egen lyst at have ladet hente Mad paa spise Qvarteer; først til Lorentzens i Admiral Gaden som Wintherfeldt havde recommenderet mig og hvor han lod hente. Derefter paa Hiørnet af lille Kongens Gade og Konges Nye Torv, hvor det endnu var bedre; saa i Store Kongens Gade foran paa venstre Haand af Kongens Nye Torv. Ieg amuserede mig ofte ved at faa hver Dag Fortegnelse paa et Haab forskellige retter at vælge i, og som naar ieg kuns vælgede 2de kostede et middagsmaaltid kuns 12 Sk., 3de 16 á 18 sk. og hver Dag det, ieg bedst syntes om. Men hentningen og opvarmningen havde ofte Uleylighed. Nu havde ieg mere Selskab, og alt ordentligien. Betalte 6 Rigsdaler om Maaneden for middagsmaden.
Den 5. December 1767. Paa Comoedie da de havde L’Ecole des Meres, en ny Ballet, første Gang, hvor de fletter i Dantzen, etc. og Oparet En ne s’avis jamais du tout, første Gang. Feltmarechal Greve St. Germain fik Cabinets Ordre i Dag, at han var afskediget og Ordre tillige at reyse.
Den 6. December 1767. Spiste om Middagen efter Invitation hos Grev Laurvig. Nu var han afguden i Søe Etaten, ligesom Grev Danneskiold for kort Tid siden havde været det, og nu regierede den første alt efter sit sind. Danneskiold havde udeladt nogle faa fra sit Bord, Laurvig tillod sig dette ved en Haab flere, etc.
Den 10. December 1767. Paa Conserten.
Den 12. December 1767. Vagt. Ordet Egebjerg.
Den 14. December 1767. Paa Comoedie da de havde La Follie des Amoureuses, en Ballet og Operette Le Boucheron første Gang.
Den 19. December 1767. Paa Comoedie, da de opførte Comoedien Melanide, en Ballet og Oparette Roses & Cloe. Justitz Raad og byfoged Brun, som havde sat ved mig i Aften og været ret munter gik og ud lidet foran mig, men faldt ved det Trin som er strax uden for parterret hen til siden, som dog er meget magelig, uden at give sig noget, man gik ham forbi, men da ieg saa ham blive liggende, ville ieg hjulpet ham op, men han svarede ieg har brækket mit Ben, strax stimlede Folk om ham, en Medicus som havde været paa Comoedie forblev hos ham, der blev hentet Vogn, og kom Bud til hans Kone, etc. Bruddet var farligt, og han døde deraf.
Den 23. December 1767. Blev Risbricht der var bleven foretrukken af fire og som bekendt Laurvig dog meget plejede at komme til, nu og Commandeur Capitain, Aboe Capitain Lieutenant. Morgenstierne og Hviid kom nu og i Tienesten igien, med Ancinitet, da Laurvig aldrig var streng med den slags forseelser.
Den 24. December 1767. Var ved mønstringen for Commandeur Capitain Kriger, da 4. Compagni mønstrede for Schoutbynacht Torbiørnsen. No. 43 blev udsat.
Den 27. December 1767. Til von Aphelen om Aftenen, ondt.
Den 28. December 1767. Paa Comoedie, da de havde L’Esprit de Contradiction, Oparet Les deux Chasseur og en Ballet. Kongen spiste om Aftenen til Greve Laurvigs.
Den 30. December 1767. Døde byfoged i Kiøbenhavn, Justitz Raad Brun 58 Aar af sit benbrud ved Comoedie-Huset. 1. Gang gift 1736 med Frue von der Maase, Rostgaards Datter, som døde 1758, d. 23. Februar. 2. Gang 1760 med Frøken Storm.