Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hardeknud (1035 - 1042)

Biografi


Knud 1. den Stores død betød ikke, at Hardeknud uden videre overtog det store rige. Norge rev sig løs, og Hardeknud, der i en del år havde været Knuds repræsentant i Danmark, kunne derfor ikke af frygt for et angreb nordfra drage til England for der at gøre krav på tronen. Hardeknuds halvbror, Harald Harefod, benyttede sig af situationen og fik sig selv kronet som konge af England. Først da Harefod døde i 1040, vovede Hardeknud sig til England og blev kronet. At frygten for en norsk invasion havde været velbegrundet, viste sig ved, at Magnus den Gode netop benyttede sig af Hardeknuds fravær til at angribe Danmark.

Nu sad Hardeknud så i England, hvor han ikke blev særlig populær. Det første han gjorde var at fjerne Harald Harefods lig fra Westminster Abbey, mens han forfulgte dem, som havde samarbejdet med halvbroren. Men derudover kom englænderne i høj grad til at betale for den store flåde som Hardeknud skulle bruge til at bekæmpe Magnus. Inden han for alvor nåede at få glæde af flåden døde han imidlertid af et hjertestop i 1042. Efter overleveringen ved et bryllup netop, da han ville drikke brudens skål.

Begivenheder


1037: Hardeknuds halvbror Harald Harefod krones til engelsk konge.
1040: Harald Harefod dør og Hardeknud anerkendes som engelsk konge.

Slægten


Gift med: ugift.
Far: Knud 1. den Store
Mor: Emma (Normandiet/England)
Farfar: Sven 1. Tveskæg
Farmor: Gunhild (Polen)
Morfar: Richard 1. uden Frygt. (Normandiet)
Børn: Ingen.