Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Erik 7. af Pommern (1396 - 1439)

Biografi


Erik 7. af Pommern blev konge i en alder af kun 14 år, men indtil Margrethe 1.s død i 1412 var det reelt hende, der trak i trådene. Hun sørgede samtidig for, at Erik kom i en grundig "kongelære".
Men på trods af oplæringen, fik Erik ikke den store succes som konge. Han rodede sig ud i en række konflikter med Holstenerne og Hansestæderne, som indebar, at han mistede store dele af Slesvig og måtte udskrives større og større skatter. Blandt de nye skatter var en afgift på udenlandsk skibstrafik i Øresund - "Øresundstolden", som først blev afskaffet i 1857.

Skatterne medførte bl. a. et oprør fra svensk side, som endte med, at Erik fik indskrænket sin magt og måtte anerkende rigsrådenes ret til at være med til at styre. Siden fulgte også et oprør fra danske bønder. Her fejlbedømte Erik situationen, og forholdet til det danske rigsråd blev gradvist dårligere.

Til sidst blev Erik afsat som konge. I første omgang søgte han tilflugt på Gotland, hvor han blev indtil i 1449, da svenskerne forsøgte at indtage øen. Derefter drog Erik hjem til Pommern, hvor han døde og blev begravet.

Begivenheder


1397: Danmark, Norge og Sverige sluttes sammen i Kalmar Unionen. Erik af Pommern krones til konge over alle tre lande.
1400: Johann Guttenberg opfinder bogtrykket med løse typer. (Tyskland)
1426: Øresundstolden indføres.
1427: Slottet "Krogen" (det senere Kronborg) opføres.
1429: Janne d` Arc redder Frankrig fra sammenbrud.
1432: Erik mister det meste af Slesvig til Holstenerne.
1432: Fredsaftale mellem Danmark og Hansestæderne, som slipper for Øresundstolden.
1438: Bondeoprør mod herremænd og kirken.

Slægten


Gift med: Philippa af England
Far: Vartislav 7. af Pommern
Mor: Marie af Mecklenburg
Mormor: Ingeborg, søster til Margrethe 1.
Morfar: Henrik af Mecklenburg
Børn: Ingen