Viser mobilmenuFold ud

De runde fæstninger og kampen om magten

De runde fæstninger og kampen om magten
Placering af militære anlæg i vikingetidens Danmark.

Fire steder i Danmark findes der nogle helt specielle bygningsværker, der kan dateres tilbage til årene omkring 980 og 981. Arkæologerne kalder disse bygningsværker for ringborge eller Trelleborge. Det er runde fæstninger, der blev opført af kongen Harald Blåtand. Der var: Trelleborg ved Slagelse på Sjælland, Nonnebakken i Odense på Fyn, Aggersborg ved Limfjorden og Fyrkat ved Hobro.

De fire ringborge blev bygget efter samme plan. Forestil dig
en lagkage, der er skåret over i fire lige store stykker. Omtrent sådan var ringborgene bygget op. Yderst havde de en rund vold fremstillet af jord. Denne vold havde fire porte, én mod hvert verdenshjørne. Fra hver portåbning førte en vej lavet af træ tværs ind over borgpladsen, helt over til den modsatliggende port. På denne måde blev borgens inderste område delt i fire stykker, og på hvert af de fire jordstykker lå der huse.

Ringborgene lå strategisk godt placeret. De lå tæt på vandet, der var vikingetidens vigtigste og hurtigste transportvej.

Men hvad blev disse ringborge brugt til? Ud fra de ting, man har fundet på borgene, mener mange arkæologer, at borgene blevet brugt til at kontrollere de områder de lå i. På dette tidspunkt var der nemlig strid om kongemagten i Danmark. Ved at bygge borge har kongen Harald Blåtand sikret sig mod sine fjender. Både fjender her i landet og fjender fra det store udland.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk

Trelleborg og broer
Luftfoto af ringborgen Fyrkat ved Hobro.