Erik 4. Plovpenning (1241 - 1250)
Biografi
Valdemar 2. Sejr havde seks sønner, hvoraf tre nåede at blive konge. Den første var Erik 4. Plovpenning. Inden han blev konge, havde han fået en barsk forsmag på, hvad arbejdet kunne medføre. Som 10-årig blev han sammen med sine brødre Abel og Christoffer sendt ned for at afløse storebroren Valdemar den Unge som gidsel hos grev Henrik af Schwerin. Her sad han i 4 år, indtil løsesummen var betalt.
Eriks overtagelse af tronen blev startskuddet til en række urolige år, hvor Valdemar 2. Sejrs sønner og deres efterkommere kæmpede om magten. Erik havde ikke været konge længe, før han lå i kamp med Abel. Denne fik støtte fra mange sider, bl.a. broren Christoffer og den magtfulde Hvide-slægt. Trods dette formåede Erik at stå imod og var på sejrskurs, da nogle af Abels mænd dræbte ham i en båd på Slien den 10/8 1250. Erik havde ingen sønner, så nærmeste tronfølger var den mand, som sandsynligvis stod bag drabet, nemlig Abel. Erik blev først begravet i Slesvig, hvorfra der snart opstod beretninger om mirakler ved graven. Christoffer flyttede liget til Ringsted og søgte at få kåret ham som helgen, således at Abel kunne fremstå som brodermorder og uværdig til den danske trone.
Begivenheder
1242: Erik og Abel kæmper om magten.
1246: Kampen mellem Erik og Abel blusser op på ny.
1249: Abel tager kongenavn og samler tropper til kamp mod Erik.
1249: Erik udskriver skat på hver plov, deraf tilnavnet Plovpenning.
1249: Lübeckerne overfalder København.
Sægten
Gift med: Jutta af Sachsen
Far: Valdemar 2. Sejr
Mor: Berengaria af Portugal
Farfar: Valdemar 1. den Store
Farmor: Sofie af Novgorod
Morfar: Sancha 1. af Portugal
Mormor: Dulce (Spanien)
Børn: Agnes, Ingeborg, Jutta og Sophie