Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Guldæble

Guldæble på Frilandsmuseet
Foto: Anker Tiedemann

Æblet.
Et mellemstort spiseæble, gulgrønt med orange dækfarve.  Kødet er saftigt og med nogen sødme og syrlighed og svag aroma. Overfladen er stærkt fedtet.  Æblet kan plukkes fra september og spises frem til december og er særligt velegnet til æblegrød.

Historie.
Æblet er dansk og i hvert fald kendt siden 1913. Guldæble er en frøplante, hvilket vil sige, at træet er spiret fra en æblekerne, der har vist sig at blive til et træ, der bærer velsmagende æbler.

Vækstformen.
Træet har en middelkraftig vækst og kan blive ret stort. Det er en sort, der hurtigt går i vekselbæring, hvilket vil sige, at det giver store mængder frugt det ene år for næsten ikke at have nogen frugter året efter. Træet er sundt og hårdført, og æblerne får ikke skurv.

Guldæble kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).