Moderne syntestiske materialer
Studiet af moderne syntetiske materialer er forholdsvis nyt på Nationalmuseet. Der findes næsten ingen daglige aktiviteter, som ikke involver brug af plastik for eksempel i husholdningsartikler, emballage, møbler, byggematerialer, informationsteknologisk- og medicinsk udstyr, fotografi, moderne skulptur og legetøj. Det kan være vanskeligt at forestille sig, men de første helt syntetiske plastikting blev udviklet for omkring 100 år siden, mens mange først blev tilgængelige efter 2. verdenskrig.
Fælles for plastmaterialerne er, at de som hovedbestanddel har store meget langkædede molekyler såkaldte polymerer. Derudover indeholder de forskellige additiver i form af f.eks. fyldstoffer, farve og blødgørere.
Mange fabrikanter og designere troede, at plastic var uforgængeligt. Men nogle plastgenstande nedbrydes efter kun 5 år, og når først et plastmateriale er begyndt på nedbrydning, kan processen ikke standses eller vendes - kun bremses. Nedbrydning af plastgenstande i museer har kun været erkendt som et alvorligt problem, der er værd at forske i indenfor de sidste 20 år.