Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Frederik 7. (1848 - 1863)

Biografi


Frederik 7. fik en urolig barndom. Allerede året efter sin fødsel, blev forældrene skilt og moren forvist til Horsens. Både opdragelsen og uddannelsen var af svingende kvalitet, og det gik naturligvis ud over prinsens udvikling og boglige lærdom. Hans arbejdslyst og pligtfølelse var ikke stor, og det var kun når han dyrkede sin lidenskab for arkæologi og repræsentative opgaver, at han virkelig trivedes. Reelt set var han ikke godt nok rustet, da han i 1848 overtog magten, og han gav da også hurtigt efter for borgerskabets pres for indførelsen af en demokratisk forfatning i stedet for enevælden.

På trods af, at Frederik 7. bragte borgerskabet til magten, var han i samme borgerskab meget lidt respekteret. Det skyldes hans noget udsvævende liv med druk, skiftende koner og et forhold til sandheden, der med jævne mellemrum bragte ham ud i nogle imponerende løgnehistorier. Specielt forholdet til hans tredje kone, balletdanserinden Louise Rasmussen (Grevinde Danner) vakte forargelse.

Til gengæld blev han en af de mere folkelige konger. Det var især de mange rejser rundt i landet, der gjorde, at han kom tæt på det jævne danske folk. Her var både Grevinden og han respekteret og elsket.

Begivenheder


1848: 1. Slesvigske krig. Slesvig-Holsten forsøger at løsrive sig støttet af Preussen.
1848: Enevælden ophæves.
1849: Indførelsen af en fri forfatning (Grundloven).
1851: Det første danske frimærke udgives.
1853: Prins Christian af Glücksborg udnævntes til tronarving.
1847: Jernbanen København - Roskilde åbner.
1857: Næringsfrihedsloven. (Fri konkurrence).
1859: Frederiksberg slot brænder.
1861: Frederik 7. undersøger kongehøjene i Jelling.

Slægten


Gift med:
1. Vilhelmine (datter af Frederik 6.)
2. Mariane af Mecklenburg-Strelitz
3. Louise Rasmussen (Grevinde Danner)
Far: Cristian 8.
Mor: Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Farfar: Arveprins Frederik.
Farmor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Morfar: Friederich Franz af Mecklenburg-Schwerin
Mormor: Louise af af Sachsen-Gotha