Erik 2. Emune (1134 - 1137)
Biografi
Erik 2. Emunes tid på tronen var blodig og kortvarig. Han kom til magten efter at have knust Kong Niels' og Magnus' hær ved Fodevig , og året efter nedkæmpede Erik halvbroren Harald Kesja. Derudover førte han hårde kampe med ledende stormænd på Sjælland, som i første omgang fordrev Erik fra Sjælland men siden led et ydmygende nederlag.
Det var begrænset, hvad han udrettede i sine tre år som konge, da han samtidig var involveret i hårde kampe om tronen. Erik førte dog en aktiv kirkepolitik, hvor han udover store gaver til kirkerne i Lund og Ringsted lagde grunden for den senere kåring af halvbroren - den myrdede Knud Lavard - til helgen.
Erik blev også selv myrdet. På et tingmøde uden for Ribe, blev han gennembordet af et spyd fra én af sine egne hirdmænd, kaldet Sorte-Plov. Vi kender ikke grunden, men ved at der herskede stor splid internt i det danske rige. Denne splid passer også på de samtidige beskrivelser af kong Erik. Et sted omtales han som den altid mindeværdige (heraf navnet Emune) og som den ideale konge, mens han et andet sted beskrives som en tyran.
Begivenheder
1134: Erik besejrer Kong Niels's og Magnus's hær ved Fodevig syd for Malmø.
1134: Eskild bliver biskop i Roskilde.
1135: Erik dræber Harald Kesja.
1135: Erik Emunes gavebrev til domkirken i Lund, Danmarks ældste bevarede originaldokument.
1137: Ærkebiskop Asser dør.
Slægten
Gift med: Malmfred (Rusland)
Far: Erik 1. Ejegod
Mor: Ukendt frille
Farfar: Sven 2. Estridsen
Mormor: Ukendt frille
Børn: Svend 3. Grathe