Den Arkæologiske Vikingetid
Når man uddanner sig til arkæolog, lærer man om de ting, der er gemt i jorden. De genstande, arkæologerne beskæftiger sig med, stammer som regel fra oldtiden. ”Oldtiden” er den betegnelse, arkæologerne bruger om meget gamle dage, det vil sige stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid.
Arkæologer er en slags detektiver, der prøver at finde ud af, hvordan livet i oldtiden så ud. Hvordan gik menneskene klædt? Hvad spiste de? Hvad tænkte de? Og hvad troede de på?
Mange af svarene findes gemt i jorden i form af de ting, arkæologerne graver frem. Det kan for eksempel være et lerkar fra jernalderen eller en fingerring fra vikingetiden.
De genstande, arkæologerne finder i jorden, fortæller om fortidens mennesker. På billedet ses en stratigrafi med otte jordlag. Det nederste, og ældste lag, gemmer skelettet fra en dinosaurer. I det øverste, og yngste lag, ligger en dukke, en radio og en gammel skærm. I Børnenes Museum på Nationalmuseet kan du se en stratigrafi.
Hvad graven gemmer
En genstand kan rumme mange historier. Lad os tage et eksempel: Hvis en arkæolog finder nogle sværd, der er kastet ud i en mose, så fortæller det os noget om, hvordan våben kunne se ud i oldtiden. For det andet kan arkæologen spørge sig selv, hvorfor sværdene er endt i en mose. Har der været krig? Er det en ofring til guderne? Eller er de blevet gemt væk? Som eksemplet viser, findes der spørgsmål, arkæologerne let kan svare på, mens andre ikke er helt så lige til. Derfor vil man også nogle gange opleve, at arkæologer ikke er enige om, hvilke historier genstandene fortæller. Prøv selv at stille spørgsmål til nogle af de genstande, du kender fra oldtiden.
Grave er vigtige fund for arkæologerne. Hvordan man begravede de døde, viser en masse om samfundet.
I nutidens Danmark bliver alle begravet på næsten samme måde. Enten i en kiste eller i en urne på en kirkegård. Sådan var det ikke i oldtiden.
Gennem alle oldtidens perioder – stenalderen, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden – har den måde, man begravede de døde på, været forskellig.
De grave, arkæologerne finder, fortæller ikke hele sandheden om fortidens mennesker. Ofte er det de rige eller betydningsfulde menneskers grave, vi finder. Arkæologerne finder sjældent grave fra børn eller fra samfundets underklasse, som f.eks. slaverne. Det er de gaver, som fulgte de døde i graven, der viser arkæologerne, hvilken del af samfundet de afdøde tilhørte. En rig person har som regel fået flotte og kostbare gaver med i graven, mens de fattige måske slet ikke fik nogen.
Hvor gamle er tingene?
Arkæologer har flere forskellige måder at finde ud af, hvor gamle ting er. Et vigtigt redskab er ”stratigrafi”. Stratigrafi er læren om jordlags beliggenhed. Hvis man graver et hul i jorden, vil man kunne se, at jorden er opdelt i lag.
I de nederste lag findes de ældste ting, for de blev lagt i jorden først, og i de øverste lag findes de yngste ting, for de blev lagt i jorden sidst.
På billedet øverst kan du se stratigrafien, som viser arkæologerne de mange lag i jorden, hvad der er ældst, og hvad der er yngst.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk