Margrete 1. (1387 - 1396)
Biografi
Margrete levede i høj grad op til sin far Valdemar 4. Atterdags dristighed og tæft for at dreje en situation til egen fordel. Og da hun samtidig også var udstyret med den fornødne tålmodighed til at vente til det rette øjeblik, lykkedes det hende at blive den reelle danske magthaver i 36 år, selvom hun aldrig havde titel af regerende dronning.
Da Valdemar Atterdag døde, fik hun således med en hurtig manøvre indsat sin søn Oluf 2. som konge og sig selv som formynder. Dette skete på bekostning af søsteren Ingeborgs søn Albrecht, der faktisk var blevet lovet tronen. Og da Oluf døde som 17-årig, lykkedes det atter Margrete at hindre Albrecht i at blive konge. Kun en uge efter Olufs død var hun blevet udnævnt til "fuldmægtig frue og husbond, Danmarks riges formynder". Tilsvarende titel opnåede hun kort efter også i Norge og Sverige. Hun fik også afgørende indflydelse på det kommende kongevalg, som hun i 1396 benyttede til at få indsat sin unge slægtning Erik 7. af Pommern som konge, men med sig selv som den egentlige regent.
Den falske Oluf
I 1402 dukkede der pludselig en mand op i Preussen iog hævdede, at han var søn af Dronning Margrete, og dermed konge af Norden. Den rigtige kong Oluf døde tilbage i 1387 - kun 17 år gammel på Falsterbo slot i Skåne, hvorpå dronning Margrete var blevet udnævnt til regent for Danmark og Norge. Senere adopterede hun sin søsters dattersøn, Erik af Pommern, som blev kronet til konge af Norden i 1397.
Flere samtidige skriftlige kilder vidner om de dramatiske begivenheder. Johan von Posilge (1340-1405), som er en af de vigtigste kilder til Tyske Ordens historie i denne periode, beretter at der i 1402 dukkede en fattig og syg mand op i byen Graudenz i Preussen (nu Grudziadz i Polen). Han blev opdaget af nogle købmænd, som hævdede at han til forveksling lignede den tidligere kong Oluf. Mange hædrede ham som konge og han blev bragt til Gdansk (Danzig). Rygtet gik, at dronning Margrete i sin tid havde forsøgt at forgive sin søn, men han var undsluppet og en anden var blevet forgivet i hans sted. Dronningen krævede nu falskneren udleveret, og højmesteren sendte ham med nogle ordensriddere til Kalmar. Her blev han fundet falsk i alle sager og dømt til døden. Han blev ført til det store marked i Skåne og brændt på bålet.
Der er faktisk bevaret originale dokumenter, som bekræfter historien i store træk. Den 17. juni 1402 sendte en række danske og svenske rigsråder et brev til højmesteren Konrad von Jungingen, hvor de krævede, at han udleverede den ”bagvasker, falskner og forræder, som kalder sig Oluf”, da han var til ”stor hån for vor nådige frue dronningen og hendes tre kongeriger”. Samtidig kunne de bevidne den unge kong Olufs død i 1387. Højmesteren svarede dronningen i et brev fra Malbork (Marienburg), dateret 21. juli 1402, at han sammen med riddere fra Tyske Orden ville sende manden, som kaldte sig konge af Danmark.
Derefter fulgte en offentlig retssag i Danmark. Den falske Oluf blev dømt til døden og brændt på bålet ved markedet i Falsterbo, hvor købmænd fra hele Nordeuropa var vidne til henrettelsen.
Disse begivenheder fandt sted samtidig med den Tyske Ordens besættelse af Gotland (fra 1398), og de politiske spændinger mellem den Nordiske Union og Tyske Orden var således på sit højeste i 1402. Dronning Margrete truede med at generobre øen, hvilket senere førte til belejringen af Visby det følgende år.
De historiske fakta bag filmen "Margrete den første"
Historien om den falske Oluf er skildret i filmen Magrete den Første (2021).
Filmen skildrer også forhandlingerne med den engelske konge Henry IV omkring et kommende bryllup mellem den engelske prinsesse Philippa og kong Erik. Forhandlingerne blev ført af biskoppen af Bangor og adelsmanden John Paraunt, som blev sendt til Danmark. Senere fulgte også ridderen William Bourchier og kapellanen Richard Derham, der i maj 1402 fik nøje instrukser af den engelske konge om mulighederne for en nærmere alliance i forbindelse med ægteskabet. Disse forhandlinger fandt sted samtidig med affæren om den Falske Oluf, og de engelske delegerede refererer direkte til henrettelsen i et brev til Kong Henry IV af England.
Filmen er således baseret på dramaet omkring den falske Oluf i 1402, som foregår samtidig med kampen om Gotland og forhandlingerne om et kommende ægteskab mellem Erik af Pommern og den engelske prinsesse Philippa.
Begivenheder
1388: Erik 7. af Pommern bliver norsk konge.
1388: Margrete vælges til regent i de tre nordiske lande.
1396: Erik 7. af Pommern vælges til konge i Danmark og Sverige.
1397: Danmark, Norge og Sverige sluttes sammen i Kalmar Unionen. Erik 7. af Pommern krones til konge over alle tre lande.
Slægten
Gift med: Håkon 6
Far: Valdemar 4. Atterdag
Mor: Helvig
Farfar: Christoffer 2.
Farmor: Euphemia af Pommern
Morfar: Hertug Erik Valdemarsen af Sønderjylland
Mor: Adelheid af Holsten
Børn: Oluf 2.