Korset til et barn, ca. 1760
I 1700-tallet blev nyfødte svøbt med en svøbeliste fra top til tå, så kun hovedet var frit. En svøbeliste er et rektangulært stykke stof, der kunne være op til 3 meter langt. Ved at svøbe børn mente man at kunne undgå, at barnet fik skævheder i kroppen. I slutningen af 1700-tallet blev børn svøbt med armene frie, og i løbet af 1800-tallet holdt man efterhånden op med at svøbe nyfødte.
At være snøret ind har ikke været uvant for den lille pige på omkring 1½ år, som særken og korsettet fra midten af 1700-tallet passer til. Særken var det inderste stykke undertøj og er her fint udsmykket med kniplinger. Korsettets funktion har været at give pigen den rette kropsholdning og -form. I korsettet er indsat stivere på langs, men mens stiverne sad ret tæt i et korset til en voksen kvinde, var der større afstand mellem stiverne i et barnekorset. Det har dog alligevel givet begrænsninger for den lille piges mulighed for at bevæge sig.
Dragtbeskrivelse
Dragten består af særk og snøreliv. Snørelivet er sammensyet af 2 forstykker og 2 bagstykker. Rygstykkerne er forlænget ud i skulderstykkerne og bundet til forstykkets skulderhjørne med en hvid skindstrimmel, der går gennem et hul i rygstykkernes yderste spids. Livet snøres i ryggen. 5 snørehuller på hver side. Kanten forneden er formet som tunger. Livet er oversyet med parallelle stikninger med et mellemrum på 5 mm. I hvert andet mellemrum er indskudt en stiver af fiskeben. På forstykkets underside er der langs kanten foroven sat en stiver for at holde forstykket glat. Særken har løbegang i halsen, hvor der ligesom om ærmerne sidder en knipling, formodentlig en tøndersk efterligning af flamske kniplinger. Krone af røde korssting under brystslidsen, hvis afslutning er udsyet.
Barnesærke, 2 ens, med kniplinger i halsen og om ærmerne, mus. nr. w 1138
Hørlærred. Hvidt.
Ingen mål.
Barnesnøreliv, grågult stof foret med hvidt lærred, stivere, mus. nr. w 1138
Lærred. Grågult. Kant, hvidt skind. Foer, hvidt lærred.
Længde, midtsøm foran: 175 cm