Anno 1761
Først i Januar fik Premier-Lieutenant A. Bille igien afgangsordre fra at være interimsEqvipage Mester paa Nye Holm og Premier-Lieutenant Thaae blev igien efter Ansøgning commanderet dertil. Bille havde ikke søgt at afløses.
Den 5. Januar 1761. Presenterede 4. Division de nye Munderinger for Collegiet.
Den 7. Januar 1761. Sejlede Grønland ad Constantinopel og havde det lærde Selskab med sig som skulle gaa til Arabien for at opsøge gamle antikviteter, etc.
Den 7. Januar 1761. Paa Comoedie, da de opførte Den Kiærlige Kone og 2de Balletter, Pyramis og Thispis Historien, og Gartnerballetten.
Den 10. Januar 1761. Paa Opera, da de opførte L´Insola Dishabitate.
Den 13. Januar 1761. Paa Vagt paa Gammel Holm. Ordet Bath. 43 Arrestanter.
Den 14. Januar 1761. Paa Consert i Raadhusstræde. Fr. Gr. & S.V.
Den 15. Januar 1761. Var første Gang paa Professor Hees mathemathiske Collegier, som holdtes tre Gange om Ugen, Tirsdag, Torsdag og løverdags Formiddage fra 8 til 10. Continuerede stedse at gaa derpaa.
Den 17. Januar 1761. Paa Opera, da de opførte Isipile første Gang, og 2de Balletter, den første Parides Dom og den anden Den Forkerte Verden.
Den 26. Januar 1761. Paa Comoedie, da de opførte for princesserne Genierne Fest med tillæg, etc. og Den nye Prøve, til slutning den store pantominerballet, Masqueraden kaldet.
Den 30. Januar 1761. Var min Moder og de allesammen hos mig paa Kultorvet.
I Januar continuerede med at lære Latin, tyde første Gang 80 Qvart-Sider af latinske stile, ved at have det Danske til hjælp. Tyde en Italiensk Opera, ved at have det Danske til hjælp. Gik paa Professor Hees mathemathiske Collegie Tirsdag, Torsdag og Løverdag fra 8 til 10.
Den 3. Februar 1761. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Wien.
Den 9. Februar 1761. [Kodeskrift].
Den 13. Februar 1761. Paa Comoedie da de opførte Zaire, en Tragoedie af Voltaire oversat af Lodde, til eftercomoedie Den Kløgtige Crispin og en Ballet som forestillede en corsarhistorie.
Den 17. Februar 1761. Døde Professor Stanley i 56 Aar.
Den 21. Februar 1761. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Florentz.
Den 28. Februar 1761. Paa Opera, da de opførte Issipile og Hollænderiet, et lystigt Efter-Stykke, saa og 2de Balletter.
I Februar skrev et udtog af det fornemste af Søe Evolutionerne og afsatte Figurerne for hver Evolution, hvilket var det udtog som var bleven brugt og fremdeles skulle bruges, naar Officererne rangerede med Chalupperne for at øve sig i Søe Evolutionerne, tillige udskrev og tegnede de signaler, som da og var bleven brugt, altsammen paa 60 median-oktavsider.
Igiennemlæst i Veneroni italienske, Franske og tyske dictionnaire, den Franske 1753, stor oktav 544 p. Den anden Part fra p. 220 til 378 og pr. udskreven deraf de nødvendigste af de uforstaaeligste italienske gloser og oversat dem paa dansk paa 29 oktavsider. Læst tillige samme 29 oktavsider italienske gloser udenad, saaledes at naar ieg saa det italienske, ieg da vidste det paa dansk.
Gaaet paa Professor Hees mathemathiske Collegie ommeldte seks Timer ugentlig.
Med SLESVIG i Escadre
Den 1. Marts 1761. Fik Ordre dateret 28. Februar 1761 at fahre med Orlog-Skibet Slesvig paa 50 Canoner, commanderet af Capitain Antoine Fontenay, og som Capitain-Lieutenant Roderigo var bleven commanderet til som Næst-Commanderende. Meldte mig til Fontenay samme Dag.
Den 2. Marts 1761. Begyndte at eqvipere Skibet, tog en Del Baglast ind og begyndte at lægge baglasten.
Den 6. Marts 1761. Havde lagt og strøed baglasten i Slesvig, da den laa 4 Fod, 11 Tommer styrlastet.
Den 7. Marts 1761. Udtog ieg Vant og Stag af Takkellagehuset til Slesvig.
Den 9. Marts 1761. Hentet ieg 8 Favne ellebrænde i Nyhavn hos Budenhoff til stueholt, ved Skibet blev Arbeydet med at lægge Vant og Stag paa og garnere Lasten.
Den 10. Marts 1761. Blev Christian Schiønning Kongelig fuldmægtig paa Rentekammeret i det Sællandske Stifts Contoir, hvor Kammer Raad Hansen var Rente-Skriver. I Dag blev klar med Lastens garnering.
Den 11. Marts 1761. Om Morgenen Kl. 4 giorde Frue von Aphelen Barsel med en Datter. Var der om Dagen at gratulere.
Den 12. Marts 1761. Udtog ieg vores syv Svær Touge fra Takellagehuset, lod giøre de 2de splejsninger ved Takellagehuset, paa Land, da Tougene laa i prammen. Indtog sværtovene. I Aften var paa Consert i Raadhusstræde.
Den 13. Marts 1761. Lagde Vullingen, blev klar med sværtovene, hvoraf en splejsning blev giort ved Skibet. Henstuvet ogsaa Læggerserne i Skibet i Dag. I Dag havde Premier-Lieutenant Christopher Lütken Bryllup med Jomfru Weise fra Helsingøer, hvor hendes Fader var kasserer ved Øresunds Told.
Den 14. Marts 1761. Stod ieg Fadder i Runde Kirke til Professor von Aphelens Datter, Helena Dorothea, tillige med min Moder, hendes grand mama, Anne Leth, Jørgen Leth og Christian samt Professor og Justitz Raad Ankersen. Magister Olrok døbte Barnet.
Den 9. April 1761. Flyttede ieg fra Kultorvet.
Den 10. Maj 1761. Kl. 2½ gik Fregatten Hvide Ørn, commanderet af Capitain Ulrich Seyl af Østersøen som Cadet-Fregat, og med hvilken Capitain Grev Moltke, der havde Ancinitet over Cheffen, ogsaa var med for at øve sig i sømandskabet.
Med SLESVIG i Escadre - målskydning
Den 4. Juni 1761. Formiddag Kl. 8 ¾ Signal for at giøre klart Skib. Kl. 10 blev første Gang giort Signal for at skyde med Haandgevæhr, da 6 á 8 Mand af Gangen stod paa Kobryggen og skiød, som, saa snart de havde afskudt, løb agterefter og lige saa mange igien, som i forvejen stod klar paa Bakken med ladte Gevæhrer, trinte i deres Sted og atter skiød, saa der stedse var Ild, de som havde afskudt, ladte strax deres Gevæhrer igien, idet de løb agterefter omkring af den kobrygge, for igien at staa klar for, som saaledes stedse continuerede. Kl. 10 ¾ holdt op med at have klart Skib.
Den 20. Juni 1761. Formiddag Kl. 9½ gik vi i Værk med at skyde efer Skiven tillige med Ebenetzer og Falster. Maalet, hvorefter man skulle skyde, var 1000 Fod, som Skibet, der var fast i en Lorrie, blev lagt tværs ud fra Skibet østerefter og fortøyet med 2de dræg. Dertil blev brugt tre Canoner af øverste Batteri og skudt ni Skud med hver Canon. Til at sigte efter maalet skulle emploieres den første Dag konstablerne, samt de faste bøsseskytter med commandeurer og vicecommandeurer af Canonerne, den der træffer skulle faa en præmie, ligesom han traf vel til og som skulle rapporteres til Flaget, hver blev truffen etc. Af vores 27 Skud traf det 4de den sorte rand digt ved Kanten af dets hvide rand i Skiven, og som blev sigtet af Niels Mortensen i 2. Divisions 6. Compagni, det 14, 16, 17, 19, 20 og 26. Skud traf Lorrien. Kl. 10 ¾ gik en svensk Orlogs-Fregat Seyl sydefter, som saluterede med 8 Canon-Skud og blev betakket med fem do.
Tandrensning
Den 14. September 1761. Lod ieg mine Tænder giøre rene af Tand-Doctor Conradi, som i lang Tid havde været gandske grønne og sorte. 1 Ducat.
Den 27. Oktober 1761. Flyttede ieg op i kræmmer Bentzens Hus paa Amager Torv i 3die Etage havde en stor Sal til Torvet, et Værelse paa tre Fag til Gaarden, og et brændekammer ved Loftet, gav 25 Rigsdaler om halvaaret og meublerede selv.
Den 20. November 1761. Begyndte ieg at lære at spille paa Claveer Mandag og Fredag Formiddage fra 11 til 12 af studiosus Smidt.
I Maj, Juni Juli, August, September og Oktober 1761 været til Skibs med Orlog-Skibet Slesvig (liggende paa Kiøbenhavns Red hos Escadren) som 3.Commanderende Officer. Giort hver 3. Vagt, Dagvagten om Morgenen undtagen. Attesteret daglig alle regnskabsførendes Journaler, etc.
I Oktober været ved Sesvigs indvarpning, aftakling, udlosnin og Aflevering, etc. Holdt den Commission over baadsMændenes Vahre Gods, samt arkelimesternes Gods som Krigsartiklerne befalede, nemlig at deraf optegne den virkelige beholdning, som forefindes, etc. Halede ind med Skibet d. 22. Oktober og forblev ved Skibets videre udlosning og godslevering, etc.
Den 1. November 1761. Udtog af Slesvig det resterende Proviant og leverede det paa Proviant Gaarden d. 2. og 3., nemlig Gryn, 1½ Tønde, Brød 6 Tønder, 4 Skippund, 12 Pund, ærter, 5 skæpper, Brændeviin 167 Potter, Øll, 12 Tønder paa bryggerset, lys, 8 Skippund, 8 Pund, etc.
Den 3. November 1761. Var ieg paa Comoedie, da de opførte Den Gifte Philosoph, hvori Jomfru Rose spilte en forlibt rolle med sin Fader. Til eftercomoedie Naturen Fornøyet med Lidet, frste Gang, et original hyrdestykke.
Den 6. November 1761. Lod de dækket falde paa Comoediehuset for stampen paa Parterre, etc. Da Comoedien ey var halv ude. Politimester Fædder skal ved den Leylighed have udskældt nogle paa Parterre. Efter disse alarmer, og da der var sat soldatervagt paa parterret, ville ingen komme paa Comoedien i nogen Tid, saa de maatte spille for de Tomme stole, en stor Del Land-Officerer og andre, som ville have, fandt man da paa at give frisedler, at det ikke skulle have Anseende af tomhed. Men omsider kom man der som sædvanlig, og Vagten forblev der som til en evig Straf; man kunne ikke miste de kære Comoedier for saadant Skyld.
Den 7. November 1761. Saa ieg 3de Skibe løbe af Stablen paa Nye Holm, nemlig Printz Friderich paa 70 Canoner, Trankebar paa 24 og Saltholm en hukkert paa 8 Canoner. Kongen var der ikke.
Den 7. November 1761. Var paa Opera, da de opførte Nitetis og 2de Balletter, den 1ste den nye forestillende Europe Bortførelse, etc. til slutning et komisk Efter-Stykke La bella Combattura. Begge printzerne var der, etc.
Den 9. November 1761. Udtog Stoer-Raaen og vareRundholterne af Slesvig.
Den 9. November 1761. Holdt General MajorHauch som vicekommandant i Byen efter Kongelig Ordre en tale til parterret paa Comoediehuset i Anledning af den meget stampning og støning paa Parterre, og blev da sat soldatervagt paa Parterre, etc.
Den 13. November 1761. Cummuniserede ieg i Holmens Kirke.
Den 17. November 1761. Rejste Commandeur Capitain Hooglandt til Marseille for at antage sig Orlog-Skibet Grønland, som der laa, som Cheff, og fra hvilket Commandeur Capitain Fischer der tilforn var Cheff, havde faaet Ordre at afgaa, saasom han var bleven beskyldt for at lade et Coffardie-Skib, der var under hans Convoy, visitere og fratage sig af et Engelsk Orlog-Skib. Capitain-Lieutenant Arenfeldt som var paa Grønland havde faaet Ordre at antage Commando som Cheff indtil Hooglandts Ankomst.
Den 17. og 18. November 1761. Røstede af paa Slesvig og udtog Raperter og arkeligods.
Den 20. November 1761. Begyndte ieg at lære at spille paa Claveer Mandag og Fredag Formiddage fra 11 til 12 af studiosus Smidt.
Den 20. November 1761. Blev sværankrene taget fra Slesvig.
Den 23. November 1761. Udtog Fokke-Raaen, Mesans-Ruen, alle tre Stængerne, Æselhovederne og Mærseraaerne af Slesvig paa en Flaade.
Den 24. November 1761. Begyndte Professor Hee sine mathemathiske Collegier.
Den 25. November 1761. Havde Capitain-Lieutenant og viceEqvipage Mester paa Nye Holm Peter Janus Bording Bryllup med Frøken Kirstine Leth i Vimmelskaftet i Brygger Møllers Gaard, hvor hendes Moder da boede.
Den [tomt]. November 1761. Blev 2de Studenter von Aspen og [tomt] som imod den Kongelige Ordre havde stampet paa Parterre, arresteret og siden dømt til slaveri i Kastellet, men kom ud igien om 4 á 5 Dage.
Den 28. November 1761. Var ieg til Apartement paa Slottet før Taffelet.
I November 1761. Været ved Slesvigs videre disarmering og godses levering i Floden. Læst Holbergs Universalhistorie, Kiøbenhavn 1757 p . 512 8vo og af adskilligt deraf udskreven kompendium paa oktavsider ...
Den 1. December 1761. Meldte ieg mig til Tieneste paa Admiralitetet, da ieg var klar fra Slesvig.
Den 5. December 1761. Vagt paa Bommen, med Capitain B. Bille. Ordet Aarhus.
Den 15. December 1761. Vagt paa Bommen med Capitain Wodroff. Ordet Arendahl.
Den 20. December 1761. Var ieg paa det musikalske selskabs Sal i Raadhusstræde, hvor en svensk virtuos navnlig Anders Westrøm opførte en Consert, som overmaade excellerede paa violin, og overgik vores Rees. Han var kommen fra Italien og rejste her igiennem til Stockholm, tog en Rigsdaler til Reysepenge for hver Billet til at høre paa Conserten, men var næppe 30 til 40 Mennesker deroppe.
Den 24. December 1761. Vagt paa Bommen med Capitain Stephansen. Ordet Odense.
Den 28. December 1761. Paa Opera da de opførte Alexander i Indien og 2de Balletter, den 1. forestillede indianere og Africanere som efter et feltslag udveksler deres fanger, dyr etc. Den anden et norsk Bondebryllup.
I December anno 1761. Continueret at lært at spille paa Claveer. Læst Holbergs Anhang til hans hist. Introd. eller Underretning om de fornemste Europæiske rigers og Republikers stater, Kiøbenhavn 1757, 281 p. 8vo og str. Læst Fontenelles Samtaler om mere end en Verden, med hans Tale om Taalmodighed, saa og Gottschedens og Eilschows Anmærkninger etc. Smaae Stile, Kiøbenhavn 1748- 420 p 12. og str.
Begyndte at skrive Efterretninger op om de Lethers og Schiønningers Familie, saa vidt kunne huskes eller faas at vide.
Læste i Aaret 1761 Berlings Uge Aviser og Lærde Avis, samt det meste af De Altonaer Tyske Aviser in 8vo 4 sKl. ugentlig a ½ Ark, smaae stil, samt Adresse Aviserne.