Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Belle de Boskoop

Belle de Boskoop står i mange haver på Frilandsmuseet
Foto: Olav Egelund
Belle de Boskoop er en spændende historisk æblesort
Foto: Olav Egelund

Æblet.
Et stort madæble. Farven er gråliggrøn til guldgul med rustbelægning, skrællen er tyk og sej. Smagen er syrlig-sød med en god aroma og svag duft. Plukkes i sidste halvdel af oktober og kan gemmes til langt hen på foråret. 

Historie.
Belle de Boskoop stammer oprindeligt fra Boskoop i Holland. Det er en mutation af Reinette de Montfort, dannet omkring 1860. Derfor hører Belle De Boskoop til gruppen af æbler, der kaldes reinetter *. I 1875 fandt sorten vej til Danmark, hvor det siden både har været anbefalet til dyrkning kommercielt og til haveejere.

Vækstforhold.
Kraftigt voksende og meget stort træ, der danner få hovedgrene og en stor, bred krone. Derfor kræver det god plads. Til private haver kan man med fordel plante dværgtræer. En sund sort, der dog er modtagelig for kræft men kan vokse sig fra det. Kan ikke bestøve andre sorter.

Synonymer.
Schoner von Boskoop.

Belle de Boskop kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup, nr. 25, gården fra Bornholm, nr.3, og på frugtterrasserne ved Brede værk.

Rød Belle de Boskoop kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup, nr. 25.

* Andre Reinetter kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup, nr 25, og på frugtterrasserne ved Brede Værk.