Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Frederik 8. (1906 - 1912)

Biografi


I sin lange tid som kronprins kom Frederik flere gange i opposition til sin far Christian 9. Hovedårsagen var, at Christian 9. sammen med Højre holdt på magten til trods for, at folketingsflertallet tilhørte Venstre, som Frederik fik et tættere og tættere forhold til. Christian 9. holdt dog sønnen i stram snor og mindede ham jævnligt om, at Frederik måtte vente til det blev hans tid. Det blev det efter 43 år, men da var systemskiftet allerede gennemført.

Da Frederik blev konge, nåede han på kort tid at øge sin anseelse ganske meget, selvom den allerede under hans far havde været stor hos Venstres vælgere. Han viste en levende interesse for befolkningens ve og vel, og derudover udfoldede både han og dronningen stor privat godgørenhed. Han var meget aktiv i forhold til reformer på fængselsområdet og gjorde en - ganske vist forgæves - indsats for, at Island skulle blive selvstændigt.

Men Frederiks 8.´s regeringsperiode blev kort. Efter kun seks år på tronen døde han af et hjerteanfald under et ophold i Hamborg.

Begivenheder


1907: Grundstenen til det nuværende Christiansborg Slot nedlægges af Frederik 8.
1908: Justitsminister Alberti melder sig selv for bedrageri mod Den sjællandske Bondestands Sparekasse. Regeringen må træde tilbage.
1909: Kommunevalg. Kvinder har for første gang valgret.

Slægten


Gift med: Louise af Sverige-Norge
Far: Christian 9.
Mor: Louise af Hessen-Kassel
Farfar: Vilhelm af Glücksborg
Farmor: Louise Caroline af Hessen
Morfar: Wilhelm af Hessen-Kassel
Mormor: Louise Charlotte af Danmark
Børn: Christian 10., Carl (Håkon 7. af Norge) og Harald