Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Lord Suffield
Foto: Pometet, Københavns Universitet

Lord Suffield

Æblet.
Madæble. Flot græsgrøn farve der senere går over i gulligrøn. Groft og saftigt æble med frisk syrlig smag. Kraftig duft og fedtet og sej skræl. Modner i september og bruges fra august. Det er et af vores første madæbler og kræver meget sukker. 

Historie.
Stammer fra England, Middelton nær Manchester. Sorten er tiltrukket af en væver Thomas Thorpe i 1820 og opkaldt efter godsejeren på et nærliggende gods. Sorten er kendt i Danmark fra omkring 1875.

Vækstform.
Sorten vokser kraftigt som ung, men efterhånden som træet begynder at bære frugt, stilner væksten af. Det bliver ikke noget stort træ og kronen er noget uregelmæssig og knudret. Sorten er en god bestøver, og kan bære frugt selv ved dårlig bestøvning eller efter frostskader. Sorten har den særlige egenskab, at det kan danne partenokarpe frugter. 

Lord Suffield kan ses i haven ved vandmøllen fra Ellested (nr. 6) og ved landhåndværkerhuset fra Kalvehave (nr. 61).