Ingrid Marie

Æblet.
Spise- og madæble. Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve. Kødet er hvidgult med et svagt grønligt skær. Det er skørt og saftigt. Smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma. Æblet kan plukkes i september og har sin bedste sæson frem til jul men kan holde sig meget længere. Har mange anvendelser i køkkenet både i bagværker, deserter og grød.

Historie.
Æblet stammer fra Høed skole ved Flemløse på Vestfyn 1910. Lærer K. Madsen fortalte herom i 1940; ”For ca. 30 år siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox's Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik Lov til at blive stående — det kunde jo altid podes — og efter 4—5 års Forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter Ingrid Marie.« Senere undersøgelser har vist, at Ingrid Marie er en krydsning mellem Cox Orange og Guldborg.

Rød Ingrid Marie blev fundet af plantageejer Aksel Schneiders datter på Falster ca. 1950, som en mutation af Ingrid Marie. Den røde variation kendes også under navnet Karin Schneider.

Vækstformen.
Danner en ret tæt og bred krone med lidt hængende grene, årsskud er oprette. Egner sig til espaliering. Rimeligt sundt men modtageligt for lidt skurv og frugttræskræft. Meget rigtbærende sort og nem at dyrke.

Synonymer:
Høed Orange, Ingrid Maries æble.

Ingrid Marie kan ses i haven ved huset fra Årup nr. 67 og frugtterasserne i Brede. Samt bagved spisepladsen ved gården fra Barsø (nr. 37-40).