Blå balkjole, 1870'erne

Fra 1840'erne blev krinolinen altdominerende i moden. Krinolinestativet erstattede de mange lag skørter, som blev brugt uden på hinanden. Krinolinen var - i modsætning til de mange skørter - let at bære og gav bevægelsesfrihed for benene.

Tidens kvindelige kropsideal var den stærkt korsetterede timeglasfacon. Kroppen blev tvunget i den rette form ved hjælp af korset med indbyggede stivere samt udstopninger, krinolinestativ og skørter. I 1840'erne nåede skørtet sit største omfang og taljens mål sit mindste. En stålkrinoline var ret billig at fremstille, og den gjorde det økonomisk muligt for de fleste kvinder at følge med i den populære mode.

Formålet med kvindens påklædning var at gøre hende attraktiv. Hendes kald var at være en god hustru, husmoder og mor. Til dagligt brug gik kjolerne oftest helt op i halsen og havde lange ærmer. Balkjolerne derimod var i lyse lette materialer med udringning og korte ærmer.

Den dybblå balkjole har tilhørt Mette Marie Schierbeck (1864-1931), Nykøbing Mors. Kjolen er en sen krinolinetype, hvor vidden er samlet bagtil.