Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Tyrrestrup
Foto: Pometet, Københavns Universitet

Tyrrestrup

Æblet.
Spise- og madæble. Grundfarven er grøn der ved modenhed går over i gulhvid til guldgul. Solsiden kan have et svagt orange anstrøg. Huden er fedtet og sej. Kødet er hvidgult med grønne årer, løst og saftigt. Når æblet er fuldt modent er det behageligt syrlig sødt med aromatisk smag og kraftig duft. Skrællen har en dårlig bismag. Plukkes i september og har brugstid frem til december.

Historie.
Stammer fra herregården Tyrrestrup ved Horsens hvor handelsgartner G.J Bøgh fandt sorten i 1860. Sorten går under betegnelsen Taffelæble.

Vækstform.
Danner et middelstort træ med en højbygget krone med hængende tynde grene. Sorten er meget hårdfør og kan dyrkes næsten over alt. Kan få lidt skurv og kræftangreb. Går hurtig i bærring og giver store mængder frugt, har stærk tilbøjelighed til hvert andet års bærring selv ved udtynding af frugten.

Synonymer.
Tyrrestrups kirsebæræble, Kirsebæræble fra Tyrrestrup, Taffelæble.

Kan ses ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).