Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Anno 1765

Den 5. Januar 1765. Presenterede 3. og 4. Division Munderinger paa Gammel Holm for Collegiet.

Den 7. Januar 1765. N.A.R.a.M.G.n.o.l.

Den 7. Januar 1765. Døde Charles Bertram, Engelsk sprogmester.

Den 12. Januar 1765. I Retten paa Divisionens Vegne.

Den 14. Januar 1765. Vagt. Ordet Friederichsund.

Den 18. Januar 1765. Til Apartement paa Slottet før Taffelet, da mariagen blev declareret imellem Kronprintzen og den regierende Konge af Englands yngste Søster, Carolina Mathilde, født. d. 22. Juli 1751, Byen var om Aftenen illumineret.

Den 19. Januar 1765. I combinerede Ret, som Assessor, da der blev dømt i 64 Sager, alle Stokhussager, hvorfra forhørene var indsendte, de bestod alle i 64 Tyvs-Sager, begaaede mest af smaa rugdrenge, hvoriblandt en navnlig Krabbe, der saaledes Tid efter anden havde stjaalet for 15 til 1600 Rigsdaler, og havde begaaet omtrent 150 Tyverier. Han var nu død.

Den 22. Januar 1765. f.r.a.a.l.o.B.S.

Den 26. Januar 1765. I Retten, da der blev 63 Domme oplæst.

Den 27. Januar 1765. Vagt. Ordet Corsøer. Der var 80 Arrestanter, de 13 i Iern.

Den 29. Januar 1765. Var til Apartement før Taffelet.

Den 31. Januar 1765. Blev Hall, Morgenstierne og Pheiff Søe Officerer.

I Januar Maaned sad i Combinerede Ret, Præses Kammer Herre Commandeur Capitain Kaas, Capitainerne Greve Sponik og Kammer-Junker Juul, Capitain Lieutenanterne Christopher Lütken og Schiønning, Premier-Lieutenanterne Akeleye og R. Fontenay, Second-Lieutenanterne I. Nissen, Rashc og H.Schultz.

Den 7. Februar 1765. Vagt. Ordet Irland. Stibolt blev Lieutenant i Dag.

Den 12. Februar 1765. Begyndte Helene Leth Schiønning at blive syg og at fantasere, men som efter 2de besvimelser og aareladen stillede sig om 3 á 4 Dage næsten gandske.

Den 21. Februar 1765. Vagt. Ordet Skotland. Second-Lieutenant Gram blev Premier-Lieutenant i Dag og sprang derved 18 forbi. Han skulle have udrettet noget, som man sagde, men man vidste ikke hvad det var. Capitain Frisch fik Vagtskibet paa Kiøbenhavns Red, Grodtschilling i Sundet, Capitain-Lieutenant Vosbein paa Bæltet. Arendorph var kommen paa enrulleringen i Aalborg, Briand forflyttet derfra til Horsens. De nye Officerers tre Maaneder var forbi, som nu blev placerede ved Divisionerne og Compagnierne. Ved Dokken faaet Afskeed som Lieutenant.

 

Officererne kører i Kane

Den 22. Februar 1765. Formiddag Kl. 10 kiørte ud i Kane tillige med Lieutenant Stockfleth til Taarbæk, var der Kl. 11, spiste der om Middagen, tog derfra Kl. 5 og var Kl. 6½ i Kiøbenhavn, kiørte og en Tour omkring i Byen. Var i Selskab med seks andre kaner af Officerer, nemlig Capitainerne Becker, Capitain-Lieutenant Horst og Thaae, Lieutenanterne Kruse, Fasting, alle tre Stibolterne, Ursin, Køster, Lütken, I. Bille etc. Var ellers paa ud- og indReysen 11 kaner i følge, formedelst et andet Selskab. Ieg kiørte det meste. str. Hr. Pier. Nogle Svenske Jomfruer spilte paa et strengeinstrument for os i Taarbæk. Den gamle Hansen i Taarbæk var en overmaade smuk gammel Mand med hvidt Haar.

Den 26. Februar 1765. I Retten paa Divisionens Vegne.

Den 27. Februar 1765. p.L.d.-b.

Den 28. Februar 1765. Blev Premier-Lieutenant Stockfleth commanderet til Vagtskibet i Sundet. C. Tønder paa Kiøbenhavns Red, Knudsen forblev paa Bæltet. Second-Lieutenant von der Lippe, der var i hollandsk Tieneste fik Afskeed for at have trukket for mange veksler paa Collegiet. En Del Cadetter var der bleven.

Den 4. Marts 1765. B.o.L.a.I.s.-m.

Den 7. Marts 1765. Var ieg Marechal til Commandeur Capitain Platous ligebegængelse, hvor Collegiet fulgte. Capitain-Lieutenant Christopher Lütken var premiermarechal. Den 4. var vi i sørgehuset og fik Liste paa de følgende. Den 5. inviterede vi dem, hvorved min Vagt gik over. Begravelsen skete Kl. 12. I Dag blev 4 volontører, nemlig Andresen, Køningh...

Den 8. Marts 1765. a.R.a.2.r-v.

Den 14. Marts 1765. Fik Bording Platous Compagni, der var død d. 28. Februar, Kongen skænkede Enken 300 Rigsdaler, som fejlte til Enkekassen af 1000 Rigsdaler.

Den 15. Marts 1765. Var paa Comoedie, da de opførte Tragoedien Zeloide og Comoedien Hver Mands Ven, med 2de Balletter, der var Hververen.

Den 16. Marts 1765. Vagt. Ordet Hillerød.

Den 19. Marts 1765. r.s.s.o.A.-b.

Affæren med Jomfru Rose

Den 20. Marts 1765. Blev Vice-Admiral Greve Laurvig arresteret og hans Chatol forseglet af Rosenkrantz for den Handel i disse Dage med Jomfru Rose, som han ved Falkenskiold en Aften fra Comoediehuset havde ladet enlevere og haft tre Nætter og Dage hos sig, som handes Fader, acteuren havde klaget over. Falkenskiold blev sat paa Hovedvagten. 

O! Tiilig at i Martz man alt vil plukke Roser

Dog fik man Lyst i Gaar, siig ikke at ieg skodser

Men Gartneren han er, erfaren veed beskeed

Det var ey første Gang han plukket Blomster-Beed

Og siger os til Trøst nu vi dens Tab begræderMan plukker Roser før, man deres blade træder.

Den 21. Marts 1765. Blev Dilleben Capitain og fik expectance paa Kiærumgaards Enrolleringspost i Fyn. Premier-Lieutenant Ursin interimsEqvipage Mester paa Gammel Holm. En Holtermann fik Charachteer af Second-Lieutenant i Søe Etaten for at have reddet et Skib.

Den 22. Marts 1765. a.r.o.A. –b.

Den 23. Marts 1765. I Retten paa Divisionens Vegne.

Den 27. Marts 1765. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke. Den 26. havde været til Skrifte hos Provst Hee.

Den 28. Marts 1765. Var paa Conserten i Raadhusstræde. Kruse blev i Dag viceEqvipage Mester paa Nye Holm i Bordings Sted.

Den 29. Marts 1765. Begyndte Helene Leth Schiønning igien stærk at fantasere af hypocondri, som mest gik ud i religiøse Sager, stillede sig om 2 á 3 Dage.

Den 30. Marts 1765. Vagt. Ordet Wiiborg.

Den 31. Marts 1765. Var Kronprintzen til Confirmation i Slotskirken.

Den 3. April 1765. a.A.d.s.p.l.

Den 10. April 1765. b.i.-m.

Den 11. April 1765. Vagt. Ordet Kollekolle. I Dag fik Grev Laurvig sin Dom, at han nu var fri for Arresten, men skulle betale 10.000 Rigsdaler til de fattige, 200 Rigsdaler aarlig til Jomfru Rose til hun skulle giftes, og da give hende 3000 Rigsdaler 300 aarlig til monsr. Rose og strax forføje sig til sit grevskab i Norge, og forblive der til han blev kaldet. Falkenskiold skulle degraderes tre Maaneder til gemen, Hooglandt og Stephansen som og havde haft Del i denne Sag skulle den første have en hemmelig advarsel; men Stephansen reprimanderes offentlig i Collegiet, etc. ved denne Leylighed sagde Hoppe til ham, at han havde fortjent at kasseres, etc. Mn sagde at Laurvig havde overladt sin Sag til Kongens Dom; som da havde fældet ovenmeldte. Laurvig og den gamle Moltke var ikke Venner.

Den 12. April 1765. Morgen tidlig blev Greve Rantzaus lig taget ud af Holmens Kapel og ført til Skibs til hans Familiebegravelse. Ieg stod Fadder i Dag til et Matros-Barn af 2. Divisions 7. Compagni, som blev kaldet Christen. Frøken Arff bar det, og Jomfru Løve stod hos, Commandeur Capitain Arff.     o.A.s.

Den 16. April 1765. s.o.a.-B.

Den 19. April 1765. Begyndte Helene Leth Schiønning igien at fantasere, som tog stærkt til, saa det var at anse som en slags forrykthed, satte sig næsten igien om 8 Dage.

Beskrivelse af den nye Planbygning

Den 23. April 1765. Var paa Nye Holm og Christiansholm. Paa den første stod et 70-Canoners Skib færdig paa Stablen til at løbe af. En Fregat paa 30 Canoner, hvor til Stevnene og middelspanterne var reyst. Det nye Spantehus var næsten færdig, saa de alt arbejdede derinde med Spanterne. Bag ved var en afdeling til Skipperen ved Bradbænkens Materialier. Lyssenet (?) kom fra Vinduerne paa Siderne, som og ovenfra taget af, da Loftet nedenunder var en Del aabent, og kuns saa mange Bræder til samme, at Spanterne kunne ligge derpaa, etc. Var og oppe paa den nye Kran paa Christiansholm. Ved samme var alt indtaget Master i 50-Canoners Skibe, da der var 21 Fod dybt ved den, og i nødsfald kunne derved indtages Master i 70-Canoners Skibe, saa at ved denne og den paa Nye Holm kunne om Dagen 4 Orlog-Skibe mastes. Saa Printz Friderich og Princesse Sophie Magdalenes Speyle, etc.

Den 24. April 1765. Vagt. Ordet Glim.

Den 25. April 1765. d.s.

Den 26. April 1765. Paa Friederichsberg og saa 4 bjørne og en abekat Dantze og giøre Kunster, hvoraf den ene bjørn var meget stor.

Den 30. April 1765. Saa Orlog-Skibet Norske Løve paa 70 Canoner løbe af Stablen paa Nye Holm. I Dag fik Capitain Lous, Premier-Lieutenant Kiærulf og Second-Lieutenant Wigandt Ordre til Hukkerten Amrom for at optage havne og Kyster ved smaaelandene. Second-Lieutenant Arenstorff tog sin Afskeed som Premier-Lieutenant, da han havde arvet en af de bedste herregaarde i Jylland.

Den 1. Maj 1765. Var paa Friederichsberg.

Den 2. Maj 1765. Vagt. Ordet Mogenstrup.

Den 9. Maj 1765. I Lundehuset om Formiddagen gaaendes dertil.

Den 13. Maj 1765. Fik Basballe Ordre som Cheff til Orlog-Skibet St. Croix [Liste over udcommandoer, etc.]

Den 14. Maj 1765. Mig uafvidende havde man kørt Helene Leth hen til Hospitalet paa Amalieborg for at kureres der, men man havde der nægtet samme.

Den 15. Maj 1765. Blev Commandeur Capitain Holst ført fra Nye Holms Hovedvagt til Kastellet for der at sidde som statsfange, da han endnu blev ved at tale frit. Var i Dag paa Friederichsberg.

Den 17. Maj 1765. Blev Second-Lieutenanterne A. Lützow, H. Günthelberg, O Fischer, Hooglandt, Zimmer, Herbst, Kølmer, Dumreicher, Fogh, Morgenstierne commanderede til Fregatten Hvide Ørn for tillige med 14 Cadetter at øve sig i sømandskabet.

Den 18. Maj 1765. Vagt. Ordet Wemmelow.

Den 20. Maj 1765. Paa Nye Holm og ombord paa St. Croix hos Wintherfeldt. I Dag var Jørgen Leth oppe til examen philosophicum, fik bedste Charachteer.

Den 21. Maj 1765. Om Morgenen gik til og fra Lundehuset.

Den 22. Maj 1765. Var uden Nørre Port og saa Cron Printzens Regiment mønstre og exercere, da Cron Printzen selv commanderede stedse, samt stod i Gewæhr som Oberst for sit regiment og lad slaa Marche, da hans Broder Printz Friderich passerede det forbi.

Den 23. Maj 1765. Blev Falsen Second-Lieutenant og forblev Adjutant ved Søe Cadetterne, fik Ancinitet for hele sidste Avancement, strax efter Rasch fordi han var bleven staaende og Arbeydet sphærica ud, som nu var i moden.

Den 26. Maj 1765. Hørte hr. Treschow giorde sin indtrædelsesprædiken i Runde Kirke, som var kommen i Professor Leths Sted.

Den 29. Maj 1765. Var spatzerende til Friederichsberg.

Den 30. Maj 1765. Vagt. Ordet Qvislemark.

Den 31. Maj 1765. Hørte om Aftenen fire Nattergale i Kongens Have.

Den 1. Juni 1765. Saa det Oldenborgske Regiment giorde sin fulde exercits. Blev i Dag ene Officer ved 3. Compagni og forrettet al Tienesten.

Den 2. Juni 1765. Embarkerede de 300 Mand soldateske paa St. Croix og Hvide Ørn, der skulle gaa til Bergen med Commissionen for at give den luster, og som skulle undersøge sammenhænget med urolighederne der. Commissionen bestod af Vice-Admiral Rømeling, Etatz Raad Cederfeldt, Justitz Raad Falsen, gik op imod St. Croix til Bergen tillige med 18 Land-Officerer, hvoraf den Commanderende var Obrist Lieutenant Kræber. Om Eftermiddagen sejlede ommeldte Skibe.

Den 4. Juni 1765. Eftermiddag gik til Gyldenlund og Skovshoved tillige med Christian og tilbages igien om Aftenen. Drak stedse ved saadanne tourer Caffe et Sted.

Den 6. Juni 1765. Blev Capitain-Lieutenant Davidsen Capitain og enrolleringschef i Bragenæs og Premier-Lieutenant Hansted blev i hans Sted viceEqvipage Mester ved Friderichsværn.

Den 8. Juni 1765. Var uden Øster Port og saa Livvagten mønstre for Cron Printzen og Printz Friderich.

Den 9. Juni 1765. Søndag. Vagt. Ordet Bramdrup.

Den 13. Juni 1765. Fik Commandeur Capitain Hooglandt Gage i 1. Division i Commandeur Capitain Heldts Sted, der var død d. 29. Maj, samt hans Compagni og Capitain P. Günthelberg fik igien Hooglandts Compagni.

Den 19. Juni 1765. Spatzerede frem og tilbage til Friederichsberg og i Haven.

Den 20. Juni 1765. Vagt. Ordet Winding.

Den 25. Juni 1765. m.r. af. m. -d.

Den 27. Juni 1765. Gik om Morgenen til Lundehuset og ind igien Kl. 12. Eftermiddag Kl. 3 gik med Jørgen Leth og Christian til Gyldenlund og ind igien Aften Kl. 8½. I Dag blev Sevel generalauditeur ved Søe Etaten og Fogh igien Søprokurør.

Den 1. Juli 1765. Vagt. Ordet Stofringe.

Den 3. Juli 1765. s.-d.

Den 4. Juli 1765. Gik om Morgenen Kl. 3½ til Gyldenlund og tilbages igien Kl. 9½ Formiddag.

Den 6. Juli 1765. Var i Krigsret, da en tømmermands Kone blev dømt fra Livet, som havde skaaret Halsen over paa et Barn, efter egen tilstaaelse i Forvildelse, etc. Holmens Cheff præsiderede. Capitainerne Ellebracht og Krog traadte til, at de 2de yngste Officerer gik ud af Retten, etc.

Den 8. Juli 1765. Var Professor Leths Auction, etc. M.Gr.

Den 9. Juli 1765. Sad første Gang i Politi- og Commerse Collegio for at dømme i en Sag, en Matros angaaende, som rebslageren havde frataget og anklaget for at have slaget Reb, etc. Han blev frikendt, da saadant fra ældgammel Tid af havde været Matroserne i det smaa tilladet.

Den 10. Juli 1765. Vagt. Ordet Wilhelmsborg.

Den 12. Juli 1765. Kiørte Helene Leth Schiønning til Jægerspris for der i Sommer at logere hos Degnen, nyde landluften og divertere sig, da hun nu alt i 12 á 14 Dage gandske havde haft sin Samling. Degnens Navn var Kaare.

Den 13. Juli 1765. Var i Krigsret over Matros af 4. Divisions 4. Compagni No.   som for tre ganges dessertion blev dømt til 150 Slag af Kat i tre Dage og livstid i Kastellet. Torbiørnsen præsiderede. T.E. Stibolt og Bording trad til.

Den 15. Juli 1765. Kiørte Charlotte Leth til Flensborgs for der at forblive i Huuset, hun var den yngste og smukkeste af Professor Leths Døtre.

Den 16. Juli 1765. Gik om Morgenen Kl. 4 til Gyldenlund, var og ved Skovshoved, gik ind igien Kl. 11½ og var i Østerport Kl. 12½ imod en Storm med Regn af NW, som var sammentrukken, gik stedse Strandvejen saa vidt mulig.

Den 19. Juli 1765. Vagt. Ordet Hornslet.

Forsvar for Matrosernes Rettigheder

Den 23. Juli 1765. Sad i Politi og Commerse Collegio om Formiddagen som Assessor, da der blev dømt i 4 adskillige Sager Søe Etaten vedkommende. Var i en liden trætte med de civile assessores der, som stedse for forseelser der, dømte Matroserne til Tamp, og borgerne i lige Omstændigheder til mulkt, da ieg formente Matroserne da og kunne dømmes til mulkt, naar samme ikke beløb sig højere end 1 Rigsdaler, som da og blev antaget, og som mange Matroser helst ville give.

Den 24. Juli 1765. Spatzerede til Friederichsberg om Eftermiddagen. B.p.

Den 25. Juli 1765. Gik om Morgenen til Lundehuset og ind igien Kl. 11. Drak stedse Caffe der. Proberede at udpresse en blaa farve af blaae-korn, som lykkedes.

Den 9. Juli 1765. Vagt. Ordet Rosenvold.

Den 30. Juli 1765. Tog Jørgen Leth Bacolauri Graden.

I Juli Maaned sad i Combinerede Ret, som holdt i Almindelighed 2 Gange om Ugen hele Formiddagen, tillige med Commandeur Capitain Schleuter, Capitainerne Krüger og Risbricht, Capitain-Lieutenant Schiønning og Thaae, Premier-Lieutenant H.H. Stibolt og P. Birck, Second-Lieutenanterne Grib, Rømer og O.N. Bang.

Den 2. August 1765. Spatzerede til Friederichsberg.

Den 7. August 1765. Vagt. Ordet Haføe.

Hampeloftet

Den 8. August 1765. Var paa Gammel Holm paa Hampeloftet over Reberbanen. Hampet bliver leveret i bundter og vejet. Saadant et bundt kan omtrent veje 5 á 6 Skippund. Det bliver siden heglet og hver Mand tilvejet noget vist, da han svarer til den rene hamp og blaar. Paax(?) 1 Pund til staaende Gods maa afhegles 5 Pund blaar, men til ankertove etc kun 4 Pund. De bedste hampeblaar leveres til Kongens sejldugsfabrique, som Krigs-Raad Top dirigerer til sejldug, de sletteste sælges  f.eks. til Bønder, hvoraf gøres slet Tovværk. Paa Loftet kan omtrent rummes 2000 Skippund hamp.

Den 13. August 1765. Gik om Morgenen Kl. 4½ til Dyrehaven, paa udvejen gik forbi Gyldenlund og var derinde. Gik ind ved Klammenborg, igiennem  Dyrehaven og ud igien forbi Ermelundshuset, igiennem Gientoft, forbi Lundehuset, var i Byen Kl. 1. Skrev Tanker en Sommermorgen, etc. Fyldte 33 Aar.

Den 15. August 1765. Fik Premier-Lieutenant R. Tønder Ordre at reyse til Vestindien for der at føre en Bark, som skulle krydse imellem ejlænderne, var ene Søe Officer der, han skulle have 1200 Rigsdaler aarlig Gage i vestindisk mønt. Fregatten Hvide Ørn kom i Dag paa Reden fra Bergen, hvor han først d. 22. Juli var ankommen for modvinds Skyld, saa vel den som St. Croiz havde derefter lagt i Hitterøe.

Den 17. August 1765. Flyttede Dorothea Leth fra hendes Faders sognepræstens Residentz i Store Kannikke Stræde til Fru Schiønning hendes tante i Provstens Værelser paa Regensen for at være der i Huuset. Hendes ældre Søstre tog den ældste Anne Leth i Huuset til Degnen Falk Langemark i [tomt felt ] Den anden Dorothea Leth til Hr. Nordman Præst paa Friderichs Hospital, der havde været hendes Faders Kapellan og var gift, da ingen af dem havde lyst til at forblive hos deres stedmoder, som deres Fader havde forventet, sønnen Jørgen Leth havde faaet Regensen og flyttede derind, hvorved Enken beholdt alle de fordele alene kong Christian d. 6 havde lovet hende for Børnenes Skyld. Anne blev kuns hos Degnen for det første.

Den 18. August 1765. Vagt. Ordet Faarøe.

Den 20. August 1765. Blev ommeldte tømmermandskone rettet. Dommen var saaledes bleven formildet, at Hovedet med en Øxe alene blev afhugget, Kroppen begravet under Galgebakken, men fri for knibningen og haandens afhugning.

Den 21. August 1765. Gik om Morgenen til Lundehuset og ind igien om Formiddagen. Iagttog ved udgaaende den lille Sø paa venstre Haand af Alleen som kaldes Holger Danske, højen paa den store Mark som kaldes Brude Sengen, som og Lille Brude Seng, etc. Lille og Store Wibens Hus, Lille og store Tagens Hus, etc.

Den 26. August 1765. Paa Friederichsberg.

Den 28. August 1765. Vagt. Ordet Trudsøe. Samme Dag gik Hvide Ørn Seyl ad Østersøen med ommeldte Officerer og Cadetter.

Den 30. August 1765. Gik om Morgenen Kl. 5 til Dyrehaven, ud af Nørre Port, forbi Lundehuset, etc. Kl. 2 gik fra Dyrehaven til Gyldenlund, var yderst ude paa Stenbroerne, om Aftenen kiørte hiem.

I August blev der 9 volontører, nemlig: [tomt felt]

Den 4. September 1765. Paa Friederichsberg, saa 2de fyrværkerier, et til Cancelliraad Collins og et til Skrøders paa Skydebanen.

Dessertion og Sølvgades Kaserne

Den 9. September 1765. Vagt. Ordet Kolberg. Om Natten imellem d. 8. og 9. var der Kl. 2 desserteret 2 Soldater fra Gammel Holms Hovedvagt, hvoraf den ene stod Post ved Admiralens Bro, der tog gevæhret med sig, brækkede jernkæden i tu paa et Fahrtøy der laa med Seyl og Aarer, og tog Veyen ad Langebro igiennem Kalleboderne til Sverige, halede Jollen over den bom, der ligger, etc.

Den 11. September 1765. Besaa Begyndelsen til de soldaterbarakker, som bygges til det Danske og norske livregiment ved Sølvgaden. De bestaar af 4 længder, som skal bygges i fiirkant, saaledes at der bliver en stor Gaard i Midten, hvorudtil Vinduerne skal være, og ingen Vinduer udvendig uden paa den ene Længde til Sølvgaden, hvor Officerernes Værelser bliver. De skal være seks Mand om et Kammer uden kakkelovn, men 2de store brandstuer for hver Compagni med kakkelovne. Husene 2 Etager høye, nogle siger 4, som da ville være en stor Feyl. En Port ved Hiørnet, i hvilken skal være en Vagt, etc.

Den 12. September 1765. Gik om Morgenen Kl. 5½ til Dyrehaven ud af Østerport, besaa Brovns Hauge, var og inde i Gyldenlund, gik ind ved Klammenborg og ud ved Ermelundshuset, ind ad Nørre Port, var inde Kl. 1½. Besaa og Gentoftes Kirke, hvor et Barn blev døbt, etc. I Brovns Hauge, som havde kostet 8000 Rigsdaler var 1100 frugttræer, for frugten allene sagdes at kunne haves 400 Rigsdaler aarlig, etc.

Den 16. og 18. September 1765. s.-d.

Den 17. September 1765. Gik til Brovns have, som ligge uden Øster Port over ½ Miil fra Byen. Jørgen Leth og Christian var med og tilbages igien om Eftermiddagen. Ieg erindrer ikke rettere end Justitz Raad Heller har anlagt den, og at den kaldes Hellerup.

Den 19. September 1765. Vagt. Ordet Christiansdahl.

Den 21. September 1765. Stod Fadder i Holmens Kirke til Matros af 3. Divisions   Compagni No.  Oles Barn, som blev kaldet Niels. Frøkenerne Høyer og Flensborg, Lieutenant Pontoppidan og Monsr. Flensborg tillige med.

Den 25. September 1765. Kom St. Croix fra Bergen med Commissionen og soldatesken var blevet der.

Stor drukneulykke

Den 26. September 1765. Druknede mod 40 Mand ved St. Croix Travallie-Chalup, da den skulle gaa i Land med 49 Mennesker, en Del som var kommen ombord i Besøg deriblandt. Samme skete ved vel at fahrtøyet  var forladt, dels mulig og ved forseelse med sejlenes gipning. 9 Mand blev bjærgede mest ved svømning, blandt de druknede var og Fruentimmer. Der laa Folk under tofterne, ved det at Søen løb ind, sank den. Man sagde, man nogle Nætter forhen havde hørt hylen og skrigen ved Trekroner, etc. Alene af Skibets Mandskab druknede 31, nogle tillagde Fasting skylden, andre etc.

Den 27. September 1765. Gik om Eftermiddagen Kl. 4 til Amager til Taarnbye. Sundbye Wester og Sundby Øster ligger først; saa Taarnby paa høire og Kastrup paa venstre Side. Længere ude Hollænderbyen og yderst ude Dragør, der fuldkommen ligger 1 Miil fra Byen. Saa den Mængde kaal og kiøkkenPlantager, de 2de oliemøller tilhørende Grønnegaard, etc.

Den 28. September 1765. Var paa Nye Holm, 3de Skibe stod der paa Stablen, et paa 70 Canoner, et paa 30 og et paa 24 Canoner, som nu skulle begyndes at  klædes. Pavillonen med den kuppel var næsten færdig. Tre russiske Orlogsmænd laa paa Reden. Saa en ny maschine til at løfte Tømmer op paa stablerne me. Holmen og alle Steder var opfyldt med Tømmer og var i Aar kommen over 70 ladninger, mest af Bodenhoffs leverance.

Den 29. September 1765. Vagt. Ordet Samsøe. I Dag kom Hukkerten Amerom som Lous tillige med lieutenantnerne Kiærbye og M. Wigandt havde været ude med for at optage karter, etc.’

I September desserterede to Matroser fra Vagtskibet i Sundet om Natten over til Helsingborg med et af Skibets Fahrtøyer, samt tog alle de andre Fahrtøyer med sig fra Skibet for at man ikke dermed skulle indhente dem igien. Dager derefter blev de andre Fahrtøyer hentet tilbage fra Helsingborg og forlangt Arrest over de 2de Matroser, da de kunne anses for mere end simple desserteurer, etc. Fra det Fahrtøy som hentede de andre Fahrtøyer desserterede da atter tre Mand.

Den 1. Oktober 1765. Kom Hans Leth hiem fra Landet og var nu gandske vel.

Den 2. Oktober 1765. Kom Hvide Ørn hiem fra sin krydstogt i Østersøen.

Den 8. Oktober 1765. Vagt. Ordet Weylebye.

Den 14. Oktober 1765. Paa Nye Holm og Christiansholm, saa Tøyhuusene indvendig, de gamle Kaarder, etc.

Den 16. Oktober 1765. Vagt. Ordet Kiettinge.

Den 18. Oktober 1765. Fik Skriftlig Ordre af Commandeur Torbiørnsen at tage imod Commandeur Capitain Stephansens Compagni, var 8de i 4. Division og derfor afgaa fra 3. Compagni til ommeldte og forestaa det som Cheff i Stephansens fraværelse, der havde 6 Maaneder Tilladelse at reyse til Norge. Tog imod det om Eftermiddagen. Stephansen rejste til Grev Laurvig.

Den 20. Oktober 1765. Blev Capitain Ziervogel, Premier-Lieutenant Kiærulf, Second-Lieutenant Zimmer, Bielke og Bang commanderet at gaa stadig paa Hees Collegier som begyndtes d. 22. og i samme Tid at være fri for Tieneste.

Den 28. Oktober 1765. Begyndte fire Second-Lieutenanter, en af hver Division effter collegii Ordre at gaa paa Holmen for at gaa Eqvipage Mesteren til haande og forrette hvad Holmens Cheff ville bruge dem til i Tieneste. I Dag Mn. døde.

Den 29. Oktober 1765. Vagt. Ordet Brandersløw.

I Oktober fik enrolleringscommissionen Ende. I hvilken Commandeur Baron Güldencrone havde været Preses, samt og commandeurkaptjn Reicou, D. Bille, H. Frisch, Capitainerne ...

Den 5. November 1765. M. r.

Den 8. November 1765. Vagt. Ordet Horsens. Fik 10 Hukkerter til Vagten.

Den 12. November 1765. Saa kæmpen Bernhardt Gillie født i Italien, han logerede ved Stranden paa Kræmmercompagniet. Han var 3 Alen og 3 Qvarteer dansk maal og temmelig velproportioneret 26 Aar gammel. Ieg talede Fransk med ham, kunne række ham til Enden af Næsen, var værd at se og ved første øjesyn frapperede. Da Claus Tønder som er over 3 Alen høj just og kom ind rækkede han stolt Armen strax ud, for dermed at sige, han kunne staa under den, som han og kunne. Gilli var egentlig kuns 3 23/32 Alen, eller henved 3 Alen 3 Qvarteer i dansk maal. I sit 9 Aar var hans vækst som andre Børns. I hans 25 Aar holdt han op at vokse. Hans hele Slægt var af sædvanlig Høyde.

Den 13. November 1765. Cummuniserede i Holmens Kirke.

Den 14. November 1765. Saa kæmpen igien tillige med von Aphelen og de andre. Hans lille Datter Helene Dorothea kunne naa ham til lommen. Det kostede for hver 1 Mark 8 Skilling. Om Aftenen Kl. 11½ var der Ildløs paa Kultorvet lige overfor hvor ieg boede.

Den 17. November 1765. Om Morgenen blev Lieutenant Hviid arresteret for forsømmelse paa Holmen.

Den 18. November 1765. Vagt. Ordet Friderichstad.

Den 19. November 1765. Vejede ieg mig paa Gammel Holm tillige medbegge Arenfeldterne, Jacob Arenfeldt vejede 12 Lispund, 4 Pund, H. Arendfeldt 7 Lispund, 6 Pund, ieg 7 Lispund, 14 Pund, ieg kunne hæve H. A.

Den 20. November 1765. Døde Præsten Treschow, hans død blev forkyndt af Hegelund d. 24. og begravet d. 26. Han prædikede vel, havde længe været i Birkerød.

Den 21. November 1765. Afbetalte 8. Compagni.

Den 22. November 1765. d.s. – L.V.

Den 29. November 1765. Vagt. Ordet Vordingborg.

I November sad i Combinerede Ret, som holdtes 2 Gange om Ugen. Commandeur-Capitain Hooglandt var Preses, assessorer Capitainerne Bording og Roderigo, Capitain-Lieutenant Lütken, Schiønning, Premier-Lieutenant Köningh og Gram, Second-Lieutenanterne Herbst, Jacobi og Kølmer. Under Officererne og Folkene ved St. Croix Chalup, som sank blev forhørt, saa og Nivaas vagtfolk, som ey havde grebet de 2de desserteurer, som ved Skud var bleven blesseret.

Den 7. December 1765. Blev Budde commanderet ad interims paa Enrollering i Capitain Dischingtuns Plads i Bergen, over hvilken var sat Krigsret, da han var beskyldt for at have taget Penge af de Enrollerede. Hoppe var Preses, Assessor Schoutbynacht Flensborg, Commandeurerne Torbiørnsen, Güldencrone, Commandeur Capitain ...

Den 9. December 1765. Annammede Avancen for 8. Compagni, var 181 Rigsdaler. Afbetalte det d. 20.

Den 11. December 1765. Vagt. Ordet Moltkenberg. En Kone gik i feddelen her 3 til 4.

Den 19. December 1765. Blev Premier-Lieutenant N. Ployart commanderet til Enrolleringen i Helsingøer, Ramshardt i ... Kleist i Tondern.

Den 24. December 1765. Juleaften. Vagt. Ordet Billensbille.

Den 29. December 1765. Blev der bedt for Kongen paa prækenstol, som var uden Haab og led meget ilde.