Kong Harald Blåtand skriver på Jellingstenen ca. år 965, at han har samlet Danmarks land og gjort danskerne kristne. Det bliver begyndelsen til en periode på mere end 150 år, hvori kongen og Kirken etablerer deres magt. I middelalderen har kongen ikke et fast sted at bo. Han er konstant på farten med sine embedsmænd. De tidligste kongeborge er: Vordingborg, Kalundborg og Gurre. Senere kommer Kalø og Krogen, der er Kronborgs forgænger. I dag kender vi dem kun som ruiner, men de var bygningsmæssigt helt på højde med europæisk standard. De mange kongeborge rundt om i landet viser, at kongen både havde magt og status.