Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Nye opfindelser i middelalderen
Side fra en af Danmarks ældste trykte bøger, Saxo's Danernes bedrifter, trykt 1514 i Paris. Foto: John Lee/Nationalmuseet

Nye opfindelser i middelalderen

I løbet af 1000-1200 årene bliver der forbedret og opfundet mange redskaber, der forandrer det almindelige menneskes hverdag. Bonden får en hjulplov, der afløser den gamle plovtype: arden. Med hjulploven kan der pløjes mere på kortere tid. Dermed kan der dyrkes flere afgrøder, og det forbedrer levestandarden. Der udvikles vind- og vandmøller, såvel som højovne til jernudvikling. Ure, bogtrykning og ildvåben kommer også til i denne periode.

Masser af nyt landbrugsland

I 1000-1200-årene rydder man skov i Danmark og opdyrker nyt landbrugsland. På den måde kan flere mennesker leve bedre og befolkningstallet vokser. Nye landsbyer bliver grundlagt, og alligevel er der et overskud af korn og stude, som kan sælges til udlandet. Indtægten bruger man f.eks. til i løbet af 1100-årene at opføre de mange stenkirker, der endnu står i det danske landskab. Ved indgangen til middelalderen er en del af arbejdskraften trælle. Kirken er modstander af slaveri og i løbet af 1100-årene forsvinder denne type arbejdskraft. Forudsætningen for den øgede landbrugsproduktion i samme periode er mekaniseringen: trækseletøj til okserne, hjulploven og vind- og vandmøller.

Jagten på evighedsmaskinen

En vanddreven kornmølle kan mere end tyvedoble produktiviteten i forhold til de hånddrevne kværne. Derfor forsker og eksperimenterer man med evighedsmaskiner og alle slags mekaniske foranstaltninger. Inspirationen finder man ved at ved at genlæse antikkens værker. Blandt resultaterne er kraner og taljetræk, som er en afgørende forudsætning for det dristige gotiske byggeri, der bl.a. kendes ved de høje loftshvælvinger. Desuden søger man inspiration mod øst specielt i Kina, hvor bl.a. hjulplove, højovne, ure og krudt kendes længe før udviklingen i Europa er moden til en udnyttelse af disse opfindelser.