Knud 4. (1182 - 1202)
Biografi
Knud 4. skulle i modsætning til sine forgængere ikke vælges, men arvede kongemagten efter sin far. Alligevel måtte han som ny konge starte med at nedkæmpe en konkurrent til tronen. Harald Skrænk - et oldebarn af Erik Ejegod - blev med svensk hjælp hyldet til konge i Skåne, men det lykkedes dog ret hurtigt for Knud og ærkebiskop Absalon at besejre udfordreren.
Absalon var Knuds nære forbundsfælle og stærke lederfigur. Senere kom Knuds bror og efterfølger som konge, Valdemar 2. Sejr, til som samarbejdspartner. Om Knud var en svag konge, kan ikke umiddelbart afgøres, men der er ingen tvivl om, at han med Absalon og Valdemar havde to solide støtter, som ofte var den egentlige drivkraft i kongemagtens forskellige initiativer. Bl.a. formodes det at have været Absalon, der stod bag, da Knud nægtede at sværge lensed til den tyske kejser. Og det var Valdemar, der i 1201 styrede erobringen af Nordalbingen (området mellem Elben og Ejderen).
(OBS: Knud den 4. kaldes mange steder også Knud den Sjette.)
Begivenheder
1184: Knud 4. afviser den tyske kejser som lensherre.
1187: Knuds bror Valdemar overtager myndigheden over Slesvig fra Biskop Valdemar af Slesvig.
1199: Slesvig angribes forgæves af grev Adolf.
1201: Absalon dør og efterfølges som ærkebiskop af Anders Sunesen.
1201: Adolf bliver fanget og fængslet på Søborg Slot.
Slægten
Gift med: Gertrud af Sachsen
Far: Valdemar 1. den Store
Mor: Sofie af Novgorod
Farfar: Knud Lavard
Farmor: Ingeborg (Rusland)
Morfar: Vladimir af Novgorod
Mormor: Richiza (Rusland)
Børn: Tilsyneladende barnløs