Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Historisk Viden - Danmarkshistorie

Danmark

Oldtid (indtil år 1050)

Oldtid (indtil år 1050)

Nationalmuseets samling af oldtidsfund er mere end 200 år gammel og er dermed en af Verdens ældste. Den indeholder en lang række spektakulære fund, som blandt andet Egtvedpigen, der blev begravet i sin kiste en sommerdag i 1370 f.Kr., Gundestrupkedlen, Guldhornene og selvfølgelig Solvognen fra Trundholm Mose.

Renæssance (1536-1660)

Renæssance (1536-1660)

Ordet Renæssance betyder i sin oprindelige italienske form “genfødsel” og betegner en periode, hvor interessen for den klassiske græske og romerske oldtid vågnede igen efter den mørke middelalder. Men navnet er misvisende, for den antikke kultur var ikke glemt i middelalderen, og renæssancen er selv i høj grad et barn af middelalderen.

Nationalstaten (1849-1915)

Nationalstaten (1849-1915)

I begyndelsen af 1800-tallet voksede kravet om politiske reformer rundt om i Europa. Med inspiration fra bl.a. Eidsvollforfatningen i Norge 1814 og julirevolutionen i Paris 1830 opstod der i Danmark en nationalliberal bevægelse med rod i det københavnske borgerskab. De nationalliberale stillede krav om folkestyre, garanteret i en fri forfatning.

Besættelsestiden (1940-1945)

Besættelsestiden (1940-1945)
Besættelsestiden (1940-1945)

Om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af Tyskland. Angrebet førte til spredte kampe mellem den danske og den tyske hær. Imidlertid vurderede regeringen i København, at den tyske overmagt var for stor. Samtidig frygtede den voldsomme bombardementer af danske byer. Derfor blev det besluttet at overgive sig og Danmark blev et besat land, kontrolleret af det nazistiske Tyskland.

Middelalder (1000-1536)

Middelalder (1000-1536)

I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.

 

Enevælde (1660-1849)

Enevælde (1660-1849)

Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i 1849 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. Den enevældige konge havde stor magt, landets borgere var alle hans undersåtter, men de havde meget forskellige levevilkår.

Velfærdssamfund (1915-2000)

Velfærdssamfund (1915-2000)

Forventningerne til det 20. århundrede var store. Nye tanker og idéer kom til at ændre opfattelsen af menneskets eksistens. Der blev næret store forhåbninger til den teknologiske udvikling, som skabte nye og uanede muligheder.

 

1950'erne i Danmark

1950'erne i Danmark

Med den kolde krigs kamp mellem kapitalisme og kommunisme fulgte frygten for en kommende atomkrig i 50'ernes Danmark. Samtidig var der - efter den netop overståede anden verdenskrig - en vis tro på, at fremtiden så lysere ud end fortiden. Utilfredshed med forældregenerationens værdier gav ungdommen en ny og egen identitet, og de traditionelle kønsroller blev i stigende grad udfordret gennem årtiet.