Særligt for skoler, ungdomsuddannelser og institutioner

Rundvisninger foregår ude i monumentområdet på vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid. 

En rundvisning varer 45 minutter, men hvis I virkelig vil i dybden, laver vi også rundvisninger på 1½ time.

Særpris for skoler og ungdomsuddannelser: 500 kr. for den første og 300 kr. for de efterfølgende rundvisninger samme dag. Fra 1/1-2019 er priserne 600 kr. for den første og 400 kr. for de efterfølgende klasser ved samme booking.

Priserne gælder for skoleklasser, altså grupper på op til 25 - 30 personer.

For booking kontakt Henrik Nielsen på 4120 6333 (hverdage 9-15) eller på mail.

Læg lige mærke til at

Kongernes Jelling vil gerne give alle vores mange gæster en god oplevelse, så når I besøger os, er der nogle forhold, I skal være opmærksomme på:

 ·       I er ikke de eneste gæster, og vi forventer

o   at jeres elever færdes roligt i lokalerne

o   at café- og foyerområdet ikke bliver brugt som legeplads eller opholdsstue

o   at I følger jeres elever rundt

o   at I holder opsyn med jeres elever

o   at I er nok voksne med

o   at I og jeres elever følger personalets anvisninger

 ·       På guidede ture

o   er det jeres opgave at holde ro og orden, ikke guidens

o   kan guiden til enhver tid afbryde turen, hvis gruppen ikke udviser interesse eller direkte           forstyrrer guidens fortælling

 ·       Medbragt mad og drikke

o   spises ude i vores overdækkede madpakkehus

o   aldrig i udstillingen

Oplever vi gentagne brud på god ro og orden, kan vi være nødsaget til at bede hele gruppen forlade Kongernes Jelling.

Del denne side