Christoffer 2. (1320-1326 og 1330-1332)
Biografi
Da Erik 6. Menved døde, efterlod han et land i kaos og uden tronarving. Dermed fik broderen Christoffer 2. chancen som konge. Men de danske stormænd lod ham kun blive konge mod, at han underskrev en håndfæstning, der i høj grad begrænsede mulighederne for at opkræve skatter. Det store problem var dog, at det meste af Danmark var pantsat, og skulle han gøre noget ved det, måtte han bryde håndfæstningen. Oprøret mod ham lod da heller ikke vente længe på sig, og resultatet blev, at Christoffer måtte pakke sine kister og drage i eksil i Nordtyskland. Oprørets holstenske bagmænd med grev Gerhardt ("Den kullede Greve") i spidsen fik i stedet indsat den 10-årige hertug Valdemar af Sønderjylland som konge. Det havde naturligvis kun til hensigt, at grev Gerhardt som formynder for Valdemar skulle være den reelle styrer af landet.
Efter fire år i eksil fik Christoffer dog chancen igen. Jyske stormænd genindsatte ham som konge, men han fik aldrig den store magt, og reelt havde han ikke meget at regere over. Efter Christoffers død gik landet totalt i opløsning, og der skulle gå 8 år før Danmark igen fik en konge.
Begivenheder
1324: Kroning af Christoffer og hans søn Erik som medkonge.
1326: Christoffer afsættes som konge.
Slægten
Gift med: Euphemia af Pommern
Far: Erik 5. Klipping
Mor: Agnes af Brandenburg
Farfar: Christoffer 1.
Farmor: Margrethe Sambiria (Pommern)
Morfar: Johan 1. af Brandenburg
Mormor: Jutta af Sachsen
Børn: Erik, Otto og Valdemar 4. Atterdag