Ordet kloster kommer af latin "claustrum", der betyder aflukke. De første tilløb til de senere klostre finder man i de kristne Eremitter (eneboere). De lukker sig ude fra verden for at tjene Gud fra omkring 200-300 årene og fremefter. Vesteuropas første egentlige kloster opstår, da Benedikt af Nursia i begyndelsen af 500-tallet etablerer et kollektiv af kristne på det øde bjerg, Monte Cassino, i Italien. Her stræber de efter at leve et ideelt og uselvisk liv i Guds tjeneste. Til klosterets beboere, munkene, skriver Benedikt en samling regler, der fastslår rytmen og den hårde disciplin i klosterlivet. Benedikts regel bliver grundlaget for den klosterorden, som får navnet benediktinerne. Ordenen opretter både munke- og nonneklostre i hele Europa og spiller også en rolle i kristningen af Danmark.