Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Praktisk information

Åbningstider & priser

ÅBNINGSTIDER 2023

11.-19.2 Vinterferie
Åbent alle dage
kl. 10.00-16.00

25.2-31.3 Vinterweekender
Åbnet lørdag-søndag. Lukket mandag-fredag
kl. 10.00-16.00

1.-10.4 Påske
Åbent alle dage
kl. 10.00-17.00

11.4-23.6 Forår
Åbent tirsdag-søndag. Lukket mandag
kl. 10.00-16.00

24.6 - 7.7 & 31.7-6.8 Sommerferie
Åbent tirsdag-søndag. Lukket mandag
kl. 10.00-17.00

8.-30.07 Frøsnapperfestival
Åbent alle dage
kl. 10.00-17.00

7.08-13.10 Sensommer
Åbent tirsdag-søndag. Lukket mandag
kl. 10.00-16.00

14.-22.10 Efterårsferie
Åbent alle dage
kl. 10.00-17.00

23.10 -24.11 Efterårsweekender
Åbnet lørdag-søndag. Lukket mandag-fredag
kl. 10.00-16.00

25.11-17.12 Juleweekender
Åbent lørdag-søndag. Lukket mandag-fredag
kl. 10.00-16.00

PRISER 2023

Lavsæson
Voksen
DKK 110
Barn u. 18 Gratis
Bestil biletter her

Højsæson
(Vinterferie, påske, sommerferien, efterårsferien og jul)
Voksen DKK 120
Barn u. 18 Gratis
Bestil billetter her

Frøsnapperfestival
8.-30.07
Voksen DKK 140
Barn u. 18 Gratis

Årskort DKK 299
Årskort 1+1 DKK 465
Bestil online her

Gratis entré for skoleklasser
Gratis adgang for personer med ledsagerkort

Nordindgangen

Nordindgangen og parkeringspladsen ved I.C. Modewegsvej er er åben i vinterferien, men vil være lukket i weekenderne frem til påske.
Fra påske til og med efterårsferien vil der altid være åbent ved nordindgangen i museets åbningstider. Efter efterårsferien og frem til jul lukker nordindgangen, men den åbner igen til jul.

Bagehuset

Peter Grams Bagehus er åbent lørdag-søndag fra kl. 10.30-15.30. Bagehuset er lukket i hverdagene.

Bagehuset vil også være åbent alle dage i ferier.

Hunde er velkomne i snor

Hunde er velkomne i snor på Frilandsmuseet. Vi beder om, at de ikke kommer med ind i museumsbygningerne. Pas ligeledes på haverne, hundesnore kan godt ødelægge vores beplantning.

Servicehunde er selvfølgeligt velkomne også inde i husene.

Hestevogn og ponyridning

Hestevognen kører når der er vejr og rejsende til det i weekender og ferier fra påske til jul. Hvis det regner eller sner kører hestevognen ikke.

Hestevognsturen koster 35 kr. per person og varer ca. 20 minutter. Hestevognen kører ca. hver halve time fra hovedindgangen ved Kongevejen.

Hestevognen kan også reserveres til særlige ture både på Frilandsmuseet og udenfor museet. ½ time koster 800 kr. og 1 time koster 1500 kr. Bestilling hos kusken på 60880133.

Få en trækketur på en af vores nuttede ponyer. Ponyridning kan opleves i weekender og ferie fra påske til jul. Hvis det regner eller sner er der ikke ponyridning.

Pris for en kort tur er 25 kr. og 50 kr. for en lang tur.

Ponyridning og hestevognture er ikke inkluderet i aktivitetskortet. Du kan betale med MobilePay eller kontanter.

Mad og drikke

Besøg Landkiosken midt på området, hvor du kan købe økologiske sandwiches, gode pølser fra slagteren, kager, gammeldags slik, is og kolde og varme drikke. Du kan også spise i Frilandsmuseets restaurant som ligger i indgangsbygningen, Kongevejen 100 og har åbent i museets åbningstid.

Du er velkommen til at medbringe din egen mad. Vi har flere hyggelige spisepladser på Frilandsmuseet - også overdækkede og med god adgang for kørestolsbrugere.

Parkering

Der er gratis parkering ved Frilandsmuseet. Der er parkeringspladser på den anden side af vejen ved museets hovedindgang på Kongevejen og på hjørnet af Højskolevej og Kongevejen.

Fotografering

Når du fotograferer og filmer skal du huske, at det skal være til privat brug (fx feriefotos og fotos du deler på de sociale medier). Du kan finde Frilandsmuseet på Instagram (@frilandsmuseet) og Facebook (Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.)

Fotografering, med henblik på kommerciel offentliggørelse, kan foregå efter tilladelse. Der vil desuden skulle betales en afgift for optagelserne. Dette kan aftales med
kommunikationsansvarlig,
Brittany Overgaard, tlf. 41 20 64 18.

Musesumsbutikken

Museumsbutikken er åben i museets åbningstid.

Frilandsmuseets adresse og offentlig transport

Hovedindgang, butik og restaurant: Kongevejen 100, 2800 Lyngby

Administration, post- og vareindlevering: Højskolevej 19, 2800 Kongens Lyngby

Nordindgang ved Brede: I.C. Modewegsvej, 2800 Lyngby

Offentlig transport:

  • Tag S-tog linje E til Sorgenfri station og gå ca. 10 minutter.
  • Bus 184 og 194 stopper lige ved hovedindgangen, Kongevejen 100.
  • Jægersborg-Nærum toget stopper i Brede tæt ved Frilandsmuseets nordindgang.

Du kan også planlægge rejsen her rejseplan.

Adgang med kørestol

Frilandsmuseets veje er grusbelagte men stabile. Terrænet er kuperet, så det kan være vanskeligt for kørestolsbrugere, men det kan godt lade sig gøre. Det er dog svært at komme ind på gårdspladser og ind i museumsbygningerne med kørestol. 3 museumsbygninger har delvis adgang for kørestole: Kniplehus fra Nr. Sejerslev (nr. 33), gård fra Ostenfeld (nr. 4) og Haugbarg fra Ejdersted (nr. 31).

Du kan gratis låne en kørestol. Ring i forvejen på 41 20 64 55 i museets åbningstid og bestil kørestolen.

Der er handikapparkering lige ved begge indgange.

Barnevogne og pusleborde

Barnevogne er velkomne på museet. Men du må ikke tage den med ind i museumsbygningerne heller ikke i haverne, da havestierne er meget smalle.

Pusleborde findes på toiletter rundt omkring på museet. Spørg i butikken.

Cykler og bagage

Du må ikke tage din cykel med ind på museet. Børns løbecykler uden pedaler er dog velkomne.

Du må gerne tage dine bagage med ind på museet, men vi har også gratis, aflåste garderobeskabe, hvor din bagage kan være under dit besøg. Du kan låne en nøgle i butikken.

Trækvogne

Frilandsmuseet har et antal trækvogne, der står ved begge museets indgange. Vognene er til små børn og oppakning. De kan ikke holde til de større børn. Vær opmærksom på, at vi kun har et begrænset antal trækvogne. Det koster 30 kr. at leje en trækvogn.

Årskortholdere får 20% rabat på leje af trækvogne. Du kan købe årskort her

Tilladelse til underholdning og salg på museet

Det er ikke tilladt at spille musik, lave teater, sælge varer eller lignende på Frilandsmuseet uden en skriftlig aftale med frilandsmuseets ledelse. Personer uden en skriftlig tilladelse vil blive bedt om at forlade museet.

Du kan sende en ansøgning på e-mail: postfriland@natmus.dk.