De nordiske guder på arkæologiske genstande

Mange af os kender historierne om de nordiske guder. Men hvor stammer vores viden fra?

De fleste sagn har vi fra de skriftlige kilder – altså fra tekster, der er skrevet ned i begyndelsen af middelalderen. Men arkæologerne har også fundet en del genstande, der kan fortælle os om den nordiske gudeverden.

Allerede fra jernalderen har vi genstande med billeder af de nordiske guder. På guldbrakteaterne finder vi billeder, der svarer til de myter, vi kender om guderne. For eksempel billeder af krigsguden Tyr med hånden i munden på Fenrisulven. Eller den smukke gud Balder, som bliver dræbt af en mistelten. Også Odin kan ses på nogle af guldbrakteaterne, hvor han bærer navnet den høje.

Også fra vikingetiden er der fundet genstande, der fortæller os om de nordiske guder, især amuletterne. Nogle af dem forestiller valkyrier. Valkyrierne var de kvinder, der modtog de faldne krigere, når de kom til gudernes borg: Valhal. Også torshammeren stammer fra vikingetiden. Tor var tordenguden, og med hammeren Mjølner beskyttede han Midgård – menneskenes verden. Tor kender vi også fra en stor billedsten. På stenen er der en indridsning, der viser myten om Tor, der er ude og fiske med jætten Hymer.

Forskere mener, at inspirationen til de nordiske guder stammer fra Middelhavsområdet. Især historierne om de romerske guder minder meget om historierne om de nordiske guder. Navnene er bare anderledes. For eksempel hedder den nordiske krigsgud ”Tyr”, hvor navnet på den romerske krigsgud er ”Mars”. I Danmark er der fundet flere romerske gudestatuer. Derfor ved arkæologerne, at vikingerne har kendt til den romerske religion.