Mandsdragt med kjol og knæbukser i guldmor, 1700-tallet
I 1700-tallets samfund var tøjet et statussymbol. Tøjet fortalte, om man var kultiveret, og hvilken social placering man havde i samfundet. Kongen underbyggede dette ved at udstede overdådighedsforordninger, der bl.a. foreskrev, hvordan de enkelte stænder skulle gå klædt.
Man måtte ikke klæde sig finere og mere kostbart end sin stand, og forordningerne bekendtgjorde fx, at bønder skulle gå i hjemmeproduceret tøj af uld og hør. Importerede materialer som silke var reserveret de øverste stænder. Guld- og sølvbroderi, som denne mandsdragt fra slutningen af 1700-tallet har i rigt mål, var adelens privilegium. Udsmykningen kunne være så omfattende, at den var dyrere end det ellers kostbare silke, som dragten var syet af.
Dragtbeskrivelse
Dragten består af kjol, vest og knæbukser. Kjol'en er af guldmor med sølvbroderi. Den er enradet, ingen knaphuller, 9 knapper overtrukket med stoffet og pailletbroderede. 3 tilsvarende knapper på hver ærmelinning og ved hver lommeklap samt 4 bag på skøderne. Kjol'ens broderi er udstyret med pailletter og metalfolie og viser stormønstrede, delvis rødkantede blomster med tilhørende blade og rudrede felter med mørk indlagt bund.
Vesten er af sølvmor med guldbroderi. Den er enradet, har 9 knaphuller og knapper overtrukket med stoffet og pailletbroderede. Vesten er skråt afskåret forneden. Broderi i samme mønster som kjol'ens. På vesten desuden strøkviste i guldbroderi.
Knæbukser af guldmor med sølvbroderi. Knæbukserne har ved hvert knæ 3 knaphuller og knapper overtrukket med stoffet og pailletbroderede. Broderi i samme mønster som kjol'ens.
Kjol, mus. nr. 1106a/1945 Guldmor med sølvbroderi med pailletter og metalfolie.
Ingen mål.
Knæbenklæder, mus. nr. 1106c/1945 Guldmor med sølvbroderi med pailleletter og metalfolie.
Ingen mål.