Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Sportsdragt med plusfours, begyndelsen af 1870'erne

Sportsdragt med plusfours, begyndelsen af 1870'erne

Omfanget af bevarede herretøj fra anden halvdel af 1800-tallet er begrænset sammenlignet med bevaret kvindetøj.

Herremoden ændrede sig ikke så meget, og det har ofte været muligt at opdatere tøjet med små ændringer og dermed genbruge det samme sæt tøj, indtil det var slidt op. Moden for kvinder ændrede sig derimod hurtigere og mere radikalt, og det har ikke altid været muligt at slide tøjet op, inden det blev umoderne. Selv om der er en overvægt af bevaret kvindetøj på museerne og i det hele taget mere fokus på kvinder og mode, også inden for forskningen, betyder det ikke, at mænd ikke gik op i deres fremtoning.

Dette sportssæt repræsenterer fx nye krav fra mændene om større bevægelighed. Tøjet har tilhørt Christian 9. og er fra begyndelsen af 1870'erne.

Dragtneskrivelse

Dragt af brun-, sort- og hvidmeleret uldstof. Dragten består af jakke, vest, et par lange benklæder og et par plusfour.

Jakken er enradet med 4 lysebrune træknapper. Smal ombøjet krave med revers. 4 udvendige lommer. Bagtil en 15 cm lang slids. 1 knap på hvert ærme. Lysebrunt halvsilkefoer.

Vesten er enradet med 6 små lysebrune træknapper. 4 vandrette lommer med klap. Afrundede hjørner. Ryg af lysebrun halvsilke med spændetamp.

Plusfour med læg foroven. Forneden er vidden rynket ind til en linning med spænde og en lille perlemorsknap foran spændet.

Lange benklæder med seleknapper af perlemor. Forneden 2 indvendige knapper, formodentlig til strop under foden.

Jakke, mus. nr. 796a/1941
Uldstof. Brun-, sort- og hvidmeleret. Foer, lysebrun halvsilke.

Længde, fra skulderen: 80 cm

Vest, mus. nr. 796b/1941
Uldstof. Brun-, sort- og hvidmeleret. Ryg, lysebrun halvsilke.

Ingen mål.

Benklæder, lange, mus. nr. 796c/1941 Uldstof. Brun-, sort- og hvidmeleret. Vidde, ben forneden: 22 cm

Plus fours, mus. nr. 796d/1941
Uldstof. Brun-, sort- og hvidmeleret.

Længde: 90 cm
Linning forneden, bredde: 3 cm

 

Sportsdragt med plusfours
Dragtens vest med lommer.