Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hvad er De Hvide Busser?

De Hvide Busser
De Hvide Busser i Tyskland. Foto: Pontoppidan Sørensen.

De Hvide Busser var hvidmalede rutebiler, busser m.m., som hentede danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre. Det var flere tusinde fanger, der blev evakueret fra lejrene i de sidste måneder af 2. verdenskrig.

Den storstilede operation er også kendt som ”Bernadotte-aktionen”, fordi Grev Folke Bernadotte, som var vicepræsident i Svensk Røde Kors, spillede en afgørende rolle. Danske Hvide Busser og danske myndigheder deltog også i evakueringen. Det lyder umiddelbart mærkeligt, fordi Sverige var et neutralt land, og Danmark var besat af Tyskland. Men Danmark havde helt specielle forhold i det tysk-besatte Europa.

Temaet om De Hvide Busser er skrevet af Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum.