Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Cape i hvid silke

Cape i hvid silke

En cape var et almindeligt stykke overtøj til kvinder i anden halvdel af 1800-tallet, både til brug om dagen og om aftenen.

Under tournuremoden skulle overtøjet konstrueres på en måde, der tog hensyn til nederdelens store fylde bagtil. Var overtøjet halvlangt, kunne der være en formskåret slids, som lagde sig uden om ophæftningen. En halvlang jakke eller cape var det mest hensigtsmæssige og mest udbredte stykke overtøj i perioden.

Den lyse cape har frynser og klunker, som var populært hen imod slutningen af tournuremoden. Capen har tilhørt dronning Louise, gift med kong Christian 9.

Dragtbeskrivelse

Cape af hvid silke med ophævede fløjlsblade og -blomster. Sjalsagtig facon med antydning af ærmer. Kantet hele vejen rundt, også om ærmerne, med 9 cm lange chenillefrynser med silkeoverspundne træperler forneden. Foer af hvidt silke.

Cape, mus. nr. 592/1941
Silke med fløjlsmønster. Hvid og beige. Silkeklunker. Foer, hvid silke.

Længde: 80 cm