Kanhave Kanalen og Danevirke
I vikingetiden blev det vigtigt at forsvare det danske rige mod truslen fra syd. Skiftende fjender fra lande som Frankrig og Tyskland ønskede sig herredømme over Danmark. Vikingetiden bød på meget uro, og arkæologerne har fundet spor efter nogle af de værn, som vikingetidens mennesker byggede mod fjenden. Det var kongen, der bestemte, hvor rigets vagtposter skulle ligge.
Ved Jyllands rod har arkæologerne fundet resterne af en lang vold, der afgrænsede det danske rige fra Tyskland. Volden kaldes Danevirke og er omkring 12 km lang. Volden har krævet enorme ressourcer at opføre. De udgravninger, arkæologerne har foretaget, viser, at volden blev grundlagt i 700-tallet og siden blev udbygget flere gange. Volden har beskyttet Danmark mod de hærstyrker, der færdedes over land.
Arkæologerne har også fundet rester af et fæstningsværk, der skulle beskytte Danmark mod invasion fra havet. Tværs over Samsø anlagde man i vikingetiden således en kanal. Kanalen kaldes Kanhave Kanalen, og den blev bygget i år 726. Gennem denne kanal kunne krigsskibe hurtigt komme fra den ene side af øen til den anden uden at skulle sejle hele vejen rundt om Samsø. Herefter kunne man angribe fjendtlige styrker, der prøvede at erobre Danmark fra havet. Kanhave Kanalen betød, at kongen og hans krigere havde kontrol med den trafik, der foregik til søs.
Danevirke og Kanhave Kanalen viser, at der allerede i 700-tallet fandtes en konge, der bestemte, hvordan og hvorfra riget skulle forsvares.
Broen over Ravning Enge
Vikingetidens vigtigste og hurtigste transportvej var over havet. Med vikingetidens skibe blev både mennesker og handelsvarer fragtet over store afstande. Havet og de mange åer og vandløb, der fandtes rundt om i landet, var en slags motorveje for vikingerne. Det skyldes, at der i vikingetiden endnu ikke var så mange gode veje. Asfalt fandtes ikke, og vejene var fyldt med huller, hvilket kunne gøre det svært for de hestetrukne vogne at komme frem.
Vikingetidens mest berømte vej er ”Hærvejen”. Vejen forbandt Danmark med resten af Europa, og Nordjylland med Sydjylland. Et sted omkring Vejle Ådal blev vejen afbrudt af et stort vådområde. Her måtte man bygge en bro for at komme tørskoet over på den anden side.
Ved byen Ravning Enge har arkæologerne fundet resterne af den lange bro, der blev bygget i slutningen af 900-tallet. Broen var 760 m lang, og det er den største bro, der findes i Danmark fra oldtiden. Det har krævet et kæmpe arbejde at bygge broen og skaffe tømmer til at fremstille broen af. Derfor er det også mystisk, at de arkæologiske undersøgelser viser, at broen ikke var i brug særlig længe efter, at den var bygget færdig. Måske blev den kun brugt i 10-15 år. Det er sandsynligvis kongen Harald Blåtand, der har givet ordre til at bygge broen ved Ravning Enge. Måske for at hans hær kunne komme hurtigt fra syd mod nord eller omvendt.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk