Anno 1755
Den 2. Januar 1755. Døde Vice-Admiral Tønder, og blev begravet d. 11. do.
Den 3. Januar 1755. Vagt.
Den 7. Januar 1755. Var Frantzen en halv Time til Pæls om Formiddagen.
Den 7. havde den Franske Minister Marque d’Ogier Audientz hos Kongen som Ambassadeur Extr., da han om Aftenen blev hentet i Kongens Vogn til Slottet, og kiørte lige ind paa Slottet, 4 Kammer-Junkere stod nere paa Trappen og tog imod ham, da han og fik Virvel af Vagten, etc. Saa samme, og var inde paa Slottet.
Den 8. Januar 1755. Paa Comoedie da de opførte Fusentasen, og Intermessen La Serva Padrona.
Den 9. Januar 1755. Blev giort Regnskab med Cadetternes Academi-Bøger for Commandeur Lützov og Weggersløff.
Den 10. Januar 1755. Fik ieg af Commandeur Weggersløv at udregne [tom Linie]
Den 10. Januar 1755. Paa Comoedie da de opførte Masqueraden med Dantz, saa og blev første Gang opført den italienske Intermezze Don Quichotte, da de komme indridendes paa Theatret med levende Heste, en Babian kommer og ind, etc.
Avancementet udsættes et år
Den 11. Januar 1755. Vagt.
Den 11. Januar 1755. Blev Characteererne givet Cadetterne af Commandeur Lützow og Weggersløff og var min Charachteer, godt Begreb, meget flittig og god Conduite, samme havde Wleugel, hvilket var den allerbedste af Characteererne som da blev given.
Samme rulle hvori Cadetternes Characteerer stod, blev indleveret til Kongen, og skulle H. Arff, Wilster, Wleugel, Soelberg, ieg og Cadet Thaae i Begyndelsen af Aaret været Officerer hvortil var giort Forslag men som blev opsat til næste Aar, da der skulle gøres en stor Avancement.
Den 13. Januar 1755. Begyndte H. v. Aphelen sine Franske Lexier paa Academiet, og Collegier hiemme for Studenterne.
Den 15. Januar 1755. Døde Commandeur Capitain Kiærulff.
Den 16. Januar 1755. Flyttede ieg fra Kammer No. 2 Øverste Etage paa Kammer No. 5 samme Etage, hvor Cadetterne W.v. Printzen, U. Wosbein, Paludan og Hend. Günthelberg laa, tog imod Inventariummet og eftersaa hvor meget Tøy de havde efter de skrevne Fortegnelser, efter Ordre.
Den 19. Januar 1755. Vagt.
Den 24. Januar 1755. Paa Comoedie da de opførte Den Forlorne eller Ryggesløse Søn, hvori jomfr. Møller agerede sidste Gang. Og blev første Gang opført den italienske Intermezze La Fourba et Loschioco. De tre Princesser var der.
Den 27. Januar 1755. Vagt. Lützow paa Salen, etc. Ankom Cadet Lütken
Den 29. Januar 1755. Paa Comoedie da de opførte Den Pandtsatte Bonde Dreng, og Intermezze La Fourba & Loschioco.
I Januar først i Maaneden blev Page Lützow tillige Søe Cadet.
I Januar midt i Maaneden døde Madam Werhagen som holdtes for den smukkeste Kone i Byen.
Den 3. Februar 1755. Begyndte ieg Transformationen, og at skrive paa Sneedorphs Skrevne Collegium om de fornemste Staters indvortes Forfatning.
Den 4. Februar 1755. Vagt.
Den 7. Februar 1755. Paa Comoedie, da de opførte Tvillinge Brødrene, hvori Jomfru Petrie giorde sin første Prøve, og Intermezze Il Choccatore i 3 Acter.
Den 9. Februar 1755. Vagt.
Den 12. Februar 1755. Vagt.
Den 16. Februar 1755. Holdtes op at bede for Dronningen, som man mente havde baaret til Barsel.
Den 18. Februar 1755. Døde Capitain-Lieutenant A. Ulrich.
Den 19. Februar 1755. Vagt.
Den 21. Februar 1755. Paa Comoedie, da de opførte Den Henrygte, eller Den i sine Tanker adspredte, hvori Jomfru Bang, Lieutenant Bangs Søster giorde sin første Prøve som Actrise, og Interm. La Serva Padrona.
Den 22. Februar 1755. Blev oplæst paa Salen at Delgast var bleven den Franske Sprogmester Depuge adjungeret.
Den 23. Februar 1755. Beviste § 30 i Transformationen at forandre en ligebenet retvinklet Triangel til en Halvmaane.
Den 26. Februar 1755. Vagt.
Den 28. Februar 1755. Paa Comoedie da de opførte Den Stundesløse og Intermezzo La Fourba et Loschioco.
Den 1. Marts 1755. Saa ieg Land Cadetterne opførte Comoedien Den forlorne Søn paa Fransk. Bræmer
agerede Den forlorne Søn, Gotberg hans Tiener, Passau Jomfruen, Hein hendes Pige, H. Lærke
Den Gl. Mand, Kornet Haxhausen den anden Mand, Falkenskiold den forlorne søns Broder, Landroff Madam, etc.
Den 3. Marts 1755. Vagt.
Den 3. Marts 1755. Blev Premier-Lieutenant R. Ulrich forestillet Søe-Cadetterne under Gewæhr paa Fægtesalen til Lieutenant ved Compagniet Kl. 9½ om Formiddagen. fra 10 til 11 blev Cadetternes Sager efterset paa den Store Sal.
Den 3. Marts 1755. Saa ieg Land Cadetterne igien opførte omtalte Comoedie, da feltmarechal Schulenborg, den Saxiske Envoye og deres Fruer, Grevinde Svane, Frøken Walter og Bager, Conferentz Raad Ræder, Fru Passau etc var til stede, spiste der om Natten, etc.
Den 5. Marts 1755. Paa Comoedie da de opførte Tragoedien Zeloide, comoedierne Hver Mands Ven, og Merlin Dragon i hvilken sidste Jomfru Bataline giorde sin første Prøve, og Intermezzo Porsugnacco. Kongen var der og, overmaade fuldt af Folk, og var Indkomsterne Trouppen til deling.
Den 7. Marts 1755. Vagt.
Den 7. Marts 1755. Døde Tøymester Hal i Søe Etaten 72 Aar.
Den 8. Marts 1755. Paa Italiensk Opera da de opførte Demofoonte og havde nye Dantze, den første af hollandske Matroser. Den anden en Pantomime-Comoedie med Peruque-Magere og Skræddere. Kongen var der, og var det sidste Gang for den Vinter.
Den 11. Marts 1755. Fandt ieg Beviset for Tønden i Geometrien, v. § 272 Geom.
Den 12. Marts 1755 Vagt.
Den 12. Marts 1755. Kl. 2½ om Eftermiddagen døde Cadet Ferdinant Bille af Smaae Kopper paa Academiet.
Den 15. Marts 1755. Fulgte ieg Cadet Bille til Iorden, som blev begravet i Holmens Kirkes Capel, og baaret af Cadetter.
Den 19. Marts 1755. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke.
Den 20. Marts 1755. Vagt.
Den 23. Marts 1755. Vagt.
Den 26. Marts 1755. Paa Conserten i Raad Hus Stræde, og hørte den sidste Passions-Consert.
Den 28. Marts 1755. Vagt, Thaae Adjutant i denne Maaned.
Den 31. Marts 1755. Blev Commandeur Capitain Flensborg, Commandeur, v. Maaneds Avisen.
I Marts blev befalet at ingen Søe Cadetter maatte mere gaa med Galun paa Vesten. d. 12. befalet
at de som ey endnu havde skaaret dem af maatte til videre ikke giøre det.
Den 2. April 1755. Var ieg paa Charlottenborgs Store Salon og saa de Stykker som var giort paa premie til Kongens Fødselsdag.
Den 4. April 1755. Vagt.
Den 6. April 1755. Om Natten Kl. 2 tordnede det og regnede stærkt.
Den 6. April 1755. Var Hans og Niels Leth til Confirmation i Holmens Kirke hos Provst Hviid.
Den 7. April 1755. Vagt.
Den 9. April 1755. Paa Comoedie da de opførte Den Kuurvurrede Doctor og Interm: Il marito rigioso første Gang. Cron Printzen var der.
Den 10. April 1755. Var ieg i Vartous Gaard og saa Sparres store Samling af Malerier - A.L. besv.
Den 12. April 1755. Vagt. Samme Dag døde Land-Cadet Ægers.
Den 17. April 1755. Vagt.
Den 18. April 1755. Paa Comoedie da de opførte Pluto, og Intermez: Il Marito Vigioso.
Den 22. April 1755. Vagt.
Den 23. April 1755. Havde Justitz Raad Hersløff Bryllup med Frøken Munck.
Den 23. April 1755. Paa Comoedie da de opførte Kiærligheds Forbittrelse og Interm: Il Marito Vigioso.
Den 27. April 1755. Flyttede von Lepzow af Salen i Gotters Gade og rejste til Stetin.
En ulykkesdag
Den 28. April 1755. Skete efter sigende en Del Ulykker i Kiøbenhavn, 2de Soldater duellerede, og den ene ihjelstukken, en anden Soldat skiød sin Vært ihjel, en Matros hængte sig, 2 Børn faldt i Stranden og druknede, en Mand og en Dreng fandt Mand pludselig døde i Sengen, en Slave stak en anden Slave ihjel.
Den 29. April 1755. Vagt.
Den 30. April 1755. Var paa Conserten i Raadhusstræde.
Den 1. Maj 1755. Saa ieg om Morgenen tidlig Kl. 5 Orlog-Skibene Fyn og Slesviig blev overvunden for at kiølhales og forhudes da de skulle gaa ad Strædet.
Den 1.Maj 1755. Sejlede de Kongelige Fregatter Docquen paa 30 Canoner og Christiansborg paa 30 do. for at gaa ad Westindien til vores Ejlande – Den første commanderet af Capitain Fischer--- (Liste)
Den 2. Maj 1755. Vagt. d. 2. Maj døde Hofleverandeur Becker.
Den 3. Maj 1755. Blev Officererne commanderet til Fyn og Slesvig.
Den 5. Maj 1755. Blev Cadetterne commanderet til Fyn og Slesvig, ieg blev commanderet til Orlog-Skibet Fyn paa 50 Canoner, commanderet af Hr. Commandeur Capitain Zimmer (Liste)
Den 7. Maj 1755. Vagt, var siden fri for Academiet.
Den 9. Maj 1755. Meldte ieg mig til Commandeur Capitain Zimmer. Begyndte tillige med de andre Cadetter fra om Morgenen Kl. 5 af at gaa ved Fyns Eqvipering, i Dag blev indtagen 21 gamle Iern-Canoner til Ballasten ved en Trosse saa og en Del Steen-Baglast Iern og gamle Kugler.
Den 10. Maj 1755. Tog endnu 5 gamle Canoner over, samt Baglast Iern, Kugler og Steen, vullet, taget alle 3 Mærsene og Krydsstænger op, begyndt at strø Lasten, etc.
Den 11. Maj 1755. Garneret Lasten, taget Stængerne, Mærseraaerne, Æselhovederne og store Raaer, samt Mesans-Ruen og Salingerne op, forhalet etc.
På Togt med FYN
Den 12. Maj 1755. Presenterede ieg tillige med cadetcompagniet, de nye Munderinger med guldbaletter paa for Collegiet paa Fægte Salen – som de først blev anlagt.
I Dag blev Arbeydet med ved Skibet at klæde Stænger og Raaer, tage Fokke-Raaen over, neje Blokke, indskaaret en Del af Takkelagien, sat Vant og Stag, og giort klart til sætte Canonerne ind.
Den 13. Maj 1755. Indtog underste Dæks Raperter og Canoner, sat Tampen af Dreye-Rebene paa Underraaerne, etc.
Den 14. Maj 1755. Styrtet Vand, hele Dagen og læsset 4 a 5 Pramme stuvet Læggerserne, taget imod styrbords og bagbords Sværtoug, etc.
Den 15. Maj 1755. Taget Raperterne og Canonerne over til øverste Batteri og Skandsen, styrtet Vand i Lasten, og taget de andre Sværtouge ind, etc. og som vi fik at vide i Eftermiddag at Cron Printzen kom paa Holmen, satte vi tillige med Slesvig Stænger og Raaer omhog, satte Fløyene op, og da Printzen Kl. 5½ kom roendes fra Gammel Holm os forbi og lagde til Broen, lod vi Folkene entre op paa Vant og Stag og raabe 15 Gange hurra, hvilket Slesvig ogsaa giorde da vi var klar, etc.
Den 16. Maj 1755. Udtaget igien underste Batteris Canoner 22 i Tallet tillige med Raperterne saasom vi var komne i Erfaring om de vare 16 Tommer for lange, fyldt Vand, udskaaret stagsejls Paller, og giort andet Arbeyde.
Den 16. Maj 1755. Saa uden for Porten, at Fod Guarden soer de nye faner som Grev Laurvig havde bekostet.
Den 17. Maj 1755. Om Morgenen Kl. 8 halede vi igiennem Bommen med Fyn. Kulede en Mærsejls Kuling saa vi 2de Gange i Varpningen maatte lade Anker falde, da Varpankeret gik med, om Aftenen Kl. 9 blev vi fortøyet ved Castels Pyndten. Skibet var armeret med 18-pundige 22 (Canoner) 12-pundige 22 og 6-pundige 6. bemandet Prime Plan med 383 Mand.
Kl. 10 Formiddag halede Slesvig igiennem Bommen som var under vores Commando.
Den 19. Maj 1755. Formiddag tog underste Dæks Canoner over
Den 20. Maj 1755. Formiddag blæste Canonerne af.
Den 22. Maj 1755. Slog Seyl under, om Eftermiddagen kom et Fahrtøy ombord med 3000 8-pundige Iern-Kugler, 1500 6-pundige, 1500 4-pundige til present til algirerne.
Den 23. Maj 1755. Varpede ud i Renden.
Den 24. Maj 1755. Kl. 10 Formiddag mønstrede vi for Admiralitetet som ved Kommende og gaaende blev saluteret med 9 Canon-Skud og Folkene i Vant og Stag. Kl. 2 ankrede i Renden samme Tid kom en Galiot ombord med 14 Kabel Touge fra 7 til 12 Tommer, 30 Pakker med spunden Hampegarn, og 209 Fustagier med Krudt til Presenger.
Den 24. Maj 1755. Om Eftermiddagen var ieg ude og saa Leyren fra Øster til Wester Port , som i Dag var udrykket.
Den 25. Maj 1755. Formiddag Kl. 1 kom 2de Kongebaade ombord med vort Krudt, som vi strax lossede. Kl. 1 Eftermiddag passerede os 2de Svenske Orlog-Skibe som gik Nordefter, hvor af den ene førte Stander, om Natten fyldte Krud.
Den 26. Maj 1755. Formiddag begyndte at pumpe læns med 3000 Steeg.
Den 26. Maj 1755. Var ieg i Lejren i Oberst Lethis, og Ritmester Bruns felter. Sidste Gang i Land.Udskrev Versene paa Toldbod Blokken.
På Togt med FYN – Afreyse
Den 27. Maj 1755. Formiddag Kl. 10½ hidsede vi blaat Flag fra Kampagnien og giorde foreMærs-Seyl los, til Signal for Slesvig at seyle, men maatte for stille blive liggende.
Kl. 1 Eftermiddag var Amningen agter 14 Fod 9 T. for 18 F. 3 t.
Den 28. Maj 1755. Formiddag Kl. 8½ lettede Anker tillige med Slesvig og gik Nordpaa. Passerede de 2de Svenske Orlogsmænd i Sundet. Kl. 2 Eftermiddag saluteret vi for Kronborg med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. fra Kronborg og med 2de fra Helsingborg, Kl. 5½ sprang Vinden paa en NWtN, giorde Signal at ankre, samme Tid forliste Slesvig sin Forstang, Klyverbom og store Bramstang ankret paa 13 Favne og peylede Kullen i NNO og Gilleleje i SW, ieg blev sendt ombord til Slesvig etc. Skud paa Vagt Aften og Morgen.
Den 29. Maj 1755. Formiddag Kl. 5 passerede ostindiefareren Sydermandland os som sejlede ind efter Land saluteret os med 9 Canon-Skud og blev betakket med 3 do.
Kl. 1 Eftermiddag gik i Værk med at sætte alle vores Vandter bedre. Den 30. Formiddag Kl. 7 skiød et Skud efter en Engelskmand som ey strøg, hvorpaa han strax strøg. Kl. 2 Eftermiddag blev Folkene mønstret til 2 Quarteerer, ieg var paa Dronningens Qvarteer. Paa Kongens var Capitain-Lieutenant Krog. Premier-Lieutenant…
(Liste…)
Forblev saaledes kuns i 2de Quarteerer hele Reysen.
Den 31. Maj 1755. Eftermiddag Kl. 9½ lettede igien tillige med Slesvig som havvde faaet nye rundholdter fra Kiøbenhavn og gik Seyl. Ieg fik Hundevagten om Natten.
Den 2. Juni 1755. Formiddag Kl. peylede Niddingen i SOtO 1 ¾ Miil, maatte stedse boute os frem med en Norden og NNO Vind. Kl. 7 Eftermiddag peylede Schagens Fyrtaarn i NW ¼ W 2½ Miil.
Den 3. Juni 1755. Eftermiddag Kl. 7 fik Land af Norge at se og peylede Coster i Nord 4 Miil.
Den 5. Juni 1755. Formiddag Kl. 2 giorde Signal at forandre Coursen, samme Tid døde vores højbaadsmand og regnskabsfører Joen Larsen af 1 D.C. Kl. 4 peylede Koe og Kalv i Nord o NtW, maatte stedse mindske Seyl og opholde os meget efter Slesvig, da vi sejlede meget bedre, giorde Signal for ham at giøre sig meste. Kl. 7½ lettede Baadsmanden overbord og heiset Flaget paa ½ Stang. Kl. 8 peylede Næsset i NO ¼ Ø 2 Miil, og forflyttet der fra Bestikket i det voxende kort.
Eftermiddag Kl. 6 blev Folkene opmynstret efter Skiøtrullen, hvor enhvers Plads var i Tid af Batallie.
den 6. Juni 1755. Blev ieg ombedet af Commandeur Capitain Zimmer at holde hans Journal for denne Reyse, og derimod kunne være fri for nattevagt, hvilket sidste ieg dog ikke benyttet mig af – begyndte strax paa Journalen.
Den 7. Juni 1755. Havde vi en stærk Taage, Skud med Canonerne, salver af musquetterie, ringet med Klokken, slog paa Tromme, blæste paa Trompeter, til Signal for Slesvig at holde sig efter lyden, og som besvaret det.
Den 8. Juni 1755. Ligeledes stærk Taage. Kl. 12 om Natten sprang bolten til foremærsefald udenbords, saa Raaen kom ned paa Hovedet.
Den 9. Juni 1755. Rebet og trerebet Mærsseyls Kuling. Kl. 5 Formiddag fik vi Hitland at se i NWtW, gik Norden om, og om Eftermiddagn Kl. 8 peylede Ejland Tulo i OtS 6 Miil.
Den 12. Juni 1755. Formiddag Kl. 8 svor ieg Kongen tillige med hele Skibets Mandskab troskab.
Den 13. Juni 1755. Om Formiddag blev hugget 2 Tommer af agterkanten af fisken ved Stormasten, befandt med det samme, at Masten fra det første baand til det 9de havde 3 ¾ Tommer bugt.
Den 17. Juni 1755. Døde en Matros som blev opskaaret og befunden han havde haft brystvattersot.
Den 18. Juni 1755. Havde Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling af Sydlig og SW Vind, blev næste Dag stille og laber, da vi havde en meget stærk Dynning, at Skibet ikke ville styre, men tog svære Overhalinger.
Den 21. Juni 1755. Stille og laber med stærk Taage, giorde Taage-Signaler stedse.
Den 23. Juni 1755. Trerebet Mærsseyls Kuling, Underseyls Kuling og Storm med Regn, af NWtW. Laa bi for et svigtet Storseyl alene. Kl. 8 om Aftenen halset om for Stoer-Seylet da Vinden sprang til NW.
Den 24. Juni 1755. Om Natten var Slesvig kommen fra os, om Morgenen Kl. 8 saa vi et Skib langt borte som giorde Kiende-Signal, hvilket vi repeterede og befandt, det var Slesvig, Kl. 12 havde ham i NotN 2½ Miil fra os.
Den 25. Juni 1755. Formiddag Kl. 4 Saa vi den Østlige Huk af Cap Finis Tærre i OtN 9 a 10 Miil fra os.
Den 26. Juni 1755. Da vi passerede Barlingerne hønsede de af Folkene som ikke tilforn havde passeret dem, for dem, Commandeur Capitain Zimmer hønsede 10 Rd. for Skibet eller Stormasten, som ikke tilforn havde passeret dem, hvilket i alt beløb sig til 55 Rd. 3 mk, 12 Sk.
På Togt med FYN – Gibraltar
Den 27. Juni 1755. Kl. 4 peylede vi den Nordlige Huk af Cap Vincent i SO 3 Miil fra os. Kl. 12½ giorde vi Signal for Chefen af Slesvig at komme ombord, som kom ombord Kl. 2 og tog bort igien Kl. 4.
Den 29. Juni 1755. Formiddag Kl. 9 kom den Danske vicekonsul ombord. Eftermiddag Kl. 2½ lettede igien og spendte 6 Fahrtøyer for til at bugsere, og til hjælp hidsede alle stagsejlene samt krydssejl og Mesanen for at komme paa den rette ankerplads paa Nye Gibraltas Red. Kl. 4½ saluterede for nye Gibralta Fæstning med 15 Canon-Skud og blev betakket med 15 do. Kl. 5 ankret og peylede den Nordlige Huk af Gibraltabjerget i OSO og den Sydlige Huk i StO. Her paa Reden laa en Engelsk kongefregat commanderet af Capitain Harvig som havde fahret med Admiral Anson verden rundt som midtskibsmand, og havde efter sigende fortæret 80000 Rd. i Paris.
Den 1. Juli 1755. Var ieg hele Dagen i Land i Gibralta, logerede i Operahuset, besaa Fæstnings-Værkerne og det mærkværdigste i Byen. Var om Eftermiddagen paa Opera, hvor den ene af Operatriserne Signora Maria Giontini Sang extraordinaire vel. Var i den Catolske Kirke og udskrev en Inscription der, blev i Land om Natten.
Befandt Missvisningen i Gibralta Bay at være 15 gr. N-Wester.
Den 2. Juli 1755. Var øverst oppe paa Gibraltabjerget, paa Veyen besaa Batterierne og hvor Batallierne har staaet imellem Mohrerne, Spanierne og Hollænderne, hvor man endnu kan se Beenrade af Mennesker. Var inde i Fyrtaarnet som staar øverst paa Bierget og udskrev en Inscription paa Muren, gik den anden Vey ned af den Muur som Mohrerne har bygget, om Eftermiddagen var paa Opera og tog ombord om Aftenen.
Den arabiske Inscription som ses her i Gibralta over de her tilforn boende Morische Kongers Slot, er paa dansk saaledes:
Styrken og magten kommer fra Gud. Han har givet mig
Josephus, min Fader Abel Adgers Tiener, det ene og
det andet, for at beherske de rettroende. Ieg har
giort mig i en Dag til Herre over 24 Steder.
Denne Inscription kan tydelig læses, endog formedelst Phosphorus om Natten, som Araberne der var vel erfarne i Chymien, ofte brugte til deres Ind-Skrifter. Det er udslettet, men Aaret var 1190.
Den 4. Juli 1755. Formiddag Kl. 7½ havde Ankeret let og ville gaaet Seyl, men som Vinden holdt contrair maatte strax lade det falde igien. Kl. 9 satte en ny Klyverbom op som vi havde faaet her, da vores gamle i Søen var gaaet i Stykker.
Den 5. Juli 1755. Kl. 5 om Morgenen gik Seyl fra Gibralta tillige med Slesvig ad Midlanske Søen, med et Rev i hvert Mærs-Seyl. Saluterede Gibralte med 15 Canon-Skud og blev betakket med do. Kl. 12 havde Madrel i OSO om Aftenen Kl. 8 peylede Granatbjergene i NNW 10 Miil, fik Hundevagten.
Den 6. Juli 1755. Formiddag Kl. 1 havde Cap Falcoon i SSO 7 a 8 Miil fra os.
Den 9. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 6 peylede Cap Ferrat i Synder ½ Ø. 6 Miil.
Den 12. Juli 1755. Formiddag Kl. 7½ fik vi Slesvig at se i NW ½ W 4 a 5 Miil fra os, efter at hand havde været os af sigte, samme Tid fik det høye Land af Cartagena at se i Nord. Kl. 12 peylede Cartagina Westlige Huk i Nord ½ W 7 Miil.
Den 13. Juli 1755. Eftermiddag befandt Stormasten at have 7 Tommer bugt.
Den 15. Juli 1755. Formiddag Kl. 11½ peylede Cap pallis i Nord ½ W 8 Miil.
Den 17. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 5½ peylede den Øster Huk af Cap Tønnis i SOtO 6 Miil.
Den 18. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 6 peylede Bresilt i SotS ½S og Cap Teenes i SSW½W. Kl. 7 saa vi en Tyrkisk Skiærbek til Luvart i NotO som laa med os hen, han havde latinske, eller Galejsejl for og agter, men tre Raasejl paa Stormasten.
På Togt med FYN – Algier
Den 19. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 6 peylede Cap Albatel i SO ¼ S 6 Miil.
Den 21. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 7 peylede Hukken af Cap Pischadoris i SSW 6 til 7 Miil.
Den 22. Juli 1755. Formiddag Kl. 9½ fik vi Algier at se i WSW 4 Miil, holdt af efter Byen og satte læsejl til, satte Fahrtøyer ud at buxere os ind på Bayen. Eftermiddag Kl. 7 peylede Piskador i WtS og Monte Fusta i StO. Kl. 11½ ankrede paa Algiers Bay paa 43 Favne, Slikgrund, peylede da Piskadors Huk i WNW og Algier i Wester begge ¾ Miil fra os. Kl. 2 om .atten d. 23. kom Slesvig til Ankers paa Bayen.
Den 23. Juli 1755. Formiddag Kl. 5 saluterede Algier os med 21 Canon-Skud, som vi betakkede med 21 do. Kl. 8 kom Consulen Ployart ombord, som blev saluteret med 7 Canon-Skud ved Kommende og gaande. Eftermiddagen Kl. 6 lettede igien og lagde os nærmere til Byen.
Den 24. Juli 1755. Formiddag Kl. 8 tog ieg tillige med Commandeur Capitain Zimmer en Del af Officererne og Cadetterne første Gang i Land til Algier, da Commandeuren tog fra Borde blev fyret 11 Canon-Skud, og da han kom til Algier saluterede alle de der liggende Coffardie-Skibe ham, da vi lagde til Toldboden, blev vi strax ført til Marin Teltet som er der strax ved, hvor de fornemste af Senatet vare forsamlet og sad efter deres Rang. Vi maatte sætte os hos dem og blev trakteret med Caffe og syltetøj, derfra gik vi til den Danske Consuls, hvor strax alle de fremmede Consuler i hele Byen aflagde Visit hos os, spiste hos Consulen om Middagen, tillige med de fremmede Consuler og en Del af Dejens Ministre saa vi var mod 50 i Tallet og blev serveret med over 30 retter Mad, om Eftermiddagen havde vi Audientz hos Dejen eller Kongen af Algier, som sad nere i sin Slotz-Gaard paa en meget lag Tabouret med bare Arme og Been havende nogle Tyrker hos sig som viftede Fluerne af ham, samt hands Ministre og en stor Vagt med blotte Sabler i Hænderne rundt omkring sig. Han var meget naadig og tillod alle Officererne og Cadetterne at kysse hans Haand etc. Var hele Dagen i Land hos Consulen, og giorde siden de fremmede Consuler og Franske Kiøbmænd en Contra-Visit, besaa Fæstnings-Værkerne, deres Fregatter og hele Galej-Flaade, de Galejer som stod paa Stablen og hvorpaa en hel Haab Tyrker arbejdede, Castellerne ved Mullien, de 3 Hollændere som var bleven tagen, de kristne Slaver som nok vare 8 til 900, og hvoraf nogle var lænkede til en Karre, andre til en stor Klods som de maatte bære med sig hvor de skulle hen, etc. af. Saa og den store Canon som den Franske Præst blev skudt ud af og som revnede samme Gang, den, der stak den an, mistede sin Haand efter Sigende, etc.
Den 24. Juli 1755. Formiddag Kl. 8½ kom nogle Tyrkiske Barker til Borde med Presenger fra Dejen bestaaende af 6 Stude, 18 faar, og en Del grønt. Da de kom til Borde dermed blev skudt 7 Canon-Skud. Kl. 10 strøg Stoer-Raaen, for at prøve om det var mulig at rette Bugten paa Masten. Eftermiddag Kl. 12½ foer vores og Slesvigs Barkasse ombord med 100 Tønder presentkrudt. Kl. 1 var i Værk med at lægge 2de Bagstænger paa Stormasten, for desbedre at kunne tvinge Toppen agterover.
Den 25. Juli 1755. Var ieg hele Dagen i Land i Algier for at fylde Vand, saa om Morgenen tilig de kristne Slaver blev uddeelt til Arbeyde, og nogle Execution er, saa en algiers skiærbeck komme ind med en stor spansk Bark, der var laddet med Vin og Marmor, han havde taget. Var ombord paa Admiral Skiærbeckken, og nok en anden, var alle Vegne omkring derinde. Samme havde 26 Canoner, 4 forud, og bemandet med 350 Mand etc. Saa de 7 Dejers Begravelse etc.
Den 26. Juli 1755. Om Morgenen Kl. 3 kom nogle Tyrkiske barquer ombord, hvoraf de 4re blev ladde med ommeldte Pakker, Cabeltouge, Pertlinier, og Resten af Krudet, ieg blev sendt med den ene, og styrede den selv til Landet, etc. Saa Folkene embarquerede paa de sex Skiærbekker som skulle gaa Seyl, og at de gik Seyl. Admiralen for den førte et grout rødt og hvidt randet Flag fra Stoer-Toppen, og et hollands Priseflag for, som de sidst har erobret et Skib af etc. Saa de spiir uden for Porten, som Mohrerne bliver kastet paa, og deres Hoveder sættes paa, etc. Saa og uden for samme Port endel Tyrkiske Begravelser, etc.
Kl. 2 Eftermiddag bragte vores Barcasse de ommeldte 2900 Kugler i Land til Preseng.
Den 28. Juli 1755. Tog i Land om Morgenen tidlig og forblev hele Dagen og Natten i Land, var helt oppe paa Bakken ved Muren ind ad Landet til, etc. Samme Dag blæste det en stiv Underseyls Kuling af ONO.
Den 29. Juli 1755. Om Morgenen red til den Danske Consuls Lystgaard 1 Miil uden for Byen, derfra og til den Svenske Consul Logis Lystgaard ¼ Miil derfra, spiste der om Middagen, var i haugerne, etc. Dansede med den Svenske Consuls Døtre, som var meget smukke og havde været i London nogle Aar. Om Aftenen red til Algier igien og forblev der om Natten, paa Hiemveyen fra Gaarden saa Dejens Begravelse udenfor, og en Mængde moriske Begravelser, i Algier om Aftenen hørte tappenstreg, og at de raabte af Taarnene, etc.
Den 30. Juli 1755. Om Formiddagen tog ombord igien.
Den 31. Juli 1755. Eftermiddag Kl. 2 blev alt Mandskabet opkaldt og spurgt, hvor meget de ville give til de Danske slavers løsladelse i Algier, og beløb det sig fra vores Skib med det Folkene, Officererne og Cadetterne gav, til 139 Rd, 4, 12 Sk., hvoraf blev udløst en Slave for 38 Rd. 4 og Resten leveret til den Danske Consul Plöyart.
I disse Dage havde vi Tyrkiske Barquer til at fylde Vand for os.
Den 1. August 1755. Om Natten Kl. 1 tog ieg i Land med en Tyrkisk Bark for at fylde Vand. Ieg styrede. Kom ombord Kl. 6.
Den 3. August 1755. Passerede os en Algiersk Skiærbek som kom fra Søen.
Den 4. August 1755. Formiddag Kl. 2½ passerede os en Tyrkisk Skiærbek, som gik til Søes. Kl. 11 kom den Danske, Svenske, Franske og Engelske Consul her ombord for at spise til Middag, hvoraf de 3 sidste, hver ved Kommende og Gaaende blev saluteret med 7 Canon-Skud. Adskillige kommende og Gaaende Coffardie-Skibe saluterede os mens vi laa her paa Bayen.
Observerede Bredden med Speyl-Buen paa Algiers Bay at være 360 gr. 48m. Misvisningen at være 14½ gr. Nord Westring.
Den 4. August 1755. Tog ieg om Morgenen tidlig i Land til Algiers. Saa om Morgenen en stor Ceremonie hvorledes en Mængde gamle Tyrker med sorte Kapper indvirket med Guld i Dejens Palaie fik Tilladelse en efter en at kysse Dejens Haand og tale nogle faa Ord med ham, som sad som paa en throne, med sine Ministre paa den venstre Side, imidlertid blev slagen paa tromme, og skjolde, blæst i Trompeter og fløjter, etc.
Premier-Lieutenant Schultz og ieg, som stod og saa derpaa, blev fra Dejen sendt en Officer, at vi skulle komme hen til ham, som da talede nogle Ord til os, og ragte os sin Haand at kysse, og da vi vilde blevet staaende hos ham, vinkede han med Haanden, vi skulle gaa, da Resten af Tyrkerne igien gik en for en op til ham, etc. Drak The hos Mis Logi, tog ombord samme Dag.
Den 5. August 1755. Ved Solens opgang hidsede vi sejlflag.
Den 5. August 1755. Var ieg i Algier ved vandfyldningen, giorde 4 vendinger med Jollen, fik hos den Svenske Consul Brev med til Tunis.
Den 9. August 1755. M. Bille i Pumpe-Sodet, etc.
Den 10. August 1755. Formiddag Kl. 8 lettede Anker tillige med Slesvig og gik Seyl fra Algier og Øster paa ad Tunis.
Den 10. August 1755. Eftersaa ieg Cadetternes Journaler. Libert var til d. 16. Juli, Brøyning til d. 9. Juli, M. Bille til d. 18. huni, N. Arff til d. 10. Juli, S. Akeleye til d. 20. Juli. Briand til d. 27. Juli, I. Akeleye til d. 15. Juni.
Den 15. August 1755. Eftermiddag i Sol-Kiendingen fik Land af Sardinien at se fra Toppen, havde samme i NO fra os.
Den 16. August 1755. Om Middagen blev ved skibsraad besluttet at vende tilbage og ey søge Tunis, saasom vi nu stedse havde haft contraire Vind med stille, og det var at befrygte det skulle tage for meget Tid bort, saa vi ey i skikkelig Aarsens Tid skulle komme hiem. Blev derimod besluttet at søge Port Mahon for at fylde Vand til Hiemreysen. Havde ellers Tilladelse til efter vores Instruction naar vi var bleven af med Presenterne og Brevene enten i Marseille eller Algier at giøre en Tour om i den Middellandske Søe, til Port Mahon, Tunis, og om Leylighed gaves til Tripolis, Genua, Livorno, og indtil Neapolis saavel som for at øve Mandskabet og de medhavende Officerer og Cadetter i søvæsenet, som for at giøre den Danske Nation og Krigsskibe bekendt paa de Steder, etc. men som alt sammen ved dette Krigs-Raad blev giort til intet.
Den 17. August 1755. Peylede Ejland Kalv ved Sardinien i ONO ½ N 4 Miil og Kl. 12, Sydlige Huk af I.St. Pedro i OtN 7 Miil.
Den 19. August 1755. Saa vi 2 store hajer agter ud med sine Lodser som ere smaa rouede Fisk, der sad og nogle Suddere paa dem, vi havde nær fanget den ene.
På Togt med FYN – Port Mahon
Den 24. August 1755. Formiddag Kl. 9 fik Ejland Minorca at se i WNW 4 Miil. Kl. 12 peylede vagttaarnet af P. Mahon i WtS 1½ Miil. Eftermiddag Kl. 12½ havde fyret 2 Skud efter Lods men da ingen kom, løb vi selv ind af Port Mahons Riveer, og ankret Kl. 3 i Riveeret paa 15 Fod Vand. Saluterede St. Phillips Castel med 15 Canon-Skud og blev igien betakket med 15 do. Kl. 7 kom Qarantaine Commissionen ombord, som gav os fri for at ligge Quarantaine da alle vores Folk var friske.
Den 25. August 1755. Tog i Land med Commandeuren til Byen tillige med en Del andre Officerer og Cadetter, giorde Gouverneuren General Blacknej og de fornemste i Byen en Visit. Vagten trad i Gewæhr for Commandeuren og slog en lang Virvel etc. Vi logeret os ind i Caffe Huset ved Vagten hos Mr. Smaalritz, saa en rar Samling af conquilier hos Generalens Secretair som mest var samlet der paa Øen og vurderedes over 2000 Rd. Værdi. Saa de catholske Kiærker der paa Øen, saa og den græske Kirke i hvilken engelænderne holder Guds Tieneste paa den ene Side og grækerne paa den anden Side, paa alteret laa græske Bøger etc. I Byen er en Haab grækere. Saa en Comoedie om Aftenen som offentlig blev opført paa Gaden paa et oprettet Theater, etc.
Den 26. August 1755. Var i Land igien i Port Mahon. Saa om Aftenen nogle italienere dantzede paa liner, og en Haab Kunster som en liden Pige paa 7 Aar navnlig Maria giorde, hvilket at fortælle skulle synes utrolig etc. Saa et Fruentimmer Dantze med blotte Kaarder paa Beenene, hvoraf Spitzene vendte ind til hende, imod hinanden, en Karl dantzede paa et slags staaltraad og balancerede en blot Kaarde paa tungen paa panden, etc. tog ombord om Aftenen.
Den 27. August 1755. Tog i Land til St. Phillips, red derfra og til Port Mahon, som er ¾ Miil, saa Comoedien om Aftenen, som de kiøbte Plaster i, etc. og hvori blev giort adskillige Kunster, saa til sidst, at en stod paa Hovedet øverst paa en lang løs Brandstige, hvor oppe var bunden en Stol fast, som man skulle synes var Mester-Stykket i Balancementen, red til St. Philips igien og tog ombord.
Den 28. August 1755. Tog til Port Mahon med Commandeuren og hørte en Italiensk Musik til Gouverneurens, hvor og alle de Engelske Officerer var. Dansede en Menuet der med Mis Ladie Smaalridge tillige med flere, om Aftenen red til St. Phillips og tog ombord.
Den 29. August 1755. Tog i Land med Commandeuren til St. Phillips for at bese Fæstningen, alle vagterne trad ud og slog Virvel, og da Commandeuren kom paa Castellet blev fyret 11 Canon-Skud meget over lang. Besaa Fæstnings-Værkerne over alt, Minerne, Løngangen og Gevælfterne under Iorden, hvori der kan rummes 6000 Mand som kan have Proviant, og har Vand der nere hos sig, og forsvare sig der længe, naar end alt det øverste og Fæstningen er i Fiendens Magt, og til sidst om de vil lade det øverste springe i Luften etc. Saa rustkamrene, Tøyhuset, etc. og er dette en overmaade skiøn og kostbar Fæstning. Drak The og coffe samt spiste hos Commandanten paa St. Philips Oberst Jefres, om Aftenen ved Solens Nedgang da Commandeuren gik af Fæstningen blev atter skudt 11 Canon-Skud, etc. tog ombord samme Aften.
Den 30. August 1755. Tog i Land til Port Mahon spiste hos en Engelsk Kiøbmand, drak The med M.L. Sm. Besøgte endel EngelskMænd, om Aftenen spiste i Coffe Huset med en Del Engelske Officerer, drak en Del Abba Flora, og tog ombord Kl. 1.
Den 31. August 1755. Var ieg i Land tillige med Schultz, Harboe, Budde, Akaleje etc. for at bade os, gik til det Taarn hvorfra bliver giort Signal med Flag og Kugler, hvor mange Seylere der kommer, saa paa Veyen Muren af det gamle Spanske Castel, og mange Rudera, saa vilde Figentræer, Bomuldstræer, etc.
Den 1. September 1755. Var i Land i Port Mahon og tog Afskeed med Lady Smallridge. Var hos den dejligste Spanske Pige paa Øen. Foer ind Kl. 2 for at hente Biørn, etc
Den 2. September 1755. Eftermiddag Kl. 3½ lettede Anker tillige med Slesvig og gik Seyl fra Mahon Kl. 4. Saluterede St. Philligs Castel med 15 Canon-Skud og blev betakket med 15 do. fik Hundevagten. Gik Wester paa.
Den 3. September 1755. Formiddag Kl. 5 fik Insulen Cabarita at se i NW l8 Miil fra os.
Den 5. September 1755 i Førstevagten saa et meget stor brændendes Materie i Luften som lysnede over hele Skibet ligesom naar det er Fuldmaane.
Den 6. September 1755. Formiddag Kl. 5½ peylede Cap Gato i NOtO 7 Miil, og Kl. 12 peylede Saliobrena i NtO 5 Miil.
Den 7. September 1755. Formiddag Kl. 8 havde det høye Bjerg af Malaga i NWtN, og Landet efter gisning 7 Miil fra os. Kl. 12 peylede Ost Huk af Veliz Malaga i NNW 6 Miil.
Den 8. September 1755. Sejlede forbi Gibralta igiennem Strædet Wester paa saa Commandeur Edgecumbe ligge i Gibralta. Kl. 12 Middag peylede den Ostlige Huk af Gibraltabjerget i WNW 8 Miil.
Eftermiddag Kl. 4 peylede Cap Cabrita i NtO og Abe Bierget i StW. Kl. 7 peylede Cap Spartel i W ½ S og Cap Trafalgar i NtW. Løb 8 a 10 Knob. Observerede Strømmen som var med os løb 6 a 8 Knob saa vi havde en brændende Fahrt.
Den 9. September 1755. Eftermiddag ved Solens Nedgang fik Figenbiergene at se i NWtN.
Den 10. September 1755. Eftermiddag Kl. 1 fik den Conatske Kyst at se. Kl. 6½ peylede Figenbiergene i Nord 5 Miil.
Den 11. September 1755. Eftermiddag Kl. 3 Indtog Foremærs-Seyl formedelst forestængestag sprang 2 faune fra slagøyet, gik strax i Værk med at knobe det.
Den 19. September 1755. Formiddag Kl. 8½ sprang Vinden fra Wester til NNW med en svær regnbøye, hvorved vi fik alle Seylene Bak paa Masten, opgav Under-Seylene, og Indtog alle 3 Mærs-Seyl, satte dem siden til igien.
Eftermiddag Kl. 9 fik en svær Bøye af NW, gav Storseyl op og lod Mærsseylene løbe.
Den 20. September 1755. Formiddag Kl. 6 fik Slesvig at se, som havde været os af sigte, fra Toppen 4 Miil i SSW½W, oppebiede ham.
Den 21. September 1755. Kl. 3 havde Underseyls kulte af NNO, Indtog Mærsseylene. Eftermiddag Kl. 7 satte dem til igien med 3 Rev i. Om Middag Kl. 12 havde efter Bestikket Cap Finistærre i Øster 46 Miil.
Den 23. September 1755. Formiddag Kl. 8 Underseyls Kuling af NNO Indtog Mærsseylene.
Den 25. September 1755 S. Akelye og N. Arff i Pompe Sodet.
Den 26. September 1755. Formiddag Kl. Underseyls kulte af WSW, Slesvig var os af sigte, Indtog Mærsseylene og revede Under-Seylene, fraslog store Mærs-Seyl som var skiøret fra oven til unden. Eftermiddag Kl. 1 fik Slesvig at se i NtW 2 Miil fra os.
Den 27. September 1755. Eftermiddag Kl. 4½ drejede bi for at lodde, fik Bund ved 110 Favne graaagtig Sand med smaa Skæl.
Den 28. September 1755. Duvede Canalen an om Natten paa loddet.
Den 29. September 1755. Formiddag Kl. trerebet Underseyls kulte og stærk Storm med Regn af SSW, Kl. 8½ opgav Stoer-Seylet og lentzede for Fokken alene. Kl. 9½ opgav Fokken og giorde en bilægger for Mesanen, revet Stoer-Seylet og beslog Under-Seylene paa stutgarn. Kl. 12 havde efter Bestikket Goutstart i NtW 6 Miil. Kl. 6 Eftermiddag prayede en svensk Coffardiemand, som i gaar middags havde set Goutstart, og nu efter sit Bestik at have det i NOtN paa kompasset 5 á 6 Miil fra sig, holdt samme Tid af og sejlede Cours. Kl. 12 om Natten peylede Fyren af Kiscassen i SOtS 3 Miil.
Den 30. September 1755. Formiddag saa vi den Franske Kyst i StW 5 Miil. Kl. 6 fik den Engelske Kyst at se. Kl. 9 saa vi en Engelsk Fregat som convoyere de 6 Coffardieskibe, han tonede Flag og vi ligeledes, gik med os hen. Kl. 8 peylede den Westlige Huk af Ejland Wight i NtO 4 Miil. Kl. 6 peylede Bævesier i NOtN 4 Miil. Havde samme Dag trerebet Mærsseyls Kuling, samt om Aftenen og Natten Storm med tyk Luft af SW, om Aftenen Kl. 8 laa bi for Mesanen.
Den 1. Oktober 1755. Rebet Underseyls Kuling med Regn af WSW om Natten og Morgenen. Kl. 5½ Formiddag braste af etc. Kl. 8 peylede Singels Fyrtaarn i NWtW ½ Miil. Kl. 10 var paa siden af Dover ¼ Miil derfra. Kl. 10½ peylede Syd Fortland i Nord ½ Miil. Saa en stor Engelsk orlogsflaade over 30 Skibe i Tallet ligge til Ankers paa Dyns Red under Commando af Admiral Smidt, de sendte nogle lætte Orlog-Skibe efter os for at praye os, men som vi ikke ville opholde os men sejlede vor Cours uden at mindske Seyl, sejlede vi dem langt agterud. Paa samme Red laa og en Hollandsk Orlogsmand.
Den 3. Oktober 1755. Trerebet Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling med Regn af Sydlig Vind. Om Eftermiddagen Storm med smaaregn af SSW til WSW. Middagen Kl. 12 Drejede bi for en rebet Fok og Mesan. Kl. 12½ laa vi for Mesanen alene. Kl. 3½ rebet Mesanen. Kl. 6 satte Storseyl til og gav Mesanen op.
Den 4. Oktober 1755. Continuerede Stormen af Wester. Formiddagen Kl. 7 holdt Cours satte Fokken til med Reb i, og store Mærs-Seyl med tre Reb i, løb 9 Knob.
Den 4. Oktober 1755. Eftermiddag Kl. 4 peylede Næsset i Nord 3 Miil. Kl. 4½ beslog Seylene og lentzet for Takkel og Toug, var da en Storm med stærke Bøyer. Kl. 5½ drejede bi for Mesanen. Kl. 6 peylede Flekkerøe i OtN 3 Miil.
Den 5. Oktober 1755. Formiddag Kl. 12 ¼ giorde Signal for Slesvig at holde af tillige med os, af brændte en Del Blikfyrer men som ikke blev besvaret, lentzede for Fokken alene.
Kl. 6 kunne ikke se Slesvig. Peylede Harthals i SSO 3½ Miil. Kl. 10 løb vi 12 knop, da det var 3 rebet Mærsseyls Kuling af WNW, løb ellers 10 knop. Kl. 12 peylede Schagen i SOtS 2½ Miil. Eftermiddag Kl. 1 passerede Schagens Riv, havde da Fyrtaarnet i SSW. Kl. 4 passerede Trindelen saa tæt forbi at vi maatte holde af for Brændingen, havde samme Tid Kirken af Læsøe i SW. Kl. 6½ peylede Niddingens Fyhrer i NOtO 2½ Miil. I Eftermiddag løb vi 10 og 10.4 Knop. do. Kuling Kl. 8½ havde Anholdt Fyr i SSW.
Den 6. Oktober 1755. Formiddag Kl. 4 fyret et Canon-Skud til Signal for fyrmanden paa Kullen at lade fyrene bedre brænde, gik og laverede imellem Svendske og Sællandske Vallen. Kl. 11 ankrede ved Kullen. Peylede den i NO, og Gilleleje i Synder, trerebet Mærsseyls Kuling. Eftermiddag Kl. 7½ passerede Slesvig os og gik til Ankers hos os.
Den 7. Oktober 1755. Formiddag Kl. 5½ lettede begge igien, og laveret indefter. Kl. 9 saluteret vi Kronborg med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Kl. 10½ ankret paa Helsingøers Red.
Den 8. Oktober 1755. Formiddag Kl. 8 lettede og sejlet til Kiøbenhavns Red. Kl. 10 havde Ween paa siden. Eftermiddag Kl. 1 ankret paa Kiøbenhavns Red uden for Trekroner ved Stubben.
Den 10. Oktober 1755. Formiddag Kl. 10 kom en af Holmens Mestere ombord at besigtige Stormasten, som befandtes i bagstykket, saa langt nere som Knæet er 8 Tommer dybt raaden, Bugten 22 Tommers Længde, fra Tværsalingen ned paa Masten ongefær 9 Tommer bugt.
Den 10. Oktober 1755. Gik ieg i Land i Kiøbenhavn.
Den 12. Oktober 1755. Varpede inden for Trekroner og om Eftermiddagen fortøyrede ved Castels Pyndten.
Den 13. Oktober 1755. Slog Seyl fra og taklede af.
Hjemme igien - optegnelser
Den 14. Oktober 1755. Bragte vores Krudt i Land.
Den 14. Oktober 1755. Kom Hans Leth til at sidde i Langsteds Contoir som Volonteur.
Den 16. Oktober 1755. Tog underste Canoner ud, og bragte dem i Land.
Den 19. Oktober 1755. Tog de andre Canoner ud og bragte i Land.
Den 21. Oktober 1755. Varpede vi ind, Kl. 10 Formiddag var vi i Bommen, strøg Vimpel, Flag og Giøs, slugte Kiøkkenet og fortøyede Skibet i Floden, ieg sluttede Commandeurens Journal som var skrevet paa 80 Sider in folio, (realpapir) blev underskreven af Commandeur Capitain Zimmer, indleveret i Admiralitetet og findes i Arkivet. Paa samme Reyse havde ieg skiftes til med Wilster at tage Høyden med Søe Academiets Speilbue, til søes hver anden Dag, samt Under-Officer og Cadetterne skiftes med hinanden at indlevere Bestik til Chefen, tage Vagt til Ankers, være ved Vandskyldning, ved Uddeeling af Provianten til Folkene etc.
Begyndt paa samme Reyse at optegne adskillige Søe- og skibstalemaader paa --- Ark, ligesom de faldt mig ind eller forekom mig, etc. Læst og Holbergs Heldtinders Historie paa --- 8vo Sider etc. samt optegnet adskilligt om Søemandskabet, etc.
Den 22. Oktober 1755. Var ieg paa Conserten i Raadhus Stræde.
Den 24. Oktober 1755. Paa Comoedie da de opførde Tvilling Brødrene med Dantz og en Pantomime kaldet Gartnerinden med Brænde-Huggeren.
Den 25. Oktober 1755. Flyttede ieg ud paa Academiet paa Kammer No 5 Underste Etage hvor da laa Cadetterne Herbst, A. Lutzow, I Lutzow og Adler.
Drak Thee med Under-Officer Wleugel, Cadetterne. Libert og Printz.
Den 28. Oktober 1755. Var den saxiske General Majorvon Pahlen som er Cheff for Cadet Compagniet i Salen, paa Søe Academiet at bese det, han har selv i sin Ungdom skulle været Søe Cadet i dansk Tieneste.
Den 29. Oktober 1755. Vagt paa Søe Academiet som Under-Officer.
Den 30. Oktober 1755. Var ieg paa landcadetternes Comoedie, da de opførte Livet er en Drøm, og Den Første April, begge paa Fransk, med 2de baletter, Stift-Amtmand Nissen, Den Saxiske Gen. Major von Pahlen v. Støkken, den Franske Ambassadeur, den hollandske Envoyé, Baron Vædel med deres Fruentimmer, etc. og en Mængde fremmede var nærværende.
Den 2. November 1755. Vagt.
Den 5. November 1755. Paa Conserten i Raadhus Stræde.
Den 6. November 1755. Vagt.
Den 7. November 1755. Paa Comoedie da de opførte Kiærlighed Under en Skole Mester Dragt, første Gang, og Myndlingen og Intermezze La Vedova Ingegnosa, Dantz, og den Ballet, hvor han falder i brønden.
Den 9. November 1755. Vagt, samme Dag døde Dupuge, Fransk sprogmester paa Academiet.
Den 14. November 1755. Vagt.
Den 17. November 1755. Fik at vide at Lieutenant I. Reiersen var død d. 15. September 1755 i Smørna.
Den 18. November 1755. Vagt.
Den 19. November 1755. Havde Frøken Pauli, et af de smukkeste Fruentimmer i Byen, Bryllup med Regiments Qvarteer-Mester Horneman.
(s. 307 ff. Liste over Cadetternes fordeling på Kamrene 1755 om Vinteren.)
Den 19. November 1755. Paa Comoedie da de opførte Forræderen eller Den Ærlige Optrækkerske, og Interm. La Vedova ingegnosa, med en Ballet.
Den 21. November 1755. Paa Comoedie da de opførte Fruentimmerskolen og Interm. L’impresario delle Canaria første Gang og en Ballet.
Den 22. November 1755. Vagt.
Den 26. November 1755. Vagt.
Den 28. November 1755. Kom Capitain-Lieutenant Wigandt fra Norge med koffardiskibet. Jomfr. Anna, hvorpaa Lemvig og H.H. Stibolt var.
Den 30. November 1755. Vagt.
I November blev Land-Cadet Niels Leth Lieutenant ved Cavalleriet.
I November læste Josephs og Assenaths Kiærligheds og Levnetz Historie 8vo 444p, Charichea.
Den 1. December 1755 fik at vide at Pr. Lieut. Pröydtz i Søe Etaten var til sat paa Engeland med det store Kiøge Skib.
Lissabons katastrofe og Examen
Den 2. December 1755. Fik at vide at Lissabon var ved et stort Iordskiælv d. 1. November undergaaet.
Den 3. December 1755. Var paa Conserten i Raad Hus Stræde.
Den 4. December 1755. Vagt.
Den 5. December 1755. Beviste ieg for Commandeur Capitain Weggersløff det 19de Værkstykke af divitio i Transformationen § 79. At dele en Trapezium udi 2de lige dele, med en Linie som er parallel med en af de opstaaende Sider.
Den 5. December 1755. Paa Comoedie da de opførte Tragoedien Melampe Interm. L’Impresario delle Canario, og en Ballet med dukker.
Den 8. December 1755. Vagt.
Den 10. December 1755. Fandt ieg den anden Figur af det 22. Værkstykke i Divisio af Transformat. § 82. At dele den stumpvinkelede Triangel, udi 2de lige dele, saaledes at Dellinien er Perpendicul paa Basen.
Den 10. December 1755. Paa Conserten i Raadhusstræde, da Reis spillede Solo paa Flageleth.
Den 11. December 1755. Var Printz Ferdinant af Brunsvig Bevern pa Søe Academiet for at bese det, Land Cadetterne giorde Exercisien for ham.
Den 12. December 1755. Vagt.
Den 16. December 1755. Vagt.
Den 16. December 1755. Skulle Lieutenant Coucheron haft Bryllup med Actrisen Jomfr. Taasager, men som blev hindret, etc.
Den 17. December 1755. Paa Comoedie, da de opførte Oraclet med en Statu, Ballet, Hver Mands Ven, og Det ved Vexel Brev sluttede Ægteskab, med 2 baletter, og Interm. La Serva Padrona.
Den 19. December 1755. Paa Comoedie da de opførte Mændenes Skole, og Serenaden, samt Interm. Ile Chocatore, og Baletten hvor han kommer ind med Lüren, etc.
Den 20. December 1755. Vagt.
Den 22. December 1755. Blev Daniel Ulrichsen forestillet de smaa Søe Cadetter, som Skrive og Regne Informater i Thessens Sted, der havde taget sin Dimission.
Den 22. December 1755. Døde Studiosus Jacob Bruun om Middagen – af Forraadnelses Feber – Jørgen Leth havde vaaget hos ham en Nat.
Den 24. December 1755. Vagt.
Den 24. December 1755. Blev giort Regnskab med Academisagerne for Commandeur Lützow og Weggersløff og Cadetternes Genii, Conduite og Caracteer optegnet i en Rulle til Kongen. For mig stod: Got Begreeb, meget flittig og god Conduite, som var den bedste der blev givet.
Den 28. December 1755. Havde ieg sidste Gang Vagt paa Søe Academiet som Under Officer.
Den 30. December 1755. Blev følgende Avancement oplæst paa den Store Sal, at til Second-Lieutenanter i Søe Etaten var den 25. hujus følgende avanceret (---) P. Schiønning…
Avancement til Second-Lieutenant - nytårsstykke
Den 30. December 1755. Fik ieg at vide, at ieg d. 25. var avanceret til virkelig Second-Lieutenant i Søe Etaten med Gage, og havde faaet Ancinitet over Second-Lieutenant Becker, der et Aar tilforn var bleven Officer. Gik samme Dag første Gang med Felttegn i Kaarden.
Den 31. December 1755. Flyttede ieg fra Søe Academiet med mit Tøy – efter at have taget Afskeed med Commandeur Lützow etc.
I December først i Maaneden fik Søe Cadet N. K. Juul Tilladelse til som Cadet at tage til Cuur og Apartement paa Slottet.
I December spillede Regne- og Geometrimester Thomesen banqverot og gik til Sverrig.
Anno 1755 først i Aaret kom de smaa nye Globusser paa Academiet.
Anno 1755. Exercerede for Kronprintzen Cadetterne Kleist, R. Fontenay, Bülow, Briand, og Vith
Anno 1755. Lærte ieg at fægte contra af den gamle Torlund og øvet mig endeel deri.
I December læst Zadig eller Skiæbnen 144 p in 12vo og str.
Anno 1755. Havde ieg igien Cartussen til Cadetternes Nye Aars Stykker, bestaaende af en stor støtte, som mod Toppen blev smallere, staaende ved Søen og omvunden med Blomster, samt oven paa Kongens Navn og krone, neden ved laa alle slags Krigs- og Søe-Redskaber, som Canoner, Kugler, Ror etc. og stod et Bord med Kompas og alle slags mathematiske Instrumenter. Bag ved støtten paa den høire Side saas et Orlog-Skib i Søen gandske tiltaklet: Skiouvs agter ud paa den anden Side længere borte, saas en gallej roendes, fuld tiltaklet og var i Værk med at beslaa sine Seyl, etc. alt sammen tegnet og skatteret med Pen. Paa støtten stod Skriften Prøve Tegninger etc
Anno 1755. Igiennemgik Transformationen, Additio, Mult. og Divisio paa Søe Academiet, indførte det paa 38 Sider med. Folio, fuldendte min Geometribog i December og begyndte at overse mine Academi Sager til anden Examen etc.
Udskrev Sneedorphs ommeldte Collegio paa 244 Sider in 4to.