Rød- og hvidternet pigekjole, 1870'erne
I 1864 tabte Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i krigen mod Tyskland. Grænsen kom efter fredsforhandlingerne i 1864 til at gå ved Kongeåen. I Nordslesvig, som nu var tysk, var flertallet af borgerne dansksindede.
Man måtte ikke offentligt give udtryk for sit danske tilhørsforhold, men der var mange andre måder at vise dansk sindelag på. Dannebrog blev malet på kaffestel, sengetæpper blev broderet med rødt på hvidt, og de rød-hvide farver blev fx brugt til tøj og i brudebuketten.
Den tredelte pigekjole fra 1870'erne er rød- og hvidternet. Kjolen har været brugt i Haderslev, der var under tysk herredømme fra 1864 til 1920. Det vides ikke, om farvevalget er et udtryk for dansksindethed.
Dragtbeskrivelse
Dragt af rød- og hvidternet uldstof. Dragten består af kjole, overkjole og trøje. Kjolen er nedringet og har pufærmer. Den har rynket nederdel med 2 skråbelægninger af stoffet kantet med fløjlsbånd. Ligeledes fløjlsbåndkant forneden. Overkjolen er opfæstet i 3 tunger kantet med wienerlægget dobbeltflæse af stoffet. Trøjen har lille, rund halsudskæring med lav linning af stoffet. Den er hægtet i halsen, ellers ingen lukning. Vid "zuaw"-facon og lange vide ærmer. Trøjen er kantet med fløjlsbånd.
Kjole til pige, 3 dele, mus. nr. 1632/1955
Tyndt uldstof. Rød- og hvidternet med tynde sorte stiber. Kant, sorte fløjlsbånd.
Ingen mål.