Frederik 1. (1523 - 1533)
Biografi
Frederik 1. kom til magten, da Rigsrådet afsatte nevøen Christian 2. Frederik måtte dog for at blive konge underskrive en håndfæstning så hård, at han blev kaldt adelens fange. Om det var årsagen til, at han for det meste foretrak at opholde sig i Slesvig, skal ikke kunne siges, men han var kun i Danmark, når der skulle forhandles med Rigsrådet.
Hans korte regeringstid var præget af uro. Årsagen var først og fremmest den afsatte Christian 2. Bl.a. anførte den Christian 2. tro Søren Nordby et oprør fra Skåne, og Christian 2. selv sendte en række propagandaskrifter ind i landet og søgte i 1531 at blive konge af Norge. Dette blev dog stoppet, da han kort tid efter blev taget til fange.
Frederik var som Christian 2. venlig stemt over for Luthers tanker, selvom han aldrig offentligt bekendte sig som protestant. Udenrigspolitisk knyttede han sig til de to førende protestantiske lande Hessen og Sachsen, og i Malmø fuldførte man faktisk reformationen i 1529, mens det kom til protestantiske optøjer i København året efter. Kirkekampen var dog langt fra slut ved Frederiks død i 1533.
Begivenheder
1525: Søren Nordby anførte et oprør mod Frederik 1. Oprører slås dog ned.
1526: Den Luther-venlige Hans Tausen udnævnes som Frederiks præst.
1529: Malmø bliver protestantisk.
1531: Christian 2. forsøger at blive norsk konge.
1532: Christian 2. tages til fange og indsættes på Sønderborg Slot.
Slægten
Gift med:
1. Anna af Brandenburg
2. Sophie af Pommern
Far: Christian 1.
Mor: Dorothea af Brandenburg
Farfar: Diederik den Lykkelige af Oldenburg og Delmenhorst
Farmor: Hedevig af Holsten
Morfar: Johan af Brandenburg
Mormor: Barbara af Sachsen
Børn: Christian 3., Dorothea, Adolf, Elisabeth, Frederik og Hans (den Ældre)