Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Frogmore

Frogmore
Foto: Pometet, Københavns Universitet

Æblet.
Spiseæble. Grundfarven er bleggrøn til gulgrøn.Solsiden kan være smuk orangerød eller med striber og stænk. Huden er glinsende og fedtet med meget store hudpunkter. Kødet er fint, hvidt med grønne årer, skørt, saftigt og passende syrligt. Svag duft. Æblerne er plukkemodne fra september og kan gemmes til oktober. Æblerne kan opbevares i det fri. Meget velegnet til marmelade og most men ikke til grød. 

Historie.
Sorten stammer fra England. Slotsgartner J. Ingram ved de kongelige haver i England lavede udsæd af frø hvoraf sorten fremkom. Sorten er kendt i Danmark siden 1881 og har været dyrket i erhverv frem til 1951.

Vækstform.
Danner middelstort træ, sorten er meget modtagelig for skurv, kræft meldug mm. 

Frogmore kan ses på hjørnet overfor Pottemagerværkstedet fra Sorring (nr. 43).